Humanisterne og Novo
De moderne etikere har begået en beundringsværdig bog om virksomheds-etik, som er udgivet på Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. Nogle ledere på virksomheden Novo Nordisk henvendte sig til filosofferne og bad dem arbejde med emnet. Et sådant samarbejde mellem industri og humanistisk forskning er usædvanligt og ganske løfterigt, for det er nødvendigt, at virksomhederne får øje på humanioras potentialer, ligesom det også er påkrævet, at humanvidenskaberne nærmer sig virkelighedens behov. Det lykkes over al forventning i en bog som En god forretning.

Bogen handler som sagt om virksomhedsetik. Allerede indholdsfortegnelsen lover godt, for her er der både interessante og aktuelle emner. For blot at pege på et par stykker er der Jesper Rybergs artikel om overvågning, Kappels om de store virksomheder og menneskerettighederne og Kasper Lippert-Rasmussens om forpligtelser i relation til fattigdom. Internettet og e-mails aktualiserer overvågningsproblematikken, den enorme økonomiske magt, industrien har, gør Kappels emne vigtigt, og medicinalindustriens fremskridt i fx AIDS-forskningen gør ikke den sidste artikel mindre interes-sant. Disse og de øvrige af bogens artikler er relevante og gode bud på etiske problemstillinger i dagens samfund.

Etik er et stort område, og selv virksomhedsetik er bredt, så derfor er fokuseringen på ganske konkrete spørgsmål som ovennævnte en helt rigtigt set vinkel. Men hvis der skal dryppes lidt malurt i bægeret, kunne man spørge, hvorfor fx bæredygtigt miljø og dyrevelfærd er valgt fra i lige netop dette projekt? Samarbejdspartneren er som sagt Novo Nordisk, men denne ind-vending gør dog ikke de artikler, der bydes på, mindre gode eller mindre vedkommende.

Værdidiskussion
Det, filosofferne gør, er, at de bedriver normativ virksomhedsetik. Det vil sige, at de bedømmer de forskellige etiske synspunkter, de diskuterer — de fremlægger ikke blot andres synspunkter på temaerne. Det er modigt gjort, men spørgsmålet er, om de rimeligvis kan gøre andet, for den deskriptive disciplin med observationer af holdninger m.m. dyrkes allerede flittigt af andre faggrupper. Og filosofferne har, naturligvis, et ganske særligt kvalifi-ceret udgangspunkt for at gennemføre netop deres forehavende.

De argumenterer for dette valg af vinkel. Hvis man blot hævder, at de gustibus non est disputandum, så bliver der naturligvis ingen diskussion. Filosoffernes projekt er derfor interessant: man kan i det mindste lytte til deres argumentation, når de vælger et etisk synspunkt fremfor et andet. Der-ved bliver man måske også klogere på sit eget etiske standpunkt, skulle man hænde ikke at blive overbevist.

Denne “strid” mellem et deskriptivt og et normativt udgangspunkt kan, som der gøres opmærksom på i indledningen, problematiseres og diskuteres side op og side ned. Det er imidlertid ikke nødvendigt, når blot læseren er bekendt med fremgangsmåden. Det er de konkrete etiske problemstillinger, forfatterne vil diskutere, og det er bogens absolutte force.

Deres argumentation baserer de på to principper: man skal forholde sig til fakta, og man må ikke være dobbeltmoralsk. Fair nok. Filosoffer er gode logikere, men er det alt? Karsten Klint Jensen skriver fx i sin artikel, at et (utopisk) eksempel på en fordeling af samfundets goder er, hvor én person sidder på hele samfundskagen. Det fri marked garanterer altså ikke retfærdighed, kun pareto-optimalitet, skriver han (side 33). Imidlertid kunne man spørge Jensen, hvorfor det utopiske eksempel er uretfærdigt? Her ville han komme ud i at argumentere for en værdidom, og det er svært at gennemføre helt rationelt. Filosofferne vil argumentere rationelt og som etikere ikke kun “ventilere følelser”. Man kunne indføje, at etik både handler om rationel og emotionel argumentation.

Profit og/eller ansvar?
Den indledende artikel af Jensen diskuterer generelt, om virksomhedernes eneste ansvar er at sikre sig den størst mulige profit. Artiklens resultat er en forudsætning for bogens efterfølgende artikler, for er svaret positivt, ryger menneskerettigheder, miljø med mere naturligvis en tur. Svaret er altså givet på forhånd: virksomheder har som andre aktører både socialt og moralsk ansvar. Men, påpeges det, virksomheder har også en interesse i det selv: holdes den etiske fane højt, bevares et godt image, og image er som bekendt alt. Det vidner ikke mindst Sandstrøms bog om “corporate branding” om. Sandstrøm taler om “de social-etiske investeringsindeks og investeringsforeninger”. Joh, tak.

Friedmans superkapitalistisk-liberalistiske tanker
Men det interessante er ikke kun svaret, men også vejen ad hvilken, og her giver Jensen sine læsere en grundig og indsigtsfuld diskussion af nobelpristageren i økonomi, Milton Friedmans superkapitalistisk-liberalistiske tanker. Friedman afviser ikke blot virksomhedernes ansvar — han overvejer endda, om der er et socialt ansvar for nogen overhovedet (sic!). Jensen er både saglig og forståelig: man kunne måske blot have ønsket sig lidt mere tekst med orientering om argumentationens forløb og en lidt strammere disponering af afsnittene, for her skal man altså holde tungen lige i munden.
Da der således står 1-0 til Jensen, kan de øvrige syv artikler følge trop med diskussioner af og svar på konkrete spørgsmål, som virksomheder i dagens forretningsverden bliver stillet overfor.

En gave til den tænkende virksomhed
Som etikere fører de principielle diskussioner, og som sådan er det gode udspil, som virksomhederne naturligvis må arbejde videre med. For hvordan udformes den etiske grundholdning, man kommer frem til, i praksis? Det kræver en række beslutninger i det enkelte firma, som tager højde for forholdene lige netop der: I hvilken udstrækning bruger vi IT? Er spørgsmålet om leverandører, der benytter sig af børnearbejde, overhovedet relevant for os? Drikker vi kaffe, og bør vi i så fald købe Max Havelaar? Og så videre. Filosofferne leverer de principielle overvejelser — det er på virksomhederne, etikken skal udføres i praksis.

Det er et ungt team af filosoffer, der er kommet på banen her, og de virker veloplagte. En enkelt ting savner jeg dog, som bogen ikke indeholder: en nærmere præsentation af forfatterne. Hvornår er de født, hvad har de ellers udgivet og lignende. Men det er en biting. De tager nuanceret og sagligt stilling til tingene. De har noget på hjerte, men bruger ikke løftede pegefingre. Og så er det tilmed relevant og velskrevet og udarbejdet i samspil med en virksomhed. Så derfor: Tillykke! Til forfatterne, forlaget og firmaet med initiativet. Der er brug for bøger som denne. Måtte der komme flere endnu.












Klemens Kappel et al., eds. (2003): En god forretning. En bog om virksomhedsetik. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck: København. 211 sider. 199 kroner. Er udkommet.

Læs også om den etisk forsvarlige reklame af Morten Ebbe Juul Nielsen fra bogen her på K-forum.