Dræber dr.dk dagbladene?

Dagbladenes websteder og beslægtede kommercielle sites lider hårdt under ublu konkurrence fra nyhedsformidlingen på det statsstøttede dr.dk. Sådan lyder kritikken i denne tid, hvor Folketinget varmer op til forhandlinger om mediestøtten. Dykker man ned i mediehistorien, tegner der sig dog et mere nuanceret billede af dr.dk, end debatten giver udtryk for. DR's websted har været længe undervejs og tjener talrige formål. Det må politikerne forholde sig til.
af Niels Brügger

I spillet om at positionere sig før Folketingets beslutning om den fremtidige offentlige støtte til de danske medier har DR's tilstedeværelse på nettet flere gange været på dagsordenen. Hovedspørgsmålene har ofte været, i hvilket omfang DR skulle have nyheder på nettet, og om DR udelukkende skulle holde sig til netaktiviteter, der udsprang af programmer i radio og tv.

Det er i den forbindelse interessant at konstatere, at stort set ingen debattører stiller spørgsmålstegn ved, om DR skal være til stede på nettet. Derimod er diskussionens kerne snarere, hvordan DR skal være på nettet, og hvor meget/lidt DR skal fylde. Der er øjensynligt bred opbakning til det princip, der blev endeligt formuleret i medieaftalen i 2000, og som i den seneste mediepolitiske aftale lyder: "Den samlede public service-virksomhed skal via fjernsyn, radio og internet el. lign. sikre den danske befolkning et bredt udbud af programmer og tjenester omfattende nyhedsformidling, oplysning, undervisning, kunst og underholdning".

Har man i de seneste måneder fulgt lidt med i debatten om DR's netaktiviteter, sidder man måske tilbage med en fornemmelse af, at DR's websted, dr.dk, først for ganske nylig er dukket op, og er begyndt at brede sig eksplosivt. Det kan derfor være relevant at se nærmere på, hvordan dr.dk faktisk har set ud siden dets begyndelse i 1996. Og ikke mindst at diskutere, hvordan dr.dk ville have set ud i dag, hvis nogen af de argumenter, der nu fremføres for begrænsningen af DR's netaktiviteter, ville have været gældende tidligere.

dr.dk har altid været bredt
DR's websted, som i de første år hed DR Online, blev åbnet 5. januar 1996 som en forsøgsordning, og det fik efter et halvt år status af permanent aktivitet i DR. Det er vanskeligt kort at omtale alle de netaktiviteter, der har været på dr.dk i dets første 13 år. Men man kan alligevel få et indtryk ved at se overordnet på, hvilke slags websteder der gennem årene har eksisteret under webadressen dr.dk, dvs. websteder som for eksempel /nyheder på webadressen dr.dk/nyheder.

Der har altid været mange forskellige slags websteder på dr.dk, og overordnet set har der været tale om to slags. Dels dem, der primært og entydigt er medie-, kanal- og programrelaterede, dels alle de andre. Et kort overblik over disse to hovedtyper kan give en fornemmelse af, hvad dr.dk gennem årene har bestået af (på www.dr.dk findes under 'Registrant' links til ældre udgaver af de omtalte websteder).

De websteder, der udelukkende er lavet i relation til en udsendelsesaktivitet i et af DR's to øvrige medier, har enten relateret sig til en medietype (/radio, /tv, /dab), en kanal (/dr2, /p1) eller til programmer. Og de programrelaterede websteder har været knyttet enten til et enkeltstående program (for eksempel /dendyrestoette til en dokumentar om EU's landbrugsstøtte), til programrækker (/agenda til Agenda, /2sektion til Deadline 2. sektion) eller til serier (/riget, /oernen).

Og endelig er der websteder, som dækker flere programmer om samme emnekreds, for eksempel /nyheder for DR's nyhedsprogrammer eller /kultur om DR's kulturdækning.

Den anden type websteder, som dr.dk har bestået af helt fra begyndelsen, er de selvstændige netproduktioner, hvor radio- og tv-programmerne ikke er et nødvendigt, men blot et muligt element på webstedet. Her kan man pege på fem grupper.
For det første begivenhedswebsteder, som er oprettet i forbindelse med enten en pludseligt opstået begivenhed (for eksempel /1109 til 11. september 2001) eller en planlagt begivenhed (/bryllup til det danske kronprinsepars bryllup eller /euvalg til Europaparlamentsvalget i 2004).

For det andet websteder, der er bygget op omkring et tema, for eksempel /befrielsen om Danmarks befrielse eller /kina om Kinas historie og kultur.

For det tredje community-websteder, der bygger på brugernes fællesskab og interaktivitet, for eksempel /skum (tidligere /uland) for unge på 13-20 år, hvor man kan oprette en profil, chatte, debattere og spille spil, eller /debat, hvor brugerne selv kan starte en debat eller deltage i igangværende debat.

