Ego foto boom

Digitale netværk er basalt set kataloger eller albums over individer, der identificerer sig ved hjælp af selvportræt. Vi ses i ansigtsbogen

Selvportrættet boomer som visuel genre, takket være de sociale medier. Engang sad de private billeder i et aflangt album med stift bind. Det blev hentet frem fra skab eller skuffe et par gange om året. I dag er vores private billeder i stort omfang tiltænkt de sociale mediers ekspanderende halvoffentlige rum, hvor billederne vises døgnet og året rundt. Og selv om der i de sociale medier ses bunkevis af fotos af solnedgange, kattekillinger eller babyer, synes det mest populære motiv efterhånden at være ejeren af Facebooksiden eller Twitter-kontoen.

Engang var der officielle portrætbilleder taget af en professionel fotograf, som gerne havde signeret sit værk med hvidt blæk nede i hjørnet. De fornemme billeder stod i rammer i hjemmet eller blev for offentlige personers vedkommende sendt til pressen. Selvfotografering var derimod mest noget, som nørdede fotografer kunne finde på. Og så måtte vi alle sammen en gang imellem trække et selvportræt i en stor klodset fotoautomat, fordi vi skulle bruge det til passet.

I dag er selvportrættet er ved at udvikle sig til det nye folkelige fotografis basisgenre, som man i øvrigt ikke behøver være særlig egocentrisk eller selvoptaget for at dyrke. For portrættet er blevet gør-det-selv, dit fotografiske image er blevet dit eget, selvet er demokratiseret, og kameraet er frataget de professionelle og endt som smartphone i hænderne på alle os glade amatører.

Bryggeri-event hvor tusindvis af digitalt tilsendte selvportrætter udstilles på torvet. Dåsens "plakatsøjle" er et håndgribeligt udtryk for portrætfotografiets folkelige gennemslag. Foto: Birgitte Carol Heiberg/fyens.dk

Exhibitionisme eller profilering

Fotografiet har ændret sig fra at være et sløvt minde til at være et skarpt socialt redskab. En stor del af fotografiets traditionelle nostalgi er fordampet og erstattet af øjeblikkelighed – sådan ser jeg ud. Her og nu. Med dette opdaterede visuelle ego præsenterer vi os på Facebook, Twitter og Kforum.

Daglig selvfotografering er den nye ekstremsport - og tilskuersport. Noah her tog et billede af sig selv hver dag i seks år og har fået 17 mio. til at se resultatet. Et helt site, dailymugshot.com, er viet denne filmiske genre inden for selvportrættering 

Selvfølgelig er der et element af exhibitionisme i den omsiggribende selvportrættering. Dette aspekt af selvportrætteringen hænger sammen med den langsigtede opløsning af de hierarkiske samfundsstrukturer og dermed overflødiggørelse af de formaliserede fotografier, der knytter sig hertil. Med stigende individualisering følger stigende behov for definere og fremvise sig selv. Og for at få en slags øjenkontakt i vrimlen og dermed selvbekræftelse.

Men portrættet er langt mere end selvsmagende exhibitionisme. Det er en nødvendig iscenesættelse af selvet og vores vigtige visuelle visitkort i de digitale netværk, hvor der udveksles arbejdsopgaver og fuldtidsjobs, brugt tøj og barnesenge, løse forbindelser og faste kæresteforhold, meninger og råd. Vi taler pludselig sammen på kryds og tværs – og afstand. Det afføder behov for identifikation og personlige pejlemærker. Og netværkene belønner den visuelle profilering: Der gives i flere sociale medier point for at skifte profilbillede, ligesom det er en handling, som ens netværk bliver gjort opmærksom på. 

Feminint smil og maskulint håndelag

Selvportrættet er en kropsfremstilling. Den vigtigste kropsdel er ansigtet og her atter øjnene. De fleste har øjenkontakt med beskueren. Det er en ubrudt visuel forbindelse, der signalerer vilje, forpligtelse og ligeværdighed – og til tider en form for påtrængende ’salg’ af personligheden.

Et mindretal lader sig repræsentere af et portræt uden øjenkontakt. Signalet kan være en anti-mainstream personlighed, og der gives i hvert fald beskueren mulighed for i psykisk ro og mag at studere den portrætterede "belurende" som gennem et envejsspejl.

Tilfældigt udvalgte profilfotos fra Kforum viser typiske træk for sitet: Ansigtet er vigtigst, kvinder smiler mere end mænd, en enkelt adskiller sig med alternativt grafisk udtryk. 57 pct. af de mandlige mod 67 pct. af de kvindelige k-profiler har i øvrigt valgt at lægge et selvportræt på, mens resten lader sig repræsentere af et tegnet standardbillede. Jo længere tid, man har været i netværket, og jo flere venner man har, jo mere bruger man eget foto. Manglende foto kan skyldes tekniske årsager (at man ikke lige har et ved hånden) og kan signalere, at man ikke ’føler sig helt hjemme’ i netværket

Næst efter øjnene er munden vigtigst. Smil eller ej. En undersøgelse af Kforums profilbilleder viser, at kvinder er mere tilbøjelige til at lade sig fotografere smilende, end mænd er. Kun 28 pct. af mændene på Kforums profilbilleder smiler, hvorimod hele 47 pct. af kvinderne har mundvigene tydeligt opad.

