Lina Gandløse og Jacob Gammelgaard har svaret på dette spørgsmål: Del din viden og vind. De har skrevet specialet ”Af viden kommer innovation”, afleveret på IT-Universitetet. Specialet handler om innovation og Knowledge Management i teori og praksis. De fik 13 for specialet. Kort fortalt mener Lina og Jacob at virksomheder i det lange løb vil vinde ved at dele deres viden med deres kunder og medarbejdere. Pointen er at viden kommer af innovation, og at jo mere viden folk deler, jo flere nye ideer får de. Lina og Jacob deler her deres viden om viden med Kommunikationsforum.

Hvad handler jeres speciale om?

Lina: Det handler om viden og innovation i produktudvikling, og vi eksemplificerer vores teori med en konkret case fra Brüel & Kjær. Brüel & Kjær er en teknologi-tung virksomhed der producerer måleinstrumenter til måling af lyd og vibration. Mere specifikt handler det om hvordan man kan optimere de videnstrømme der supplerer en innovationsproces. Vi lever i et samfund hvor det kræves af virksomhederne at de kan opsamle, udvikle og dele viden utroligt hurtigt for at de kan lave produktudvikling og innovation. Så derfor må man ind og analysere de processer der er forbundet med videndeling og innovation.

Hvad er specialets centrale pointe?

Jacob: Vidensamfundet stiller øgede krav til virksomheders evne til at opsamle, lede og sprede viden, og derfor skal Knowledge Management være en del af virksomhedens overordnede strategi. Ledelsen skal være frontfigurer og skabe de rammer der giver effektiv videndeling. For at accelere innovationsprocesserne skal videndelingsaktiviteterne være en del af virksomhedernes kultur.

Hvorfor skal virksomhederne have en kultur der deler viden?

Lina: En videndelingskultur sikrer at der findes de netværk og det effektive flow af viden rundt i virksomhederne som er forudsætningen for at skabe innovation. Innovation kræver ”ny” viden, og derfor skal innovationsafdelingen tvinges væk fra det kendte og ud i kaos hvor intet giver mening. Det er her ny viden skabes. Innovation skal angribes holistisk for at alle de parametre som kan have betydning for produktets overlevelse, bringes i spil. Innovationsprocesser skal angribes både teoretisk, handlingsorienteret og menneskeligt.

Hvad er en videnstrøm?

Lina: I arbejdet med at opsamle, lede og sprede viden er det interessant at se nærmere på de enkelte videnstrømme. En videnstrøm er den strøm af viden der bevæger sig rundt i et nætværk fra en afsender til en eller flere modtagere. En innovationsproces er afhængig af en stor mængde videnstrømme som kan spores udenfor virksomhedens egne vægge. Ligeledes er det centralt at kende til virksomheders videnstrømme internt og eksternt for at accelerere Knowledge Management-processer og understøtte dem med IT. Ved hjælp af den græske filosof Aristoteles’ begreber har vi identificeret tre forskellige typer videnstrømme: Teoretiske videnstrømme (Episteme), handlings- og procesorienterede videnstrømme (Techne) og menneskeligt/etisk/moralsk orienterede videnstrømme (Fronesis).


Kan jeres kortlægning af videnstrømme bruges i andre virksomheder end Brüel & Kjær eller ligefrem i andre brancher?

Jacob: Ja, vi mener at vores kortlægning af videnstrømme kan bruges i hvilken som helst virksomhed i hvilken som helst branche der har fokus på viden. Faktisk i alle organisationer der er afhængige af videndeling og innovation. Det gælder også offentlige sektorer. Vi har fokuseret på produktinnovation, men det kunne også have været for eksempel service-innovation. Måske skal vi lige slå fast at kortlægning af videnstrømme kun er den ene side af vores speciale. Den anden er en kategorisering af forskellige typer af viden.

Hvilke typer viden fandt I så hos Brüel & Kjær?

Jacob: Hos Brüel & Kjær er der nogle typer af viden som de har utroligt meget af - den Epistemiske - og nogle som de har mindre af - Techne og Fronesis-viden. Det vigtige for enhver virksomhed er at de finder den rette balance mellem de forskellige typer af viden i organisationen. Og at innovationsprocesser indeholder alle tre videntyper.

Hvis ikke innovationsprojekter indeholder alle tre videntyper, kan de ikke overleve internt i organisationerne. Det gælder om at skabe engagement og commitment i innovationsarbejdet, så beslutningstagerne kan se forretningsmulighederne i projekterne, og det kan de ikke hvis projekterne kun indeholder Epistemisk viden.

