At være indlagt på hospital er for mange mennesker utrygt og angstprovokerende. Løsningen og lindringen er god kommunikation. På Bispebjerg Hospital har de gjort et godt forsøg. En ny kommunikationspolitik har skabt bedre kommunikation og større tilfredshed hos både patienter og personale. Læs her, hvordan de har løst en næsten umulig kommunikationsopgave.
De danske hospitaler er pressede. Afdelinger kan ikke
holde på medarbejderne. De flygter fra en håbløs
kultur, hvor man konstant er underbemandet og ikke har tid til
eller tradition for at tale ordentlig med hinanden eller
patienterne. Lægen opererer, medicinerer og overleverer
budskaber. Sygeplejersken plejer såret og giver pillerne.
Undervejs i den hektiske hverdag bliver den gode kommunikation
nedprioriteret. Det er et problem. Hvor stort et problem det er,
fremgår af en aktuel statistisk undersøgelse, som viser,
at helt op til 40 % af alle klager i sundhedsvæsenet handler
om dårlig kommunikation. Alt imens mange afdelinger lider
under dårlig trivsel.
Mistrivsel har mange ansigter. Et af de store problemer
er, når patienterne lider endnu mere, fordi personalets
kommunikation er dårlig. Det kan fx komme til udtryk på
tre måder:
1. Dårlig patientkommunikation
Personalet kommunikerer mangelfuldt, forskelligt, for fagligt eller
ufølsomt til patienterne omkring deres situation.
De små ord gør en stor forskel på, om at
patienten oplever kommunikationen i den ofte ulykkelige situation
som informativ, omsorgsfuld, trøstende eller som kold og
kynisk. Står lægen fx ved fodenden af sengen og kigger
mest i journalen under samtalen, eller har han kigget i journalen,
før han kommer ind på stuen, og sætter sig ned i
øjenhøjde med patienten? Patientens oplevelse af
situationen er væsensforskellig, alt efter
hvordan lægen agerer.
2. Dårlig synlig
personalekommunikation
Personalet kommunikerer med hinanden foran patienter på
en uhensigtsmæssig måde. Kommunikationen kan være
fuld af negative stemninger, stress, nedsættende tale om
patienter eller medarbejderne imellem. Det skaber utryghed for den
patient, der overhører samtalen.
3. Dårlig usynlig personalekommunikation
Personalet kommunikerer internt med hinanden. Lukker
personalet fx døren til personalerummet og sidder lummert og
bagtaler patienten på stue 4., mens
patientklokken bliver ved med at ringe, påvirker hele denne
tilgang tilbage på selvsamme personale. Og det nye personale
bliver socialiseret ind i samme kultur, hvor det bliver legitimt at
more sig på patienters bekostning. Resultatet er, at det
bliver svært at opretholde nærværet og indlevelsen i
patienterne bagefter.
På Bispebjerg Hospital har de taget fat om problemer som
disse. I 2003 tog de initiativ til undersøgelser af
patienttilfredshed og personaletilfredshed. På baggrund af
undersøgelserne udformede de efterfølgende en
kommunikationspolitik.
Et konglomerat af initiativer
Det er kommunikationschefen på Bispebjerg Hospital, Else
Wad Bjørn, der har stået i spidsen for den
nye kommunikationspolitik. Den består af en række
processer og leveregler, som skal skabe en bedre omgangstone - selv
om det ikke er det eneste mål. Else Bjørn gør fx
opmærksom på, at meget andet end omgangstonen blandt
personalet har indflydelse på den generelle trivsel og
patienttilfredshed. Fx at der er nogle dygtige afdelingsledere, der
også tager kommunikationen med patienterne
alvorligt.
"Fokus på omgangstonen er bare en lille del", fortæller
Else Wad Bjørn. "Vi har også arbejdet systematisk med
ledelse, både evaluering og uddannelse. Vi har blandt andet
styrket lederne med 12 kommunikationsværktøjer og
opbygget en lederportal, hvor det er blevet synligt, hvilke krav og
forventninger der stilles til lederne. At vi har fået bedre
målinger på både ledelseskompetence og
kommunikation, tror jeg skyldes et sammenkog af de mange
initiativer over årene," siger den erfarne
kommunikationschef.
Kommunikationspolitikken satte særlig fokus på tre
grupper: 1) Patienter og pårørende, 2) medarbejdere og 3)
presse/fagpresse. Til hver gruppe knytter sig særlige
leveregler.
Leveregler for kommunikation med patienter og
pårørende
- Vi giver personlig behandling
- Vi er fagligt kompetente
- Vi lytter til feedback fra patienten og justerer i forhold til
dennes behov
Leveregler for intern kommunikation medarbejdere
imellem
- Vi yder venlig, respektfuld kommunikation
- Vi yder klar og relevant kommunikation med mulighed for
uddybning
- Vi giver lettilgængelig information
Leveregler for kommunikation med presse og fagpresse
- Vi etablerer og opretholder et troværdigt omdømme
- Vi giver klare interne spilleregler for samarbejdet med
pressen
- Vi giver let forståelige budskaber
De forskellige leveregler har haft deres funktion. Ifølge Else
Wad Bjørn er de i dag kommet langt forbi de store
skrækhistorier, som blev nævnt indledningsvis.
Løsningen har været det vedholdende fokus på at
kommunikere om kommunikationspolitikken. Hvad der kun har kunnet
lade sig gøre, fordi ledelsen gik foran.
Ledelsen gik foran
Først og fremmest er det vigtigt for Else Wad
Bjørn at pointere, hvordan ledelsen har gået foran og
skabt muligheden for, at kommunikationspolitikken og
forandringsprocessen kunne føres ud i livet. Det skete ved at
gøre den synlig for alle og enhver. Nogle af de initiativer,
de tog, var:
- De præsenterede kommunikationspolitikken for
centrale ledelsesgrupper, samarbejdsudvalg m.m.
- De udsendte kommunikationspolitikken til
alle medarbejdere, inkl. 4 postkort og temaartikel med interview
med direktionen
- De afholdt seminarer om kommunikation for
personale
- De holdt oplæg for samarbejdspartnere
og pressen
- De udviklede et dialogværktøj
til hjælp for lederne. Herunder en lederportal med
vejledning om blandt andet MUS, løn,
økonomistyring.
Fokus på faktisk adfærd
Budskabet og hemmeligheden bag succesen er, at
kommunikationspolitikken blev gjort vedkommende og tæt på
hverdagen. En kommunikationspolitik giver ikke mening som en
abstrakt strategi, men kun som en retningslinje for faktisk
adfærd. Og netop de fælles retningslinjer er noget af
det, der har dannet baggrund for den store succes på
Bispebjerg. Else Wad Bjørn og hendes hold afholder
løbende workshops for afdelinger og nye medarbejdere. Her
opfordrer de til, at personalet formulerer egne leveregler for god
kommunikation.
"Dybest set handler det om at knytte kommunikationsudfordringerne
til hverdagens praksis. Det er vigtigt, at man i de enkelte
afdelinger taler om, hvordan man modtager patienter, og hvordan man
taler om patienter. Vi bestemte os for træning af
nøglepersoner og for at implementere en generel feedbackkultur
blandt medarbejderne. I dag har vi etableret et
ambassadørsystem, hvor vi træner udvalgte medarbejdere i
at afholde kommunikations-workshops for nye medarbejdere. Den her
slags kulturændringer har selvfølgelig været en god
udfordring, men over årene har vores fokus vist sig at
være frugtbart. Det peger vores målinger i hvert fald
på", siger Else Wad Bjørn.
Figuren viser, at der blandt
alle medarbejdergrupper sker en markant stigning i tilfredshed over
de 6 år.
Det er altså ikke snak og gode intentioner det hele. På
Bispebjerg Hospital har de målt på indsatsen, og her er
ingen tvivl: trivslen er steget dramatisk siden den nye
kommunikationspolitik. Kommunikationen er med til at gøre
hospitalet til et mindre utrygt og angstfremkaldende sted for
både patienter og pårørende.
Se også Elses præsentation fra en Kdag
her