I år 2015 skal Energibyen Frederikshavn være forsynet med vedvarende energi på el, varme- og transportområdet. Med afsæt i Energiby-projektet og kvalitative undersøgelser vil artiklen afdække, hvordan og hvorfor vi forbruger energien forskelligt – og ikke mindst, hvordan vi som kommunikatører kan navigere i den kompleksitet, som tegner sig i billedet af det moderne energiforbrug.  

Fire kulturer
Den engelske antropolog og kulturteoretiker Mary Douglas grupperer forbrugerne i fire distinkte kulturer, som skaber gruppeidentitet ved at adskille sig fra hinanden. Det er: Isolationisterne, Individualisterne, Hierarkisterne og Enklavisterne. Disse kulturer forbruger forskelligt, tænker forskelligt og betragter derfor også klima- og miljøproblematikken forskelligt. Det gør de, fordi de konstruerer hver deres myter om den verden, de er en del af – myter, som retfærdiggør den livsstil, de lever efter.


 
[sammenskrivning af Douglas og Thompson (Douglas, 1996, 42 og 88)]

Douglas’ model består af to dimensioner, gruppe-dimensionen og gitter-dimensionen. Gruppe-dimensionen angiver, i hvor høj grad individet har et tilhørsforhold til en gruppe, mens gitter-dimensionen angiver, i hvor høj grad individet føler sig hæmmet af sociale konventioner i samfundet. Man kan dermed se, at mennesker i den enklavistiske og hierarkiske kultur deler en stærk gruppeorientering, modsat mennesker i den individualistiske og isolationistiske kultur, der begge har et meget svagt forhold til grupper og det samfund, de er del af.

Det er Douglas’ pointe, at de fire kulturer indgår i en konstant kulturkamp med hinanden. Når vi tager cyklen i stedet for bilen, hænger tøjet på tørresnoren eller erstatter plastposen med en af stof, signalerer vi, hvem vi er, hvad vi står for – og vigtigere endnu – hvad vi ikke står for. Således betragter Douglas den kulturelle antagonisme som en iboende kraft i ethvert valg og i ethvert forbrug. Valget af noget er på den måde ofte ’negativt’ i den forstand, at det er ekskluderende: ”Because some would choose, others must reject.” (Douglas, 1996, 82-83).
Kulturernes natursyn og energiforbrug

Netop fordi vores holdninger og handlinger har udspring i vores grundlæggende kulturer, er vores interesse for klimaet og miljøet heller ikke uniform. Tværtimod viser undersøgelsen om Energibyen Frederikshavn, at frederikshavnernes energivaner og holdninger udspringer af forskellige kulturer og meget forskellige myter om naturen.

Individualisterne
I undersøgelsen identificerede vi en lille gruppe af borgere, som ikke kan acceptere præmissen for klima- og miljødiskussionen. Alene af den grund kan de på ingen måde kan forene sig med tanken om at spare på energien ud fra et miljømæssigt rationale:

”Jeg tror ikke på CO2-modellen. Jeg er tilhænger af vores gode ven Lomborg. Jeg tror på solpletter, eller at solen er mere aktiv i perioder […]Jeg tror seriøst ikke på det. At vi mennesker kan udlede så meget CO2, så det har en effekt på klimaet.” (Mikael, 25 år)

”Da Erik den Røde kom til Grønland, der var det jo et grønt land, det er jo derfor det hedder det, og det var jo omkring år tusind, ikke sandt?” (Jørgen, 68 år)

Den lille gruppe af borgere, som repræsenteres gennem citaterne ovenfor, kan med fordel forstås inden for rammerne af den individualistiske kultur, hvor naturen anses som robust og upåvirkelig. Klima- og miljøforandringerne tolkes derfor ikke som menneskeskabte, men derimod som en del af jordens naturlige udvikling. I figuren ovenfor ligger bolden i bunden af en dal. Derved illustreres det, at uanset hvor hårdt der skubbes til den, vil den altid trille tilbage til udgangspunktet igen og opnå ligevægt.

