Poul Bonke Justesen
Niels Møller
Stine Frimann Hasselsteen
Helle Qvistgaard
Marcus Merrild
Alice Rydberg
Jacob Hartung
Allan Dall
Petronela Postolache
Gro Madsen
Søren Johan
Kaspar Colling Nielsen
Anne-Mette Krifa
Ivan Rasmussen
Jørgen Folm Berg
Kim Silkjær Johansson
Thomas Sehested
Troels Hansen
Marianne Andreasen
torben nielsen
Cecilie Spork
Merete Ramsbæk-Jensen
Per Munch
Tor Juul
Kamilla Regel Poulsen
Thomas Lykke Larsen
tirsdag d. 5. maj 2009
Du har mulighed for at skrive en kommentar til din anbefaling, dette er valgfrit.
Gem Annuller

Gem som link

Anbefalinger (12)

Kasper Bergholt
Lola Hegelund Bentsen
Louise Grau
Fabiola Christensen
Henriette Weber
Søren Falgaard
Christian Hildebrandt
Ida Jeng
Marie-Louise Munter
Camilla Karlsen
Camilla Karlsen
Camilla Karlsen

Er din pressemeddelelse asocial ?

Timme  Bisgaard Munk
Sidder du lige nu sender pressemeddelelser ud på din Outlook? Måske er det slet ikke denne rette løsning. Måske har du overset den seneste opdatering.



Pressemeddelsen er vanens magt

En fængende overskrift, en smart rubrik og så produktets fordel som løsningen på problemet. Til slut kontaktinfo og et produktbillede. Alt sammen i et enkelt Word dokument med firmalogo i toppen.  Du kender opskrift på den klassiske pressemeddelelse og kan skrive en i søvne for hvilken som helst kunde når som helst. Pressemeddelsen ser nemlig ud, som den altid har set ud, siden du startede i branchen. Den er blevet en vane, som bare varer ved og ved.

Den gamle opskrift
Kommunikationsfolk overalt følger slavisk en gammel opskrift med mere end 100 år på bagen. Det er synd og skam, siger kritikerne, for tiden er løbet fra den. Pressemeddelsen er dog ikke død, den lugter bare gammelt og virker som ussel old school. Nu skal der noget nyt og mere socialt til. Problemet er, at pressemeddelsen, som den ser ud i dag, er asocial og afsenderstyret, når tidens mantra er at være social og modtager-orienteret. Opskriften holdt,  da de gamle medier satte dagsordenen, men den holder ikke nu, hvor Facebook, blogs, Flickr og Twitter er trenden, siger kritikerne. Løsningen er den sociale pressemeddelelse. En ny og bedre opskrift, som naturligt og smertefrit kan indgå i nettets mange nye medier. Du får opskriften her. Lige til at bruge de næste 100 år.

Den sociale pressemeddelelse skrevet af alle til alle
Den sociale pressemeddelelse er en pressemeddelelse, der publiceres på nettet med det mål at blive spredt mest muligt i et netværk af sociale relationer og medier. Hvor betydningen og budskabet sættes ind i en kontekst af andre medier og samtaler på nettet. Hvor den traditionelle pressemeddelelse taler med en stemme, taler den nye pressemeddelelse med mange stemmer gennem mange medier. Hvor den klassisk pressemeddelelse sendes til redaktionen uploades den sociale pressemeddelelse til et utal af sites og netværk. Det handler om at understrege public i public relations pressemeddelelsen, så man med pressemeddelelsen kommunikerer til og med hele virksomhedens omverden igennem nettet. Derfor burde den i virkeligheden ikke hedde den sociale pressemeddelelse, men skifte navn til den sociale nyhedsmeddelelse, fordi pressen nu blot er en blandt mange mulige målgrupper. Men lad nu navnet ligge, det vigtige er forskellen i form og funktion.

