Journalister er uanstændige og manipulerer med kilder i organisationer og virksomheder. Professionelle kommunikatører er spindoktorer, der fordrejer alt og forhindrer åbenhed i samfundet. Sådan er myterne ofte om fagene kommunikation og journalistik. Og selv om journalistik og kommunikation engang i mellem er hinandens modsætninger, er de to fags aktører så nært beslægtet, at der er mere der samler end skiller. Nye tal viser, at de to faggrupper ofte bytter roller og ser hinandens fag som attraktive.

En ny undersøgelse fra Dansk Journalistforbund viser, at 70 pct. af alle journalister der overvejer at forlade mediebranchen ser kommunikationsbranchen som det mest attraktive alternativ. Og det er endda næsten halvdelen af alle de adspurgte journalister, der overvejer at skifte branche.

Prøv noget nyt - som ligner det gamle
Som grund angives blandt andet lysten til at prøve noget nyt, ønsket om at have bedre tid til sine arbejdsopgaver samt forestillingen om, at der er flere jobs og bedre løn i kommunikationsbranchen. Dermed punkteres myten om, at historier om uredelighed de to fags aktører i mellem, graver voldsomme kløfter mellem journalister, der arbejder i offentlighedens tjeneste og kommunikatørerne, der repræsenterer forskellige særinteresser.

Det er selvfølgelig tankevækkende, at så mange journalister ser kommunikationsbranchen som attraktiv. Men ser man på hvilke arbejdsmetoder, redskaber og forståelse for målgrupper, budskaber og formidling de to fag har tilfælles, er det ikke så underligt. For journalister og kommunikatører ligner hinanden meget mere end mange ynder at fremstille det som. Når negativt ladede ord som spin, damage control og manipulation trækker overskrifter og bliver en fasttømret del af diskursen om professionelle kommunikatører, skabes en kunstig kløft mellem de to fag, der ofte portrætteres i medierne.

Døren er hverken lukket eller smækket
At kløften ikke er så stor illustreres meget godt af, at der i en anden undersøgelse blandt Dansk Journalistforbunds kommunikationsmedlemmer er hele 69 pct., der tidligere har arbejdet som journalister på et uafhængigt medie. Mange højtprofilerede presserådgivere som for eksempel flere af de særlige rådgivere i ministerierne og nogle af de højest placerede kommunikationsrådgivere i erhvervslivet er i øvrigt uddannede journalister. Blandt gruppen af kommunikatører er halvdelen af de adspurgte i undersøgelsen til gengæld interesseret i på et tidspunkt at skifte til - eller tilbage til - den uafhængige journalistik. Det viser, at man såfremt man skifter mellem de to fag, ikke nødvendigvis lukker døren, så man ikke kan komme tilbage til sit faglige udgangspunkt.

Blandt de journalister, der nu arbejder på et uafhængigt medie har 26 pct. på et tidspunkt arbejdet med kommunikation, og nævner ofte forretningsforståelse, målgruppeovervejelser og organisationstænkning som de væsentligste kompetencer opnået i kommunikationsbranchen.

Netværk fremmer forståelsen
De to fag bytter altså aktører fra tid til anden. Selv om 45 pct. af journalister ikke ønsker at skifte fra mediebranchen, vil det sjældent forekomme, at man ikke i sit personlige netværk har en række venner, bekendte, og tidligere studiekammerater eller kolleger, der arbejder i det andet fag. Det er med til at skabe udpræget forståelse for forskelligheder og modsætninger, der er med til at udvikle begge fagområder.

Trods den store trafik frem og tilbage mellem medie - og kommunikationsbrancherne, viser undersøgelserne, at den faglige selvforståelse ikke altid følger med. Blandt 75 pct. af journalisterne er betegnelsen "journalist" en væsentlig del af den faglige selvforståelse, og byttes altså ikke ud, blot fordi man skifter eller overvejer at skifte til kommunikationsbranchen. Hos kommunikationsfolkene er betegnelsen "kommunikatør" kun en væsentlig betegnelse for 44 pct. af deltagerne i undersøgelsen.

