The Orange Feeling 2014

Roskilde Festival er fortællingen om et helt særligt, eksperimenterende og midlertidigt samfund, der hvert år i starten af juli etableres på Dyrskuepladsen syd for Roskilde by, og som med sine omkring 130.000 deltagere i dagene agerer Danmarks fjerdestørste by målt på indbyggertal.

Roskilde Festival 2013 sluttede med tyske Kraftwerks 3D-koncert, hvor alle publikummer var udstyret med briller til formålet. Helt i Roskildes ånd valgte disse to at give den fuld skrue og leve stilen ud i en meget personlig version. Foto: Polfoto

Men Roskilde Festival er også fortællingen om festivalmastodonten, der siden sin spæde start under navnet Sound Festival i 1971 har vokset sig til Nordeuropas største musik- og kulturfestival med mangfoldighed og fællesskab som essentielle keywords, og hvis værdier er uændrede trods en 43-årig lang historie.

Branding tøjler mangfoldigheden

En festival som Roskilde Festival agerer platform for tidens forskellige tendenser. Der er hele tiden en udvikling inden for musikkens verden, ligesom festivalkulturen forandrer sig og afspejler samfundets udvikling. Musikfestivaler er med tiden blevet så populære, at de når ud til en større befolkningsgruppe end tidligere, og derfor står en festival som Roskilde Festival også over for et meget større publikum. Det fortæller Fabian Holt, der er lektor på Performance Design ved Roskilde Universitet.

Roskilde er musik – og en hel masse andet. Badesøen er en af festivalens institutioner. Om man bliver ren af at bade i den kan sikkkert diskuteres, men på den anden side er det måske bedre end ingenting. Med mindre klamydia faktisk kan smitte gennem vand. Når mere end 130.000 mennesker samles på en mark i en uge, opstår der under alle omstændigheder en verden for sig selv, et tiltrængt alternativt til hverdagens krav og rutiner. Foto: Polfoto

”En af de helt store udfordringer ved at favne så bredt som Roskilde Festival er at få enderne til at mødes, og det har været deres største udfordring gennem de seneste ti år. Men det er lykkedes meget godt for dem, og det er dels takket være deres branding, som de har brugt til at styre og strukturere forskelligheden med,” fortæller han og fortsætter: ”Der er dem, som synes, at mangfoldigheden er god, men der er også mange, der har haft svært ved at se, hvad det går ud på, og det helt rigtige træk har været at satse på The Orange Feeling. Da de startede med brandet, var det ikke noget, der lå lige for, men det har bidt sig fast nu,” påpeger han.

The Orange Feeling er dog ikke en term, som festivalen selv bruger ret meget i dag, fortæller Roskilde Festivals talskvinde, Christina Bilde. ”Men den giver virkelig meget mening, og det siger noget om, hvor stærkt det er. Taler man kommunikativt, skal man dog i mine øjne være meget varsom med, hvilke ord man sætter på netop den følelse, da den dels er en stærk, fælles følelse, men også meget stærk individuelt. Men én ting, som brandet med sikkerhed signalerer, og som i virkeligheden er det vigtigste, er fællesskabet.”

Trods brandet, som i dag lever i bedste velgående både uden for og inden for Roskilde Festivals omhegnede areal, ser Fabian Holt fortsat udfordringer for festivalen: ”Jeg tror stadig, at der er en kamp. En festival er hele tiden i fare for at forenkle sig for meget med et brand, for sker det, kan man hurtigt komme til at lukke ned for spændingen, det åbne og uforudsigelige, som også kendetegner Roskilde Festival,” lyder det fra Fabian Holt.

Denne mand og hans bandkollegaer er årets største navn på Roskilde. Men ikke ligefrem nytænkende, har kritikken lydt. Rolling Stones og Stevie Wonder er i år, ligesom Bruce Springsteen i 2013, navne, som danner et mentalt billede af en grånende Roskilde Festival, der går efter det sikre. Men Roskilde ser sig selv som den brede festival, hvor der både er plads til det gamle og det nye. Og gennemsnitsalderen er i øvrigt stadig kun 24 år. Foto: Polfoto

Roskilde vil ikke please

Social ansvarlighed og bæredygtighed er blandt de værdier, som Roskilde Festival, der er en 100 procent non-profit festival, profilerer sig selv på, og på baggrund af ønsker og høje ambitioner om at udvikle og flytte både medarbejdere, deltagere og omverdenen, sætter festivalen hvert år fokus på en problematik i samfundet.

I år gælder det ungdomssolidaritet og ungdomsarbejdsløshed, og det falder godt i tråd med gennemsnitsalderen blandt publikum, der ligger på omkring 24 år. Men selvom de fleste deltagere hører til den yngre kategori, tiltrækker Roskilde Festival et publikum, der går på tværs af generationer, og teltlejre med både børnebørn og bedsteforældre er ikke ualmindeligt.

Dette er med til at illustrere den mangfoldighed, som Roskilde Festival er kendt for, både hvad angår publikum, men også musik. En mangfoldighed, der umiddelbart kunne give en del udfordringer, men som Roskilde Festival blot ser som en del af dens identitet. For ifølge Christina Bilde handler det om at tale til et publikum, som er nysgerrigt og har lyst til at gå på opdagelse. Alderen har altså ingen betydning.

Hvor festivaler som NorthSide og Copenhell er mere smalle i deres profil, er Roskilde Festival kendt som den brede festival. Men skal man forstå Roskilde Festivals selvforståelse er det væsentligt at nævne, at festivalen ikke er mangfoldig for at please publikum.

