De Radikales nye imagekampagne
Fixer-kampagnen fejler

Skrevet af
Det handler om magtfuldkommenhed, ikke vægelsind. De Radikales nye image-kampagne udstiller på selvudleverende vis, at de gamle socialliberale måske lytter, men slet ikke har forstået den udbredte kritik af partitoppens arrogance.
 
 
Nul komma nul. Sloganet er i sig selv så gabende tomt, at den nye tegnsætning er det absolut eneste opsigtsvækkende: ”Det handler om mennesker, ikke vælgere”. Det Radikale Venstre har – angiveligt for at signalere en blødere profil med den nye partileder Morten Østergaard – erstattet det karakteristiske punktum med et halvhjertet komma i den nye image-kampagne. Med sit sort-hvide udtryk falder outdoor-plakaterne i ét med gadebilledets novembergrå busskure. Tilfældige ansigter kigger væk, mens økonomi- og indenrigsministeren selv sidder på en barstol nede i hjørnet i Wall Street fixer-positur.
 
 
Selv om personerne fremstår mere spraglede og energiske end deltagerne på det klassiske landsmøde i Nyborg, er der ikke meget ’heroine chic’ over kampagnen. Kun bevidstløshed. De Radikales nye komma-koma signalerer alt andet end trip-hop’eren Trickys gamle 90’er-hit 'Karmacoma, jamaica aroma'.
 
 
 
Som kontrast til den underspillede og grammatisk finurlige kampagne op til sidste folketingsvalg, hvor De Radikale fik skabt deres helt eget udtryk med slogans som for eksempel. ”Vi samarbejder. Med dem der vil”, virker det nye slogan som en ufrivillig parodi på klassikere som Bill Clintons "Putting People First" (1992) og Socialdemokraterne og Poul Nyrup Rasmussens "Sæt mennesker først" (2001).
 
Kontrasten til den underspillede og grammatisk finurlige kampagne op til sidste folketingsvalg er tydelig.
 
Budskabet om at vise menneskelighed er så kemisk renset for politisk substans, at det reelt signalerer det stik modsatte: De Radikale kommunikerer, at de på den ene side udmærket ved, at partiet i stigende grad opfattes som umenneskeligt og teknokratisk, men at de på den anden side ikke har tænkt sig at gøre noget ved det, kun undskylde sig med slidte nødråb. I bedste fald er kampagnen blot kedelig.
 
 
Kopi af kopi af kopi
Den klassiske negationstest kan sjældent bruges på politiske kampagner. For selvfølgelig er det omvendte udsagn – ”Det handler om vælgere, ikke mennesker” – helt absurd som en appel til alle de vælgere, som sjovt nok også er mennesker. Rent sprogligt er det nye radikale slogan rent nonsens. Men politiske slogans skal måles på en anden skala end andre sætninger, ganske enkelt fordi stort set alle moderne catch-all-partier i dag gør sig store krumspring for ikke at skræmme potentielle vælgere væk med skarpe udsagn. De Radikale skiller sig derfor ikke – længere – ud fra mængden med deres tomme tegn.
 

 
Tidligere har Det Radikale Venstre dog turdet træde frem og stå ved deres egen politik, for eksempel i 2001, hvor valgsloganet ”Vi tænker på andre end dig” skilte sig ud som det mest provokerende, ikke mindst i kontrast til Venstres kopi af den britiske New Labour-leder Tony Blairs ”It’s Time for a Change” (1997), eller ”Tid til forandring”, som det hed på foghsk. Dog var det radikale slogan i 2001 også en kopi – af Socialdemokratiets kampagne fra 1993: "Til alle der kan tænke på andre end sig selv". Bemærk fraværet af kommaer.
 

 
Det interessante ved politiske kampagneslogans er snarere, hvad de er en reaktion på, måske ligefrem en flugt fra? Og her springer det i øjnene, at Det Radikale Venstre føler behov for at distancere sig fra den opfattelse, de åbenbart selv har, af andres opfattelse af partiets tiltagende de-humanisme og ligegyldighed over for sociale konsekvenser af SR-regeringens reformamok.
 
