Den store danske encyklopædi er kommet på nettet. Tillykke med det. Et kæmpe skridt for dansk dannelse digital. Desværre halter eksekveringen, og strategien bag er forkert. Forretningen skygger for oplysningen. Bannerne skygger for det ædle formål. Brugerne skræmmes væk af pengemændene. Det hæmmer muligheden for, at frivillige forfattere vil føle ejerskab for Den Store Danske, hvad der er synd og skam. Det er jo leksikonets sjæl, som forsvinder her i alle de blinkende bannere. Den folkelige oplysning for folket skrevet til folket må være målet. Ikke klik og sidevisninger. Her er derfor langt igen, for at Den Store Danske fremstår som det store danske projekt, det er i sin oprindelse. Tilbage står en oplevelse af et alt for lille og småligt dansk leksikon. Hvor bidragsyderne kan komme med i en sølle bogklub, mens Gyldendal scorer bannerindtægterne big time.
Wikipedia HADETAlle leksikonredaktører hader Wikipedia af et godt hjerte. Hadet er ikke uden grund. Wikipedia slog betalingsleksikonet ihjel. Økonomisk som forretning såvel som kulturelt som samlingspunkt for dannelse. Hadet er så stort og ustyrligt, at det har givet sig udslag i, at selv den fineste af alle de fine redaktør af verdens fineste leksikon, Britannica, har kaldt Wikipedia et beskidt og ulækkert offentlig toilet af lorteviden. Lortet virker desværre på trods af de sure miner. Ifølge en berømt undersøgelse af Britannica i forhold til Wikipedia er Wikipedia mindst lige så god og ofte mere opdateret end Britannica. At Wikipedia har vakt så stærke følelser, skyldes, at post Wikipedia virker alle andre måder at skrive et leksikon på håbløst forældet. Denne smertelige erkendelse tog tid for leksikonredaktører overalt i verden. I mange år forsøgte de derfor at ignorere eller nedgøre Wikipedia-fænomenet med mindre eller mindre held. Argumentet var, at Wikipedia er utroværdigt. Succesen var dog ustoppelig. De mange millioner glade brugere og bidragsydere til Wikipedia kunne ikke længere ignoreres. Alt imens salget af de klassiske leksikoner faldt og faldt. Tanken var derfor, at brugerne måtte omfavnes for at omvendes.
If you can’t beat them, join themNu forsøger de gamle leksikoner derfor at genopstå på nettet for slå Wikipedia ihjel. Udfra "if you can’t beat them, join them"-strategien prøver de at åbne op for brugerne og bidragene uden at give køb på kvaliteten. En svær balancegang, hvor de bliver til Wikier, alle og enhver kan skrive videre på, men stadig søger at kontrollere indholdet som i de gode gamle dage. Det mest berømte og første eksempel på Wikipedia-mutationer er uden tvivl Larry Sangers Citizedium-leksikon (link) som søger at bygge bro mellem eksperter og lægfolk på en ny, begavet måde. Berømt, fordi Larry Sanger var med til at grundlægge Wikipedia, men forlod leksikonet, fordi han blev træt af alle landsbytosserne. Den Store Danske er så en dansk pendant og Wiki-mutant. Nu skal Den Store Danske encyklopædi ikke længere samle støv på reolen. Nu skal de over 162.000 leksikonartikler frit ud på nettet. Tanken er så, at artiklerne skal udbygges og vedligeholdes af masserne helt frivilligt og helt gratis for Gyldendal. Det er en folkegave af dimensioner. Det kolossale intellektuelle leksikale arbejde kommer nu ganske gratis alle til gavn. Den Store Danske Encyklopædi var og er en milepæl i dansk dannelseshistorie. Hatten af for det. Så langt, så godt et ganske prisværdigt projekt.
