Ja, du kan faktisk leve af dine egne skriverier, egne film, musiknumre eller kurser. Glem alt om redaktører, producere og direktører, for du skal være dit eget mediehus. Det eneste, du skal skaffe, er 1.000 begejstrede kunder – fans – som i gennemsnit lægger 750 kroner om året. Det er budskabet i David Mathisons håndbog og website ’Be the Media’. Her er opskriften for ethvert kreativt hoved, der er træt af, at forlag, pladeselskaber og konsulentvirksomheder enten afviser dit indhold eller tjener langt mere på det end dig. Læs 10 håndfaste råd om, hvordan du bygger dit eget overskuelige og indbringende mediehus på web 2.0.
Indhold bliver i dag gjort tilgængeligt via en række
store mediehuse, som pladeselskaber, aviser og forlag, baseret
på en model, der hedder stor volumen = mange kunder og
høj indtjening på produkterne. For at få adgang
til distribution til de mange skal de kreative producenter afgive
deres rettigheder til selskaberne. Den model bliver nu udfordret af
internettet og en række billige digitale redskaber. Vi har
tidligere set simple betalings-modeller, hvor for eksempel den
vordende forfatter kunne betale for at få trykt og
distribueret sin bog. Men der er mere potentiale i mediet end disse
stort set indtjeningsløse engangsforestillinger. I fremtiden
vil vi se små selvstændige mediehuse, der udvikler sig
til profitable forretninger.
Få fat i den lange ende
Først etableres et mindre selvstændigt mediehus
omkring et specifikt indhold. Så fokuseres der på at
få fat i de 1.000 fans, som er så begejstrede for
indholdet - delt op i passende produkter med forskellige passende
priser - at de vil betale for det. Disse 1.000 brugere befinder
sig, hvor værdiskabelsens 'Long Tail' begynder. Der er i
sagens natur større muligheder for at skaffe 1.000 fans,
hvis målgruppen er bred, fordi interessen ligger inden for
for eksempel politik eller sport, end hvis den omfatter
målgrupper som bedstemødre eller folk med interesse
for fluefiskeri. Men parametrene er de samme for alle
grupper.
For at få øje på nichen skal man holde op med at
sammenligne sit mediehus med de store mediehuse. Man skal for alvor
udnytte at logikken i, at medielandskabet har ændret sig:
- Prisen for at publicere er lav
- Der er ingen, man skal søge tilladelse hos for at
publicere
- Man kan sammensætte sine produkter, som man
ønsker
- Man kan etablere den dialog med brugerne, som man
ønsker
- Enhver kan publicere, fordi det er sjovt og kan stoppe,
når det ikke længere er.
De fleste store mediehuse er for længst gået fra en
traditionel hjemmeside til et community site med levende billeder,
men de færreste pakker indholdet som på Be the
Media-måden. Endnu. Og hvad vil Be the Media-måden
så sige?
David Mathison, der driver Be the Media
Gør-det-selv-måden
For at etablere et netbaseret og nichepræget mediehus skal
man ifølge David Mathison:
- Skabe en direkte relation med begejstrede brugere, uden
fordyrende mellemled
- Eje egne rettigheder, så man er fri til at disponere
over sit materiale
- Opdele og udbygge sit materiale i produkter, som brugerne vil
betale mere og mere for.
For at blive en succes på dette område, skal man
være god til hurtigt at afprøve nye redskaber, se
hvordan det virker, ændre og tilpasse, og så lancere
det igen. Det kan gøres uden de store omkostninger.
Grundmodellen for Be the Media. 10 produktpakker med
næsten samme type indhold, men af forskellig størrelse
ligger ud ad x-aksen. Hertil svarer på y-aksen 10 kundetyper,
fra de nøjsomme enkeltpersoner til de mest velbeslåede
firmakunder. Øvelsen går nu ud på at pakke og
sælge indhold, indtil man når de magiske 1.000 kunder,
der skaffer en den ønskede årsløn. Jo
mere, man vil tjene, jo større pakker skal man afsætte
til ressourcestærke kunder. Selv om man er kommet langt op
på indtjeningskurven ved hjælp af store de
luxe-produkter, vil ens mediehus typisk fortsat tillige sælge
de små billige pakker, f.eks. enkeltartikler, enkelte
musiknumre eller hvad ens indhold nu er.
Modellen kan kun vanskeligt overføres til store
organisationer, der ofte er præget af træghed i
beslutningsprocessen og angst for at lave fejl. Og ens egen
holdning kan være den største udfordring, for jo mere
erfaringsramt, man er, jo sværere vil man have ved
omstillingen til gør-det-selv-modellen. Tilhængere vil
prise modellen med de små mediehuse, fordi man på denne
måde kan lave det, man vil, komme i dialog med kundegruppen -
og tjene penge. Modstandere vil hævde, at de glade
amatører for alvor får frit spil, hvilket fører
til faldende kvalitet og et uigennemsigtigt marked. Det
interessante er, at det netop er dem, der ikke er bange for at
være amatører, som vinder.