”Det handler om, at vi giver folk det, som de ikke vidste, de ville have, og det, synes jeg, er en ret skarp profil at have. Så kan du kalde det en spændende udfordring, men vi har selv taget den på os, og vi vil gerne holde fast i den, for vi mener, at det er det, som gør os interessante,” fortæller Christina Bilde.

Festen stopper aldrig på Roskilde. Og hvornår kan man være højere end på en dansk sommermorgen? Foto: Polfoto

En progressiv strategi

Til fortællingen om Roskilde Festival hører også ordet ’progressiv’. Trods en lang historie fyldt med traditioner og et ønske om at bevare ånden fra 70’erne er det væsentligt hele tiden at følge samfundets udvikling, og festivalens dynamiske udvikling høster ros hos brandingekspert og administrerende direktør i branding-virksomheden LEAD Agency, Kresten Schultz Jørgensen.

”Roskilde Festival er en meget succesfuld historie om en festival, der har udviklet sig i samklang med tiden. Den er et dynamisk brand, og det er enormt flot, for et statisk brand er det samme som et dødt brand. Men lige nu er festivalen også endt der, hvor den er hele Danmarks public service-festival, og det er godt gået. Det er bare dødsensfarligt, for så kan man hurtigt få den mistanke, at man sidder stille,” fortæller Kresten Schultz Jørgensen.

Hvis festivalen på dette tidspunkt bliver doven, begynder den at skrive sin egen afviklingshistorie. Hvis den derimod vil fastholde førertrøjen, er det vigtigt, at man gør endnu mere ud af arbejdet med soft branding. Det vil sige at få et endnu mere differentieret brand, hvor man opbygger forskellige heterogene platforme og dermed arbejder med mindre universer og flere identiteter i selve identiteten. Dette vil Kresten Schultz Jørgensen gerne se mere af fra Roskilde Festivals side. Ligesom han savner en tydeliggørelse af festivalens eksistensberettigelse, i fagsprog kaldet why.

Fællesskab, fællesskab – og tømmermænd. Her heldigvis i tørvejr.

”De brands, der klarer sig virkelig stærkt i dag, har en meget stærk eksistensberettigelse. For eksempel Apple, der er sat i verden for at gøre teknologi tilgængeligt. Roskilde Festival vil måske sige, at de gør det samme med deres årlige samfundsrelaterede fokus, men why forandrer man ikke hvert år. Deres fokus er mere på et taktisk niveau. Er why hos Roskilde Festival sex, fællesskab, frihed eller familie? Alle tingene er gode, men vi skal mærke endnu mere, hvad de vil,” lyder rådet fra ham.

Musikalsk opdragelse

At Roskilde Festival fastholder deres position som en dynamisk festival, der bevarer den gamle ånd, men stadig evner at følge med tiden, er på ingen måde tilfældigt, fastslår Christina Bilde.

”Det ligger jo dybest set i hele vores grundsten, som er musikken og tilgangen til den. I virkeligheden er det ’bare’ den tilgang, man skal huske at have til resten af det, man gør. Når vi har som ambition og kvalitetsmærke at være progressive, at skulle finde nye genrer og gå nye veje, er det svært at gå i stå,” fortæller hun.

Roskilde Festival er rigtig mange ting. Det kan der ikke herske meget tvivl om. Men musikken er fortsat festivalens altoverskyggende kerne, og også her er værdierne de samme som tidligere. Nemlig at afspejle én tid og samtidig pege fremad. Det fortæller lektor på Rytmisk Musikkonservatorium Henrik Marstal.

Fra Rihannas koncert på Orange Scene i 2013. At sætte Rihanna på Roskilde-plakaten skabte en del kritik, men valget var tydeligt nok populært. Og så trak hun i øvrigt den meget skæve kønsfordeling en lille smule op. Foto: Polfoto

”Den musikalske identitet har selvfølgelig ændret sig i takt med, at musikudbuddet og genremangfoldigheden har ændret sig, og at publikums forventninger til festivalen fortsat har været høj. Men Roskilde Festival har altid haft en stærk tradition for at kuratere stærke navne, og hvis man går tilbage til sidst i 1970’erne og 1980’erne, havde de dengang samme ambitioner om at vise noget musik, som man dels ikke kendte, og dels nogle store navne, som festivalen gav ofte helt unikke muligheder for at præsentere. For eksempel Bob Marley & The Wailors i 1978,” fortæller han.

Henrik Marstal så dog gerne, at Roskilde Festival tog deres progressive ambitioner med over i kønsfordelingen af optrædende musikere, hvor kvindelige artister i år tilsammen kun tæller 15 procent.

”Lige dér er Roskilde Festival desværre ikke helt fremme på beatet, og det er ærgerligt, for på deres hjemmeside slår de et slag for, at man på festivalen er bevidste om, at alle mennesker skal kunne være der, uanset hvem de er. Derfor er de også nødt til at være bevidste om dette i deres musik, ellers bliver de dobbeltmoralske,” påpeger han og tilføjer:

”Men ellers er festivalens kuratering i sig selv en blåstempling af den musikalske kvalitet af de forskellige bands, og den kuratering har festivalen formået at videreføre gennem de skiftende bookinggrupper, der har været i tiden. Det, synes jeg, som Roskilde-deltager i årevis er ret betryggende, og det betyder, at Roskilde Festival som brand står ret klart.