|
Kend dine kunder på SoMe med AI
Lille algoritme - stor virkning

Vinderen af Specialeprisen ved KOM18, Mads Kistrup, skriver om, hvordan man kan bruge kunstig intelligens til at analysere følelser i store mængder kommunikationsdata.

Kan du bruge kunstig intelligens og big data til at optimere dine tekster? Find ud af, hvordan AI kan hjælpe dig med at skabe engagement i dine brandposts på sociale medier.
Artificial Intelligence, big data, machine learning!
 
Tillykke, du fik fuld plade i buzzword-bingo. Det er nok de færreste, der helt kan sige sig fri for at have namedroppet disse ord til en fed workshop med fuld forplejning. For jungletrommerne har lydt, og vi har alle hørt, hvordan teknologien kommer til at disrupte vores måde at arbejde på, hvorefter robotterne fluks sender os ned i køen til A-kassen.
 
AI er et af tiden store buzzwords. Men få virksomheder ved, hvordan de skal arbejde med det selv. Foto: Getty Images.
 
Alligevel lignede i går til forveksling i dag, som sikkert også kommer til at ligne i morgen. For var der egentlig nogen, der fik eksekveret på den fede idé til workshoppen? Var der ikke noget med, at man skulle have styr på datastrukturen? Pludselig landede AI-idéen i bunken af krøllede post-its ved siden af VR, AR, QR, og hvad man ellers kan forkorte med to bogstaver.
 
Når analyseinstituttet Gartner oven i købet vurderer, at 85 % af alle big data-projekter fejler, så er det nok fordi, der er langt fra tanke til handling.
 
Brug kunstig intelligens i din kommunikation
Hvis du leder efter den forkromede big data-strategi, der kan tranformere din organisation direkte ind i 2084, så er du endt det forkerte sted. Til gengæld vil jeg give dig et pragmatisk eksempel på, hvordan du kan bruge kunstig intelligens til at analysere store mængder data.
 
Sidste år skrev jeg et speciale om, hvordan følelser på sociale medier engagerer brugere. Her brugte jeg IBM’s kunstige intelligens Watson (ja, den der vandt Jeopardy for år tilbage) til at analysere brandkommunikation på sociale medier. Watson har kort fortalt et Natural Language Processing-redskab, der bruger kunstig intelligens til at forstå sprog.
 
Arbejder du med kommunikation og marketing, får du nedenfor et konkret eksempel på, hvordan du kan bruge kunstig intelligens til at analysere din kommunikation. Hvis du ikke gør, så læs med alligevel, og find ud af, at der ikke behøver være en stor barriere for at arbejde med AI og big data.
 
Sad shares
I tiden før Cambridge Analytica-skandalen var data noget, vi gav til hinanden. Eller i hvert fald noget Facebook gerne delte ud af via deres API, som, sammen med Twitters ditto, gladeligt spyttede 5.000 posts fra sociale medier ud, komplet med tilhørende likes, delinger og kommentarer for hver enkel post. Det drejer sig om 13 millioner interaktioner for Facebook alene.
 
At kalde det big data er måske en overdrivelse, men det er skalerbart og kan i teorien skaleres op til 5 millioner posts. Samtidig er det et eksempel på, at der ligger tilgængeligt data på nettet, som let kan downloades og sættes i relation til din organisation. Eksempelvis bliver der månedligt kommenteret mere end 2.500.000.000 gange på brandsider på Facebook alene. Det er data om 2.5 milliarder interaktioner mellem forbrugere og brands, der ligger frit tilgængeligt.
 
De 5.000 posts med tilhørende interaktioner røg en tur forbi Watson. Hver enkelt post blev analyseret for, om der kunne aflæses en sur, glad, vred eller trist tone.
 
IBM's superprocessor, Watson. Foto: Getty Images.
 
Og hvad kan du så få ud af det?
 
Du kan finde ud af, hvilken indflydelse de følelser, du lægger i dine SoMe-posts, har på, hvor meget og hvilken type engagement du får.
 