Dø, Pressemeddelse dø, dø, dø
Den sociale pressemeddelse blev født 27. februar 2006 af den berømte Financial Times journalist Tom Foremski. Den dag for snart tre år siden skrev han en glødende blogpost med den meget sigende titel: Dø, Pressemeddelse dø, dø, dø. Budskabet var ikke til at tage fejl af. Tiden var løbet fra den gamle opskrift, som alle brugte, men ingen læste. Vanviddet og tidsspildet måtte stoppe nu. Derfor måtte den gamle pressemeddelse dø.

”I've been telling the PR industry for some time now that things cannot go along as they are . . . business as usual while mainstream media goes to hell in a hand basket. I've been saying this privately and publicly and having some very useful discussions on this topic. Since I have a disruptive role to play in mainstream PR, here is my demolition of the press release as we know and hate it today: The press release is a statement announcing a product, service, office opening, financial results, partnership, customer win, and a hundred other types of commercial activities. Press releases are nearly useless. They typically start with a tremendous amount of top-spin, they contain pat-on-the-back phrases and meaningless quotes. Often they will contain quotes from C-level executives praising their customer focus. They often contain praise from analysts, (who are almost always paid or have a customer relationship.) And so on... Press releases are created by committees, edited by lawyers, and then sent out at great expense through Businesswire or PRnewswire to reach the digital and physical trash bins of tens of thousands of journalists. This madness has to end. It is wasted time and effort by hundreds of thousands of professionals”.

Foremski blev dog ikke ved kritikken, men kom med et forslag til en afløser.  En tiltrængt dekonstruktion, som han formulerede det:

”Here is my proposal: Deconstruct the press release into special sections and tag the information so that as a publisher, I can pre-assemble some of the news story and make the information useful. Provide a brief description of what the announcement is, but leave the spin to the journalists. The journalists are going to go with their own spin on the story anyway, so why bother? Keep it straightforward rather than spintastic”.

Her er opskriften og skabelonen
Den sociale pressemeddelelse var født, og snart tog resten af PR-branchen ideen op med giganten Edelman i spidsen. Som oven i købet valgte at udvikle sit helt eget digitale værktøj til at skrive sine egne sociale pressemeddelelser. Hurtigt blev branchen enig med sig selv om en fælles formel og opskrift på baggrund af Foremskis tanker.  Et firma kom ligefrem med en egentlig skabelon, der ser sådan her ud.



Her kan du finde skabelonen til den social pressemeddelse


Opskriften, som branchen kunne blive enig om, består af følgende 9 punkter:

1.    En overskrift
2.    En rubrik med nøgleord som tags, der kan findes i andre sociale medier
3.    Kort faktatekst
4.    Relevante citater
5.    Multimedier som video, net tv, podcast og foto
6.    Relevante RSS feeds
7.    Link til socialt netværk og mulighed for at gemme pressemeddelelse i sociale netværk
8.    Relevante links fra andre kilder
9.    Links til relevante kilder, diskussioner, blogs og samtaler på nettet

Dette er naturligvis blot en inspirationsliste, hvor fænomenet såvel som opskriften på den sociale pressemeddelelse naturligvis er i konstant udvikling. Hvad der dog ikke ændrer sig, er den grundlæggende nye måde, modsat forgængeren, at tale med og ind i nettets store digitale samtale. Ofte ved at kombinere den sociale pressemeddelelse med et nyt og bedre socialt presserum, som åbner op og ud mod de sociale medier.

Den sociale pressemeddelelse fejrer nu snart tre års fødselsdag, og bølgerne går stadig højt. For nogle fremtiden, for andre en bastard. Las os se på argumenterne for og imod.

Pro den sociale pressemeddelse
Hvad er så argumenterne for at skrotte den gamle opskrift? Naturligvis at journalister allerede har skrottet den. Web 2.0 er kommet for at blive. Det gælder også pressemeddelelsen i en tiltrængt opdatering. Det er derfor spild af tid og kræfter at lade være med at hoppe med på bølgen. Hvorfor bruge tid på at skrive til disse medie-dinosauruser, når de ikke opfylder deres mål for alvor? Samtidig er det langt mere oprigtigt og faktuelt med den nye sociale tilgang. Hvad der igen skaber mere troværdighed omkring budskabet. Som Foremski ganske klart skriver det:

”And this way, the PR industry becomes a partner in communicating truthful and factual information. And we save the millions of person-years wasted in producing press releases”.