For det fjerde målgruppedefinerede websteder, der henvender sig til en bestemt modtagergruppe: /oline for mindre børn, /zild for piger på 8-12 år eller /skole og /gymnasium for henholdsvis grundskoleelever og de gymnasiale uddannelser.
Og endelig for det femte websteder, der udgør DR's virksomhedswebsted, og som enten informerer om DR som virksomhed, for eksempel /omdr og /presse, eller præsenterer de DR-aktiviteter, der ikke direkte er rettet mod et bestemt program, for eksempel /rso om Radiosymfoniorkestret og /dr-m om DR Multimedie.

DR's websted har således altid været mangesidet, både med hensyn til, hvem det henvender sig til, og med hvilket indhold.

Men hvordan ville dr.dk have set ud, hvis nogen af de synspunkter, der er fremført i mediestøttedebatten, havde været gældende for dr.dk's udvikling? Lad os se nærmere på to ofte fremførte argumenter:


Forsiden af Danmarks Radios websted er domineret af nyheder og ikke bred præsentation af tv-stationens forskellige programtyper og aktiviteter. Denne vægtning giver anledning til kritik

dr.dk betragtes som et nyhedswebsted
I et interview til DR's nyheder siger Ebbe Dal, adm. direktør for Danske Dagblades Forening (DDF): "Derfor er det meningsløst at lave et stort nyhedssite som dr.dk", og han fortsætter: "Du kan sige, at de kommercielle interesser skal stå for nyhederne til nettet." (DR-nyheder på nettet, 5. december 2008). Dette citat indfanger meget godt det synspunkt, at dr.dk skal opfattes som et websted, der overvejende formidler journalistisk baserede nyheder, og denne nyhedsformidling skal begrænses, fordi den skaber unfair konkurrence for dagbladenes nyhedsformidling på nettet.

At journalistik og nyheder er det afgørende kriterium for at få mediestøtte, fremføres også af ansvarlige for rene netmedier, omend målet er et andet end de trykte dagblades, nemlig at få gjort mediestøtten uafhængig af medieplatform. Således betoner Rasmus Nielsen, der er adm. direktør på altinget.dk, et websted der i 10 år har leveret nyheder om politiske forhold, at mediestøtten skal laves om: "Helt overordnet er min forhåbning, at der sker en retfærdig omfordeling af mediestøtten, så den bliver givet til kritisk journalistik uafhængig af den tekniske platform, det er på" (citeret i Information, 30. september 2009).

Hovedbudskabet for begge er altså, at nyheder og journalistik er det væsentligste, og for DDF's vedkommende at dr.dk er et stort nyhedswebsted, der skal være mindre.
Kigger man historisk på dette argument, så har dr.dk aldrig udelukkende været et nyhedswebsted lavet af journalister. For det første var skrevne nyheder i begyndelsen kun en lille del af DR Online, og nyhederne blev hentet fra tekst-tv. I slutningen af 1996 lavedes der forsøg med at sende radioens nyheder via dr.dk, fra slutningen af 1997 kunne man på forsøgsbasis se tv-nyheder, og først i august 1998 oprettedes webstedet /nyheder. For det andet har dr.dk altid, som vist ovenfor, været meget andet og mere end et journalistisk baseret nyhedswebsted. Hvis dr.dk skulle holde sig til kun at formidle nyheder eller kritisk journalistik, så ville rigtig mange af de websteder, som gennem flere år har været på dr.dk, aldrig have set dagens lys.

Skulle man trække et enkelt eksempel blandt mange frem, kunne det være /oline, der siden 15. februar 1999 har været DR's websted for mindre børn. I den oprindelige pressemeddelelse lanceredes /oline som DR's kvalitetstilbud til mindre børn med følgende ord: "et helt nyt websted for børn, hvor ungerne kan fornøje sig med spil, lege og få oplysninger om DR's radio- og tv-programmer for børn", og videre: "Pigerne er traditionelt forsømt på nettet. Det vil 'Oline' lave om på. Hos 'Oline' får pigerne nemlig 'Pigesiden', deres helt eget rum med pigelege og småspil: De kan bl.a. skrive, dyrke tøjmoden og sætte markante ansigter sammen". Altså et meget bredt - og som pressemeddelelsen også pointerer - "reklamefrit" univers for mindre børn. Og et børneunivers, som brugerne gennem årene har besøgt meget flittigt. /oline - og en meget stor del af de andre websteder på dr.dk - har aldrig nogensinde skullet formidle nyheder og kritisk journalistik. Men hvis det argument, at DR's netaktivitet skal være journalistisk baserede nyheder, havde været gældende i 1999, ville vi ikke have haft /oline i nu 10 år.

