Du har (måske) finanskrisens fedeste job
Finanskrisen har endnu ikke rokket ved lønnen i kommunikationsbranchen. Faktisk tjener journalister og informationsfolk stadigt bedre, men fyringsangst og uro ulmer derude. I fagforbundene mener man dog, at kommunikation ligefrem kan være krisens redningsplanke.
af René Fredensborg
Måske er det ikke lige tidspunktet at bede om 40 procents lønforhøjelse, men meget tyder på, at du kan kommunikere dig ud af den allestedsnærværende finanskrise. Faktisk er det pudsigt nok netop i finanssektoren, at man lige nu henter den højeste gennemsnitsløn, fremgår det af Dansk Journalistforbunds seneste lønstatistik.
Også hos Forbundet for Kommunikation og Sprog (KS), der nu deler A-kasse med journalisterne, er man trods et par forbehold optimistisk på fagets vegne. Her konkluderer man i nyeste lønopgørelse, at lønnen stadig stiger, dog ikke helt nok. For selv om KS stadig halter bag efter andre mere tekniske brancher, så er vejledning i ord og skrift et sikkert fag i fremdrift, forlyder det fra formand Birgitte Jensen.
”Der er selvfølgelig lidt uro blandt vores medlemmer. Der er folk, der den ene dag bekymret ringer, fordi de tror, at deres firmaer skal igennem en fyringsrunde, og den næste dag glædesstrålende melder tilbage: ’Vi bliver ikke fyret alligevel, for virksomheden har fundet ud af, at de vil satse på kommunikation for at komme ud af krisen’.”
Ned med krisen
Med andre ord kan det givetvis være en redningsplanke at sidde i kommunikationsafdelingen.
”Vi har selvfølgelig flere opsigelser og konkurssager lige nu, men samtidig også en del ansættelseskontrakter til gennemlæsning, og jeg tror, at man skal se på de to tendenser på den måde, at kommunikation som fag er nyt,” mener KS-formand Birgitte Jensen. Og uddyber:
”Selvfølgelig har der været kommunikation i masser af år, men som fag er det noget, der virkelig bugner i de her år. Der er nu kommunikationsfolk ansat i rigtig mange brancher, og derfor vil jeg gerne tale den her krise lidt ned. Der er ikke grund til at være jubeloptimist, men jeg tror simpelthen ikke, det bliver så slemt som for eksempel hos de ufaglærte grupper.”
Myten om en madpakke
I KS er gennemsnitslønnen for privatansatte nu 37.438 kroner, en stigning på 5,8 procent helt præcist. Medlemmer ansat i hovedstadsområdet med specifikt arbejde inden for kommunikation, informatik og journalistik trækker gennemsnittet op med en middelløn på 38.893 kroner.
Men forbundet råder også til at kigge på jobannoncer i det offentlige, da reformerne i stat og kommune har betydet masser af nye stillinger som kommunikatør.
Faktisk bliver ikke bare lønforskellen mellem stat og privat stadig mindre, men også humanitært arbejde er indkomstmæssigt attraktivt, viser tal fra Dansk Journalistforbund (DJ). Det påpeger Nanna Mielche, DJ’s faglige konsulent for privatansatte kommunikationsfolk.
”Vores medlemmer har en tendens til at tro, at når man skal ind og lave humanitært arbejde, så skal man stort set have madpakke og penge med hjemmefra, fordi organisationerne er så fattige, at de ikke giver ordentlig løn. Men der er faktisk sket et gedigent lønhop i den gruppe,” siger Nanna Mielche og dræber dermed en klassisk myte.
Markedet ulmer
Gennemsnitligt tjener folkene i forbundets private kommunikationsgruppe nu 40.726 kroner, men selv om ingen er ramt på lønninger, så er visse jobs i potentiel fare.
”Jeg har lige i dag gennemgået en kontrakt med én, der er sat ned i tid fra fuld tid til 20 timer. Dog på attraktive vilkår,” fortæller Nanna Mielche.
”Og jeg kan tydeligt mærke, at det - uden dog at have præcise tal - er gået ned med antallet af de ansættelseskontrakter, jeg normalt skal behandle. Før jul kunne jeg ikke tygge mig gennem skrivebordet for kontrakter. Nu ser jeg mest på afskedigelsesvilkår. Fordi rigtig, rigtig mange henvender sig med spørgsmål, da de er bekymrede for deres stilling eller arbejdsplads. På den måde kan man mærke uroen. At hele markedet ulmer, og der er nervøsitet derude.”