Contra den sociale pressemeddelse

Argumentet for den gamle opskrift er, at pressemeddelelsen langtfra er forældet, men tværtimod forædlet i generationer til et effektivt medie og en genre, medier og journalister forstår og bruger. Hvorfor ændre noget, som virker ni ud af ti gange og bruges overalt på enhver redaktion, lyder argumentet. Det er ikke et problem, at opskriften ikke har ændret sig i 100 år, men tværtimod beviset på, at det er den rette løsning, siger tilhængerne. Det er derfor ikke alle, som er lige begejstret for den sociale pressemeddelelse. For nogle er det en bastard, der kan sammenlignes med en isvaffel med frikadeller. Læs blot her, hvad kritikeren og marketingguruen Seth Godin skriver:

”A meatball sundae is the unfortunate result of mixing two good ideas. In this case, the meatballs are the press releases and the sundae toppings are the Technorati tags, Digg buttons, del.icio.us bookmarks and other Web 2.0 features.”

Altså den sociale pressemeddelelse som en bastard og en syg kombination, som hverken er en god opdatering af pressemeddelelsen eller indgår i nettets sociale samtale for alvor. Ingen gider jo læse pressemeddelelser, blot fordi du nu kan se dem på Facebook, lyder kritikken. Som en af kritikerne, Parnassus Ventures, meget præcist udtrykker det i en blogpost "A Press Release for Social Media? I Think Not."  Her skriver hun skarpt om det nye format, at det aldrig kommer til at give pressemeddelelser den opmærksomhed, afsenderen tror, den fortjener og vil få i de sociale medier. Hun tror kort sagt ikke på at den nye distribution i sociale netværk kommer til at virke for alvor.

"A jazzy new format that features bullet points and del.icio.us links isn't going to make bloggers care about your product any more than sending a love letter to a guy who doesn't know you exist is going to make him fall in love with you."

Det evige spørgsmål
Om pressemeddelsen er død, dekonstrueret, opdateret eller over/underratet, er en aldrig afsluttet diskussion i PR-branchen. På samme måde som enhver anden profession har deres evige spørgsmål og uafsluttede diskussioner. Ingen tvivl om, at de sociale medier har ændret PR og dermed også pressemeddelsen som socialt fænomen og medie. Som i mange andre felter  i voldsom teknisk udvikling ser vi nu at forskellen mellem generationerne blødes op og snart sagt enhver pressemeddelelse og pressemateriale i større eller mindre grad bliver tilpasset de sociale medier. Hvordan og med hvilke konsekvenser denne udvikling sker, er spørgsmålet. Svaret kunne du tænke over, næste gang du sender et Word dokument ud til din gamle presseliste. Måske burde det være en Twitter besked eller en Facebook update? Du, bureauet og din pressemeddelelse skulle jo nødig kunne beskyldes for at være asocial.




Læs mere om den sociale pressemeddelelse her:


En god introduktion til pro et contra den sociale pressemeddelse


Her kan du finde Edelmans social pressemeddelelsesværktøj


Her kan du finde skabelonen til den social pressemeddelse


Følg Kforum

Login med facebook

Folk, der anbefaler 'Er din pressemeddelelse asocial ?'

Marie-Louise Munter
Marie-Louise Munter - Need to know ;)
Ida Jeng
Ida Jeng - vil helt sikkert bruge disse anbefalinger i mit arbejde, tak
Søren Falgaard
Søren Falgaard - God gennemgang af den sociale pressemeddelelse
Henriette Weber
Henriette Weber - grunden til at jeg har droppet at arbejde med traditionelle pressemeddelser for lang lang tid siden
Fabiola Christensen
Fabiola Christensen - super ide!
Lola Hegelund Bentsen
Lola Hegelund Bentsen - En interessant overvejelse af om den form for pressemeddelelser, som vi benytter os af i dag, bør redefineres.
Du har mulighed for at skrive en kommentar til din anbefaling, dette er valgfrit.
Gem Annuller

Kommentarer (9)

God tone i debatten

Hjælp os med at sikre en sober debat. Hold dig til saglige argumenter og understøt formålet med Kforum, som er at dele viden og erfaringer om kommunikation.

