For nylig præsenterede Microsoft en video, der demonstrerer en række af firmaets ideer og visioner, når det gælder digitale interfaces:
Som respons på videoen skrev den tidligere Apple-ansatte Bret Victor artiklen
A brief rant on the future of interaction design. Bret Victor arbejdede fra 2007 til 2010 som "Human-Interface inventor" hos Apple, hvor hans arbejde bestod i at udtænke og prototype nye grænseflader til fremtidige Apple-produkter.
God interaktionsdesign fokuserer både på problemet, og på hvordan mennesker kan gøre ved, Og vi kan meget mere end blot at bruge vores fingre.
Efter eget udsagn har Bret Victor prototypet og afprøvet flere af de interface-teknikker, der vises i Microsoft-videoen, og her er tre af de aspekter, han trækker frem:
Det er ikke kun fingerspidserne, der kan bruges.
Vi kan meget mere, end de digitale dimser giver os lov til
Alle taler om, hvad mennesker har brug for, men ikke nær så mange diskuterer, hvad mennesker er i stand til. Vores værktøjer skal gerne udvide vores potentiale som mennesker og gøre os i stand til ting, vi ikke var klar over, vi kunne.
Teknologien kan bøjes, udvikles, men den menneskelige natur forbliver den samme. Når man går rundt med en hammer, ligner alle problemer som bekendt søm, og faren er, at vi lader den aktuelle teknologi begrænse de visioner, som skal bringe os videre fremad, siger Bret Victor. Derfor er det skuffende og fesent, at der fokuseres så meget på blanke flader med skærme, der røres med en enkelt finger.
Hænderne kan meget mere end bare at swipe en touchscreen. Det skal udnyttes.
Fingerspidserne – ja, dem alle sammen – er det vigtigste værktøj
Tag et kig på dine hænder. Hvis du er heldig, har du to velfungerende af slagsen. Hænder kan to fantastiske ting, som ifølge Bret Victor ignoreres totalt i fremtidsvisionen fra Microsoft: De kan føle, og de kan manipulere objekter med stor præcision og dygtighed.
Det er ikke ret sjovt eller let at lave en sandwich eller bygge en LEGO-model med én finger. Vores hænder er i stand til at foretage ekstremt komplekse og koordinerede bevægelser, der på ingen måde udnyttes af de nuværende interfaces. Bortset fra enkelte andre, mere intime steder på kroppen, er fingerspidserne der, hvor vi har fleste nervetråde. Bør vores grænseflader ikke tage hensyn til dette?
Billeder under glas er en stærkt begrænset brugergrænseflade
Når vi holder en fysisk bog mellem hænderne, kan vi mærke distributionen af vægt i forhold til, hvor langt vi er nået i bogen. Vi kan mærke papirets kvalitet, sidernes friktion, når vi bladrer.
Når vi derimod læser eller "spiller keyboard" på en iPad, er det eneste, vi mærker, vores lidt kolde døde fingerspidser mod en glasplade. Brett kalder tidens dominerende interface for "billeder under glas". Det eneste, man kan gøre ved billeder under glas, er at rive dem rundt, og det til trods er denne funktion hovedtemaet i førnævnte Microsoft-video og i mange andre "visioner".
Man kan langt fra gøre det hele med sin pegefinger ude i virkeligheden. Hvorfor skal det så være sådan digitalt?
Tendensen går for tiden i retning af devices helt uden fysiske knapper. Nokia har introduceret produkter med det såkaldt swipe, hvor al interaktion foregår direkte på touchskærmen, helt uden knapper. Og mange nyere Android-devices har erstattet de fire udbredte hardwareknapper neden under skærmen med touchfelter.
Men "billeder under glas" er næppe den endegyldigt bedste måde at interagere med digitalt indhold på. For tiden tales der f.eks meget om, hvordan den næste generation af tv-oplevelser bliver. Hvordan skal man fra sofaen navigere og vælge i et ubegrænset ocean af tv-serier, film, podcasts, websites, spil og meget andet? Mange har bidt mærke i Steve Jobs'
udtalelse i Walther Isaacsons biografi, at han "endelig havde knækket nødden" i forhold til at lave et enkelt og intuitivt fjernsyn. Mange gætter på, at løsningen involverer stemmestyring som den, der findes i iPhones' nye Siri-teknologi, måske kombineret med et håndholdt touch interface eller muligvis gestures, som det kendes fra
Xbox Kinect.
Hele kroppen skal være med i fremtidens digitale løsninger.
Vi skal gå efter at lave interfaces, hvor vi kan se, føle og manipulere det dynamiske digitale medie. Når vi nu engang er udstyret med en krop, er det sølle, hvis fremtidens interaktion er baseret på en enkelt finger eller tre. For godt og vel tre år siden kunne man på Kforum læse artiklen
Musen får fingeren, der beskrev begyndende overgang til touch-interfaces.
Er Microsofts fremtidsbud virkelig bare en kopi af en iPhone?
Når man ser tilbage på forudsigelserne, vil de ligesom anden science fiction ofte sige mere om den tid, de er skabt i, end om det, der ligger forude. Men i det mindste må vi gøre os umage og blive ved med at skubbe grænserne. Og det er i bund og grund det budskab, som Bret Victor gerne vil igennem med.