Eksplosiv kommunikation
DJ-konsulenten mener dog heller ikke, at den samlede pulje af kommunikationsmæssige opgaver behøver at blive mindre på grund af finanskrisen.
”Det er stadig vores oplevelse, at man ikke primært går efter kommunikationsområdet, når man fyrer. Vi er stadig en branche med kæmpe vækstmuligheder,” lyder det fra Nanna Mielche.
I DJ er medlemskabet således næsten fordoblet fra år 2000 til i dag. Og de sidste to år alene er antallet af medlemmer ansat inden for det offentlige informationsområde også tæt på fordoblet. Ledigheden blandt kommunikatørerne i DJ er kun 2,3 procent.
”Vi forventer, at antallet af kommunikationsfolk i løbet af de næste 20 år vil vokse eksplosivt, og tror og håber ikke på, at der kommer massiv arbejdsløshed på det her område. Finanskrisen har heller ikke endnu haft indflydelse på lønstatistikken.”
Hvis fremtiden byder på færre jobopslag, betyder det ikke nødvendigvis, at verden har skruet ned for kommunikationsbehovet. Måske vælger firmaerne blot at spare en stilling og i stedet overlade opgaven til projektansatte freelancere. Ligesom man ser det på visse dagblade.
Op mod 130 kilo pr. måned
Vil man tjene boksen som selvstændig kommunikatør, er avisbranchen dog næppe en satsning værd. Til gengæld er der guld at hente i stillingen som informations- og pressechef, der ligger på det højeste løngennemsnit. Sammenlagt 48.000 kroner om måneden. Visse spindoktorer når dog helt op på lønchecks i omegnen af 70.000 kroner, lyder vurderingen, mens titlen ’kommunikationsdirektør’ i tidligere lønstatistikker har sat rekord med mellem 120.000 og 130.000 kroner udbetalt pr. måned.
Hos akademikere i Dansk Magisterforening ligger de cirka 1000 tilknyttede kommunikationsfolk og journalister dog stadig lavt i forhold i de øvrige privatansatte magistre. Faktisk 5 procent under, så selv om lønningerne stiger, så er der stadig masser af andre brancher, hvor det går bedre med at kommunikere, når det gælder om at lønforhandle.
Forbundet for Kommunikation og Sprog har cirka 7500 medlemmer.
Journalistforbundet har lidt over 14.000 medlemmer.
Dansk Magisterforbund har cirka 1000 kommunikationsfolk under sig.
Også hos Forbundet for Kommunikation og Sprog (KS), der nu deler A-kasse med journalisterne, er man trods et par forbehold optimistisk på fagets vegne. Her konkluderer man i nyeste lønopgørelse, at lønnen stadig stiger, dog ikke helt nok. For selv om KS stadig halter bag efter andre mere tekniske brancher, så er vejledning i ord og skrift et sikkert fag i fremdrift, forlyder det fra formand Birgitte Jensen.
”Der er selvfølgelig lidt uro blandt vores medlemmer. Der er folk, der den ene dag bekymret ringer, fordi de tror, at deres firmaer skal igennem en fyringsrunde, og den næste dag glædesstrålende melder tilbage: ’Vi bliver ikke fyret alligevel, for virksomheden har fundet ud af, at de vil satse på kommunikation for at komme ud af krisen’.”
Ned med krisen
Med andre ord kan det givetvis være en redningsplanke at sidde i kommunikationsafdelingen.
”Vi har selvfølgelig flere opsigelser og konkurssager lige nu, men samtidig også en del ansættelseskontrakter til gennemlæsning, og jeg tror, at man skal se på de to tendenser på den måde, at kommunikation som fag er nyt,” mener KS-formand Birgitte Jensen. Og uddyber:
”Selvfølgelig har der været kommunikation i masser af år, men som fag er det noget, der virkelig bugner i de her år. Der er nu kommunikationsfolk ansat i rigtig mange brancher, og derfor vil jeg gerne tale den her krise lidt ned. Der er ikke grund til at være jubeloptimist, men jeg tror simpelthen ikke, det bliver så slemt som for eksempel hos de ufaglærte grupper.”