Mere specifikt viste det sig, at hvis du skriver en post, der indeholder det, Watson identificerer som joy, så vil du sandsynligvis få flere likes, end hvis den ikke indeholder denne følelse. Vil du gerne have nogle flere shares på Facebook, så skal du dele nogle triste posts. Det viste sig nemlig, at der var en positiv sammenhæng mellem sadness og antal delinger på Facebook.
 
Fear og anger var, måske ikke overraskende, ikke særlig udbredt i brandposts på sociale medier blandt de samplede virksomheder (44 store internationale brands). Inden for politisk kommunikation ser billedet måske lidt anderledes ud.
 
 
Men. Der er selvfølgelig altid et men, for inden du går i gang med at gøre sociale medier til et tristere sted for at få flere delinger, må jeg hellere nævne, at Watson og kunstig forståelse af sprog stadig har sine udfordringer. Sprog kan eksempelvis være fyldt med ironi og sarkasme, som vi danskere jo har en notorisk forkærlighed for, og lige så svært det er at forklare japanske krydstogtgæster, at vi faktisk mener det modsatte af, hvad vi siger  lige så svært er det at få en computer til at forstå det.
 
I et lille uvidenskabeligt forsøg på at validere Watsons forståelse af følelser købte jeg et par hundrede besvarelser på Amazon Mechanical Turk. Jeg bad mennesker om at kategorisere et udsnit af de posts, som Watson mente indeholdte joy eller sadness. Her viste det sig, at der var 95 % enighed mellem Watson og mennesker af kød og blod, når det kom til at identificere joy, mens det stod mere skidt til med sadness, hvor der kun var 20 % enighed.
 
Der er selvfølgelig en masse variabler, som kan have indflydelse på effekten. Forhold som industri og type af socialt medie, for eksempel. Og så er der naturligvis hele diskussionen om, hvorvidt kunstig intelligens kan identificere følelser. Kan en robot forstå sprog, og kan man overhovedet kvantificere sprog på denne måde, vil den kvikke læser nok spørge. Det har jeg brugt 80 sider på at diskutere, men jeg kan godt afsløre, at det er en temmelig teoretisk diskussion, som jeg vil springe let henover her.
 
Du kan nu sætte flueben ved AI, men hvad kan vi bruge det til?
Lad os tage udgangspunkt i overstående eksempel. Resultaterne og effekten af følelser vil være forskellig fra organisation til organisation. Først og fremmest handler det om at finde ud af, hvad der får din målgruppe til at engagere sig.
 
Har du fundet ud af, at muntre Facebook-posts går rent ind i din branche og hos din målgruppe på Facebook, så kunne du jo integrere Watson i din content-produktion. Inden du publicerer, tjekker Watson, om du lyder munter nok til at få likes blandt dine følgere.
 
Helt lavpraktisk kan du også få Watson til at sikre, at din e-mail lyder vred nok, inden du sender den til chefen med en klage over, at shorts åbenbart ikke er passende office wear, når det er 28 grader udenfor.
 
Men potentialet for Watson og Natural Language Processing i kommunikation begrænser sig ikke kun til vrede mails og glade Facebook-posts. Du kan også bruge det som et redskab til at strømline kommunikation på tværs af kanaler og sikre en ensartet tone of voice.
 
Men det kan jo ikke være fryd og gammen det hele, så jeg må hellere lige binde en sløjfe på det robotskrækscenarium, jeg malede i indledningen.
 
Hvis vi baserer vores kommunikation på, hvad en algoritme forudser, vil få flest likes, så er vi pludselig meget tættere på, at kunstig intelligens kommer til at styre vores fremtid. Nok kan man tage manden ud af universitetet, men man kan ikke tage universitetet – og dets forkærlighed for Foucaults diskursanalyse – ud af manden. Så følg med mig på en lille omvej til diskurserne: Hvis virkeligheden skabes gennem sociale interaktioner og sprog, og hvis robotterne styrer, hvordan vi kommunikerer, er det så ikke robotterne, der styrer vores virkelighed?!
 
