Ello vs. Facebook
Say Ello

Kan de cykelbyggende hipster-venner bag Ello true Facebook? Er Ello en virtuel paradishave, renset for reklamer og risiko for datamisbrug? Er det Facebook, eller er det vores fb-venners kedelige liv, vi er trætte af?
Er du også træt af Facebook? Alle de trivielle, ligegyldige statusopdateringer. Dine fanatiske venner, der skændes om Gaza. De irriterende reklamer, der minder dig om din skaldethed eller dit ufrivillige singleliv. At de udnytter dine data og giver dem til NSA eller andre, der er villige til at betale for at vide, hvad du lige har spist til morgenmad. Eller slet og ret bare det faktum, at dine bedsteforældre er der, og at de lægger flere billeder og kommentarer op end dig selv.
 
Så minimalistisk, at H’et var overflødigt
Nu er den her – løsningen på alle dine frustrationer. Det nye sociale netværk, som vasker alt hvidt, starter forfra og genskaber den autentiske relation og den ærlige samtale med dine virkelige venner. Say hello to Ello!
 
Ello er minimalistisk. Faktisk så minimalistisk, at stifterne af firmaet valgte at fjerne det ganske overflødige 'H' fra netværkets navn. Ello er så minimalistisk, at det næsten ikke er noget som helst andet end et navn og centrum for en hypestorm, som ramte internettet for et par uger siden og for alvor fandt vej til Danmark over weekenden. På ganske få uger er Ello gået fra at være et lille, halvprivat socialt netværk for en gruppe cykelbyggende hipstervenner i USA til at være et verdensomspændende fænomen, som i blogs og internetmedier omtales som den næste Facebook-killer.
 
 
 
Ello er i halvåben beta, hvilket vil sige, at man kan bede om en invitation eller være så heldig at få en invitation fra venner eller bekendte, som allerede er blevet medlemmer. Der findes allerede en livlig udveksling af invitationer. Paradoksalt nok foregår de fleste af disse udvekslinger på – Facebook. Presset for at komme inden for i de hellige hipsterhaller er dog så stort, at folk også er begyndt at sælge Ello-invitationer for 100 dollars stykket på eBay.
 
Du kan ikke bare lige sådan blive medlem af Ello – det kræver en invitation.
 
En blanding af Twitter, Facebook og Google Plus
Er man endelig kommet indenfor, vil man møde et socialt netværk, som funktionalitetsmæssigt er en blanding af Twitter, Facebook og Google Plus. Ello minder om Twitter, fordi man taler til hinanden med '@'-tags, og samtaler er per default åbne, hvilket betyder, at alle kan lytte med og blande sig (hvis man ikke lukker for dette). Ello minder om Google Plus, fordi man kan sortere sin bekendtskabskreds i 'Friends' og 'Noise', hvilket ligner en primitiv version af Google Plus’ cirkler. Og endelig minder Ello naturligvis om Facebook, fordi man kan interagere med sine venner, man kan dele statusopdateringer, kommentere på hinandens kommentarer og uploade billeder og gif’er (dog ikke videoer endnu).
 
Ello er med andre ord ikke anderledes på grund af sine funktioner. Ello er anderledes på grund af stifternes dybe aversion mod reklamer og dulgt brug af brugernes data. Ello er ikke så meget et nyt socialt netværk, som det er et kampråb mod de store internetfirmaers brug af vores alle sammens data til at proppe flere produkter ned i halsen på os.
 
 
”You’re the product that’s being bought and sold”, skriver stifterne af Ello og lover os, at Ello aldrig (som i aldrig nogensinde!) vil anvende reklamer eller bruge data om brugernes adfærd eller sælge data til en tredje part. Ellos forretningsmodel er en freemium-model, hvor man satser på at give 99 procent af funktionaliteten gratis væk, og så kan nogle brugere vælge at opgradere med ekstra betalingsfunktioner. På nuværende tidspunkt er der dog ikke nogen betalingsfunktioner, så det er umiddelbart svært at bedømme, hvordan denne model vil komme til at fungere. Der er dog ingen tvivl om, at det er en forretningsmodel, som vil kræve millioner af brugere, før den kommer i nærheden af at være profitabel.
 
Som tingene udvikler sig lige nu, er det dog heller ikke usandsynligt, at Ello kan nå et medlemstal i omegnen af dette. Ello deler ikke deres nuværende medlemstal med offentligheden, men de ville dog gerne fortælle denne skribent, at de på nuværende tidspunkt får cirka 31.000 invitationsforespørgsler i timen.
 
På Ello kan man sortere sin bekendtskabskreds i 'Friends' og 'Noise'.
 
