En kastebold på nettet

Afbryderne har vundet. De, som vil afbryde, har teknologien på deres side, og de bliver stærkere døgn for døgn. Nu har de uendelige muligheder for at få fat i dig gennem e-mail, instant messaging, mobilen og SMS, og du er forsvarsløs. Du sidder nu i et åbent kontor, hvor du er jagtet vildt for sværmen af afbrydere, blot du prøver at få dig en kop kaffe ved automaten, hvis de ikke allerede har sendt en mail i weekenden. Du er kort sagt blevet en kastebold på nettet, hvor du aldrig nogensinde ved, hvad der skal arbejdes med hvornår.

Det har intet at gøre med multitasking, hvor du bestemmer, hvilke opgaver der skal løses. Den uafbrudte afbrydelse er nemlig lige det modsatte. Her er det ikke dig, som bestemmer, men alle andre, blot de kan trykke send e-mail. Du er blevet deres task, som de kan bruge i deres multimillion mange opgaver. Problemet i dag er derfor slet ikke information overload. Det er afbrydelses overload, fordi det er blevet så let at afbryde og så svært at undgå. Alle disse afbrydelser er ikke blot irriterende, de er ødelæggende for din arbejdsglæde. Flere og flere har nu resigneret indstillet sig på afbrydelser og lever i konstant stress, hvor de aldrig helt tør eller kan give sig hen til en arbejdsopgave. Nogle har aktivt givet op og erklæret en såkaldt e-mail bankruptcy, hvor de lukker for flere afbrydelser ved at lukke for kontoen. Hvad der er endnu værre, er, at du rent faktisk bliver dum af at blive afbrudt. Afbryderne gør dig simpelthen dårligere til at udføre dit arbejde ordentligt. Du kunne lige så godt have røget hash hver dag som leve i dette inferno af afbrydelser.

41 % afsluttes aldrig

Det er blevet videnskabeligt bevist i en ny undersøgelse af den engelske psykiater Glenn Wilson fra Londons Universitet i et komparativt studie. Her sammenlignede han, hvordan en gruppe tilfældige studerende løste opgaver i et stille arbejdsmiljø uden afbrydelser modsat i et arbejdsmiljø præget af konstante e-mails, sms'er, pludselige samtaler og opringninger. De, som konstant blev afbrudt, fik deres IQ reduceret med 10 points i forhold til, hvis de skulle løse identiske opgaver i ro og fred. Hvad der var endnu mere rystende, var, at en kontrolgruppe, der havde røget hash hver dag i et år, klarede sig bedre end dem, som blev forstyrret konstant. Hvad der tyder på, at hash er langt mindre skadeligt for hjernen end den daglige flodbølge af mails og opringninger. Tankevækkende. Andre videnskabelige undersøgelser viser, at i mange tilfælde betyder afbrydelsen, at vi ikke kommer tilbage og får gennemført den opgave, vi var begyndt på. Helt præcist skulle det dreje sig om 41 procent af de opgaver, som vi starter på, som aldrig afsluttes. Vi taber også dyrebar arbejdstid, for hver gang, vi bliver afbrudt, tager det os i gennemsnit 15-20 minutter at få startet på en opgave igen, hvis vi overhovedet når tilbage til den. Ved dagens slutning har vi derfor nok svaret på en masse mails, men vi har intet virkeligt fået produceret eller nået det, vi ville.

Ringere end Månefiskeren

Desværre er det ikke kun andre mennesker, som afbryder os, vi er også blevet rigtig gode til at afbryde os selv efter kun få minutters arbejde. Vi er efterhånden blevet afbrudt så mange gange, at det er blevet en livsstil. Forskere taler ligefrem om, at den moderne bevidsthed befinder sig i en evig delvist opmærksom tilstand (continuous partial attention), hvor man altid er i gang med 100 og 17 ting på en gang. Alle de mange afbrydelser har altså for altid påvirket vores måde at leve og arbejde på. Det har skabt en ny bevidsthedsform. Problemet er, at vi vil være alle og ingen steder på en gang uden at nogen af vores mange apparater må være slukket. Vi ser derfor tv, mens vi spiser, mailer, sms'er og taler sammen. Hvad der naturligvis giver nogle samtaler, som er langt ringere, end når to heavy hashrygere taler sammen på Månefiskeren.

Opmærksomhedsnomaden

Den delte opmærksomhed er dog ikke blot et problem, den er også en afhængighed. Hvem kender ikke følelsen af, at man lige skal tjekke sin mail en sidste gang på trods af, at man rent faktisk har tjekket sin mail over tyve gange på en dag. For vi elsker jo den falske følelse af at have præsteret noget, når inboxen er renset ud. Flere og flere er blevet revet med i rusen af altid at være på og i forbindelse. Hvad der naturligvis medfører, at den delvist opmærksomme tilstand bliver den grundlæggende fælles tilstand, hvor vi vil være en node i et utal af digitale netværk døgnet rundt, for vi skulle jo nødig undgå at være en del af noget som helst. Det undgår vi ved at afbryde andre så meget som muligt, hvor som helst og når som helst. Denne nye mennesketype kunne kaldes en opmærksomhedsnomade, der flimrer rundt som et spøgelse bag et utal af skærme uden rigtig at høre hjemme nogen steder. I mange år har teknologien været i afbrydernes favør, nu er det på tide, at vi begynder at finde ud af, hvordan teknologi som e-mailfiltrer, personaliseret telefonsvarer og en god gammeldags sekretær i et forkontor kan bruges til at afbryde afbrydelserne. Det er dog ikke blot teknologi, som er løsningen, vi bliver også nødt til at erkende, at de konstante afbrydelser er et voksende problem, der kræver en personlig og politisk indsats for at blive begrænset ligesom enhver anden alvorlig, livstruende forurening af vores verden.

Det eneste, det kræver, er, at læseren har læst artiklen her til ende og givet tanken et par minutters uafbrudt opmærksomhed. Desværre helt utænkeligt i et samfund, der for længst burde være erklæret fallit, når det gælder den udelte opmærksomhed.

Denne artikel er skrevet under uafbrudt afbrydelse af tre børn, en kæreste, seks annoncører, tre medarbejdere, tre freelance journalister, to programmører, tv-avisen, P3 og en nabo plus min mor.

Denne artikel er inspireret af følgende: