De otte originale organisationslege
Det er legende let at lege godt. Man skal bare vide, hvilke lege man skal lege hvor, hvornår og hvordan. Vi har samlet de otte obligatoriske organisationslege og giver dig her en guide til genial udvikling og morskab i et.
af Brian Due
Der findes mange forskellige slags lege til brug i mange forskellige slags situationer. Professor på CBS Niels Åkerstrøm Andersen har i en ny bog optegnet seks forskellige kategorier af lege. Læs et interview med professoren her. De lege, der bliver præsenteret nu, kan i forhold til Åkerstrøm Andersens model betegnes som isbryderlege, teambuildingslege og forandringsledelses-lege. På de tre kategorier præsenteres otte lege. Hvilket selvfølgelig er meget få ud af det kæmpe arsenal, der findes. Men det er jo langtfra alt, der er lige godt. Har du flere forslag til gode lege, så kommenter endelig på artiklen.
TO GODE ISBRYDERLEGE
Med isbryderlege menes lege, der bruges, når nye folk mødes, og en anspændt stemning skal løsnes op. Man har brug for at få brudt den distancerende hårde is, der er imellem de fremmede mennesker. Derfor laver man små lege, der får folk til at grine og mødes i tættere relationer.
Jens Hansens bondegård
Jens Hansens bondegård er en leg, der er beregnet til en gruppe deltagere, som kender hinanden lidt, men hvor der alligevel er noget gensidig usikkerhed. Denne leg går ud på, at deltagerne skal bruge dyrelyde til at genkende hinanden. En af deltagerne melder sig frivilligt til at være bondemanden. Resten af deltagerne er gårdens dyr. Bondemanden får bind for øjnene og snurres rundt. Omkring ham står resten af deltagerne. Bondemanden skal så kalde dyrene til sig ved f.eks. at sige ”ko”. Den pågældende deltager skal så give sig til kende ved at sige ”muuh”. Bondemandens opgave er derefter at genkende deltagerne på deres lyde. Bliver man som deltager gættet, er det ens tur til at blive bondemand. Når alle har prøvet at være bondemand, er spillet slut.
Hvor mange kan være med? 4-8.
Hvad skal man bruge? Et tørklæde som bind for øjnene.
Hvad får man ud det? Man gør sig selv lidt til grin og får skabt en løsere stemning. Man får brudt med selvhøjtidelighed. Alle er i samme uvante situation. Gruppen kender hinanden i forvejen, men i det øjeblik, de enkelte deltagere skal lave deres stemmer om, finder man ud af, hvor godt man faktisk kender hinanden. Kolleger, der til dagligt er formelle, står nu pludseligt og brøler som en ko. Hvad der faktisk gør legen svær. For selvom man kender hinanden, kender man ikke hinanden som bondegårdsdyr. Og derfor er legen på samme tid med til at bryde isen og skabe nye perspektiver på, hvem de enkelte gruppemedlemmer også er.
To sandheder og en løgn
To sandheder og en løgn er en klassisk isbryderleg. Som navnet indikerer, går den ud på, at hver person fortæller to sandheder og en løgn om sig selv. Den leg er god at bruge i situationer, hvor folk ikke kender hinanden. Gruppen kan fx sidde henkastet i bløde sækkestole og så ellers lade historierne få frit løb. Legen går nemlig ud på, at de andre skal finde ud af, hvad der er løgn/sandhed. Som spilstyrer skal man fortælle deltagerne, at de skal tænke på to sandheder og en løgn. På skift fortæller hver person så sine tre sætninger. Gruppen diskuterer derpå i fællesskab, hvilket statement der er en løgn. Legen afsluttes. når alle i gruppen har fortalt
Hvor mange kan være med? En mellemstor gruppe, 4-10.
Hvad skal man bruge? Et åbent fortællersind.
Hvad får man ud af det? Legen giver deltagerne en enestående mulighed for at lære hinanden at kende. Dels ved at hver enkelt deltager fortæller noget vigtigt om sig selv. Altså selve den historie, han fortæller. Samtidig med at monologen også fortæller en sidehistorie om, hvem man er. Nemlig via den måde, man fortæller om sig selv på. De vendinger, gestikulationer og artikulationer, man bruger. Og endelig ved at gruppen i fællesskab skal lægge sig fast på, hvad der er løgn og sandhed. Man vil da i åben dialog ræsonnere over, hvad der virker plausibelt ud fra den perception, det enkelte gruppemedlem har fået af medlemmet ud fra hans eller hendes talen. Man har et fælles projekt og giver sine opfattelser til kende på et område, der er ufarligt og sjovt.
TRE GODE TEAMBUILDINGLEGE
Næsten alle arbejder fra tid til anden i projekter; grupper; teams; udvalg; delinger osv. Når et team skal bygges, gælder det om at få forskellige mennesker til at arbejde godt sammen. En af metoderne er her at bruge forskellige lege, hvis formål er skabe kendskab og sammenhold i gruppen.