Undersøgelser foretaget af datings-sites viser, at smilende personer virker mest tiltrækkende. Hvis man med nogen forsigtighed overfører dette til andre typer sites som Kforum, hvor tiltrækningen er forbundet med faglig troværdighed og skarphed, kan det konstateres, at Kforums kvinder typisk tilkæmper sig større opmærksomhed og generel tiltrækning gennem smil. 

En Facebook-profils typiske mande-venner: Masser af krop

En Facebook-profils typiske kvinde-venner: Masser af smil

Kønsforskellen kommer tydeligere end på Kforum frem på Facebook, hvor det står klart, at mænd i vidt omfang tager en større del af kroppen i anvendelse end kvinder, når de portrætterer sig selv. En tilfældig stribe mandevenner på Facebook viser, at profilportrættet på dette medie ofte viser overkroppen eller hele kroppen. Mændene synes ikke i samme omfang som kvinderne at være optaget af nærheden, øjenkontakten og smilet. Og for lige at tage datingerfaringen op igen: Kvinder foretrækker faktisk at se på ("belure") mænd, der ikke har øjenkontakt med kameraet. Mens mænd foretrækker at se smilende  kvinder, der kigger direkte på kameraet.

Når mere af kroppen er vist, kommer den samtidig ud i det rum, der ellers kun skimtes omkring det tæt beskårne ansigt. Den mandlige krop kommer i forbindelse med omgivelserne, som berøres eller bearbejdes med hænder, fødder og mund. Manden holder på ting og sager, står fast, drikker, nusser... Mandeportrættet er derfor ofte et snapshot taget af andre end den portrætterede, det vil sige i mindre omfang end kvindernes billeder resultat af egentlig selvfotografering.

Blottelse eller beherskelse

2.0-selvportrættet spænder vidt, fra det kropsligt afslørende til det kropsligt tilknappede. Spændvidden afspejler de enkelte fællesskabers karakter, fra det ultraprivate til det ultratjekket forretningsmæssige.

Den ultraprivate blottelse: Hundredetusinder af unge har lagt portrætter af sig selv og deres venner på Cult Partys hjemmeside. Billederne er grænsesøgende, idet mange personer portrætteres fjollet og fulde. Eller poserer i popkulturel selviscenesættelse

Deller eller ej – selvportræt bliver til kamp om kropsbilledet: Den respekterede tv-vært Helle Vaagland har fået stor opmærksomhed i Norge, efter at hun har lagt et letpåklædt selvportræt ud på Twitter. Billedet viser nådesløst hendes mavefedt. Billedet er ment som en feministisk protest og et modbillede til de pralende Twitter-selvportrætter med overperfekte kroppe, som bl.a. skuespillerinden Demi Moore (fotoet til venstre) har lagt på Twitter. Bemærk i øvrigt meta-genren: foto af selvfotografering

Den ultratjekkede beherskelse: Det klassiske, professionelle og analoge portrætfoto er forbilledet for portrætterne på LinkedIn. Kroppen er "uniformeret". På LinkedIn er ansigtet altid i fokus, uanset køn. Forskellen mellem Facebook og LinkedIn er graden af privathed. På jobbet er man et ansigt, derhjemme er man en mere hel figur. De fleste vil derfor også have forskellige portrætter liggende på de forskellige sites, man deltager på

Portrættet som statement om modstrøm og kreativitet. Set fra venstre: En her ukendt amerikansk kvinde rækker tunge ad sine venner på Facebook. Det kendte tv-ansigt Mads Brügger skjuler drillende sit ansigt på Facebook. Forfatteren og politikeren Signe Wenneberg forener det private og globale med en fremtræden på Facebook som en slags Moder Jord. Kforums redaktør Timme Bisgaard Munk fastholder på et sløret amatørfoto et privat look i eksotiske omgivelser, skønt han befinder sig på et fagligt site. Web-guruen Claus Dahl – hans på en gang iøjnefaldende og afvisende piktogram-vandringsmand på Facebook rejser interessante spørgsmål om anonymitet og personlighed i masseportrætteringens tidsalder. Og til sidst Pierre-Auguste Renoirs lidet selvforskønnende oldingeportræt på Facebook i 1910, nåh nej, på lærred

På Kforum unddrager fem pct. af profilbillederne sig den traditionelle, realistiske gengivelse af ansigtet. I stedet finder man en overraskelse i form af en sær tegning, et grafisk forvansket ansigt eller billedet af en hånd, en genstand, et dyr osv. Andre viser et barnebillede af sig selv eller tager deres barn med på portrættet.

Det handler om at skille sig ud ved at gå mod den fotografiske mainstream. Men flere af de utraditionelle portrætter kan også ses som visuelle forsøg på at slå bro mellem adskilte sfærer, mellem det private og det offentlige, mellem fritid og arbejde.