Læs Kforums takt og tone for god debatkultur her
Morten Saxnæs

Af: Morten Saxnæs / onsdag 6. maj 2009

Rigtig god gennemgang af SMPR. Vi har selv benyttet lignende skabelon til vores SMPR

http://pocketphrase.org/press/

Vi er en lille mobilbureau www.urbanembassy.com, der ikke har de store markedsføring midler, så derfor er denne løsning rigtig god for os. Havde vi haft flere midler, ville vi uden tvivl have brugt en af de større wireservices til at distribuere vores budskab også. Lige nu er fokus på blog og direkte personlige henvendelser.
Allan Andreasen

Af: Allan Andreasen / onsdag 6. maj 2009

Interessant problemstilling. Jeg savner helt generelt journalisternes holdning til pressemeddelelsen. Fra nogle hører jeg, at de ryger direkte i papirkurven, andre siger, at velskrevne tekster bliver læst. Atter andre kobler det til, om de får pressemeddelelsen (og dermed historien) solo - men så er pressemeddelelsen jo overflødig. Det der tog ses som en styrke ved de sociale pressemeddelelser ser jeg dog som en ulempe, med udgangspunkt i dette citat:

"Hvor den traditionelle pressemeddelelse taler med en stemme, taler den nye pressemeddelelse med mange stemmer gennem mange medier."

Når man i fagbladet Journalisten kan læse om fyringer, mulige avislukninger etc., så mener jeg IKKE, at det er salgsfremmende med mange stemmer i mange medier. Det må da, i lyset af de stadig strammere produktionsforhold, ende som enten støj i journalistens øre eller en tabt historie, fordi journalisten skulle være opmærksom på mange medier for at finde historien. En målrettet tekst sendt direkte til en gruppe af interesserede journalister må da være målet? Men så kan man jo lige så godt ringe.

Endelig tror jeg, at det kunne være en interessant vinkel at se på INDHOLDET af pressemeddelelserne - kunne det være en mere relevant præmis for, hvad der virker og ikke virker, og ikke så meget om det er skrevet i Word eller et andet medieformat?
Eric Reiss

Af: Eric Reiss / onsdag 6. maj 2009

The traditional press release should have a first paragraph that convers the Who, What, When, Where, Why, and How of a story. Most press releases don't understand this age-old convention. A mere "fact-based section" in itself may or may not be enough. Nevertheless, this is the structure that lets folks read Metro Express (or the International Herald Tribune) in less than 15 minutes.

Second, many smaller media are simply under-staffed, so, they welcome stories that are written in prose form, from one end to another. Moreover, they are filling space, so the paragraphs need to be weighted so that the editor can cut "from the rear" and still have a good story. Theoretically, every paragraph from number 2 on should function as an ending. Again, most press releases just ramble on - and the SMPR doesn't really fulfill the needs of overworked editors with virtually no journalistic staff.

Third, the new rules of PR suggest that we should be focusing on the "long tail" - the hundreds and thousands of bloggers who will pick up on a blogpost and spread the word (and the links).

If you're not familiar with it, I highlyl recommend "The new rules of marketing and PR: how to use news releases, blogs, podcasting, viral marketing & online media to reach buyers directly" by David Scott.

The title says it all.
Mads Bech Larsen

Af: Mads Bech Larsen / onsdag 6. maj 2009

Meget spændende og relevant diskussion, som jeg også dagligt har med mine kolleger og kunder. Selvom jeg ser et stort lys i Web 2.0 og sociale medier og er en ivrig bruger af og fortaler for disse, så viser min erfaring ind til videre at blandt de journalister, som jeg primært arbejder med, at der stadig er et stykke vej til det "sociale" scenarie, som Timme beskriver i sin artikel.

