En tur på elefanternes kludetæppe

(Disclaimer: Den ene af forfatterne, Anna Ebbesen, er min kollega.)

Som det fremgår af min egen anmeldelse/analyse af "Lyt til elefanterne" (http://shevy.dk/2009/10/09/lyt-til-elefanterne/), er jeg ganske uenig med en del af ovenstående. Dog kunne et par negative eksempler ganske udmærket have givet bogen noget credibility, men på den anden side mener jeg netop, at bogen rent faktisk er handlingsanvisende og dermed tilpas "i praksis" til det niveau læserne forventes at have (se også http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/kforum-100-ideer-til-sociale-medier). Hvert kapitel slutter med en række "sådan gør du"-punkter og det er egentlig en dejlig tilgang. Vi er masser af mennesker, der himler op hver gang nogen gør noget, man ikke skal gøre :) Og i det hele taget synes jeg ikke at ingen direktørblogs ville være bedre end hensygnende direktørblogs. Fejl og famleri betyder at man har indset potentialet og forsøgt, men evt. er blevet dårligt rådgivet. Ikke at det er forkert af de nævnte organisationer at benytte digital kommunikation.

Og ja, forfatterne er glade for sociale medier, men de lægger i min optik heller ikke op til, at man skal negligere andre (gamle) medier. Bogens undertitel, som du også selv kommenterer, er netop "digital kommunikation i praksis". Din oversættelse til "sociale medier i praksis" er slet ikke dum og hænger meget godt sammen med min forståelse af deres fokus. Men tilbage til min pointe: De skriver eksplicit "digitale". Dermed forsøger de ikke umiddelbart at sidestille bogens fokus med kommunikation generelt; blot med den digitale. Jeg ser derfor bogen som en skoleeksempel på netop at uddanne kommunikatører til at benytte de sociale medier, som de endnu ikke er flydende i. At fortælle om det gode ved tv-reklamer i "Lyt til elefanterne" er i mine øjne slet og ret overflødigt (og så skulle titlen i hvert fald også have været en anden - der er ikke meget elefantlyntning i tv-reklamer). Deres hovedbudskab om, at det er blevet nødvendigt at lytte til brugerne, mener jeg er almengyldig og ekstremt vigtig og rigtig. Det betyder dog ikke, som du så rigtigt skriver, at al fokus skal være på lytning i alle organisationer til alle tider.

Dybest set mener jeg, at bogen tager målgruppen ekstremt alvorligt og ikke indleder sig på at gå videre til reel rådgivning. Det skal man kende den enkelte organisation eller virksomhed for at kunne. Her er blot en ganske kort indføring i, hvad der er sket af nye ting på kommunikationshimlen de seneste år. Og der er der nogle nye stjerner, man bliver nødt til at forholde sig til.

Jeg er enig med Claus - for jeg tror bestemt også, at jeg er helt enig med dig, Rene. Jeg var i hvert fald i hovedtræk enig i det, du skrev på din blog.

Jeg synes heller ikke, Lyt til elefanterne skulle handle om tv-reklamer. Jeg påpeger bare, at når man laver en meget positiv bog om et bestemt medie, så kan det let komme til at lyde som om, at netop! dette! medie! vil løse alverdens problemer. Og det gør det næppe. Det synes jeg er en vigtig pointe, som bogen ikke dækker, og måske heller ikke skal dække - men som det er vigtigt at læseren går ind til den med. For ellers kan man let få noget forkert med sig.

Jeg synes, det er en rigtig god bog. Og det med de kritiske eksempler er kommet til at fylde mere end jeg havde tænkt det, pga Timmes introduktion. Han har vel forsøgt at få noget Konflikt ind :-)

Det er ikke mig I promise. Jeg er konfliktsky. Men hvad med at komme lidt ud af busken med 2.0 ulykkerne og hvad vi kan lære af dem. avisen.dk blog amok, Kforum redesign sidste gang :-), kbh.dk, kbh klima amok og vi kunne nok blive ved. Kun ved at få lært og talt om dem kan vi for alvor lære noget ud over jubbbi web 2,0 er totalt fedt, men jeg ahr absolut ingen erfaringer i virkeligheden. For erfaringer er jo at lære af sne fejl ikke succeser.. nå det er nok bare en ide til en egentlig artiklen om worst web 2.0 practice.

Den er her: http://www.kommunikationsforum.dk/?articleid=13344

Jeg mener at man som virksomhed skal være stolt af at præstere et 2,0 flop. Det betyder jo at man trods alt har prøvet. Man har udvist mandsmod og eksperimenterer med de nye muligheder for at skabe og styrke relationernene til kunder og den øvrige omverden. Man kan som skrevet lære lige så meget af at floppe som af en succes. Det væsentligste er at ethvert flop bringer os videre hen imod det store gennembrud hvor der skabes bæredygtige (lønsomme) resultater for både virksomhed og kunder. Og ja, så skal vi finde nye forretningsmodeller for hvordan vi løser FREE problematikken. Jeg må se og få læst den bog! Min pointe er a) at vi skal finde den rigtige forretningsmodel med FREE som en præmis og b) at vi skal være stolte af vores flops og selvfølgelig lære af dem.