Myten om en madpakke
I KS er gennemsnitslønnen for privatansatte nu 37.438 kroner, en stigning på 5,8 procent helt præcist. Medlemmer ansat i hovedstadsområdet med specifikt arbejde inden for kommunikation, informatik og journalistik trækker gennemsnittet op med en middelløn på 38.893 kroner.
Men forbundet råder også til at kigge på jobannoncer i det offentlige, da reformerne i stat og kommune har betydet masser af nye stillinger som kommunikatør.
Faktisk bliver ikke bare lønforskellen mellem stat og privat stadig mindre, men også humanitært arbejde er indkomstmæssigt attraktivt, viser tal fra Dansk Journalistforbund (DJ). Det påpeger Nanna Mielche, DJ’s faglige konsulent for privatansatte kommunikationsfolk.
”Vores medlemmer har en tendens til at tro, at når man skal ind og lave humanitært arbejde, så skal man stort set have madpakke og penge med hjemmefra, fordi organisationerne er så fattige, at de ikke giver ordentlig løn. Men der er faktisk sket et gedigent lønhop i den gruppe,” siger Nanna Mielche og dræber dermed en klassisk myte.
Markedet ulmer
Gennemsnitligt tjener folkene i forbundets private kommunikationsgruppe nu 40.726 kroner, men selv om ingen er ramt på lønninger, så er visse jobs i potentiel fare.
”Jeg har lige i dag gennemgået en kontrakt med én, der er sat ned i tid fra fuld tid til 20 timer. Dog på attraktive vilkår,” fortæller Nanna Mielche.
”Og jeg kan tydeligt mærke, at det - uden dog at have præcise tal - er gået ned med antallet af de ansættelseskontrakter, jeg normalt skal behandle. Før jul kunne jeg ikke tygge mig gennem skrivebordet for kontrakter. Nu ser jeg mest på afskedigelsesvilkår. Fordi rigtig, rigtig mange henvender sig med spørgsmål, da de er bekymrede for deres stilling eller arbejdsplads. På den måde kan man mærke uroen. At hele markedet ulmer, og der er nervøsitet derude.”
Eksplosiv kommunikation
DJ-konsulenten mener dog heller ikke, at den samlede pulje af kommunikationsmæssige opgaver behøver at blive mindre på grund af finanskrisen.
”Det er stadig vores oplevelse, at man ikke primært går efter kommunikationsområdet, når man fyrer. Vi er stadig en branche med kæmpe vækstmuligheder,” lyder det fra Nanna Mielche.
I DJ er medlemskabet således næsten fordoblet fra år 2000 til i dag. Og de sidste to år alene er antallet af medlemmer ansat inden for det offentlige informationsområde også tæt på fordoblet. Ledigheden blandt kommunikatørerne i DJ er kun 2,3 procent.
”Vi forventer, at antallet af kommunikationsfolk i løbet af de næste 20 år vil vokse eksplosivt, og tror og håber ikke på, at der kommer massiv arbejdsløshed på det her område. Finanskrisen har heller ikke endnu haft indflydelse på lønstatistikken.”
Hvis fremtiden byder på færre jobopslag, betyder det ikke nødvendigvis, at verden har skruet ned for kommunikationsbehovet. Måske vælger firmaerne blot at spare en stilling og i stedet overlade opgaven til projektansatte freelancere. Ligesom man ser det på visse dagblade.
Op mod 130 kilo pr. måned
Vil man tjene boksen som selvstændig kommunikatør, er avisbranchen dog næppe en satsning værd. Til gengæld er der guld at hente i stillingen som informations- og pressechef, der ligger på det højeste løngennemsnit. Sammenlagt 48.000 kroner om måneden. Visse spindoktorer når dog helt op på lønchecks i omegnen af 70.000 kroner, lyder vurderingen, mens titlen ’kommunikationsdirektør’ i tidligere lønstatistikker har sat rekord med mellem 120.000 og 130.000 kroner udbetalt pr. måned.
Hos akademikere i Dansk Magisterforening ligger de cirka 1000 tilknyttede kommunikationsfolk og journalister dog stadig lavt i forhold i de øvrige privatansatte magistre. Faktisk 5 procent under, så selv om lønningerne stiger, så er der stadig masser af andre brancher, hvor det går bedre med at kommunikere, når det gælder om at lønforhandle.
Forbundet for Kommunikation og Sprog har cirka 7500 medlemmer.
Journalistforbundet har lidt over 14.000 medlemmer.
Dansk Magisterforbund har cirka 1000 kommunikationsfolk under sig.
