Ødelæggende PR for PR-branchen
Jeg er rasende. På en måde ville intet være lettere end at glæde sig over, at kolleger i branchen er faldet i unåde og hænges offentligt ud. Men i virkelighed er historien om Waterfront og DSB en historie om metoder i PR verdenen, som jeg og mine mange dygtige kolleger og konkurrenter dagligt slås for at komme ud af.
af Lotte Hansen
Waterfront mener selv, at de er det egentlige offer i skandalen. Desværre er de ikke det eneste offer. Skandalen kan ende med at skabe ødelæggende PR for PR-branchen
Dårlig opførsel og ditto kommunikation
Hvad bilder de sig egentlig ind at tro, at man kan drive en ansvarlig kommunikationsvirksomhed på den måde? Vi har i vores kommunikationsværkstøjskasse så mange gode løsninger, der kan sikre organisationer og virksomheder maksimal indflydelse og politisk magt på en ordentlig måde. Så kommer det frem, at en PR virksomhed hjælper en statsejet virksomhed på den værst tænkelige facon med fremskaffelse og viderebringelse af stærkt personlige oplysninger og betaling af PR-virksomheden for at holde en journalist beskæftiget med noget andet. Siden er historierne fortsat og handler nu om hulemøder med politikere under afsenderdæknavn.
Det strider mod alle regler og moralkodekser om ligebehandling og god opførsel. Det har absolut intet med god kommunikation at gøre.
Statskassen som blind passager
Jeg håber, at rådgivningen lunede under dynen hos DSB, så længe den varede. For lige nu spreder det offentlige dynelyfteri en trist dunst over hele PR-branchen. Det kan godt være DSB kører videre, som de plejer ved at fyre en afdelingsdirektør. De har jo statskassen som blind, men ikke fattig, passager, som for en god måned siden garanterede DSB et lån på 8 mia.
Men vi andre, der dagligt er til stede ude i maskinrummet hos virksomheder og organisationer, så de får styr på, hvor de skal hen og taler bedre med politikerne, kunder, og medarbejdere. Vi er så trætte af, at så mange penge kan bruges på noget så tarveligt.
Politisk deltagelse i gedulgte lobbyarrangementer
Jeg kan heller ikke lade være med at tænke på, hvorfor nogle af vores politikere i et af verdens bedste demokratier, synes de skal deltage aktivt i den slags gedulgte lobbyarrangerementer. De burde væres stolte af, at vi lever i et land, hvor den slags ikke er nødvendigt for at gennemføre fornuftig politik. De skal bare tage telefonen, når den ringer og booke et møde med virksomheder og organisationer om deres legitime interesser. Det gør flertallet heldigvis, og det kommer der masser af god politik ud af.