Journalistens sjæl
Det tyder altså på, at særligt den journalistiske identitet hænger godt og grundigt ved, også selv om man skifter branche og måske får titel af kommunikationsmedarbejder eller andre af branchens titler. Blandt kommunikatørerne er den faglige identitet tilsyneladende ikke nær så rodfæstet som hos journalisterne, og professionstilknytningen derfor mindre.

Det skyldes, at aktørerne i langt højere grad end journalisterne kommer fra et mere uhomogent bagland. Hvor journalisterne som oftest er uddannet fra en af landets tre journalistuddannelser, kan kommunikatører både komme fra humanistiske og samfundsvidenskabelige universitetsuddannelser - og altså også fra journalistikkens verden.

Der samarbejdes på kryds og tværs
I undersøgelsen blandt kommunikatørerne i Dansk Journalistforbund har halvdelen af deltagerne en journalistuddannelse, mens den anden halvdel har en akademisk baggrund. I virksomheder og organisationers kommunikationsafdelinger samt på bureauer, sidder disse side om side, og arbejder sammen om kampagner, målgruppeanalyser, strategi og produktion. På kommunikationsarbejdspladserne skabes en synergi mellem de forskellige fagligheder og indgange til kommunikationsarbejdet til gavn for opdragsgiverne. På redaktionerne indgår journalister og kommunikationsfolk, der arbejder med presserelationer i organisationerne ofte i en indbyrdes relation, der er med til at skabe historierne i nyhedsmedierne.

Disse relationer har skabt et magtfuldt netværk af medie - og kommunikationsprofessionelle. Et netværk med åbenlyse forskelligheder mellem aktørernes opgaver, men hvor meget bygger på en fælles forståelse for aktualitet, målgrupper, formidling og kritisk sans. Denne gruppe af journalister og kommunikatører kan lære af hinanden, så samspil og modspil fortsat udvikler sig frugtbart. Derfor gælder det om, at disse har en fælles professionel ramme til brug for diskussion, videndeling og efteruddannelse, og hvor der er plads til at man er forskellige og holder på hver sin faglighed. Sådan kan de oftest groft forenklede diskussioner om spin og manipulation på sigt nedtones til gavn for en mere reel fremstilling af forholdet mellem journalister og kommunikatører.

Sådan gjorde vi
DJ har foretaget to undersøgelser i juni 2009. I undersøgelsen blandt journalisterne i forbundet har 1423 medlemmer deltaget, hvilket svarer til 22 pct. af de adspurgte. I undersøgelsen blandt kommunikatører har 629 medlemmer deltaget, hvilket svarer til omkring 35 pct. af alle kommunikatører i DJ. DJ har i alt godt 7000 medlemmer, der primært arbejder med journalistik og godt 2000 medlemmer, der primært arbejder med kommunikation.

Blandt journalisterne arbejder 31 pct. på dagblade, 15 pct. på tv-stationer, 12 pct. på fag- eller organisationsblade, 11 pct. på magasiner eller ugeblade, 7 pct. i radioen og 6 pct. på et nyhedsmedie på nettet. 17 pct. arbejder med journalistik andre steder.

Blandt kommunikatørerne arbejder 24 pct. i det offentlige, 20 pct. i private virksomheder, 18 pct. i medlemsorganisationer, 6 pct. på bureauer mens 25 pct. er freelancere eller selvstændige inden for kommunikation.


Har du i dit virke som journalist på noget tidspunkt overvejet at skifte til kommunikationsbranchen? (journalisterne)


Har du i dit virke i kommunikationsbranchen på noget tidspunkt overvejet at skifte til(bage) til et arbejde som journalist på et uafhængigt medie? (dagblad, magasin, ugeblad, lokal - eller regionalblade, radio, tv, web eller lignende) (kommunikatørerne)