Er Det Kongelige Teater en visuel besparelse?

I skrivende stund bliver besparelser på Det Kongelige Teater heftigt diskuteret. Teatrets direktør, Morten Hesseldahl, har meldt ud, at det bliver nødvendigt “at skære dybt i nationalscenens eksisterende kerneområder – eller skære nogen helt væk”, hvis besparelserne gennemføres. Man har på trods af (eller måske på grund af?) dette fremtidsscenarie valgt at prioritere at få udviklet en ny visuel identitet for teatret.

Efter sigende afspejler damernes kjolelængder gennem tiden samfundsøkonomiens op- og nedture. Man kan spørge sig selv, om teatrets nye visuelle identitet skal afspejle det produkt, de selv mener, at der vil komme ud af de krævede besparelser? Fra at være massiv og voluminøs i form og udtryk fremstår Det Kongelige Teaters logo nu så spinkelt, at det er næsten usynligt.

Det Kongelige Teaters tidligere logo (tv.) udarbejdet af e-types i 2005 og det nye (th.). Fra at være frækt og voldsomt men nærværende er det i dag meget spinkelt og næsten fraværende. Der er ikke meget blod, sved og tårer tilbage.

Det viser sig at være så forsigtigt, at det desværre ikke har været muligt at drive nogen informationer frem om denne nye visuelle identitet trods intensiv Google-søgning og forsøg på at få uddybende info fra teatret selv. Jeg er dog blevet informeret om, at den visuelle identitet er udviklet internt, og at den udvikles løbende. Hvad grunden for igangsættelsen af processen har været, eller hvilke tanker der ligger til grund for udformningen, bliver derfor et ubesvaret spørgsmål i dette skriv.

Men hvornår blev de første spæde skridt ud i offentligheden mon taget? På teatrets Facebook-side kan man få et hint. Her vises små film fra både Maskerade og Cabaret, hvori den tidligere visuelle identitet optræder. Præcis d. 1. maj bliver et foto af nogle tryksager uploadet, hvorimellem en lille rød folder med det nye logo i hvidt har sneget sig ind. D. 13. maj følger næste spor, et foto af programmet iklædt den nye visuelle identitet. Profilbillederne herunder er uploadet hhv. d. 15. marts (den gamle krone i cirkel, tv.) og d. 20. august – altså for godt en uge siden – hvor profilbilledet blev ændret til den højre version.

Et før- og efter-profilbillede på Facebook.

Teatrets eksperimenterende afdeling Det røde rum har indtil videre fået lov at beholde noget fra den gamle visuelle identitet på deres Facebook-side, dog tilføjet et par knogler, så man på ægte sørøvermanér får formidlet, at denne logorest er lagt i graven.

Det røde rums Facebook-side, hvor det tidligere logo har fået tilføjet et par skeletknogler.

At implementere en visuel identitet løbende kan der være en klar fordel i set med logistiske og ikke mindst økonomiske briller. Ulemperne er derimod også til at få øje på: en afprøvende fase hos afsenderen, som er svær at afkode og skaber usikkerhed hos modtageren. For er det mon det rigtige kongelige teater, man er konfronteret med?

Kræver ro og orden

Ud fra det ringe kendskab, jeg har til omstændighederne - baggrunden for opgaven, processen undervejs, økonomi, tid samt andre væsentlige vilkår - er det svært at give en saglig kritik af det endelige resultat. Jeg har desuden kun et par plakater og hjemmesiden at vurdere resultatet på.

Men klart står det, at man har valgt at bevare den karakteristiske cirkel med kronen samt rød som den primære farve. Cirkel og krone fremstår nu i en spinkel streg og den røde farve er blevet lysere. Bjælkerne er blevet til spinkle streger, og man er gået fra en meget sværtet typografi med tunge pladeseriffer til en enkel grotesk/non-serif. Selv navnet er forkortet, så Kongelig er blevet til Kgl. I layoutsammenhæng bliver centreret typografi brugt flittigt, og pudsige orddelinger og placeringer overrumpler helt billedmaterialet med sin opmærksomhedskrævende karakter.

