Hvad tror du egentlig, du laver?

Hvad tror resten af verden, du laver sammenlignet med, hvad du selv tror, du laver? Dette koncept breder sig på nettet for tiden og derfor giver vi dig de bedste eksempler. Kig med og få inspiration til, hvordan du kan forklare dit job i 5 billeder.
En finurlig kritik af hele fænomenet på allerhøjeste metaplan. På Kforum synes vi nu stadig, ”What Other People Think I Do” er ret sjove
 
Et job er ikke bare et job. Hvert fald ikke, når det kommer til at berette om sine bedrifter omkring middagsbordet hos familien. Hvem har ikke underholdt sin mor i timevis om det vanvittigt vigtige og spændende job, som kun du er i stand til at udføre? Chefen er ovenud tilfreds, og rosen hagler ned over dig på daglig basis. Midt i den beskedne, men udførlige, ordstrøm tjekker du lige, at telefonen er slukket i lommen. Du er klar over, at nok er du værdsat på din arbejdsplads, men megalomanisk munddiarré ender mere sandsynligt som ugens joke på YouTube end som et klap på skulderen af kollegaerne.
 
Du er leder for et eller andet, men hvad, kan være et vidt begreb
 
Luksusnørd, den store strateg, supermand, Starbucks eller sjov og ballade. Hvad synes du?
 
Du kan ikke kaste en sten op i luften uden at ramme en social medie-ekspert. Begrebet social medie-ekspert er heldigvis så diffust, at en mulig levevej indenfor branchen er at holde foredrag om, hvad det egentlig betyder. Det er dog ikke kun disse to hypede titler, der har fået et såkaldt meme smidt efter sig. Også en række andre bliver ramt af internetbrugernes konstante kamp for at underholde.
 
Head Coach for nogen, Hitler for andre. Selv ikke jobbet som moderator er lige ud af landevejen
 
Kunstnere er enten en jointrygende, farveladelegende, konceptuelt værk lavende,
på sine knæ kravlende eller ansøgnings udfyldende skare alt efter, hvem man spørger
 
At være professor er åbenbart en blanding af avanceret matematik, skattejagt, dart, afslapning, udfordrende studerende og masser af masser af papirarbejde
 
Åh nej. Endelig blev teknikernes hemmelighed afsløret; grunden til, at de kan løse problemerne, er i virkeligheden bare, at de er bedst til at google
 
Din mor tror, dit job er noget pjat, dine venner tror, det er en lang fest, mens samfundet tror, at du laver lækkert design. I virkeligheden laver du ikke andet end visitkort og annoncer. Det er ikke altid lige sjovt at være grafisk designer
 
Man hverken hacker eller bygger sider som webudvikler. Nej det man gør, er at være frustreret over, at CSS’en og HTML’en ikke vil, som man selv vil
 
Enhver journalists drøm om at lave den næste store afsløring via dybdegående og undersøgende journalistik holder ikke rigtig stik. Det meste handler om at snakke i telefon for at overholde stramme deadlines
 
Åh… Hvis bare man kunne slippe af med den evige migræne
 
Her er det ikke bare et job, men en hel branche, der bliver spiddet. De skal tilgengæld også bruge hele 20 billeder til at gøre det ordentligt
 
Udvikling er blevet et begreb i sig selv og hænger ikke nødvendigvis sammen med en specifik sag. Det er rent faktisk muligt at studere udvikling og styring af udvikling på universitetet. Hvad der udvikles, er underordnet.
 
Udviklingsarbejde skaber mentale billeder af en langhåret idealist med jesussandaler, men begrebet er blevet akademiseret og udvikling er blevet business - ergo forvirring omkring opfattelsen af, hvad arbejdet med udvikling indebærer
 
Selv om – eller måske nærmere på grund af – fænomenet oplever kæmpe succes på de forskellige sociale netværk lige nu, er det bestemt ikke uden kritikere. Det kan man både se på det første billede i artiklen, men også herunder er der nogen, der ikke er overbevist.
 
En lille kommentar til, hvordan vi alle vælger at bruge – for meget af? – vores tid
 
Der er helt sikkert flere sjove derude. Lav din egen og send os et eksemplar.
 
Her er skabelonen, lige til at udfylde!
 
Hvis du ikke har fået nok i denne artikel, er der masser af memes at udforske her.
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også