Hut Li Hut, Djøfstortion, Batman-handske-slaps

Alt var godt i Allinge. Godt for det. Godt for dig. Godt for mig. Godt for dem. Godt for demokratiet. Vi uddeler Batman-handske-slaps til alle for den gode indsats under årets Djøfstortion.
Folkemødets bedste nyhed: Ordet Djøfstortion
 
 
 
 
 
Vi går Hut Li Hut-amok i Domen
 
Djøfstortion defineret
Fænomenet kan defineres som en årlig gratis ølfest med musik og teltscener for djøfstortere med juridisk, økonomisk og samfundsvidenskabelig baggrund. Djøfstortion er en forstyrrelse af Djøffernes verden. Djøffere vil med denne begivenhed forstyrre verden, fordi verden forstyrrer dem. Politik er showbizz for grimme mennesker. Djøfstortion er newbizz for smukke meninger. Her samles de rigtige mennesker med de rigtige meninger, mens de synger sange fra højskolesangbogen og snakker ilde om Lars Løkkes boksershorts. De er samlet for at trylle deres hverdagsslid og tristesse om til en flyvende pink plastik-zeppeliner-gris i ping-pong-benspænd og tennis-stafet-skattejagt-debat-tænkehat. Man skal være forstyrret, for at dette virker naturligt. Derfor Djøfstortion.
 
Djøfstortions bedste remake
DF-dronningen Pia Kjærsgaard som kolonihavens monark.
 

Djøfstortion mediedækning defineret
Den ultimative medie-drømmestart for Djøfstortion ville have været, at Helle var blevet udnævnt til EU-præsident. Et Venstre i farligt formandsopgør, og at Kjærsgaard blev hjemme. Øv, det skete så ikke.
 
Mediernes dækning af Djøfstortion har fuldt tre faser:
 
Første fase: Hut Li Hut. Det er sjovt. Alt er godt.
 
Anden fase: Fy-fy, det er et ufolkeligt Hut Li Hut-uhyggeligt. Alt er forkert. Det er et ondt PR-hell og lobby-paradis.  

Tredje fase: Hut Li Hut igen. Der er gratis øl til alle = Det er folkeligt. Alt er godt igen. PR-hell er blot et negativt ord for demokratiets heaven. For der er over 50 meter, til vi møder vores venner og kollegaer fra Mediedanmark. Flere og flere mediekendisser har også oplevet ikke at blive genkendt i nogle telte. Derfor kan vi konkludere, at der nu kommer almindelige mennesker til Djøfstortion.
 
Djøfstortions absolutte alfa-Allinge-han: Bertel Haarder
Bertel Haarder er founding father af hele molevitten. Og derfor cyklede Folkemødets fader pavestolt rundt i byen som den ultimative alfa-Allinge-han. Derfor var det også helt på sin plads, at skaberen af Allinge holdt en lille gudstjeneste i Folkekirkens telt. Amen for alfa-Allinge-hannen.
 
 
Mest sagte sætning under Djøfstortion: ”Kan jeg få en kvittering?”
 
Djøfstortions bedste koncert: Savage Rose på Gæstgiveren. Peace, love and understanding
Hvordan det føltes at lytte til Annisettes koncert på Gæstgiveren
 
Djøfstortions bedste selvanalyse
Jønke om HA: ”Vi er nærmest selv chokerede over, hvor lidt kriminalitet vi laver.”
 
Jønke. Foto: Polfoto/Rasmus Flindt Pedersen
 
Djøfstortions mest irriterende social-metamedie-metavinkel-status
Stop nu. Det var irriterende, at folk på vej mod eller væk fra Allinge skrev mega-irriterende statusopdateringer på Facebook om, at de syntes, det var pisseirriterende, at folk skrev statusopdateringer om, at de var på vej mod Allinge. Batman-slap til jer selv. Så kan I lære det. 
 
 
 
Djøfstortions mest irriterende øjebæ:
Dette års Djøfstortion blev year of the zeppeliner. Year of the ugly miss Piggy Pink-pig. Den flyvende pink gris fra Bæredygtigt Landbrug, som fik overbevist Løkke om flere grise i Danmark, var smagløs. Aldrig, aldrig igen. Fy, skam jer. 
 
 
 
Super fedt foto med super cool fyr fra et super godt band ødelagt af den der super irriterende flyvende pink piggy gris
 
Øjebæen tæt på og så med tatoo.
 
 
Djøfstortions mærkeligste budskab: Gymnastik redder dansk økonomi
 
Djøfstortions største overdrivelse: Alt var fantastisk, og ingen kedede sig
Alle debatter og hvide, varme telte er fantastiske. Alt er og var spændende og nytænkende. Her har alle fået en kæmpe positiv modtagelse, som skaber politik og forandring. Alle er glade i Allinge. 
 
 
Djøfstortions kedeligste samtale: Løkkes garderobe og Kristian Jensen
Den 117. samtale om Lars Løkkes tøj og Kristian Jensen gik i ring og blev fuldemandsplat.
 
 
Djøfstortions sjoveste kommentar: Helle T.: Hvis Kristian Jensen siger, han kan slå Løkke, så kan vi også. 
 
 
Djøfstortions ultimative vinder: Helle Thorning og Socialdemokratiet. Four more years
 
 
Djøfstortions mest bidske, liderlige statusbesked
 
 
 
Djøfstortions kedeligste titel på et debatarrangement: Forvaltningspolitisk topmøde på Folkemødet
 
Djøfstortions mest overratede havefest
Rud Petersens årlige totalt overratede havefest er blot lunken øl og rigtig mange mennesker i totalt mørke. Ergo: No reason to come. Vi fatter ikke, at nogen står og surmuler over, at de ikke har billet til den skuffende fest.
 
Djøfstortions mest underratede fest: 
Ungdommens Røde Kors holdte den mest overgearede, niceste og vanvittigste fest på kajen i Allinge Havn. Det danske band Scarlet Pleasure med de unge, umage og umådeligt poppede drenge åbnede festen med en koncert på den store skonnert. Efter koncerten var der fest, hvor ingen ringere end Gorm Wisweh smed trøjen.
 
 
Bedst og værst klædte djøfstortere: Kongstad/Vesterberg
Martin Kanin-Kanon-Kongstad, kongen af Tilsvilde, vinder stort. Modepolitiet burde til gengæld asap arrestere medværten Henrik Vesterberg, der lignede en røver fra Kardemommeby.
 
 
Djøfstortions bedste fashion statement:
Michael Kristiansens friske, blomstrede silkeskjorte, der lyste op i den kreative klasses stronghole, Gæstgivergården.
 
Djøfstortion i en gif: Hvad folk tænkte, når de så Lars Løkke gå rundt i Allinge
 
 
Djøfstortions bedste triple-spin
Primetimes Lars Underwood Nielsens ikke-aflysning af den aflyste Primetime-fest, som så alligevel blev aflyst.
 
Djøfstortions smukkeste: Solopgangen over Allinge
 
 
Djøfstortions bedste analyse af Politikens redaktionelle linje:
Corydon: Views is news and news is views-problemet
 
 
Djøfstortions wisdom: The biggest distraction in life to one's focus is often near locus standing people saying all hocus-pocus.
 
Tak for i år. Vi ses til næste Djøfstortion.
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også