De sociale medier gennemskylles fra tid til anden viralt og flash mop-agtigt af kollektiv udskiftning af profilfotos. I solidaritet med f.eks. kræftramte. Eller som politiske protester. Billedet af det politiske tvekøn Lars Løkke Kjærsgaard har for nylig i kølvandet på den omdiskuterede finanslov været brugt af mange Facebookprofiler. Billedet gengivet fra twitpic

Syv råd til bedre selvportrætter på de sociale medier

1. Vis flere sider af dig selv

Se ikke for fastlåst, opstablet og stiv ud. Slap af, vær spontan. Bær en hat. Stå med en genstand, et dyr, dit barn. Billedet må gerne ligne noget, du selv har taget. Og det er i orden, at det er lidt skævt eller forskudt. Kig væk, for en gangs skyld.

2. Aldrig nedefra

Du ligner som regel et monster fra en gyserfilm, hvis du fotograferes nedefra. Den nådige vinkel er forfra. Eller ligefrem let oppefra som her, hvor signalet om en energifyldt personlighed forstærkes af vinklen.

3. Blitz kan faktisk bruges

Normalt bør blitz undgås, fordi lysskæret let udstyrer dig med et overbelyst og derfor utydeligt ansigt (foruden problemet med røde øjne, som dog kan afhjælpes ved efterbearbejdning i ethvert fotoprogram). Men blitz kan faktisk bruges til et bevidst spooky eller kunstnerisk look. Og let overbelysning udglatter rynker.

4. Lav opløsning kan sløre "ansigtsfejl"

Normalt vil man undgå billeder taget med skod mobiltelefoner. Men fotos i lav opløsning (det vil sige opbygget af tydelige småprikker) kan med deres uldne karakter for eksempel sløre småfejl i huden. I øvrigt kan billeder i lav opløsning ofte med held efterbearbejdes i et fotoprogram.

5. Optræd i omgivelser

Studieagtige optagelser kan være kedelige. Udnyt interessante omgivelser til at tilføje merværdi til dit selvbillede. Her en mur med en overflade, der kildrer blikket og danner en rå kontrast til kroppen. Billedet er i øvrigt et eksempel på et interessant mandsportræt uden blikkontakt. 

6. Action med selvudløser

Den tekniske udvikling har gjort det lettere at fotografere sig selv i fuld figur og bevægelse. Visse kameraer kan udløses ved at gå ind i søgerfeltet eller blinke til kameraet.

7. Brug effekter med omtanke

Med apps og fotoprogrammer kan ens selvportrætter let forvanskes, så de bliver mere opsigtsvækkende. Men gør det med omtanke, så du ikke fremstår mere sær og privat, end du i virkeligheden er. Den klassiske og lidt forsigtige bearbejdning er at slå farvefotos om til sort-hvid. Vidste du for resten, at hver femte profilfoto på Kforum er sort/hvidt? Find flere effekter på iPhone-apps som for eksempel CameraBag and ShakeItPhoto.

Til ovenstående råd kan tilføjes, at man et par af stederne blot skal gøre det modsatte af det tilrådede, hvis der skal være endnu mere knald på.

Smil til fotografen?

En undersøgelse af forventninger på dating-sites, som de kommer til udtryk blandt brugere i tyverne, viser, at begge køn helst vil se smilende personer. Så uanset om der skal scores eller ej, er smilet værd at overveje som kommunikationsbefordrende foranstaltning, for nu at udtrykke det så ikke-smilende som muligt.

Kunsten er at smile, så man ikke ligner en tandpasta-reklame fra 1960'erne. Medmindre, selvfølgelig, at portrættet skal virke cool selvironisk. Behersket selvironi kan være en befriende mellemvej i en tid, hvor mange portrætterede personligheder kan opleves enten som pinligt private eller stift selvhøjtidelige.

---

FAKTA: Teknikken der hjælper dig           

Selvfotografering breder sig, og teknikken hjælper til. Først blev nogle kameraer udstyret med et lille buet vidvinkel-spejl på forsiden af apparatet, hvor man kunne se sit eget hoved, når man holdt kameraet op i strakt arm foran sig. Denne enkle idé er siden raffineret:

• iPhone 4 er udstyret med to kameraer, et foran og et bagpå til selvportrætter
• Samsungs DualView-kamera har to digitale billedskærme, en foran og en bagpå apparatet. Det kan bruges til forskellige ting, bl.a. ved selvportrættering
• Canon PowerShot G11 har et program, Smart Shutter, som gør det let at udløse et selvportræt, for eksempel ved at blinke til kameraet med det ene øje
• Brugen af vores computeres indbyggede kameraer til selvportrætter blevet mere interessant med forskellige apps til formålet, for eksempel det lille program Photo Booth, hvor selvportrættet let kan efterbearbejdes
• Spredningen af selvportrættet er også blevet lettere. Ansigtsgenkendelse er del af moderne fotoprogrammer som for eksempel iPhoto. Det gør det hurtigt og automatisk i ens arkiver at finde portrætter – og dele dem med andre på for eksempel Facebook.

Som kilde til de gode fotoråd er bl.a. benyttet en artikel i New York Times fra 1. 7. 2010 og en billedserie fra dagen forinden sammesteds.

---

Få også dit ansigt på Kforum – opret profil her.