Er Bedst på Nettet netkronerne værd?

Den 30. november blev de bedste offentlige hjemmesider anno 2010 kåret og præmieret. Det er et velfortjent klap på skulderen for vinderne af Bedst på Nettet, men spørgsmålet er, om de anvendte ressourcer er netkronerne værd. Der er problemer med måden, kåringen bliver brugt på, og måden, undersøgelsen er lavet på. Når alt kommer til alt, indeholder Bedst på Nettet stadig for mange svage elementer til, at konkurrencen kan tages helt seriøst.
af Torben Heikel Vinther

Bedst på Nettet er en landsdækkende konkurrence, der én gang om året måler kvaliteten af den offentlige digitale forvaltning og borgerbetjening. Konkurrencen har været afholdt siden 2001 med skiftende vurderingsgrundlag år for år. I år blev de deltagende hjemmesider vurderet på tre forskellige måder (vægtning angivet i parentes):

Screeningsgrundlag (30 %)
Brugervurdering (30 %)
Selvevaluering (40 %)

De tre resultater fra screeningsgrundlaget, brugervurderingen og selvevalueringen bliver omdannet til en samlet pointsum, som til sidst bliver omregnet til et antal netkroner mellem 1 og 5. Læs mere om vurderingsgrundlaget for Bedst på Nettet 2010 her.

Årets vindere var:

  • Kategorien Kommuner og regioner: Roskilde Kommune
  • Kategorien Statslige myndigheder – Ministerier, Styrelser og Direktorater: Undervisningsministeriet
  • Kategorien Sundhed – Hospitaler og sygehuse: Hillerød Hospital
  • Kategorien Undervisningsinstitutioner: Metropol
  • Kategorien Portaler: Boligejer.dk

Se mere her

 

Roskilde Kommunes hjemmeside. De vandt i kategorien årets bedste kommunale hjemmeside. 

Fordelene ved Bedst på Nettet
Overordnet er det positivt, at der med Bedst på Nettet skabes en platform for diskussion af de offentlige hjemmesider ud fra et fælles vurderingsgrundlag. Alle kan se, hvad de forskellige hjemmesider har fået og ikke har fået point for, hvad brugerne mener om en given hjemmeside, og hvordan myndigheden selv vurderer deres hjemmeside. Suppleret med et online inspirationskatalog giver det mulighed for, at interesserede kan kigge ind under motorhjelmen og lade sig inspirere.

Det er især internt i den enkelte offentlige institution, at Bedst på Nettet kan bruges til noget, og det er, uanset hvor mange netkroner man har fået. For eksempel kan man med vurderingerne i hånden gå til de ansvarlige i organisationen og enten fremhæve det gode arbejde, eller synliggøre et behov for, at der bliver tilført flere ressourcer på webområdet. Man kan også plukke de lavthængende frugter, som screeningen har blotlagt, ved eksempelvis at ændre dårlige linktekster eller gøre visningen af hjemmesidens søgeresultater bedre.

Ulemperne ved Bedst på Nettet
Det helt grundlæggende problem med Bedst på Nettet er i virkeligheden ikke selve konkurrencen. Hovedproblemet er derimod, at Bedst på Nettet bliver opfattet som et de facto kvalitetsstempel for offentlige hjemmesider af dele af konsulentbranchen og mange af de deltagende institutioner. Det er uheldigt, fordi Bedst på Nettet kun afdækker en lille del af, hvad man normalt opfatter som egenskaber ved en god hjemmeside. Og de ting, som Bedst på Nettet forsøger at måle kvaliteten på, bliver ikke udført godt nok.

Sat på spidsen er Bedst på Nettet blot en blåstempling af, hvad IT- og Telestyrelsen synes er en god offentlig hjemmeside. Det er deres holdninger, der ligger til grund for, hvad der giver point, og hvad der ikke giver point. Der bliver for eksempel lagt meget vægt på digitale løsninger, it-ledelse, strategier og den slags. Derfor er en topplacering i Bedst på Nettet ikke nødvendigvis det samme, som at man har den bedste hjemmeside i forhold til ens målgruppe og dens behov og forventninger. Og det er heller ikke sikkert, at hjemmesiden vil score højt ved en brugervenlighedstest eller klare sig godt, hvis man kigger på dens søgemaskinevenlighed.

Rune Mejlvang fra bloggen “Manden fra kommunen” kommer med en lignende kritik:

“Det store problem med BPN’s målinger er, at der er for lidt fokus på effekten og oplevelsen af de offentlige hjemmesider. At en hjemmeside rates højt i BPN, betyder ikke, at den er velfungerende (selv om det heller ikke betyder det modsatte). Men BPN giver et fejlagtigt billede af, at det går godt med udviklingen af de kommunale hjemmesider.” (Rune Mejlvang: Her går det godt. Om Bedst på nettet og kommunal web-excellense).