Kopier klodserne
En leg, der indeholder konkurrenceelementer og som tillader eksperimentering med teamets dynamik. Som spilleder skal man her starte med at bygge en genstand ud af fx legoklodser. Genstanden skal så gemmes lidt væk. Gruppen af legedeltagere skal deles op i to grupper. Hver gruppe får uddelt en bunke legoklodser. De skal have nok rigtige klodser til, at de er i stand til at efterligne den model, spillederen har bygget. De to grupper skal sidde i lige lang afstand fra legoskulpturen og således, at de ikke tydeligt kan se hinanden. Legen går nu ud på, at grupperne skal kopiere den originale skulptur hurtigst muligt. På skift må en ny person fra hver gruppe løbe hen til originalen og kigge på den i 10 sek. Derefter skal han løbe tilbage og instruere de andre i, hvordan den skal bygges. Han må ikke selv bygge, kun instruere. Den gruppe, der først får lavet en præcis kopi af originalen, har vundet.
Hvor mange kan være med? Fx otte-fire på hvert hold. Flere hold er også muligt.
Hvad skal man bruge? En bunke legoklodser. Bord og stole, man kan sidde ved. Et ur til at tage tid.
Hvad får man ud af det? Bagefter kan man snakke om, hvad det var, der gjorde, at man var god/dårlig til legen. Samtidig lægger legen op til snak om, hvad god instruktion er, og hvilke kompetencer den enkelte besidder. Den ene er måske bedst til at se hele konstruktionen for sig; den anden er bedst til at huske farverne og den tredje bedst til at huske de små detaljer. I og med at hver enkelt skal løbe hen og kigge og tilbage for at instruere, bliver det også klart for enhver, hvem der er god til den type opgaver. Hvem der er den mest pædagogiske instruktor. Gruppen lærer samtidig at arbejde sammen, da de i fællesskab skal bygge konstruktionen.
Lad leret leve
Legedeltagerne bliver delt op i to eller flere grupper. Hver gruppe får udleveret en klump ler. Gruppen skal sidde i en cirkel, så de let kan sende lerklumpen videre. Legen går nu ud på, at gruppen skal lave et bestemt objekt. Spillederen kan fx sige: ”lav en dreng der står med en hund”, eller ”lav et busstoppested.” Derpå tæller lederen ned, og tidtagningen begynder. Den første person i gruppen begynder at forme leret. Efter 20 sek. fløjter spillederen, og lerklumpen skal sendes videre i gruppen. Mens leret formes og sendes rundt, vil man samtidig skulle blive enig om, hvad det er for en historie man vil fortælle om sin konstruktion. Efter et stykke tid, fx 5 minutter (tidspunktet er ukendt af deltagerne), siger spillederen stop, og den, der sidder med leret i hånden, skal nu forklare, hvad det er, de har lavet; hvad det er for en historie, de har valgt. Er der flere grupper, der konkurrerer med hinanden, kan man afslutningsvis stemme om, hvilken konstruktion der er bedst.
Hvor mange kan være med? I hver gruppe kan der være mellem 3-8.
Hvad skal man bruge? Ler. Masser af ler. Og gode ideer til hvad man skal lave. Plus en fløjte.
Hvad får man ud af det? Man opøver færdigheder i, i et impulsivt fællesskab, at finde på gode historier. Man kan snakke om, hvad der er svært/let. Ville det fx være lettere at lave genstanden, hvis man var alene? Hvorfor/hvorfor ikke? På samme måde: Letter det ens arbejde at være i team? Eller gør det ikke? Her vil det nok vise sig, at der er forskellige svar. Den ene synes, det giver noget spændende dynamik og nogle interessante nuancer at arbejde sammen. Mens den anden vil mene, samarbejdet sløver processen, og produktet bliver for ufokuseret. Snakke omkring skabelsen af ler-genstanden vil således kunne mobilisere nogle interessante perspektiver på hverdagens teamarbejde. Særlig fordi ens rolle i teamet vil blive italesat.
Margretheskållegen
En leg, der også er kendt fra selskabslivet. Er sjov og kræver godt samarbejde. Der skal være minimum to hold med mindst to personer på hver. Alle får så udleveret 3-5 lapper papir, hvor de skal skrive navnene på kendte personer. Det kan både være fiktive og virkelige personer. Her kan man vælge at gøre det mere fagligt. Man kan fx skive Luhmann (tysk teoretiker), Anne Marie Skov (kommunikationschef i Mærsk) eller Helge Sander (videnskabsminister). Alle sedlerne lægges i en margretheskål, heraf navnet, og første runde begynder. Legen går nu ud på, at en fra det ene hold tager en seddel. Han skal så forklare, hvem personen er uden at nævne hans eller hendes havn. De andre fra hans hold skal gætte, hvem der er tale om. Holdet har 30 sekunder til at gætte, og hvis man kan nå det, må man gerne trække flere sedler. Når tiden er gået, er det næste holds tur. Runde 1 slutter, når der ikke er flere sedler i skålen. Hvert hold tæller, hvor mange sedler de fik, og putter dem derefter tilbage i skålen. I runde 2 bliver det sværere. Her må man kun sige ét ord for at få sit hold til at gætte personen på sedlen. Runde 3 er endnu sværere. Når man trækker en seddel, må man kun mime for at få de andre til at gætte. Legen slutter efter 3. runde, og holdene tæller sammen, hvor mange sedler de har fået i hver runde. Der er et point for hver seddel.