En Delacroix’sk frihedsgudinde på Fixie-cykel
Det store spørgsmål er dog, hvorfor et primitivt socialt netværk uden nævneværdige nye funktioner, men med et velskrevet manifest, pludselig bliver internettets nye darling og tilløbsstykke for alt, hvad der kan kravle og gå af folk, der elsker at kloge sig på internettet og sociale medier?
 
Nogle vil sikkert hævde, at Ellos popularitet er et udtryk for, at vi endelig har nået grænsen for de multinationale internetfirmaers ublu udnyttelse af vores data. Det er folket, der endelig rejser sig i kampen mod datafyrsterne, og som en anden Delacroix’sk frihedsgudinde cykler Ellos stifter, Paul Budnitz, forrest på sin Fixie-cykel med fanen højt hævet – på vej mod en bedre og mere autentisk fremtid, hvor sociale netværk igen bliver lige så ærlige og oprigtige, som dengang Howard Rheingold trådte sine barnesko på The Well.
  
Vores dataangst er abstrakt
Men hvor dybt stikker vores dataangst egentlig? Vi kan læse kloge artikler i The New Yorker og Wired Magazine om Edward Snowdens afsløringer, men er vi i sidste ende villige til at opgive alt det fede og fantastiske ved Facebook, Twitter og Google, fordi nogle store firmaer har nogle ettaller og nuller med vores navn på liggende rundt omkring i deres store server-farme?
 
Jeg tror det ikke! Frygten for misbrug af data kan være reel nok, men i den virkelige verden, hvor folk går i seng og vågner med deres sociale netværk ved deres side, er frygten for datamisbrug alt for abstrakt til, at det vedkommer nogen ud over en snæver skare af privatlivsevangelister, der er villige til at leve et Diogenesk tøndeliv for at undgå at dele data med store multinationale firmaer.
 
 
Vi er ikke trætte af Facebook. Vi er trætte af vores fb-venner
Historien om Ello handler i virkeligheden om, at vi alle er trætte af Facebook, men vi er bare ikke trætte af det samme. Nogle er trætte af deres venners kedelige liv, andre er trætte af deres venners succesrige liv, andre igen bliver irriterede over opdateringer fra virksomheder, og endelig er der folk, der føler, at Facebook er utrendy og mainstream. I virkeligheden er vi ikke trætte af Facebook, vi er trætte af den menneskelige natur i alle dens afskygninger, som den udspiller sig på et socialt medie som Facebook.
 
Ellos kampråb mod Facebook bliver på den måde en gentagelse af et århundredegammelt Rousseausk klynk om at vende tilbage til den ægte naturtilstand, før verden løb af sporet og blev korrumperet. Ello er vores paradis, vores Walden, hvor vi kan søge tilbage til naturen og genfinde os selv og vores autentiske relation til andre mennesker.
 
Paradisets virtuelle have findes ikke
Ello kommer dog nok ikke til at løse menneskets grundlæggende eksistentielle problemer. Selvom Ello – mod alle forventninger – skulle gå hen og slå Facebook af pinden, så vil stifteren på et tidspunkt blive nødt til at tage en bid af det forbudte æble (og måske er det allerede sket). Man vil være nødt til at tjene penge, man vil være nødt til at udnytte sine brugere, og man vil være nødt til at bygge funktioner, der får de værste sider af folks egocentrisme og hovmod frem i lyset. Vi er sociale individer på godt og ondt, og vores digitale sociale netværk er ikke andet end manifestationer af vores menneskelige natur.
 
Ligesom Rousseau og Thoreau kan minde os om en verden, der kunne være anderledes, kan Ello dog også minde os om, at sociale netværk kunne være anderledes. Selvom vi aldrig finder paradisets virtuelle have, kan vi dog alligevel godt tænke lidt over, hvordan man kan bygge netværk, der passer bedre på vores data, og netværk, der måske tænker en anelse mere på brugerne end på kommercielle interesser.
 
Og det er måske det mest positive, der kan komme ud af Ellos lille bølgeskvulp. Man kan håbe, at Facebook, Twitter, Google, Amazon og alle de andre store internetfirmaer følger Ellos vækst med en lydhørhed over for, at sociale netværk er skabt for mennesker og ikke for virksomheder og deres aktionærer. 
 
 

Relaterede artikler

Det næste Facebook er en fersken - Har vi plads til flere sociale medier i vores hverdag? Stifteren af app’en Vine, Dom Hoffman, siger ja. Peach er det nye...

Giv din stemme

30 stemmer
4,5/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Job

Digital communicator

Frist: 26. oktober

Kommunikations- og kampagnechef

Frist: 1. november

Praktikant

Frist: 15. november
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Intensivt forløb til dig

Content marketing bootcamp

Start 26. oktober
Fem halve dage i oktober og november

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.