Denne artikel er skrevet som et tænkt interview struktureret omkring en række spørgsmål hvoraf de fleste er spørgsmål som er blevet os direkte stillet i kølvandet på spinkontrol.dk's lukning. Det har ikke været hverken oplagt, muligt eller ønskeligt at fralægge sig en personlig tone i dette tænkte interview, og derfor vil jeg understrege at teksten – uanset de to øvrige redaktørers godkendelse og input, og uanset min bestræbelse på at fortælle vores historie objektivt – er set igennem min bevidsthed og udlagt i mit sprog.

FAKTA OM SPINKONTROL.DK På nettet kl. 12:22 18/01/05 Lukket kl. 10:13 20/01/05 Besøg: (kl. 23:00 20/01/05): 49.547 Unikke brugere: ( – // – ): 20.351 Tilknyttede observatører: 111 Redaktører:  Casper Fruergaard Schrøder  Simon Lund-Jensen  Martin Lund

Lad os begynde...

Hvorfor lukkede spinkontrol.dk lige efter at sitet var skudt i gang?
Spinkontrol.dk fængede langt ud over hvad vi var gearet til. Interessen fra medierne var overvældende, og sulten i befolkningen efter en ”femte statsmagt” var massiv. Pludselig følte vi at vi sad på en overophedet atomreaktor hvor det sikreste ville være at trække stikket ud. Det var tydeligt for os at vi var på vej til, både i mediernes og befolkningens tilgang til os, at blive betragtet som en femte statsmagt og ikke blot som tre studerende med en god idé for en mere begrænset akademisk eller særligt interesseret offentlighed.
   At min fætter, som er lastbilchauffør og vinduesinstallatør, skulle klikke sig ind på spinkontrol.dk via medierne, siger lidt om at vi var nået eksponentielt længere ud i befolkningen end forventet. Og at TV-avisens researcher skulle have forestillinger om at komme ud og optage os i vores ”redaktion” – sandsynligvis et kontorlandskab med flimrende skærme, klingende telefoner og sekretærer til at tage dem – siger også en hel del om den overstørrelse vi var vokset til i offentlighedens bevidsthed. Og dét ansvar turde vi ikke påtage os – fordi vi vidste at det ville være umuligt at leve op til. Så enkelt er det.

Få dage før vi fik den første medieomtale, aftalte vi at vi skulle sørge for at notere hver gang vi selv klikkede os ind på hjemmesiden. På den måde ville vi have et mere korrekt indtryk af hvilken effekt pressemeddelelsen ville få. Torsdag aften hvor spinkontrol.dk var lukket, og 2½ døgn efter valgets udskrivelse, havde spinkontrol.dk fået 49.547 hit, og jeg tror ærlig talt ikke at nogen af os på det tidspunkt kunne huske hvad den papirlap vi hver især havde liggende foran os ved computeren, egentlig drejede sig om.

Allerede mandag før valget stod vi op på bremsen. På det tidspunkt havde Casper givet interview til DR Regionalen, P1 Orientering, Altinget.dk og TV 2’s netnyheder, og vi var på vej til at få omtale i stort set samtlige betydelige medier via Ritzau. I løbet af mandag, tirsdag og onsdag takkede vi nej til invitationer fra TV-avisen, TV-avisens Nyhedsmagasin, Nyhederne (TV 2), Go’ morgen Danmark (TV 2), P1 debat, Radioavisen, Radioavisens ugemagasin Refleks, P3 Nyheder og Information – før vi torsdag morgen trak stikket ud.