Fundamentet er i ordenPå plussiden tæller, at fundamentet er i orden. Kvaliteten i det eksisterende artikler er second to none. Det er en guldgrube af viden skrevet og redigeret af de skarpeste knive i skuffen. Her er udvalgt eksperter inden for alle områder. Vrøvleartikler og tosse-faktoren er i udgangspunktet stærkt begrænset i Den Store Danske. Godt for det. Desuden er Den Store Danske rent teknisk hurtig. Et andet plus er, at sitet ikke mere kompliceret, end godt er. Med snusfornuft har man udvalgt de bedste ting og interaktionsmønstre fra Wikipedia og efterlignet med sans for detaljen. Strategien er tydeligvis at lære af Wikipedias styrker såvel som svagheder. Det er egentlig fint nok, men er det IKKE on the edge. Nej tværimod, det er for forsigtigt og uopfindsomt. Det efterlader en følelse af Den Store Danske som en dårlig kopi af Wikipedia. Her burde folkene bag i højere grad lade sig inspirere af sites som Facebook, Twitter eller nogle digitale Front Runners. Problemet er nemlig, at interaktionen og brugeroplevelsen i enhver Wiki er skrabet og discount. Det tilgiver man, når det er græsrod og idealisme som i Wikipedias tilfælde, men ikke når det er et kommercielt og profesionelt forlag som Gyldendal, der står bag. Her mangler for eksempel en langt mere omfattende integration i forhold til Facebook. Helt godnat og uopfindsomt er det i den forbindelse, at man kan linke til en LinkedIn profil. Hvor mange leksikon-nørder er på LinkedIn? Det er samtidig for plat og uopfindsomt blot at kopiere Wikipedia, når projektets succes står og falder med, om der kan skabes et community omkring Den Store Danske. Pointen er nemlig, at hvis man skal tiltrække bidragsyderne, skal platformen rent teknisk også kunne mere end Wikipedia. Her skal være nogle tekniske muligheder, som er sitets tekniske USP. WAAUH-faktoren mangler, og alt for mange kræfter er brugt på back end database programmeringen end på cutting edge.
Forretning frem for oplysningKlog af skade har man valgt at gøre alt gratis på Den Store Danske. Her altså ingen abonnementsordning, som vi ellers kender det fra den oprindelige encyklopædi. Det er derfor bannersalget, som skal drive Den Store Danske frem som forretning. I dette tilfælde er det så udført så voldsomt og klodset med store bannere i alt for mange størrelser alt for mange steder. Det giver et billigt og kommercielt udtryk kombineret med det meget uskønne grafiske design. Et design, som bærer præg af, at det er skabt af nogen, som hverken har sans for Gyldendal eller encyklopædiens særstilling i dansk kultur. Det er tragisk historieløst. Ingen tvivl om, at der skal tjenes penge, men personligt synes jeg, det fylder for meget og skygger for ideen bag såvel Den Store Danske encyklopædi som enhvert andet leksikon. Drømmen om at opsamle og formidle den rette viden om verden i oplysningens hellige navn er den fantastiske historie, der ikke kan fortælles nok gange. Men forretningen skygger for formålet. Det løber mig derfor koldt ned ad ryggen, når Den Store Danskes marketingchef udtaler, at målet er at komme så højt op på FDIM listen som muligt. Det er aldrig målet, det er et middel til at skabe en større dansk dannelse. Den historie er vigtig, fordi det giver en ubetalelig legitimitet og motivation. Her virker det, som om købmandskabet har vundet en uretfærdig sejr over åndrigheden. Det tragiske er, at dannelsesideologien er alfa og omega, hvis projektet skal tiltrække frivillige bidragsydere i større skala.
Der er ikke noget problem ved at ville tjene nogle penge, men det virker voldsomt og småligt, når det eneste, man tilbyder skribenter, er et medlemskab af en temmelig sølle Gyldendal Bogklub. Det er altså Gyldendal, der skal tjene penge, og ikke dem, som skriver artiklerne. Her ville det være mere originalt, hvis man havde overvejet en egentlig betaling. Pointen er, at man kan bygge meget på frivilligt arbejde, hvis det tjener et højere formål. Mens hvis det er mere kommercielt, er man i højere grad nødt til at betale folk for at bidrage på den ene eller den anden måde. Tilbage står Den Store Danske som en bad excuted good vision. Wikipedia er hånligt blevet kaldt et beskidt offentligt toilet. Den Store Danske fremstår som et privat toilet, hvor alt koster penge og ingen i virkeligheden er velkommen. Et stort dansk dannelsesprojekt kvalt af den danske kræmmersjæl. Tidstypisk og typisk dansk. Navnet burde rettelig være Den lille Danske.
Se Den Store Danske
her