Når det er sagt, så vil jeg gerne pointere, at jeg arbejder med den sociale pressemeddelelse - så sent som i dag, sendte jeg en pressemeddelelse 2.0 ud, og den blev også distribueret via Twitter. Dog må jeg sande, at den dækning min pressemeddelelse indtil videre har generet, har via old school-metoden krydret med en god omgang opfølgning til relevante journalister samt en vedkommende, aktuel historie (indholdspræmissen som Allan også påpeger i ovenstående kommentar).

Min pointe er, brug de sociale medier, brug old school-metoden - så længe man har en god historie, forståelse for journalisternes interesser, er man godt på vej. Jeg tror hverken man kan smide den gamle pressemeddelelse i graven eller kun sætte sin lid til den sociale "bastard".
Thomas Telving

Af: Thomas Telving / tirsdag 12. maj 2009

Det er en god pointe, at man skal ryste posen en gang i mellem, så man ikke forstener i vanetænkning. Men jeg mener nu også, man skal passe på ikke at ophøje kommunikationsfolks fascination af sociale medier til almen sandhed.

Selvom man givetvis i mange tilfælde kan ramme en hæderlig mængde ved at dele film, billeder osv. via Flickr, Youtube osv. og at sprede nyheder via smarte Facebook-grupper, er det nemlig ikke urealistisk, at ROI i ganske mange tilfælde bliver større ved at bruge en halv time på at lave en pressemeddelelse til Herning Folkeblad. Billedligt talt. Selvom oplagene på printmedier falder, skal der stadig en rimeligt massiv bølge i de sociale medier til, før man når lige så mange medier, som via et printmedie og tilhørende online-tjenester.

Selvfølgelig ikke nogen særlig visionær kommentar, men visioner har det jo af og til med at måtte vige for daglig drift.

PS. Timme, ikke for at lege sprogforsker her, men rubrik betyder altså overskrift: http://da.wikipedia.org/wiki/Rubrik
Per Rehfeldt

Af: Per Rehfeldt / onsdag 13. maj 2009

Jeg kan godt lide din slutkommentar, fordi den netop rummer svaret: At der ikke findes nogen "rigtig løsning", men at man fra sag til sag skal vurdere, til hvilket (hvilke) medier og i hvilken form, man vil kommunikere. De sort/hvide løsninger lugter altid lidt af religion.
Suzette Larsen

Af: Suzette Larsen / torsdag 14. maj 2009

Når jeg har skulle kontakte pressen for at skabe opmærksomhed på bøger eller på min virksomhed, er min erfaring, at det bedste er at skabe en relatation. Dvs. fx ringe op ... man kan sende rigtig rigtig mange pressemeddelelser ud - og få nul respons - men så kan man udvælge de vigtigste medier - ringe ... tale ... samtale og så er man pludselig igennem muren. Men det er også hårdt arbejde. For der skal ringes rigtig meget, før man får fat på den rigtige og den rigtige har tid til at tale.
John de Summer-Brason

Af: John de Summer-Brason / mandag 25. maj 2009

Det smlede mix af indsatte kommunikationsparametre afhænger, om ikke af tid og rum, så dog af målgruppe og målgruppens praktiserede livsstil. Derfor har Per Rehfeldt afsluttende ret i kommentaren, men ikke Suzette Larsen, da hendes erfaring, der lyder meget rigtig, også er rigtig branchespecifik (business-to-business).
Jacob Høffer Larsen

Af: Jacob Høffer Larsen / fredag 29. maj 2009

Hvis man definerer en pressemeddelse ud fra modtager/afsender forhold, så vil jeg da umiddelbart mene, at SMPR ikke længere kan defineres som pressemeddelelse. SMPR henvender sig således ikke decideret til journalister og lægger sig vel mere op af marketing.
Hvis du vil deltage i debatten skal du have en profil. Du kan oprette en profil på kforum her. Det tager få minutter.
Login med facebook