dr.dk skal kun være programrelateret
Det hævdes også flere gange i debatten om mediestøtten, at dr.dk måske nok må være andet end nyheder og journalistik, når bare der er tale om netaktiviteter, som er strengt knyttet til programvirksomheden i radio og tv. Det er det andet argument, der ofte høres, når emnet er DR's tilstedeværelse på nettet. Også dette synspunkt er fremført ved mange lejligheder af Ebbe Dal fra DDF. Et eksempel blandt mange er en nylig kronik i Berlingske Tidende: "Dagbladene mener, at DRs aktiviteter på nettet skal koncentreres om produkter, der hænger sammen med udsendelsesvirksomheden på radio og TV, herunder en vis nyhedsproduktion. Sådan er det i Tyskland, og sådan bør det også være i et lille land som Danmark, hvor det er svært at få økonomi i nyhedsproduktion, og hvor staten derfor ikke bør byde de private medier ublu konkurrence." (13. september 2009). DR skal på nettet holde sig til programrelaterede aktiviteter, hvis man skal følge Dals forståelse af situationen i Tyskland i dag.
Som den korte historiske oversigt over dr.dk har vist, har dr.dk aldrig udelukkende bestået af rent programrelaterede websteder. Og hvis DR's netaktivitet udelukkende måtte være knyttet til radio- eller tv-udsendelser, ville vi ikke have haft en meget stor del af webstederne på dr.dk. Her skal blot nævnes tre eksempler blandt den store mængde, der har været på dr.dk gennem årene, og som alle har udnyttet webmediets særlige karakteristika.

I 2005 ville H.C. Andersen være fyldt 200 år, og denne nationale begivenhed blev fejret på mange måder i Danmark, således også på dr.dk med et særligt begivenhedswebsted /hca. Her kunne man komme på en multimedial tidsrejse gennem guldalderens København, høre oplæsninger af Andersens eventyr, teste sin viden om H.C. Andersen i en quiz, slå op i en ordbog om sprogbrugen på Andersens samtid … og meget mere.

I forbindelse med Uddannelsesforum 2004 i Odense Congress Center blev /skole, DR's websted for grundskolebørn, officielt åbnet i september 2004. På /skole findes elevopgaver og lærervejledninger inden for hovedområderne historie, medier, samfund, naturvidenskab, hverdagsliv, ungdomsliv og kulturliv. Desuden er der videoklip, billeder, citater, talmateriale, grafer o.lign., og webstedet opdateres løbende, så eleverne hele tiden finder nye og aktuelle informationer.

I begyndelsen af december 1997 var der klimatopmøde i Kyoto, og i den forbindelse oprettede DR et stort temawebsted /klima. Webstedet gav adgang til en mængde materiale om klimadebatten, undervisningspakker til folkeskolen og gymnasiet, nyheder, artikler, adgang til radio- og tv-programmer, test, quiz og simulation, en kalender med væsentlige begivenheder på vejen til Kyoto samt en stor linkoversigt. Og i år er der i forbindelse med klimatopmødet i København igen oprettet et temawebsted på samme adresse, /klima.

Disse tre ikke-programrelaterede websteder - og mange flere som dem - har bidraget til "nyhedsformidling, oplysning, undervisning, kunst og underholdning", og ud fra besøgstal at dømme har de alle været til gavn og glæde for store dele af den danske befolkning. Men ingen af dem ville vi have haft i dag, hvis det styrende argument for DR's netaktiviteter havde været, at der udelukkende måtte være tale om programrelaterede websteder.

Sådan er det imidlertid endnu ikke gået i Danmark, men sådan kunne det være gået, hvis udviklingen havde været som i Tyskland eller England. Her har ARD og ZDF i de seneste år måttet standse en række aktiviteter på nettet, og BBC har besluttet at justere sit undervisningswebsted.

Må nye medier kun ligne gamle?
Man kan også anlægge en mere generel mediehistorisk betragtning og trække linjerne længere tilbage i tiden. Hvis argumentet om, at der kun måtte vises programrelateret indhold i det nye medie, havde været anvendt, da tv var nyt og radioen var det eneste medie i DR, ville det have lydt nogenlunde sådan: Der må kun laves tv-udsendelser i tilknytning til en radioudsendelse. Vi ville i givet fald have haft et noget andet fjernsyn i dag, end tilfældet er.

Der er således gode mediehistoriske grunde til ikke at begrænse en ny medietype til udelukkende at være et bagudskuende vedhæng til de på et givet tidspunkt fremherskende medier. Derimod bør man lade det udvikle sig som et medie i sin egen ret, i sam- og modspil med de øvrige medietyper, ganske som tv har gjort.
Og sådan er det da også indtil videre gået med dr.dk. Webstedet har udviklet en selvstændig medieprofil, som webstedets brugere gennem årene åbenbart har været tilfredse med. Og det har Folketingets skiftende flertal øjensynligt også, i og med at de gennem deres mediepolitiske beslutninger ikke har villet ændre DR's netaktiviteter.
Skal det stadig være muligt for børn og unge at få gavn af bl.a. /oline og /skole? Skal alle danskere fortsat kunne få internetformidlede nyheder, oplysning, undervisning, kunst og underholdning på dr.dk? Og skal DR i fremtiden have mulighed for at sætte lignende netaktiviteter i gang? Det er disse valg, Folketingets politikere står med, når de i de kommende måneders medieforhandlinger skal tage stilling til, hvor meget DR's netaktiviteter må fylde.






Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job