Er 100 fremmede venner bedre end 3?

Hver tidsalder og hver generation står over for en kamp mellem lys og mørke. Mellem to modsætninger. Mellem to måder at se verden på. Protestantisme mod katolicisme. Videnskab mod religion. Fascisme mod demokrati. Kapitalisme mod socialisme. Bæredygtighed mod forbrugerisme. Beatles mod Stones. VHS mod Betamax. Netscape mod Explorer. Google mod Facebook.
Kampen er i fuld gang mellem to giganter. Den sociale kæmpe Facebook mod søge ... og alt mulig andet … -kæmpen Google. Det er en kamp, der handler om at give den bedste brugeroplevelse, så man får mange kunder –  og derefter tilbyde annoncører den bedst kvalificerede adgang til disse kunder. For annoncer er jo i sidste ende dét, begge spillere skal leve af.
 
Der er blevet leet meget af Googles forsøg på at gå Facebook i bedene: Det sociale netværk Google+. Undertegnede har stået forrest i køen og leet højest. Google har hele tiden hævdet, at G+ slet ikke er et socialt netværk men noget helt andet.
 
OK, så siger vi det.
 
Som konkurrent til Facebook og målt på Facebooks præmisser har Google+ været en stor fiasko. G+ har mange brugere - for alle, der køber en Android-telefon, bliver automatisk G+-brugere - og så er det jo ligesom ingen kunst. Men der er få aktive brugere. Sociale medieeksperter og SEO-eksperter har længe råbt op om, at man bør tage G+ alvorligt. Og de har ret, men lige lidt har det hjulpet. G+ er set som socialt netværk i praksis en fest, der ikke rigtig er kommet i gang.
 
Så set med de briller har Google tabt kampen, og hånlatteren kan måske være berettiget.
 
Men det betyder ikke så meget, for kampen er en helt anden. Google har fået skadet en af sine spillere, der humper lidt vingeskudt rundt. Men de kan bare sende en ny på banen. Og endnu en. Og endnu en. Og endnu en. For Google lancerer nye produkter i en lind strøm. Nogle er hypede i lang tid, før de overhovedet er i nærheden af at være færdige – som for eksempel Google Glasses. Andre sniger sig ind på os i al ubemærkethed.
 
Nogle forsvinder igen i al ubemærkethed, hvis de ikke rigtigt slår an, eller hvis de blot var et eksperiment. Andre dukker op i ny forklædning og glider ind i den lange række af services, som Google stiller til rådighed for sine brugere. Google køber også virksomheder og deres teknologier, når det ikke kan betale sig at udvikle et produkt selv. Disse teknologier bliver også del af Googles enorme vifte af services. Alle disse services taler sammen. Og de sladrer om, hvad vi foretager os. Hvad vi søger på. Hvor vi befinder os. For mange af disse produkter bruger vi på vores mobiltelefoner.
 
Facebooks filosofi er på mange måder markant anderledes. Facebook lukker sig meget mere om sig selv. Hvad vi foretager os på Facebook, finder groft sagt sted i en parallel verden. Vi liker Facebook-sider. Vi bliver venner med andre Facebook-brugere. Og vi ser, hvad andre Facebook-brugere har skrevet på Facebook. Facebook definerer i meget høj grad den verden, vi kan agere inden for. Og det er både en styrke og en svaghed.
 
En enorm styrke på kort sigt, fordi den viden, Facebook opbygger om sine brugere, er meget velstruktureret og veldefineret. Vi har en række demografiske og interessemæssige karakteristika, som vi gladeligt oplyser Facebook om, og vi kan foretage et begrænset sæt af graph-handlinger, såsom at dele, synes godt om, kommentere og checke ind. Inden for Facebooks egen verden er Facebook konge og kan tilbyde særdeles effektiv targeting af annoncer. Det er for så vidt en logisk konsekvens af det sociale fokus. Et netværk handler i meget høj grad om, hvem der er med i gruppen, og hvad de foretager sig der. Facebook er samlingsstedet for stammen – eller for de forskellige stammer, vi er medlemmer af.
 
