Spradebasserne spolerer alt

De underspillede er undervurderet. Beskedenhed er bedre end sit rygte. Ny amerikansk bog råber op og taler de oversetes sag. De introverte er blevet overdøvet og overset længe nok. Nu er det nok. Nu skal sandheden frem om distanceblænderiet. De udadvendt maser sig frem i rampelyset og på direktionsgangen. De stråler, de fylder, de kommunikerer, de scorer kassen, men det er snyd: De er ringere end deres rygte. Nu er det tid til revanche. Nu skal fakta, fejlbedømmelserne og fornedrelsen frem. Nu har de underspillede, undersolgte undermålere fået deres egen bog og bibel: Quiet: The Power of Introverts in a World That Can’t Stop Talking af Susan Cain. Thi de der snakker meget, ved lidt, mens de der snakker lidt, ved meget.
 
Forfatteren er selvproklameret introvert. Hun har modigt gjort noget så ekstrovert som at skrive en bog og tale de stilles sag. Det er næppe en overraskelse at de oversete er oversete – at de stille ikke larmer op. Det overraskende er at en forfatter langt om længe tager dem i forsvar, nu de tydeligvis selv har svært ved at få det sagt og få sagt fra. Nu taler tavsheden og det tavse flertal, og det er der kommet en interessant bog ud af.
 
Her på TED taler bogens forfatter, Susan Cain, de introvertes sag
 
Bogens tema er klassisk i klassisk forstand. Helt tilbage til den antikke filosof Theofrast har mennesket inddelt mennesker i temperamenter og typer. Efter grækerne kom skolastikerne og Kierkegaards moralske, religiøse typer. Med moderniteten kom de jungianske arketyper og freudianske personlighedstyper eller -forstyrrelser, for senere at blive afløst af sociologiens klassebegreb hos Marx, Weber, Simmel og Bourdieu. I dag er arketyperne og klasserne blevet til marketing-segmenter og HR-profiler, men med samme diskussion om menneskets sjæl set igennem forskellige teori- og samfundsopfattelser
 
Cain og Abel – udadvendt og indadvendt
Susan Cain diskuterer ikke idehistorien og typologien, men griber ahistorisk tilbage til en klassisk og populær jungiansk teori om at nogle er udadvendte og andre er indadvendte. Disse kategorier betragter hun som absolutte, og hun oplever introverte mennesker og ekstroverte mennesker som i et tydeligt modsætningsforhold. Ligesom i historien om Cain og Abel har den ene vundet over den anden, med katastrofale konsekvenser for menneskeheden.
 
 
Ssh..! Stille nu. Lad eftertanken stå. Lad tavsheden tale
 
Samfundet og kapitalismen er tydeligvis ramt af en ekstrovert bias og ideal, hvor alle som fører sig frem på svagt grundlag, alt andet lige har en fordel. Grundene er mange – fra hjernens opbygning til eksplosionen af sociale medier og kapitalismens iværksætterideologi. Og tidens fokus på åbne kontorer og fælles brainstorming har kun gjort ondt værre. Vi har en socialiserende og kommunikerende organisationskultur som giver plads til dem der kan snakke og larme op, og det er på bekostning af de mere neddæmpede typer.
 
Bogen er et slet skjult angreb på den dominerende, karismatiske alfa-han, en type som i disse tider har medvind, bl.a. efter Steve Jobs succes. Derfor er det netop også Steve Jobs' mere underspillede partner, Steve Wozniak, som bogen ganske alternativt fremhæver som det egentlige introverte talent bag Apple. Karisma og sælgertalent er intet. Sandt talent kommer indefra og gør ikke et stort nummer ud af sig selv, lyder analysen af Apples succes.
 
 
Vendt mod den amerikanske stor-skryder
Bogens store styrke er at den sætter ord på hvilke personlighedstræk vi idealiserer, og hvilke konsekvenser det har for samfund og mennesker. Analysen af finanskrisens grådighed kædes illustrativt sammen med samfundets farlige belønning af ekstrovert risikokultur og duperende personligheder.
 
Bogen er ærkeamerikansk i sit scenevalg og sigte. Derfor er den også en ideologikritik af den amerikanske go-getter-mentalitet og overfladiske tvangssocialisering med alle og enhver. Det er godt set fra forfatterens side og en god hjælp til alle som er ved at brække sig over sværmen af selvgjorte selvglade. Forfatteren har som modbillede samlet alle de fine ting, kvinder og kvaliteter som undertrykkes og undervurderes i det amerikanske konkurrencesamfund, for at forsvare dem som det introverte alternativ.
 
Begrebsmæssigt bliver det en smule rodet, fordi en masse løst beslægtede og relaterede begreber blandes sammen eller sættes i tvivlsomme årsagsrelationer. Beskedenhed er jo ikke det samme som stilhed, og ekstrovert ikke det samme som bralrende. Forfatteren redder dog roderiet i kraft af gode anekdoter der taler til læserens indre mentale billede af en højtråbende spradebasse og dennes generte, usikre, sympatiske modbillede.
 
Tilbage står en ikke helt logisk, men velskrevet og dejlig diskret anmodning om lidt ro og eftertanke. At bogen så – temmelig amerikansk – afsluttes med en større guide til "sådan overlever du som introvert", er en beklagelig skønhedsfejl. Den kunne vi som europæiske læsere godt have undværet. Og den rejser spørgsmålet om hvor meget forfatteren egentlig kan rykke ved det amerikanske samfunds self made-værdier når de reproduceres i bogen som vil gøre op med dem. 
 
Tidens oversharing- og lifestreaming-mani
Bogens indlysende pointe og præmis er at der er forskellige mennesketyper og personlighedstræk med forskellige kvaliteter. Ingen er bedre end andre, og alle er lige, som allerede grækerne havde set. Det er vigtigt, og det er sandt. Samtidig er det en tiltrængt mavepuster til tidens oversharing- og lifestreaming-mani i de sociale medier.
 
Bogen sætter samtidig ord på hvorfor og hvordan frembusende og dominerende mennesker æder dit liv og din livsglæde. Den giver en tiltrængt teori til at forstå hvorfor den inkompetente spradebasse af en kollega pludselig er blevet din nye chef.
 
Svagheden er den noget forsimplede jungianske modsætning i begrebsparret introvert versus ekstrovert. Det virker overbevisende i starten, men rejser for mange spørgsmål jo mere man som læser får blik for problematikken og begrebernes begrænsninger. Eksempelvis er analysen af gruppearbejde og brainstorming som udelukkende en konflikt mellem de to personlighedstyper mildest talt forsimplet. Her er en langt mere kompliceret kognitiv og socialpsykologisk dynamik på spil. Desværre.  
 
Bogens morale er at det er helt i orden at du er stille. Helt stille. Tilslut dig i al diskretion den stille revolution, før spradebasserne også spolerer det.
 
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job