Den kreative ingeniør

Vores motivation for at bevæge os ud i emnet innovation er affødt af vores nysgerrighed omkring, hvad der ligger i innovationstermen. I vores indledende studie heraf blev det os dog hurtigt klart, at det ikke er selve termen, som er kompleks, men nærmere alt det der ligger omkring den. Vi interesserer os derfor ikke for hvorfor innovation, men nærmere for udfordringen i hvor og hvordan innovation skabes.
af Sarah Møller Hansen, Maj Wad Seider
Vores teoretiske ambition er at bidrage til den teoretiske
innovationsdiskussion ved at koble innovation til hensigtsmæssige
teoretiske felter. Vi fokuserer især på og kobler
organisationskultur og corporate communication til det teoretiske
innovationsfelt - hvilket vi ikke har fundet lignende teoretiske
eksempler på. Afhandlingen søger at give et teoretisk bud på, hvor
danske virksomheder bør fokusere strategisk, når de beskæftiger sig
med innovation og ønsker at optimere deres innovationsevne. Til det
formål opbygger vi løbende i afhandlingen en ny innovationsmodel,
som illustrerer vores teoretiske ståsted samt fungerer som
strategisk inspiration til virksomheder, der ønsker at optimere
deres innovationsevne.

Vores case. Vi skriver afhandling for og med Rambøll Danmark A/S
(Århus), der har forskellige spændende innovationstiltag og
prioriterer det højt. Vi har især fokus på en intern uddannelse
kaldet Innovationsagenterne, og har fuldt 2008-holdets
uddannelsessessioner og udvikling siden februar. Det har givet os
indsigt, som vi løbende har suppleret med interviews med relevante
respondenter.

Vores problemformulering. Med et særligt fokus på og interesse for
kultur og disciplinen corporate communication opstiller vi i
afhandlingen en teoretisk forståelsesramme, der sammen med casen
søger at besvare, på hvilke områder Rambøll bør fokusere deres
strategiske innovationsindsats for at optimere virksomhedens
innovationsevne.

Vores mavefornemmelse
er god og emnet har givet os mod på og lyst
til at arbejde med innovation i fremtiden, fordi feltet understøtter
kommunikationens strategiske rolle, når danske virksomheder skal
konkurrere på at globalt marked.


Læs specialet her


Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også