Men svagheden er, at størstedelen af vores liv leves uden for Facebook, og dén verden har Facebook ikke specielt godt fat i.
 
Det har Google. For Google har valgt at åbne sig mod omverdenen. Det er en lige så logisk konsekvens af, at Google kommer fra en søgeverden. En verden, der handler om at forstå og skabe mening i massive mængder af data. Googles mindset er den store vide verdens, hvor Facebooks er landsbyens og stammens.
 
En verden, der handler om at forstå og skabe mening i massive mængder af data
 
Google er en gigantisk rodebutik, og der findes næppe mange mennesker, der har et reelt overblik over den samlede palette af ydelser, applikationer og tjenester. Det er svært at forestille sig, at der skulle ligge nogen specielt fokuseret eller detaljeret strategi bag Googles udvikling. Hvor man indtil for få år siden ville have anset det for at være en svaghed, er det i netop en verden, der udvikler sig så hurtigt, en fordel, at ens organisation og kultur er gearet til at skabe mening i kaos.
 
Hashtags sætter Facebooks dilemma på spidsen
Facebook har forsøgt at bryde de lukkede cirkler lidt op med indførelse af hashtags for nylig. Med hashtags kan man markere, at man skriver om et emne, for eksempel ”#kforum”, og andre Facebook-brugere kan så klikke på hashtagget i et indlæg og se indlæg fra alle andre brugere, der har brugt samme hashtag. ELLER ... det vil sige alle andre brugere, som har sat deres privatlivsindstillinger til ”Offentligt”, hvilket vil sige, at de tillader alle andre at se, hvad de publicerer. For at funktionen for alvor skulle have styrke, skulle brugen af et hashtag naturligvis overtrumfe den enkelte brugers privatlivsindstillinger. Men hvis Facebook gjorde det, ville der – ganske rimeligt – rejse sig en folkestorm, for så ville ting, vi troede var private, jo pludselig være offentlige. Og mennesker, der havde omtalt deres arbejdsgiver som et #lortefirma, ville stå med et forklaringsproblem.
 
For at hashtags for alvor skulle have styrke, skulle brugen af hashtags overtrumfe den enkelte brugers privatindstillinger. Men hvis Facebook sørgede for det, ville der rejse sig en folkestorm, for så ville ting, vi troede var private, jo pludselig være offentlige 
 
The future is Now
Tjenesten Google Now (http://www.google.com/landing/now/) giver en lille forsmag på, hvad Google går og roder med. Google har for nyligt gjort tjenesten tilgængelig på iPhone (https://itunes.apple.com/app/google-search/id284815942?mt=8). Brugere af Googles Android- (https://play.google.com/store/apps/details?hl=da&id=com.google.android.googlequicksearchbox)mobile styresystem (for det laver de jo også) har haft tjenesten til rådighed et stykke tid og har adgang til flere funktioner, end iPhone-brugerne indtil videre må nøjes med. Google Now forsøger at forudsige, hvilken information du har behov for på bestemte tidspunkter og så finde den information frem til dig, inden du selv er klar over, at du efterspørger den.
 
Det betyder for eksempel, at Google Now finder ud af, hvor du arbejder, og hvor du bor. Om morgenen viser den dig en opdatering af trafiksituationen på vej til dit arbejde – og om eftermiddagen af trafiksituationen på vej hjem. Står du stille og venter ved et busstoppested, kommer Google Now måske op med en lille oversigt over afgangstiderne fra det busstoppested, du aktuelt står ved. Hvis du for nylig har søgt på et sted på Google Maps på din desktop PC, din iPad eller en anden enhed, hvor du er identificeret som Googlebruger, kan den også finde på at vise dig en rutevejledning til det pågældende sted. Har du bestilt en pakke fra en webshop og modtaget en Track & Trace-kode med posten, scanner Google din mail og holder øje med, hvor din pakke befinder sig. Har du bestilt en flyrejse og modtaget en mail med rejseplan, scanner Google din mail og holder øje med eventuelle forsinkelser for det pågældende flynummer den pågældende dag. Bevæger du dig væk fra dine vante omgivelser, for eksempel til en fremmed by, kan den foreslå fotomotiver i nærheden.
 