Kursus: Vind visuelt med Instagram

Helhedsudtrykket fremstår måske nok legende og uhøjtideligt, men desværre også temmelig ferskt og meget spraglet. Spinkle stregtegninger, der indikerer, hvilken af teatrets tre bygninger den pågældende forestilling går i (se nederst på plakaterne på fotoet herunder), er tegnet i samme streg som logoets krone. Da disse tegninger bruges en kende større, overdøver de det sarte logo. Det Kongelige Teaters nye logo skal have ro – fuldstændig ro – men så står det også elegant med sin krævende arrogance.

Plakaterne på Kgs. Nytorv fremstår ferske og spraglede. Der er meget information, og hierarkierne er svære at få øje på. Man er heldig, hvis man får øje på det spinkle logo i nederste højre hjørne - bag cyklerne.

De spinkle streger i den visuelle identitet (over)lever bedst i et enkelt, roligt miljø som her på det røde programomslag. Billedet er lånt fra teatrets Facebook-side.

På hjemmesiden har logoet endnu et par udfordringer. Dels skal det hamle op med de tunge, centrerede, trykbare bjælker, dels overlapper logoet i ny og næ billedmaterialet, hvilket det i sin spinkle form slet, slet ikke kan klare. Hjemmesiden er dog stadig under udvikling, så måske der bliver taget hånd om disse små visuelle sammenstød.

Herover tre skærmbilleder fra hjemmesiden. Centrerede og venstrestillede elementer valser uden mål og med hen over siderne. Det spinkle logo kæmper en ulige kamp om opmærksomheden, ignoreret af centrerede bjælker og billedmateriale.

Populære streger

For nogle måneder siden kom jeg forbi den københavnske madkæde Smag og tænkte, at det var pudsigt, at Det Kongelige Teater var begyndt at slå sig op på at lave salater og sandwich. Det viste sig naturligvis, at der ikke var nogen sammenhæng mellem madkæden og teatret, men der skulle en mindre research på nettet til for at overbevise mig. De fire, kraftige bogstaver indrammet af to streger var kodet ind i min erindring som at være lig med Det Kongelige Teater.

Madkæden Smags logo giver kraftige associationer til Det Kongelige Teaters tidligere logo. Billede fra madkædens hjemmeside.

Når Politikens læsere skal i gang med dagens nyheder, mødes de af de karakteristiske store, sværtede bogstaver fulgt op af en kraftig rød bjælke. En farve- og formkombination, der ligeledes ligger tæt på Det Kongelige Teaters.

Politikens bladhoved har, ud over en kraftig, sværtet typografi, også en rød bjælke til fælles med teatrets tidligere logo.

Den lidt nostalgiske typografi med referencer til de klassiske Wanted-plakater er hot, og streger i forskellige tykkelser sniger sig ligeledes ind overalt i logo- og layoutsammenhænge. Måske denne kendsgerning har ligget til grund for at gå helt nye veje med teatrets visuelle identitet?

Fra stor og stolt til sart og skrøbelig

Jeg har haft mange meget storslåede, voldsomme, voluminøse oplevelser i Det Kongelige Teater – visuelle såvel som auditive. Oplevelser, der er kommet helt ud over scenekanten og har sat sine tydelige spor i min erindring. Denne volumen blev repræsenteret af teatrets tidligere visuelle identitet. Om man holdt af den eller ej, var mindre relevant. Den var til tider lidt tung og klodset, men den VILLE ud over scenekanten og ramme sit publikum.

Tiden er måske nok løbet fra den nostalgiske, velour-mørkerøde farve og de lidt buttede og venlige bogstaver. Men jeg har meget svært ved at genkende den kulturinstitution, som jeg kender som Det Kongelige Teater, når jeg betragter dets nye visuelle identitet. Ord som stolthed og storhed er nu erstattet af ord som lille, sart og skrøbelig. Det minimalistiske univers ligger tæt op ad iPhonens spinkle stregunivers. Et kvalitetsprodukt, bevares, men et produkt, som jo opleves gennem en skærm, og ikke et sted, hvor sveden springer ned fra de skæve gulvbrædder.

Både det runde logo med kronen og piktogrammerne er tegnet i en spinkel rød streg, et visuelt univers, der lægger sig tæt op ad iPhonens.

Jeg er meget spændt på at følge udviklingen af Det Kongelige Teaters nye visuelle identitet i håbet om, at den kan vokse sig stor og stolt og være en nationalscene værdig.