Men kunne I ikke fortsætte alligevel?
Man kan sige at vi ved at trække stikket ud havde kølet reaktoren lidt ned, og vi havde nok også kunne få en medstuderende til at sortere al indkommen mail og et par stykker andre til at være med. Jeg vil ikke lægge skjul på at der i dagene efter torsdag var tvivl og divergerende mavefornemmelser blandt os tre. Jeg så umiddelbart meget idealistisk på det og syntes vi skulle køre videre i vores eget tempo allerede fra weekenden. Det skortede ikke på opfordringer i indbakken.
   Men det var også lettere for mig at være den kølige idealist. Ophængt af andet arbejde mandag, tirsdag og onsdag havde jeg kun mulighed for at trække omtrent 15 % af læsset i de første hektiske dage. Imens var Casper fuldt beskæftiget med at håndtere medier, mens Simon måtte klare resten. Min mindre indsats var imidlertid ikke udslagsgivende for beslutningen, og netop derfor var jeg nødt til at stole på de andre to når de – selv efter den værste søsyge havde lagt sig – sagde at de ikke var i tvivl.

Når først billedet af en altomfattende kontrolinstans har prentet sig ind på offentlighedens nethinde, så kan du ikke bare sænke forventningerne eller tegne et andet billede – medmindre du gør ihærdige selvmorderiske forsøg på at slagte din egen ethos – det vil sige: ødelægge omverdenens tillid til din troværdighed eller dine kompetencer. Folk ser det de savner, og vi kunne præsentere os som tre glade amatører fra nu og til valgkampens ende uden at det ville ændre noget som helst ved hvad vi ville kunne komme til at stå til regnskab for. En fortsættelse ville betyde fuld (forskruet) skrue på omverdensbilledet og dermed overhængende fare for at andre efterhånden ville kunne få en interesse i – ja, netop: – at slagte vores ethos.
   Dette er omdrejningspunktet i beslutningen, og for selv en idealistisk type som jeg der altid gerne vil gøre arbejdet grundigt og fortsætte til den bitre ende, er beslutningens rigtighed kun cementeret yderligere for hver dag jeg er kommet på afstand af den.

Det var absolut ikke en idealistisk beslutning at lukke spinkontrol.dk; det var en menneskelig beslutning.

Kunne andre mennesker så ikke overtage stafetten?
Nej. Ikke med et navn som i hvert fald i denne valgkamp er knyttet til os.
   Da jeg selv endnu tvivlede på beslutningen, overvejede jeg den spinkle mulighed for at jeg kunne fortsætte med en ny redaktion, men jeg er glad for at jeg slet ikke står med den overvejelse længere; den er rent hypotetisk nu.

Der var fire ganske særlige grunde til at jeg sagde ja til projektet dengang Casper i begyndelsen af december fremlagde det for mig. Nemlig en viden om Caspers dygtighed, en viden om Simons dygtighed, en viden om at vi forstod hinanden og et indtryk af at navn og koncept ville gå rent ind. At fortsætte uden Casper og Simon ville svare til at fortsætte uden 3 af de 4 vigtigste grunde til at jeg troede på projektet i første omgang.
   Der er noget der hedder talent, og der er noget der hedder at tro på hinanden, og det kan du ikke bare erstatte. Så uanset hvor stor en ny redaktion ville blive, så ville det være en svagere redaktion i mine øjne, og jeg ville komme til at stå med ansvaret for svækkelsen.

Man skal huske på at vi med udpegning af fordrejninger i debatten og uden mulighed for at den anklagede kunne komme til orde på sitet var meget afhængige af at vores domfældelse var fornuftig og klart argumenteret. Og når det handler om analytisk blik og dømmekraft bestod redaktionen faktisk af de tre personer jeg har mest tillid til.

Vi har før og efter spinkontrol.dk lukkede, modtaget et sted imellem 150 og 200 tilkendegivelser per mail fra privatpersoner hvoraf kun 3-4 stykker har været paranoide eller vrisne over for os. (I én af dem var vi ”i lommen på Fogh”, og i en anden var vi ”røde lejesvende”, så det gik nogenlunde lige op). 98 % af mailene var sendt i begejstring og gav direkte eller indirekte udtryk for en klar tillid til vores upartiskhed og dømmekraft, hvilket folk ikke har ment at de kunne finde andre steder. Og en af hemmelighederne bag den ethos er at spinkontrol.dk ikke var en frit tilgængelig web-log, men et filtreret og redigeret destillat vurderet uden anden interesse end sund fornuft.

