“DSB har ikke været heldige med kommunikationen i denne sag. I et kriseberedskab skal en virksomhed altid forsøge at vinde tid, før den træffer afgørende beslutninger. Med Knud Heinesens impulsive udmelding om, at han ville gå af som bestyrelsesformand, ødelagde han DSBs mulighed for at kommunikere i sagen. Når han så efterfølgende bliver presset af trafikministeren til at blive, så sker der noget, som offentligheden ikke kan forstå. Ledelsens opgave er netop at skabe ro i den vanskelige overgang fra monopol til mere privat virksomhed. Her sker det stik modsatte,” siger Peter Gustafson fra Monitorpanelet. Se i øvrigt tekstboks.
“Man kunne for eksempel ikke forestille sig bestyrelsesformand Poul Svanholm fra Danske Bank erklære, at han vil træde tilbage, hvorefter direktøren Peter Straarup 48 timer efter går af, hvilket så fører til, at Svanholm fortryder,” siger Peter Gustafson og understreger over for Monitor, at han ikke kender Arriva-sagen indefra.
Informationschef i DSB, Anna Vinding, ønsker ikke at gå i detaljer i sagen om Heinesen og nu forhenværende administrerende direktør Henrik Hassenkam:
“Min rolle som informationschef i denne sag er, at jeg er sparringspartner for Hassenkam og Heinesen og giver dem mit professionelle input. Det eneste, jeg kan sige, er, at det ikke var tilfældigheder, som afgjorde, hvordan der blev kommunikeret ud til offentligheden,“ siger Anna Vinding, der selv deltager i direktionsmøderne i DSB for blandt andet at kunne lave krisestyring.
Men ifølge Gustafson virkede det som om, at informationsafdelingen hos DSB havde glemt at tænke i worst case scenario - altså at Statsbanerne blev bortdømt i licitationen. Det mener Anna Vinding dog ikke var tilfældet - tværtimod.
“Alt var gennemtænkt, vi lavede en række scenarier om, hvordan sagen skulle håndteres - hvis vi vandt, hvis vi tabte, eller hvis DSB blev dømt ude,” siger Anna Vinding og fortsætter: “Den vanskeligste situation var den, det endte med, at vi slet ikke fik lov at deltage i licitationen, fordi Trafikministeriet fandt vores tilbud for billigt. Man kan forberede sig til en vis grad, men ikke hele vejen igennem. Men forberedelse er nøglen til at få sit budskab igennem. Det er for sent, når kriserne er der.”

Medarbejderne skal informeres først
Anna Vinding har ikke brugt al sin tid den sidste måned på krisestyring i forhold til den brede offentlighed, men har også koncentreret sig om at holde DSBs egne medarbejdere underrettet om de dramatiske begivenheder. Når informationsafdelingen i DSB skal informere de 8.000 medarbejdere, sker det primært gennem personalebladet “DSB i dag” og intranettet - men også gennem medierne generelt.
“En central del af vores politik er, at medarbejderne altid skal informeres af vores egen ledelse først. Cheferne må altså ikke først udtale sig til f.eks. TV-avisen. Det er en forudsætning for, at de ansatte i DSB føler sig medansvarlige for virksomheden,” siger Anna Vinding, der dog ikke er i tvivl om, at balladen om de vestjyske jernbaner i sidste ende har været til gavn for DSB.

“Jeg synes, at denne sag har klarlagt de meget vanskelige forhold, der er for at lede en selvstændig offentlig virksomhed som DSB, der både er ejet af staten, og som skal konkurrere på et marked. Der er sat en sund proces i gang, som på længere sigt vil give klarere ledelsesforhold hos DSB,” siger Anna Vinding.

Forbrugerstof i vækst
Hvor DSBs eksponering i høj grad bunder i en aktuel mediestorm, er der flere forskellige forklaringer på, at hele tre dagligvarekæder kommer ind på listen i denne måned. Hverken Føtex på en 12.-plads, FDB på 14.-pladsen eller Bilka på en 18.-plads var med på listen i sidste måned.
“Der er en række årsager til, at disse dagligvarekæder får så meget omtale i denne måned. Lavkonjunkturen i kølvandet på 11. september gør, at det er naturligt at spørge forbrugerne om deres forbrug er blevet mindre. Liberaliseringen af medicinlovgivningen, hvor apoteket mister monopolet på at sælge håndkøbsmedicin, har også genereret en del omtale. Og endelig er der julehandlen, der altid afføder en del artikler i aviserne,” siger Jens Juul Nielsen fra PROSPECT.
Jens Juul, der i fem år var kommunikationschef for FDB, nævner også, at medierne generelt dækker detailkæder og fødevareproducenter mere intensivt: “Den hurtigst voksende form for journalistik inden for de sidste tre-fire år er forbrugerjournalistikken. Alle dagblade har udvidet forbrugerstoffet med egne sektioner,” siger han.