Med denne myte om naturen retfærdiggør individualisterne, at deres frie livsstil ikke vil få alvorlige konsekvenser for naturen, hvorfor det på mange måder er ’Mission Impossible’ at motivere denne gruppe til et energirigtigt forbrug på baggrund af argumenterne om en skrøbelig natur. Dette strider ganske enkelt med deres grundlæggende antagelser om verden og naturen.

Hierarkisterne
Størstedelen af de frederikshavnere, der indgik i undersøgelsen, kan placeres inden for den hierarkiske kultur. I Douglas’ terminologi tilhører hierarkisterne en kultur, hvor formelle, etablerede relationer, traditioner og institutioner bør opretholde strukturen i tilværelsen. Hvad angår naturen, ønsker hierarkisten derfor, at institutionerne går forrest med regulering og kontrol, hvilket retfærdiggøres med myten om, at naturen kun er robust inden for visse grænser. Skubbes bolden for hårdt, ryger den ud over kanten. I deres øjne er naturen modstandsdygtig, så længe der ikke er tale om massiv udnyttelse eller ødelæggelse. Spørgsmålet er bare: Oplever denne gruppe den historiske og nuværende brug af naturens ressourcer som overdreven og skadelig?

På mange måder er de, som deltog i undersøgelsen, bekymrede for naturens tilstand, men handlingsparatheden strander på spørgsmålet ”Gør det en forskel?”. I deres optik er Danmark et af de lande i verden, der gør mest for miljøet – et argument, der bruges til at fraskrive sig det personlige, forpligtende ansvar. Hierarkisternes handlingsparathed i forhold til at agere energirigtigt er altså betinget, og en eventuel indsats må ikke indebære for store personlige eller økonomiske omkostninger.

”Jeg tror også, at vi bliver nødt til at være ærlige omkring det og sige, at hvis det her skal lykkes, så skal der være en økonomisk gulerod i det, og den er for os alle sammen i første omgang økonomisk.” (Jacob, 46 år)

”Vi købte bil her for et års tid siden […]. Dels fordi vi godt kunne tænke os en bil, der var billigere at køre i af egen interesse, men vi snakkede også om, at det var rimeligt, at man også tænkte på miljøet og forbruget.” (Ole, 67 år)

Netop optagetheden af det økonomiske rationale ved energiforbruget er karakteristisk for den hierarkiske kultur, som i teorien også beskrives som en sparsommelig gruppe.  

Enklavisterne
Den sidste gruppe, der blev identificeret i undersøgelsen, er enklavisterne. De er ligesom hierarkisterne tilhængere af fællesskaber, men er i modsætning til dem imod al formalitet og autoritære institutioner. De foretrækker i stedet det enkle, ægte, ærlige og åndelige. Enklavisterne er bekymrede over naturens tilstand og fremtidens liv på kloden, hvilket illustreres med bolden, der meget let triller ud af balance.

       ”…og så tænker jeg også på, hvordan vores børn og børnebørn skal have det på denne     
        her planet. Jeg tænker bare, at der bliver nødt til at blive gjort et eller andet.” (Camilla,   
        21 år)

        ”…jeg tænker jo nok meget, at det er sådan lidt neurotisk, altså hvad det er vi er ved at
        gøre ved vores planet” (Lars, 48 år)

Enklavisterne mener, at vi må gøre, hvad der står i vores magt for at ’redde’ naturen, og de har en moralsk forestilling om, at vi alle bør tage ansvar – blandt andet gennem energiforbruget. De anser naturen som skrøbelig og mener, forurening er dræbende, hvorfor de er tilhængere af grønne foreninger og modstandere af eksempelvis kunstigt forarbejdet mad og kunstige tilsætningsstoffer. Enklavisternes motivation for at agere energirigtigt er altså forankret i et miljømæssigt rationale.