Men denne ophøjede ethos var vel også en del af problemet?
Præcis. Den var vores tveæggede sværd, og sværdet blev for tungt til at vi kunne bære det. Vores utopi var jo at dække det væsentligste af den uredelige spin i valgkampen – ikke nødvendigvis den groveste, men den i de største medier og dermed mest betydelige. Men med kun tre i redaktionen og omkring 100 observatører, hvoraf flere sikkert havde eksamenstravlt, var det næppe realistisk at tro at vi ville dække mere end 40-60 % af den betydeligste spin.

Så kan man spørge om ikke lidt er bedre end ingenting – det er jo den påskønnende idealistiske holdning som mange har givet udtryk for over for os. Jo, men vi ville let risikere at de 40 % blev placeret på Socialdemokraternes skuldre den ene dag og på et andet parti den anden dag – eller på ét medie frem for et andet. Måske med god grund. Men med den overstørrelse vi havde i offentlighedens bevidsthed, ville skideballerne alt for hurtigt kunne blive uoverskueligt store.

Hvad var det med Bent Greve?
Bent Greve stod på vores liste over observatører, og det skulle han ikke have gjort. Med Politikens oplagte sprogfinurlige stramning ”Spinkontrol.dk fanget i sit eget net” havde vi – apropos skideballer – vores første stensikre iagttagelse af at vi var betragtet som en betydelig faktor i valgkampen og da selvfølgelig ikke ville blive behandlet med fløjlshandsker.

Vores opbygning af det faglige netværk skete ved at vi surfede på universiteters og lignende institutioners hjemmesider og nærmest systematisk mailede til alle de potentielt relevante forskere og professorer vi kunne finde. Herefter var det op til disse mennesker selv at vurdere om de ville og kunne indgå i vores projekt. Der var simpelthen ikke tid til at tjekke folk i hoved og...
   Da professor i økonomi Bent Greve meldte interesseret tilbage, skulle vi selvfølgelig have undersøgt – akkurat ligesom avisen Information skulle have gjort det – om han var politiker. Ligeledes skulle Bent Greve selv, såvel over for os som Information, have varedeklareret sig selv som opstillet for Socialdemokratiet.

En del observatører har selv oplyst os om deres politiske tilhørsforhold, og i de tilfælde har vi valgt ikke at medtage dem som observatører på grund af mulig partiskhed. Vi blev gjort opmærksom på Bent Greves politiske engagement tirsdag aften, og onsdag eftermiddag fjernede vi ham fra listen, før pressen kontaktede os. Forsinkelsen skyldes at vores programmør skulle til eksamen og derfor ikke havde tid før.

Vi kan fra vores side tillægge vores manglende research efter observatørers eventuelle politiske engagement nok så mange undskyldninger og nok så megen amatøristisk uskyldighed. Men egentlig er jeg ikke af den opfattelse at det var afgørende. I princippet kunne djævlen selv eller en stribet hankat i Hirtshals have henledt vores opmærksomhed på en fornuftig observation. For mig at se var alfa og omega i spinkontrol.dk’s upartiskhed vores gennemkritiske vurdering af den enkelte observations rimelighed. Og den ende af sværdet er jeg ikke i tvivl om at vi sagtens kunne bære.