Og er du væk fra hjemmet hen under aftensmadstid, kan applikationen finde på at komme med en lille oversigt over restauranter i nærheden – med angivelse af antal brugeranmeldelser fra Google-brugere og gennemsnitlig rating. Der er link til kort, rutevejledning og telefonnummeret til restauranten.
 
Netop scenariet ”jeg skal finde en restaurant” er meget hyppigt brugt som illustration af Facebooks nye søgning – Graph Search (http://en.wikipedia.org/wiki/Facebook_Graph_Search). Graph Search søger i dit netværk. I et Facebook-scenarie ville du i Graph Search søge efter eksempelvis ”Restaurants in Barcelona liked by my friends of friends”. Det skulle så give dig en liste over restauranter i Barcelona, som dine venner eller deres venner synes godt om. Problemet er bare, at antallet af venner og venners venner du har, som har besøgt Barcelona, været på restaurant og derefter valgt at bruge Facebook til at like den pågældende restaurant, meget ofte vil være meget få eller hyppigere – ingen. Resultaterne, du får, vil derfor måske også være tvivlsomme, som nedenstående søgning viser.
 
Bemærk de to øverste resultater, som har mange likes af to forskellige årsager. Den ene er blandt verdens bedste restauranter og den anden en mainstream turistfælde
 
Antallet af Google-brugere, du overhovedet ikke kender – eller af brugere af nogle af de services, som Google indekserer – der har besøgt Barcelona og brugt dedikerede anmeldelsestjenester til at bedømme restauranter, er derimod meget stort.
 
Er 100 fremmede venner bedre end 3?
Forskellen i styrke på de to filosofier ligger i de store tal. Facebook siger: ”Dine venner kan ikke tage fejl”.  Mens Google siger: ”100 fremmede kan ikke tage fejl”.
 
Hvor Facebook og deres Graph Search orienterer sig primært indad mod dit personlige netværk og dyrker styrken i kvaliteten af de personlige relationer, (hvis dine venner synes godt om dette, vil du nok også synes godt om dette), orienterer Google sig primært udad mod de massive mængder af data, der kan indekseres.
 
I takt med at Google lærer at indeksere flere og flere services og fortsat finjusterer deres algoritmer til at forstå mere og mere indhold, vil de trække fra Facebook på alt andet end måske Facebooks kerneområder. Det fungerer langt fra perfekt – i hvert fald ikke endnu. Det er tydeligt, at Google Now er et produkt i udvikling og til dels fungerer som en afprøvning af teknologien bag fremtidsproduktet Google Glass (http://www.google.com/glass/start/), og der er plads til adskillige forbedringer. Men Google viser en tydelig retning for fremtiden.
 
Der er ingen grund til at udråbe Facebooks eller sociale mediers død. Men der er grund til at huske på, at der også før Facebook var noget, der hed sociale medier. Facebooks succes har næsten fået os til at opfatte begrebet sociale medier som synonymt med Facebook, men det betegner jo i virkeligheden en ekstremt bred vifte af produkter og teknologier, der omfatter alle mulige former for delt, kollaborativt og brugergenereret indhold. Og noget så gammeldags og mainstream som blogs. Kan du huske, da det var det nye?
 
På hele den del af dit liv, som ikke vedrører dine personlige relationer, men alt det, du i øvrigt går og foretager dig, vil Google vinde på baggrund af et overlegent antal brugere, en overlegen mængde data om den enkelte bruger og en overlegen analyse- og talknuserkraft. Og i kraft af at verden uden for Facebooks lukkede verden er uendeligt meget større end verden indenfor, vil Google trække det længste strå.
 
Jeg har set fremtiden. Og fremtiden er åben – ikke lukket.
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job