Okay, du tabte mig ved Foucault … Stik mig nu bare 3 gode råd
Okay, det var et long shot, så lad mig nøjes med at sige dette:
 
Jeg håber, du har fået et nyt perspektiv på, hvordan du kan tænke kunstig intelligens og big data ind i din kommunikation. Det er ikke den hellige gral, jeg har serveret for dig, men pointen er, at du ikke behøver at overkomplicere projektet.
 
Så nu får du tre gode råd til at bruge data og kunstig intelligens i din kommunikation:
  1. Identificér relevante datakilder. Det kan være data, du selv samler op, men det kan også sagtens være data, som er tilgængeligt på internettet. Offentligt tilgængeligt data er der masser af, specielt i Danmark, så undersøg, hvad der kan være relevant for jeres virksomhed.
  2. Hvis I ikke har en aspirerende Alan Turing ansat til selv at skrive AI-algoritmer, så undersøg, hvilke cloud-baserede AI-løsninger du kan bruge. IBM Watson har en række forskellige redskaber til klassificering af sprog, som du kan overveje, hvis du vil slippe AI løs på din kommunikation.
  3. Lad være med at gå ind i projektet med en præmis om, at hvis ikke det revolutionerer jeres marketingarbejde, så er det ikke indsatsen værd. Start i det små, test det af, og bliv klogere. På den måde lærer I nye ting om jer selv og jeres kunder, og I optimerer løbende. Og mange optimeringer små gør som bekendt en stor … ja, forskel.
 
Hvis det har kriblet i dig efter at få nallerne i den teori, jeg teasede for tidligere, så kan du læse hele mit speciale her. Ifølge Watson er der tale om 80 siders følelseskold analyse, men bedøm selv.

Relaterede artikler

Highlights fra KOM18 - I torsdags fik kommunikationsbranchen et boost på KOM18 - kommunikationsbranchens store årlige konference, som i år blev...
Dine kunder brokker sig for at være flinke - Hvordan kan du bruge redskaberne fra konfliktmæglingen på skrift? Hvad ved vi egentlig om vrede brugeres motivation for ...
Ny app kan oversætte babygråd - En stor del af smartphone-app-markedet er domineret af spil, underholdning, social media og generelt gøgleri. Men hvis m...
Mød Norman: Han vil slå dig ihjel - Hvad sker der den dag, kunstige intelligenser bliver klogere end mennesket? Bliver de moralske samfundsborgere, der kun ...
Sov i ske med dine vælgere - Sidder du stadig og fedter med spørgeskemaundersøgelser og fokusgrupper for at få en bedre forståelse for dine modtagere...
67 % ved ikke, at deres nyhedsfeed styres af algoritmer - Danskernes brug af samtlige nyhedsmedietyper i 2018 er markant faldende. Det, og mange andre ting, viser dette års rappo...
Når robotten har det bedste argument - IBM’s nyeste supercomputer, Project Debater, der er baseret på AI, bestod sin prøve forleden i San Francisco, hvor den d...
Virker det der disruption? - På direktionsgangene og i management-litteraturen er de udviklinger, som begrebet ”disruption” bruges til at beskrive, b...
Tag robotten i hånden i dit pressearbejde - Digitaliseringen giver mange spændende nye muligheder. Som PR- og kommunikationsmedarbejder kan du få mere ud af dit PR-...
Da AI kom til kommunikationsland - I flere brancher får implementeringen af teknologier som maskinlæring og deep learning efterhånden ben at gå på, og det ...

Giv din stemme

15 stemmer
4,7/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

39 JOB

Kommunikationspraktikant

Se alle job Indryk job

Job

Intern Communication

Frist: 4. november

Digital Consultant

Frist: 30. september

SOME-medarbejder

Frist: 3. oktober
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.