Blev I betalt, presset eller truet til at lukke spinkontrol.dk?
Betalt blev vi ikke, og var det sket, havde vi også offentliggjort det som en observation.
   Vi modtog per mail et forsøg på at få os til at dementere en klokkeklar observation. En trussel kan man ikke kalde det. Men på den anden side er indigneret vrede vel egentlig det tætteste man kan komme på at true uden at kunne gribes i at gøre det – specielt når vreden kommer fra et magtfuldt medie. Jeg er ikke ude på at overdramatisere tingene, men jeg synes det er interessant at et medie som har lavet noget enhver formidlingsuddannet person kan se er fordrejende, gør forsøg på med indigneret argumentation at få os til at dementere i stedet for på egen bane frivilligt at gribe den uskyldige vinkel: "hov, det skal vi gøre bedre".

Vi kunne nemt forestille os at én aktør ville komme til at spinne mere uredeligt end de andre (eller at vi blot var bedre til at opdage denne aktørs spin). Denne aktørs større repræsentation på spinkontrol.dk ville automatisk føre os ind i en krig. Og så ville vi skulle gøre os klar til smædekampagner mod spinkontrol.dk, og vi ville skulle være parate til at få endevendt vores baggrund. Det er utænkeligt at vi ville have overskud til det, og det er utopisk at tro at vi ville vinde.
   Vi var på ingen måde nået dertil, og vi har ikke modtaget egentlige trusler – kun meget høj stemmeføring. Men vi kunne se at der var en fare for at det ville komme, og det tror jeg ikke vi havde tænkt så grundigt over på forhånd – men da troede vi jo heller ikke at spinkontrol.dk ville få den betydning.

Hvad nu?
Det der er vigtigt for mig at sige nu, er at vi ikke kan trække stikket ud fra debatten som helhed. Det kan godt være at det ser fjollet ud at vi har stoppet spinkontrol.dk, og det kan godt være at vi derved har nedtonet vores egne kompetencer. Men det er helt afgørende for os at vise at vi ikke lavede spinkontrol.dk for sjov, og at vi er interesserede i – som vi skrev i hovedbjælken på spinkontrol.dk – at kvalificere til en bedre politisk debat.

Forleden modtog vi en mail fra en privatperson i Aalborg som skriver følgende:

”Det var synd at siden kom under for meget pres. Jeg har med stor interesse fulgt de indlæg der nåede at komme med, og de var meget interessante. I var opmærksomme på ting som jeg ikke normalt ville have bemærket. Tak informationerne, og jeg håber ikke at dette har taget gejsten fra jer mht. at afsløre fordækte spin-taktikker o.lign.”

Mailen er repræsentativ for de 150-200 mail vi har modtaget. Det er mange mail når man tænker på at dét at sætte sig ned og formulere en mail er en aktiv handling som vi ikke har opfordret til. Sådanne mailhandlinger kan således ikke være andet end toppen af et isbjerg og repræsenterer i mine øjne et massivt behov i befolkningen for en spinkontrollør uden andre interesser end sund pædagogisk fornuft. Man kan spørge sig selv om medierne således ikke forsømmer deres fornemmeste opgave? Det tyder på det.

Hvor er det medierne fejler?
Man kan ikke generaliserende sige at medierne fejler. Der er stor forskel fra genre til genre og også mellem de enkelte medieaktørers interesse i og evne for at lave konstruktiv og informerende nyhedsjournalistik.

For mig at se er nyhedsjournalistikken i tv den største synder når det gælder den overfladiske politiske debat, politikerleden og sådan set hele det negative jantelovsagtige livssyn.
   Næsten alting køres igennem den sædvanlige konfliktskabelon hvor man implicit eller eksplicit stiller to interesser op over for hinanden, og så læner man sig tilbage med foldede hænder og mener at der kommer god journalistik og barske sandheder på bordet. Men det gør der ikke – tvært imod: Der kommer det ud af det at to parter afspiller hver deres plade, og når journalisten som en slags skizofren dj har opsnappet alle refrænerne, er debatten, interviewet eller indslaget slut.