Isolationisterne
Den sidste gruppe i Douglas’ model – som vi ikke fandt nogen af i Frederikshavn – er isolationisterne. De omtales som en restgruppe og en gruppe af resultatløse og isolerede mennesker, der ikke er indlemmet i de øvrige grupper. Isolationistens kultur er uforudsigelig, og naturen betragtes som lunefuld.

Kommunikation i Energibyen Frederikshavn
Undersøgelsen viste, at idéen om at gøre Frederikshavn til en Energiby grundlæggende stemmer overens med den lille gruppe af enklavister – med deres værdier og natursyn. Derfor skal enklavisterne på et kommunikativt plan ikke ’overtales’ til at involvere sig i projektet, idet de allerede er indforstået med perspektiverne for projektet. Derimod var – og er stadig – den største udfordring at få individualisterne og til dels også hierarkisterne med om bord. De modsætter sig i større eller mindre grad, henholdsvis fordi de ikke er enige i grundlaget for en Energiby, og fordi projektet kan få konsekvenser for deres hverdag. I begge tilfælde viser det sig særdeles afgørende ikke at indlede en emotionel diskussion. Mange deler ganske enkelt ikke den voksende, emotionelt ladede bekymring, og der kan ikke dannes kulturel konsensus om, at naturen er truet og må beskyttes.

Derimod viser det sig essentielt at fokusere på rationelle og videnskabelige argumenter, som taler til fornuften mere end til hjertet – og som derved undviger den splid, der nager i debatten. Således finder ’Energibyen Frederikshavn’ størst opbakning gennem argumenterne om billigere energi, som imødekommer de privatøkonomiske egeninteresser, samt udsigten til regional vækst og udvikling gennem branding af byen som netop ’Energiby’.

Kan man overhovedet bruge denne viden andre steder?
Ja, i nogen grad. Selvfølgelig tager denne artikel udgangspunkt i en undersøgelse og i nogle resultater, som er forankret lokalt i Frederikshavn, og som er påvirket af de værdier og den historie, som knytter sig til lige præcis Frederikshavn. Når det er sagt, så bekræfter undersøgelsen de antagonistiske kulturer og myter om naturen, som Mary Douglas opererer med i sin kulturteori. Der er derfor god grund til at formode, at man ville finde selvsamme myter på spil andre steder, og at lignende undersøgelser vil afsløre samme kompleksitet i menneskers tilgang til energiforbrug og miljø. Og derfor er pointen også, at viden om Individualisterne, Hierarkisterne, Enklavisterne og Isolationisterne er vigtig. For bruger man fx en Individualistisk strategi over for en Enklavist, er man garanteret lige så stor fiasko, som hvis man bruger en Isolationistisk tilgang til Hierarkisterne. Opskriften på succes er derimod en differentieret kommunikationsindsats. Det er læren fra Energibyen Frederikshavn.


Litteratur:
Douglas, Mary: Thought Styles, 1996, Sage Publications.
Douglas, Mary: Risk and Blame. Essays in Cultural Theory, 1992, Routledge.
Gergen, Kenneth J.: Det mættede selv – Identitetsdilemmaer i nutiden, 2006, Psykologisk Forlag.
Gergen, Kenneth J.: Virkeligheder og relationer. Tanker om sociale konstruktioner, 2005, 2. udgave, 1. oplag, Psykologisk Forlag.
Halgaard, Marie; Wael, Maria: Bæredygtig involvering, 2008, www.skabdig.com
Poulsen, Tine Skovmøller: Risikokonflikter – kommunikation og rationaler, 2004, Aalborg Universitetsforlag.
Schulze, Gerhard: “From Situations to Subjects: Moral Discource in Transition”. I: Constructing the New Consumer Society, 1997, St. Martin’s Press.
LD STATUS: ”LD STATUS 08”, 2008, Medlemsblad fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond.