Perlerækken af studieværter fra Deadline-redaktionen har gennem hele programmets levetid styret med sand dødsforagt mod "journalistikkens sorte kontinent". Sådan som den nyligt afdøde amerikanske kommunikationsforsker James Carey navngav tidligere tiders mest forkætrede sted i medielandskabet. Gennem sit virke som professor ved verdens måske mest prestigefulde journalist-uddannelse på Columbia University, havde han hæftet sig ved journalisters frygt for at fokusere på det besværlige "hvorfor"-spørgsmål, når de mødte nye hændelser, handlinger og holdninger.



Det skorter ellers ikke på hv-spørgsmål i hverken amerikansk eller dansk journalistik. Journaliststuderende på begge sider af Atlanten er - ligesom kommunikationsstuderende - blevet flasket op med den konstante og ofte kontante påmindelse om, at deres arbejde skal besvare spørgsmål som, "hvad", "hvor", "hvem", "hvornår" og "hvordan". Men "hvorfor" en nyhed bliver til og hvilke ting, der gemmer sig bag den, har i verdens redaktionslokaler været regnet for farligt land, fordi det forudsætter indsigt, udsyn og samtidig rummer faren for holdningsladede tilkendegivelser.

Connie og Franks modige rejse ind i et mørkt land
Denne farlige rejse ind i journalistikkens mørke land tilbagelagde flere af de første Deadline-værter, såsom Connie Hedegaard og Frank Esmann, med et mod, der kastede både ærefrygt og et trofast tv-publikum af sig. Og resultatet har været 12 års nyhedsproduktion med lige dele fascinerende og fængende indføring i, hvad der foregår i livets store maskinrum. Men nu er de pionertropper fra Deadline-redaktionen, der turede rundt i medielandskabets øde områder, blevet rendt over ende.

Nye teknologier har givet journalister ubegrænset redaktionel plads på nettet, og i en dansk sammenhæng har ikke mindst etableringen af TV2 News perfektioneret studieproduktionernes ulidelige lethed. Resultatet har været fremvæksten af læssevis af velformulerede meningsmaskiner og mere eller mindre kompetent kommentatorer, som hver evig eneste dag hælder brændstof på, hvad der i sandhed er blevet altfortærende mediemaskiner. Sag for sag skal gennem systemet og undervejs vendes og vinkles i alle tænkelige og utænkelige retninger.

Det er på den baggrund, at et af landets stærkeste mediebrands, Deadline, er blevet relanceret i denne uge, hvor programmet samtidig fejrer sin 12 års fødselsdag den 5. oktober. En relancering, som blev fulgt på vej med historisk selvindsigt fra DR2's regerende overhoved: "Deadline var en normbrydende nyskabelse, da programmet blev sat i verden den 5. februar 1998. I dag - et par dage inden Deadline fylder 12 - er målet, at Deadline igen skal sætte nye journalistiske standarder," konstaterede DR2's kanal-chef, Arne Notkin, i et pressebrief, der fulgte nylanceringen.

DR-historiens mest musestille studiepublikum
Relanceringen af Deadline startede mandag i denne uge, og allerede fra den første spæde opblænding blev den scenografiske nytænkning bragt i forgrunden i kameraernes søgefelter. Forrest i billedrammen sad ubevægelige silhuetter, der allerede nu efter et par dages besøg i studie 14 har vist sig at være villige til at tage kampen op om at blive DR-historiens mest musestille studie­publikum. Men der også nyt at beskue for de kritikere, der har hæftet sig ved, at de største omstillinger i tidens deadline-produktioner har været antallet af kanter på studiets centrale bord.


De ikoniske flerkantede borde er helt forsvundet fra Deadline. I 22.30 udgaven er et hvidt, rundt bord blevet introduceret. 17-udgaven er nu helt uden bord.

For med de nye vinde, der blæser omkring et af DR-verdenens stærkeste brands, er det trekantede bord, der i Deadlines levetide er blevet til både fire- og flerkantede borde, nu sendt på depotet. Ja, i det nye studie er bordet faktisk helt forsvundet fra 17-udsendelsens centrale samtale-areal, hvor et veldesignet sofa-arrangement har overtaget pladsen. Og selvom en stor del af 22.30-udsendelsen fortsat udspiller sig om et bord, så har bordpladen nu fået slebet alle kanter af.

Men selvom gæsterne er forment adgang til vand og muligheden for at banke i bordet under 17-udsendelsen, og 22.30-udsendelsen umiddelbart mangler kant(er), så er skarpheden ikke forsvundet. For på trods af det nye studie, musiksignaturen, skrifttyperne, de overdimensionerede fladskærme og de mange andre visuelle forandringer, så har gæste-listen i både 17.00- og 22.30-programmet glimret med det vanlige korps af kilder fra rækken af folkevalgte, forskere og frække kulturpersonligheder. Og programmet har tillige fastholdt det meta-fokus, som selv på nyhedssvage dage kan kaste et aha eller to af sig. De første dage har ikke fokus således været på, hvorfor svine­influenzaen blev til en medie-epidemi, hvorfor politikere fører symbolpolitik og hvilke interesser, der gemmer sig bag Forsvarsministeriets mulige nyhedslæk om udsendelsen af jægersoldater.

Sådanne klassiske Deadline-spørgsmål har fået pulsen ned hos denne bekymrende skribent, der er flasket op - og blevet puttet i seng i årevis - med et verdensbillede, der er faldet på plads takket været kyndige kilder og kompetente studieværter uden frygt for den skæve indfaldsvinkel. Bedømt efter de første ganske spæde stræk af den journalistiske jomfrurejse, som redaktionen har begivet sig ud på i denne uge, synes forandringerne i Deadline-familien af redaktionelle ledere, medarbejdere og make-up'ede frontfolk da også umiddelbart at være mere for øjet end øret.

Lukker man øjnene - og det viser forskning, at forbavsende mange mennesker gør, når de ser fjernsyn, især omkring det tidspunkt hvor 22.30-programmets nye signatur-jingle lyder - så kan det umiddelbart være vanskeligt at skelne det gamle Deadline fra det nye. Der synes at være et skarpere journalistisk fokus på udvalgte sager og en opprioritering af nye stofområder som sundhed, men for alle os videns-junkies, der har behov for at få et bagtæppe hængt op for at give et flimrende nyhedsbillede ordentlig perspektiv, er meget ved det gamle.

Den journalistiske jomfrurejses endemål
Relanceringen af Deadline-formaterne er langt fra tilendebragt, og den resterende uges journalistiske jomfrurejse i DR Byens studie 14 rummer flere selverklærede nyskabelser. Nyskabelser, der ikke kun handler om det rent visuelle.

Eftermiddagsholdet boltrer sig mellem tre hovedområder: politik, kultur og sundhed. Og for programmets aftenvagter, der fortsat tæller Adam Holm, Nynne Bjerre (og barselsvikaren Brügger), Nikolaj Sommer og den nylige 25-års jubilar i DR, Kurt Strand, skal fremtidens fokus være på analyser debat og kritik af beslutninger og beslutningstagere inden for politik og økonomi.

Det er et fokus, der ifølge redaktionen selv især skal turneres omkring fire elementer. Mandagens faste tiltag bliver "Deadline undersøger", hvor redaktionen borer i væsentlige emner. Onsdag huserer "Talknuserne", hvor førende økonomer skal knuser ugens nøgletal. Dertil kommer landets gode medie- og kommunikationsfolk til at trække besøgene på landets beværtninger et par timer, hvis det står til konceptmagerne på DR2. For her vil "Propagandisterne" afdække den kommunikation, som virksomheder, organisationer, partier og interesse­grupper søger at påvirke os med. Endelig bliver hviledagen afsat til "Ugens værste", hvor skandaler fra ind- og udland bliver dissekeret af eksperter og meningsdannere.

Det lyder alt sammen bekendt, og hvordan et skarpere fokus på beslutninger, beslutningstagere - og den politik, der i hænderne og hovederne på repræsentanter for journalistik og politik jo efterhånden favner hele den nære hverdag og den fjerne verden - adskiller sig fra tidligere tiders Deadline-udsendelser, fortjener et velgennemtænkt svar fra de redaktionelle ledere. Et svar, som endnu er givet i overbevisende form på dette tidspunkt, hvor denne signatur selv har deadline for egen Deadline-anmeldelse.

Umiddelbart synes det nydesignede Deadline-univers mest markante nyskabelse derfor at være et tiltag, der møder seerne senere denne onsdag. Her får ganske almindelige danskere nemlig lejlighed til at blade sig i 17-programmet via deres hjemme-opkoblinger eller udvalgte biblioteker. Et tiltag, der falder fint sammen med denne uges ansættelse af DR's nye mediedirektør, Mikael Kamber, der kommer fra en stilling ved Jydske Vestkysten. Her har han sat nye standarder for inddragelse af borgere i journalistikken og ofte ladet dem selv producere journalistikken.

Om den folkeliggørelse af Deadline-universet, som følger med det musestille studiepublikum og nye web-castede borgerkilder, også på intelligent vis kan blive en gevinst i et program til et snævert, forvænt seersegment, bliver spændende at følge. Men allerede nu står det klart, at ansvaret for succesen - eller det modsatte - for det nydesignede Deadline-univers i sidste ende er lagt i hænderne og hovederne på dansk tv-journalistiks måske mest mangesidige og komplette hold af studieværter. For det er gennem deres fortsatte udforskning af journalistikkens mørke kontinent, at nyheder bliver til aha'heder, og at Deadline-universet skal vise sin uomgængelighed.