Kampagnen er planlagt, så den nu begynder med image-delen, og i begyndelsen af det nye år kobles så en politik-del på, hvor kommaet og de sidste to ord skæres fra: ”, ikke vælgere”. Det handler kun om mennesker. Partileder Morten Østergaard forsøger at forklare kampagnen med, at de hårde midler i SR-regeringens reformer har skygget for de bløde målsætninger. De kortsigtede konsekvenser har stået vejen for udsigten til de langsigtede gevinster.
Her op til jul skal det derfor handle om barmhjertighed, næstekærlighed og hattedame-humanisme: ”Det er reformerne og en stærk økonomi, der giver os et råderum, der nu gør det muligt at investere milliarder af kroner i konkrete forbedringer og muligheder i livet for titusindvis af danskere, der hører til blandt samfundets allermest udsatte,” lyder det fra Østergaard. Og hermed lægger han sig næppe ud med nogen andre politikere.
 
 
Partiet for den nye elite
Et underliggende og mere kompliceret budskab i kampagnen er, at Det Radikale Venstre ikke er et interesseparti og således ikke varetager særlige befolkningsgruppers sociale, økonomiske og kulturelle interesser. Nej, de radikale gør kun, hvad der er bedst for nationen.
 
Problemet for Morten Østergaard & co. er blot, at udsagnet fremstår næsten satirisk. For hvis der er ét parti, hvis vælgergruppe i dag kan defineres entydigt socio-økonomisk, så er det netop Det Radikale Venstre. Og analysen kommer vel at mærke ikke udefra. Tværtimod har blandt andet partiets tidligere landsformand, sognepræst Asger Baunsbak-Jensen, været ude og revse den nye overklasse-attitude:
 
”Det er de højtuddannede og velfungerende byfolk, der har taget styringen i partiet. Derfor kan de svage slet ikke genkende sig selv i Det Radikale Venstre, og det ser jeg som en katastrofe. Det er simpelthen frygteligt, at radikale er blevet et rent akademikerparti,” udtalte partiets samvittighed i et interview, hvor han også betegnede de radikale politikere som en del af en ”ny McKinsey-elite”.
 
Forfatterjournalisten Erik Valeur, hvis oldefar var med til at stifte Det Radikale Venstre, har fremført en mindst lige så bidende kritik. Han skrev i et dramatisk debatindlæg, at det eneste, der ”i dag holder hans parti i live, er en flad og ufølsom finanstænkning – og ikke spor andet”.
 
Med tanke på vreden i eget bagland og den faldende opbakning i meningsmålingerne kan kampagnen være tænkt til indvortes brug. Dét er i hvert fald den eneste – og dermed bedste – forklaring på det svage udtryk udadtil. Formuleret i kryptisk kodesprog er budskabet, hverken mere eller mindre, at De Radikale har skiftet punktummet ud med et komma. Reklamemændene må have ligget i koma.
 
 

Relaterede artikler

Hvad med Vestager i virkeligheden? - Jens Thomsens “Kommissærens første 100 dage” om Margrethe Vestagers start som EU-kommissær er udkommet. Jens Thomsen har...
Reformliderlige speltmødre - Det Radikale Venstre er kommet med en ny kampagne. Den ligger lidt op ad Politikens "feministisk bøsseævl"-kampagne fra ...
Små ords store magt - Sproget kan få afgørende betydning, når der skal fældes dom i en retssag. Det fortæller sprogforskeren Sune Sønderberg M...

Giv din stemme

22 stemmer
3,5/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Netværk

Kommunikatører

Gruppen er udsolgt - venteliste

Se alle Læs mere

Få nyhedsbrev

Job

Kommunikationsrådgiver

Frist: 26. november

Kommunikationsstudent

Frist: 26. november

Praktikant

Frist: 10. december
Se alle job Indryk job

Tilmeld nyhedsbrev

Få alt, hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.