Véd virksomhederne ikke allerede godt at der findes forskellige typer viden og forskellige strømme af viden?

Lina: Nej, faktisk så er der mange teknisk tunge virksomheder der kun i meget lille omfang har taget dette emne op til overvejelse. Desuden ligger forskellen nok nærmere i at vi siger at det vigtige er at der er forskellige typer af viden til stede i virksomheden. Og det er slet ikke alle virksomheder der ved hvilken type af viden det er nødvendig at have for at kunne produktudvikle og innovere.

Hvad ser I som den største udfordring og forhindring for realiseringen af et omfattende vidensamfund?

Jacob: Der er ingen tvivl om at vi med dette speciale - og dette interview - beviser at der i øjeblikket er utroligt meget fokus på viden og innovation. Fremtidens konkurrenceparameter er om man kan opsamle viden, omsætte det til handling og så komme ud over isen. Det kræver en stor forandringsvillighed i virksomhederne. Men de kræver også at man er villig til at dele sin viden med hele virksomhedens netværk der består af kunder, samarbejdspartnere og andre netværk. Og videndelingen skal ske på en helt anden måde end tidligere. Virksomhedens videnstrømme skal nu struktureres så man kan måle hvilken type viden der kommer ind i virksomheden. Endelig skal man skabe et arbejdsmiljø hvor kreative mennesker og ideer kan udfolde sig uden at blive styret af de hierarkiske systemer som kan være dræbende for innovation.

Hvordan skaber man mere konkret sådan en videndelingskultur?

Lina: Man laver et virtuelt spillerum i virksomheden hvor spillereglerne er anderledes, hvor ingen bliver dunket i hovedet, og hvor alle er lige. Man indkalder forskellige personer til spillerummet ud fra hvor i virksomhedens netværk de befinder sig og hvilken type viden de besidder, og ved at følge grundlæggende demokratiske processer kan man accelerere innovationsprocessen og fremme ejerskabsfølelsen.

Findes der ikke uendeligt mange forskellige måder at strukturere sin viden på? Er det ikke nødvendigt at skabe en fælles og fast terminologi om viden og videnstrukturering for at undgå at man taler forbi hinanden?

Lina: Jo. I princippet er det lige meget hvilken model man bruger til at strukturere sin viden. Det vigtigste er at man rent faktisk strukturerer sin viden på en ensartet måde, på alle niveauer og i alle led i virksomheden.

Hvad vil det mere konkret sige at ’strukturere’ viden?

Jacob: Virksomheder skal måle hvilken viden de besidder og igangsætte aktiviteter der fremmer de videntyper de ikke besidder. Det praktiske problem består i at virksomheder indtil nu har placeret ansvaret for ledelsen af viden i en underordnet afdeling af virksomheden. Men Knowledge Management skal rykkes helt op på direktionsniveau og skal blive en del af den samlede strategi for hele virksomheden. Ledelsen skal således skabe de rammer i virksomheden der gør det muligt at medarbejderne deler viden. Men det kræver ressourcer at videndele og derfor skal topledelsen skabe rammer og lyst til at videndele. De skal belønne videndeling og ikke belønne egoisten.

Men kan man blive ved med at lægge funktioner der traditionelt set har været placeret på afdelingsniveau, op på ledelsesniveau? Det er jo ikke så mange år siden at man gjorde det samme ved at gøre topledelsen ansvarlig for kommunikation og Human Resource Management.

Jacob: Topledelsen skal altid går foran og være frontfigurer. Det er forudsætningen for at medarbejdere følger trop. Uformelle netværk er udmærkede, men de er ikke tilstrækkelige hvis man skal skrue op for hastigheden af videnstrømmen, og det skal man i dag. Derfor er der netop tale om Knowledge Management.

Nu har I kortlagt strømmene af viden i en virksomhed. Er næste skridt så ikke at opstille kriterier for hvordan man udvælger den gode viden, altså den viden der er potentielt værdiskabende?

Lina: Det er rigtigt at vi i disse år oplever et viden-overload. Alle vi talte med hos Brüel & Kjær, nævnte dette som et stort problem. Men hvis man lægger filtre på videnstrømmen, så bremser man innovationen, for innovation er afhængig af at viden strømmer frit. Og generelt kan man vel aldrig sige hvornår man har den rigtige viden.

Peter Holdt Christensen, Ph.d. fra Copenhagen Business School, siger at viden har ændret sig fra at være det evige og uforanderlige og til at være det evigt foranderlige. Men hvis nu kortlægning eller kategorisering opfattes som faste strukturer som man lægger ned over sine fænomener, hvordan kan det så lade sig gøre at kortlægge det evigt foranderlige, hvordan kan det lade sig gøre at lave en kortlægning der holder mere end nogle måneder?

Lina: Vi er netop ikke gået til den amerikanske management-litteratur, men tilbage til filosofiens rødder for at sørge for at de begreber vi bruger, er holdbare. Vi har valgt tre af de fem videntyper som Aristoteles har beskæftiget sig med – de to andre er ikke relevante i denne sammenhæng - og selv om viden måtte være det evigt foranderlige, så vil disse overordnede begreber stadigt være dækkende for viden. Vi har ikke forsøgt at gøre viden til en statisk størrelse, men vi har forsøgt at vælge nogle begreber til at tale om viden der er nogenlunde faste, nemlig Aristoteles’ tre begreber: Phronesis, Epistemé og Techné.

Det er ikke noget problem at dele information; det modtager man i sin mailbox, eller man henter det på Intranettet. Men hvordan deler man viden som er noget dybere end information?

Jacob: Godt spørgsmål. Der er helt klart forskel på data, information og viden. Sådan som vi arbejder med videnbegrebet, så bliver information først til viden når informationen lagrer sig i en kontekst der er specifik for netop din kontekst. Videndeling kræver at man skaber nogle sammenhænge hvor mennesker ønsker at dele viden. Man kan ikke bare lægge noter ud på Intranettet. Man kan tilskynde til at folk taler sammen i frokostpausen, i chat-rooms, på gangene, eller man kan arrangere foreninger eller storytelling-seminarer. Men de holdninger som man udveksler her, bliver først til viden for den enkelte når det har bundfældet sig.

Men det tager jo tid at mødes og tale sammen. Det tager tid at lære.

Jacob: Det gør det, og man må investere den tid det tager. Læring koster simpelthen. Det er en afvejning mellem kort- og langsigtet tænkning. Virksomheder der ikke investerer i organisatorisk læring, eksisterer ikke om ti år.

Hvis jeg har forstået jer ret, så er det en forudsætning for innovation at der konstant flyder viden rundt i virksomheden. Men risikerer man ikke at virksomhedens viden flyder ud af virksomheden? Skal videnflowet ikke både faciliteres og begrænses?

Lina: Vi mener at virksomheden i det lange perspektiv vil vinde ved at dele sin viden med både kunder og konkurrenter - undtaget patenter, selvfølgelig. Begrundelsen er at der ikke er nogen innovation hvis man ikke får ny viden og nye inputs udefra.

Men hvordan tjener man penge på at få og give viden videre?

Lina: Det gør man ved at indlejre sin specifikke viden i det produkt som man sælger.

Hvad så hvis virksomhedens produkt ikke er et håndgribeligt produkt, men en immateriel service. Hvis virksomheden lever af at sælge viden?

Lina: Så bliver det jo så meget vigtigere at få opbygget en konkurrencedygtig videnpakke.

Risikerer man ikke at virksomhederne kun tager og ikke giver? Risikerer man ikke at sælge sine forretnings-aktiver?

Jacob: Jo, og det er en helt klassisk situation. Men innovation kan nu engang ikke ske hvis virksomheden lukker sine skodder til omverdenen. Man skal inddrage kunder og samarbejdspartnere, og hvis man gør det, vil man kunne måle videndelingen i kroner og ører, for så begynder projekt-opgaverne at komme til virksomheden.


Dilemmaet står altså mellem om virksomhederne vil videndele og innovere eller om de vil lave forretning på den gamle måde hvor man kun giver sit produkt videre mod betaling. Om den enkelte virksomhed tør tage det store skridt fra den industrielle økonomi til vidensøkonomien afhænger i høj grad af om det vil lykkes at vise - i både teori og praksis - hvordan videndeling hænger sammen med profitskabelse. Desuden kan man spørge sig selv om mere og mere viden nødvendigvis fører til større vækst og værdi; man kan spørge sig selv om al viden er lige meget værd, og om man ikke kan sortere i viden. Disse spørgsmål må den fremtidige forskning svare på.

Lina og Jacob praktiserer hvad de prædiker, så her kan du frit downloade deres speciale om videnstrømme.

Mail til Lina Gandløse og Jacob Gammelgaard på lina@itu.dk og jacobg@itu.dk