Alt over 1.000 er ren profit
Be the Media lægger ikke fingrene imellem, når den
beskriver den store indsats, man skal igennem for at blive sit eget
mediehus. Man skal både være den kreative, der skaber
grunden til det hele, derefter skal man være den
markedsføringsekspert, der ruller sit indhold ud hen over de
relevante platforme til alle relevante målgrupper, og man
skal være sin egen direktør, der prioriterer
ressourcerne, fastsætter priserne og lægger strategien
for det lille mediehus. Men den understreger også, med et
væld af konkrete eksempler, at det så rigeligt er
indsatsen værd. Og enhver ny kunde ud over de 1.000
første er penge lige ind i netbanken.
10 råd til kreative, der vil være
selvstændige
- Hav det nødvendige hardware: En computer, en
CD/DVD-brænder og en ekstern harddisk, et sæt
høretelefoner med mikrofon, en scanner og en
laserprinter.
- Registrer dit domæne og vælg den rette
hostløsning til dit indhold: Er det et musiksite du
vil skabe så check www.moonfruit.com, der tilbyder en
række gratis designværktøjer til at skabe et
godt site. Man kan for eksempel få en opslagstavle, en blog
og en jukebox. Den gratis løsning betyder, at der vil
blive vist reklamer på dit site. For 6 dollars om
måneder kan du slippe for reklamerne.
- Skab et virtuelt presserum: Her skal ligger alt, hvad
en journalist har brug for. Der skal være prøver
på det, du skriver, den musik, du komponerer, eller de
film, du har lavet. Dit CV skal også findes her. Og
nævn, hvis du har vundet konkurrencer eller fået
legater. På listen over konferencer, hvor du har holdt
foredrag, skal der være video-links til dig på
scenen. Dette sidste er vigtigt, for hvis en journalist overvejer
at bruge dig i et program, er det godt at kunne se, hvordan du
virker, og hvor god du er til at brænde igennem med dit
budskab.
- Optimér Google-søgninger på dine emner
on-page: Du skal vælge den bedste titel,
nøgleord, beskrivelse, indhold, hvor mange gange du bruger
dine nøgleord i indholdet på sitet, billedtags,
undersider og selve site map'et. Hold dig fra ord som 'online
casino', 'Viagra', 'gratis' og lignende, der straks vil sende dit
site i spamfilteret, og så er hele indsatsen spildt.
- Optimér din side off-page: Off-page optimering
handler om links, og hvor mange og hvor gode sites, som linker
til dit site. Du skal sikre, at der er et link til dit site
nederst i alle dine artikler, ligegyldigt hvor de findes i dag. I
samtlige RSS-feeds skal du inkludere links til dit site.
Når du blogger skal der i din signatur være et link
til dit site.
- Opbyg maildatabasen over dine første 1.000
fans: Lav en boks på sitet, hvor folk kan indtaste
deres email-adresse for at tilmelde sig dit nyhedsbrev,
næste kursusoversigt, være med næste gang du
lægger en lydfil online osv. Giv folk, der signer op, en
gratis artikel om det emne, nyhedsbrevet handler om, en
video-instruktion om emnet, en særlig rapport om emnet,
eller hvad der måtte være relevant.
- Sæt netværket i sving: Bed din familie,
dine venner og fans om at anbefale dig til deres venner. Bed ti
personer, du kender, om at rose dig over for ti, de kender, som
måske leder efter netop det, du kan.
- Plej dine fans: Du kan lave en
spørgeskemaundersøgelse og love at
offentliggøre resultaterne. Skab en VIP-klub. Lav et
forum. Og slut enhver kontakt med brugere med en
takkehilsen.
- Misbrug aldrig folks emailadresser: Beskriv din
politik for din brug af adresserne på sitet. Du skal bruge
adresserne til at minde folk om de produkter, du har, til at
fortælle om nye produkter og til at fortælle om
særlige tilbud fra dig til den enkelte fan af netop dit
indhold.
- Hav styr på dine lister: Selvom man er sit eget
mediehus og brænder for sin egen kreative skaben, er det
allervigtigste at kunne etablere og styre sin liste over
kontakter. Biglist.com er et særlig godt redskab til dette,
men der er også andre. En listebestyrer sikrer, at brugerne
kan til- og afmelde sig automatisk, og ikke mindst at du kan
komme ind på din maildatabase, ligegyldigt hvor du befinder
dig, når du får brug for at nå dine fans med et
godt tilbud.
Be the Media er fyldt med flere konkrete eksempler på,
hvad man skal gøre. Det går alt sammen ud på, at
man pakker sit indhold, så de, der er interesseret i det, kan
finde det og købe mere og mere af det. Sidste nye tips til
modellens gennemførelse kan findes og udveksles på
www.bethemedia.com. David
Mathisons håndbog Be the Media, der er på 435 sider,
kan selvfølgelig bestilles på samme site.

Ps. Selv undersøger jeg lige nu bogens muligheder i
forhold til en roman, som jeg sammen med en medforfatter er ved at
lægge sidste hånd på. Vi har travlt, for vi
planlægger, at første output allerede den 17. januar
2010 skal være tilgængeligt via en blog, en email,
eller hvad der nu viser sig at være potentiale i. Jeg
begyndte med at gennemgå
produkt/pris-kurven og vurdere vores indhold i forhold til
de ti forskellige produkter, bogen identificerer. Jeg er nu oppe
på, at vi skal tilbyde vores indhold på 18 forskellige
måder til priser fra gratis til 1.800 kr. i timen. Det bliver
spændende at se, hvor lang tid det vil tage at nå op
på de magiske 1.000 fans...