Del aldrig andres sex
Nettet har fået vores adfærdsnormer til at skride, men sigtelsen af over 1.000 unge i børnepornosag kan brolægge vejen til bedre adfærd online, vurderer eksperter.
Den digitale dannelse har brug for en gevaldig opstrammer, og måske kan Rigspolitiets massive aktion, hvor over 1.000 unge i disse dage sigtes for distribution af børneporno, være med til at blokere for det normskred, der finder sted i den digitale virkelighed.
Sådan lyder det blandt andre fra Camilla Mehlsen, forfatter til Teknologiens testpiloter og leder af den didaktiske enhed i forsknings- og undervisningsprojektet D.U.D.E. - Digital (Ud)dannelse på Center for Information og Boblestudier ved Københavns Universitet.
”Normerne for, hvordan vi agerer online, er skredet voldsomt. Det er den ansigtsløse kommunikation, hvor de regler, der gælder for os i den fysiske verden, er taget ud af spil – og sagen her, mener jeg, er nødvendig for at statuere et eksempel og vise, at det er strafbart og har konsekvenser, når man deler noget mod andres samtykke på de sociale medier,” siger Camilla Mehlsen.
Er sigtelsen passende?
Videoen, der er sagens omdrejningspunkt, viser ifølge Rigspolitiet seksuelt krænkende scener, hvor to, dengang 15-årige, unge optræder.
Selv om personerne på videoen er umyndige, mener forsvarsadvokat Merethe Grith Stage, at politiet går for vidt med sigtelsen for distribution af børneporno – i stedet kunne man statuere et for de unge mindre indgribende eksempel med en sigtelse for blufærdighedskrænkelse, udtalte hun tirsdag til politiken.dk.
Men det har været nødvendigt at slå hårdt ned, mener man i Red Barnet, der rådgiver og støtter børn og unge, der har været udsat for digital mobning og digitale krænkelser.
”Man kan spørge, om de sigtede unge vidste, at det, de gjorde, var strafbart. Måske ikke, men i hvert fald burde de reflektere over, at det er moralsk forkert at gøre. For offeret i sager som denne her er det dybt krænkende. Man mister kontrol, og det image, man jo i dén grad som ungt menneske er i gang med at bygge op, bliver fuldstændig smadret.
Samtidig er der tale om et overgreb uden udløbsdato – billederne eller videoerne vil stadig blive sendt videre,” siger Kuno Sørensen, psykolog hos Red Barnet, og fortsætter:
”Måske har det netop været nødvendigt at tale med store bogstaver, for at der bliver skabt en forståelse for, at det her faktisk er ulovligt – og i Red Barnet håber vi, at sigtelserne kan være med til at sætte en stopper for, at sager som denne finder sted.”
Red Barnet - Slet det! from Edithouse Copenhagen on Vimeo. Kampagnen rettet mod de unge skal være med til at højne den digitale dannelse.
Sikker på chokeffekt
Om – og hvor mange af – de sigtede, der bliver fundet skyldige, og hvad deres straffe bliver, afhænger af flere faktorer, påpeger Nicolaj Sivan Holst, lektor ph.D. ved Aarhus Universitet, samt forsker i strafferet.
”Loven tager ikke hensyn til, om man er klar over, at noget er forbudt eller ej. Men generelt gælder der det, vi kalder forsætspørgsmålet. I sager om børneporno, eksempelvis, skal man have forsæt for at vide, at en person er under 18.
Det er et lidt teknisk begreb, der både kan dække over, at man positivt ved noget, eller at man med en vis sandsynlighed ved noget, eller har mistanke om, hvorvidt en person er under 18 eller ej. Og så er det op til anklageren at bevise, at den sigtede er skyldig.”
Bliver én eller flere af de sigtede fundet skyldige, er der flere ting, der spiller ind på strafudmålingen, blandt andet vedkommendes alder, og hvorvidt den unge tidligere har været straffet, forklarer Nicolaj Sivan Holst videre.
Selv om sagen endnu kun har set sin begyndelse, er Camilla Mehlsen sikker på, at den vil have en effekt.
”Der er ingen tvivl om, at sagen har udløst en chokeffekt blandt børn og unge – og deres forældre. Vi går fra flere års vilde vesten, hvor ulovlig billeddeling sjældent har haft konsekvenser for dem, der deler materialet, til at hammeren falder hårdt. I dette tilfælde virker straf som et markant signal om, at digitale handlinger har konsekvenser.
Jeg vil gætte på, at om et år er danske teenagere – og deres forældre – mere skarpe på begreber som samtykke, krænkelse af privatliv og deling af seksuelt krænkende materiale,” siger Camilla Mehlsen.
De unge skal lære at beskytte deres privatliv på nettet og de sociale medier. Foto: Getty
Hellere samtale end pisk
Hun understreger dog, at mens hun ser sigtelsen af de mere end 1.000 unge som en nødvendighed, så brolægges vejen til højere digital dannelse ikke med straf alene.
”Straf og den løftede pegefinger gør det ikke alene. Vi skal lære de unge, at de har forskellige handlemuligheder, og vise dem, hvad man kan gøre, for der er jo ingen tvivl om, at mange unge står i et stort dilemma, hvor det kan være svært at sige fra. Noget af det, som, vi ved, virker, er at oplyse de unge om mekanismerne bag folks digitale adfærd.
Hvis de unge tror, at alle andre synes, at noget er okay, så tror de det også selv, men ved at lade de unge tale sammen og analysere problematikkerne, bliver de mere bevidste om, at andre heller ikke synes, at det, der foregår, er i orden,” forklarer Camilla Mehlsen.
Netop de voksnes ansvar for at støtte de unge i at handle anderledes betones også af Kuno Sørensen.
”I Red Barnet håber vi, at politiets reaktion også vil hjælpe de unge til at stille sig op og sige fra over for denne her form for kultur, hvilket bestemt godt kan være svært. Herudover er den forebyggende indsats fra forældrenes side også vigtig; dialogen, om hvordan vi bruger nettet på en etisk og moralsk måde, har været forsømt.
Så til forældrene vil jeg sige: Tal med jeres børn om privatliv på nettet, appellér til deres empati, og få gang i dialogen tidligt,” slutter Kuno Sørensen.