Der er sket en udvikling i forhold til fjernsynsmediets oldtid – en udvikling som handler om at partier, virksomheder, organisationer og følgelig også enkeltpersoner har forberedt og finjusteret deres argumenter og deres ordvalg hjemmefra – ellers ville de tabe i bokseringen fordi alle andre gør det. Det hedder "talepunkter" – en slags fleksibel pressemeddelelse serveret live, men med kun et meget lille spillerum for improvisation ud over den rækkefølgemæssige.
   Over for denne virkelighed står tv-journalisternes kamp-metaforik og konflikt-skabeloner aldeles tandløse. Talepunkterne taler forbi hinanden, og den eneste sikre taber er tv-seeren.

Hvis tv-nyhedsredaktionerne lidt oftere skiftede kasket fra boksepromotorer og til selvstændigt forberedte konfliktløsere, sandhedssøgere eller pædagoger, ville man i langt højere grad afsløre og udfordre talepunkterne. Eksempelvis ville en simpel graf over arbejdsløsheden i valgkampens åbningsdebat kunne have opklaret at begge parter talte ”sandt” når Socialdemokraterne sagde at ledigheden var steget siden regeringen trådte til (altså er større end for 3 år siden), og når regeringen sagde at kurven var vendt og at man inden for det seneste år havde skabt så og så mange nye arbejdspladser.
   Man ville med ét slag kunne afsløre og punktere de forskellige sproglige udlægningers pyntesyge (sprogligt spin), og man kunne på få sekunder komme skridtet videre til at diskutere ledighedskurvens forhold til internationale konjunkturer og andre parametre, hvorefter man på et mere kvalificeret grundlag ville have kunnet diskutere regeringens indsats over for arbejdsløsheden.

Har spinkontrol.dk været arbejdet værd?
Det kan man roligt kalde et ledende spørgsmål, for selvfølgelig har det været arbejdet værd. Vi er hverken sure eller triste over projektet og hvad det har ført os igennem. For det første har vi bevist at vi havde en god idé og en god sag. For det andet har vi det godt med de beslutninger vi har taget i hele forløbet. For det tredje er vi både hver især og sammen en masse erfaringer rigere – både erfaringer vi kan bruge personligt, og erfaringer som vi kan videregive med hensyn til et projekt som dette.

Vi har været oppe på en udsigtspost vi ikke kunne holde os på. Men vi håber at denne artikel kan være med til at give et indtryk af hvordan udsigten var, og hvad man skal medbringe næste gang for at kunne slå lejr dér i tre uger.
   Skulle vi relancere spinkontrol.dk ved næste folketingsvalg, ville vi ændre, gøre og tilråde følgende:

1: Nøjes med én mailadresse som eneste officielle indgang til hjemmesiden, og give medier en anden mailadresse samt et telefonnummer.

2: Skabe en redaktion af mindst 15-20 kommunikations- eller retorikstuderende, hvoraf én (eventuelt på skift) udelukkende er beskæftiget med at vurdere, sortere og distribuere indkommen mail; hvor igen 3 personer udgør den ansvarshavende redaktion, og hvor de resterende fungerer som en sprogobservatørgruppe der bl.a. overvåger forskellige medier og partier for at skrive observationer.

3: Forberede sig i bedre tid på at skabe og tjekke fagobservatør-netværket, og gøre sig klart at forskellen på en fagobservatør og en tilfældig indberetter ligger i at en fagobservatør skal kunne underskrive observationer som sprogobservatørgruppen muligvis ikke har viden til at verificere.

4: Arbejde på at få en uddannelsesinstitution til at lægge et lokale til som kan indrettes som redaktion – med bredbånd, computere, borde, stole, lamper, telefon osv. En rigtig redaktion som man kan gå hen til, skaber også en distance mellem ens egen følsomme hud og det projekt der meget vel kan komme ind i strid blæst og høj søgang.

5: Sørge for at have en leder der udelukkende koordinerer.

6: Sørge for at have en talsmand der udelukkende tager – eller ikke tager – telefonen.

7: Genoptage navnet spinkontrol.dk – og bygge videre på historien.