Det er helt fortjent, at vinderne af Bedst på Nettet bliver hyldet af Videnskabsministeren, dommerpanelet og de andre konkurrencedeltagere. Problemet er, at konkurrencen kun fokuserer på en lille del af nettet. Dette er vigtigt at have for øje, før man soler sig i netkronernes skær!

Samme søgeresultatvisning giver forskellige point
Man kan være enig eller uenig i de kriterier, der måles på, og de metoder, der er beskrevet i vurderingsgrundlaget. Men hvis målingerne skal give mening, skal de have en høj grad af troværdighed. Det er desværre ikke altid tilfældet.

En del af dette års screening fokuserede på hjemmesidernes interne søgefunktion. Her blev der bl.a. givet point, hvis hjemmesidens visning af søgeresultaterne fremhævede de søgeord, en bruger har anvendt – som det også kendes fra Google. I Region Hovedstaden benytter alle hospitalernes hjemmesider samme CMS og dermed samme søgefunktion (som fremhæver de søgte søgeord). Ikke desto mindre fik regionens hospitalshjemmesider tildelt forskellige point, i en situation hvor alle hospitaler burde have haft det samme.

 

Hillerød Hospital vandt i Kategorien Sundhed – Hospitaler og sygehuse.

Det skal også bemærkes, at screeningen ikke tager stilling til kvaliteten af indhold, sprog, arkitektur m.v. Det skal der trods alt en kvalitativ undersøgelse til for at komme nærmere ind på. Og det kommer nok aldrig til at blive en del af Bedst på Nettets vurderingsgrundlag.


Tynd brugervurdering med irriterende popup
Den måde, brugervurderingen er skruet sammen på, virker ikke helt gennemtænkt. For det første popper spørgeskemaet op foran hjemmesiden som det første, når en besøgende kommer ind på siden. Dette spamagtige overgreb gavner bestemt ikke chancerne for, at de besøgende besvarer spørgeskemaet. Hvis der havde været en belønning i sigte til den besøgende for at besvare spørgeskemaet, havde det været bedre. Og hvis spørgeskemaet i stedet fremstod som et attraktivt banner, man kunne klikke på, hvis man havde lyst, ville det have været endnu bedre.

For det andet er nogle af spørgsmålene formuleret på en måde, som forudsætter, at den besøgende allerede har været inde på siden. For eksempel bliver der spurgt til, om hjemmesiden indeholder det, man har behov for, og om man let fandt det, man ledte efter. Det kan man af gode grund ikke svare på, når man lige er kommet ind på hjemmesiden. Der står godt nok på popup’en, at man bare kan minimere spørgeskemaet og besvare det, når man er færdig med hjemmesiden. Det er der dog næppe mange besøgende, der vil gøre, men det kunne man selvfølgelig måle på.

For det tredje virker det mærkeligt, at en hjemmeside kan deltage i konkurrencen, selv om der ikke er kommet nok besvarelser til brugervurderingen. Det var for eksempel tilfældet i år for Professionshøjskolen Metropol, som fik 5 netkroner, selv om de havde under 30 besvarelser i brugervurderingen. Metropol vandt i øvrigt Bedst på Nettet i kategorien “Undervisningsinstitutioner”.

 

Forsiden af Metropol-hjemmesiden der vandt i kategorien Undervisningsinstitutioner

Selvevalueringen vægtes for højt
Det er en fin idé at have et element af selvevaluering med i Bedst på Nettet, men selvangivelsen trænger til et eftersyn. Det er for nemt at score høje point, selv om der heldigvis er indført et krav om dokumentation, hvis man er blandt de nominerede til en pris. Og når det er så forholdsvist nemt at få høje karakterer i selvevalueringen, så giver det ekstra pote, når denne vurderingskategori vægter med 40 pct.

Er det netkronerne værd?
Når alt kommer til alt, indeholder Bedst på Nettet stadig for mange svage elementer til, at konkurrencen kan tages helt seriøst. Bedst på Nettet er dog ikke ligegyldig og ubrugelig, for man kan bl.a. bruge resultaterne til at rette op på konkrete svipsere, og man kan lade sig inspirere af andres succeshistorier. Men det mulige udbytte af konkurrencen ændrer ikke ved, at netkronerne i mange tilfælde ikke er besværet værd. I en tid hvor det offentlige er presset på ressourcerne, er det vigtigt at overveje, hvor man lægger sin indsats.

 

Ressourcerne kan i mange tilfælde være givet bedre ud, hvis man bruger tiden på at spørge, hvad ens primære målgruppe synes om hjemmesiden, og hvordan man kan gøre den bedre, end på at tilpasse hjemmesiden efter Bedst på Nettets udvalgte fokusområder. Ressourcerne er knappe, så der er ikke altid plads til at gøre begge dele.

 

---

 

Læs mere af Torben Heikel Vinther på hans blog

 

---

 

Deltag i Kforums erfagruppe om web - læs mere her

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job