Hvor mange kan være med? Der skal være to grupper. I hver gruppe kan der være mellem 3-6 deltagere.
Hvad skal man bruge? En stor margretheskål. Papir og skriveredskaber. Et ur til at tage tid med.
Hvad får man ud af det? En gruppe vil typisk være et team, og dette team får således mulighed for at lære hinanden at kende på en ny måde. Til hverdagen skal der løses opgaver, og der bliver måske ikke grinet så meget. Med denne leg er der grine-garanti. Hvad der er af stor værdi for teamet. Samtidig med at der bliver grinet, træner gruppens medlemmer også den kreative tænkning i fællesskab. Det gælder om hurtigt at finde ud af, hvad der er den genkendelige essens af den person, der skal gættes. Denne kreative øvelse kan overføres til hverdagens arbejde, hvor det ofte også gælder om at skære hurtigt og præcist ind til benet.
TRE GODE FORANDRINGSLEDELSES-LEGE
Efter teamet har fungeret godt et stykke tid, gælder det om at få skabt ny forandring. Ofte går det nemlig sådan, at teamets medlemmer sander til i faste rutiner og stereotype billeder af hinanden. Hvad der betyder, at gruppen ikke arbejder optimalt. Det er måske tid til nye medlemmer i gruppen, eller at gruppens medlemmer får øjnene op for nye sider hos hinanden. Det er tid til forandring. Og forandringsledelses-lege kan her gøre arbejdet.
Klippe og klistre
I denne leg får hver deltager udleveret det samme billede med besked om at klippe det i stykker. Et stykke pap og en limstift bliver udleveret, og det gælder nu for deltagerne om, at de skal lave et ny billede. En collage bestående af de udklippede dele. Det skal være et nyt billede, der ikke må ligne det originale. Hver enkelt deltager skal dernæst fremvise sit nye billede til gruppen og forklare, hvad tankerne med billedet er.
Hvor mange kan være med? En mellemstor gruppe.
Hvad skal man bruge? Mange eksemplarer af det samme billede. Sakse, pap og limstifter.
Hvad får man ud af det? Legen skal opmuntre deltagerne til at bevæge sig fleksibelt mellem paradigmer. Det diskuteres i fællesskab, hvad man følte ved at forvandle et billede til et andet, og om det var svært at løsrive sig fra originalen. Sluttelig diskuteres mere generelt, hvad det indebærer at forkaste et paradigme og tilpasse eller skabe sig et nyt. Deltagerne inviteres så til at tænke over, om de skal klippe deres egen karriere eller rolle sammen på en anden måde. Således giver legen altså mulighed for refleksion over ens rolle i teamet; om man skal omgruppere sig eller finde nye græsgange
Rollemodellens råd
Rollemodellens råd er en leg, der går ud på at forestille sig, hvad ens rollemodel ville gøre i en given situation. Udgangspunktet er deltagernes personlige rollemodeller for ledelse hentet på arbejdet, i familien, i sportens verden eller et helt fjerde sted. Deltagerne vælger en rollemodel og nedskriver navnet på denne. Det kunne fx være Jack Welch, Michael Laudrup eller Sokrates. De bedes derefter at gå ind i den rolle, de mener, kendetegner deres rollemodel, og ud fra denne give råd til en forestillet ung leder. Deltagerne bytter derefter rollemodel-kort og skal nu spille en af de andres rollemodeller. Legen udvikles trin for trin ved at gøre resultatet af det forudgående trin til genstand for leg og refleksion. Først vælges rollemodellerne, så gives der råd, så bytter man roller, så sammenligner man råd etc.
Hvor mange kan være med? 4-6.
Hvad skal man bruge? Papir at skrive på. Gode ideer.
Hvad får man ud af det? Mulighed for at afprøve forskellige råd og perspektiver. Man lærer at sætte perspektiv på den måde, man træffer beslutninger. ”Tvinges” man til at vælge rollemodeller, viser det sig også ud fra ens valg, hvilken stil man egentlig har. Den enkelte finder således ud af, at han måske er for blød eller hård i sine daglige beslutninger. Samtidig med at man i fællesskab får opbygget en pulje af forskellige refleksioner over perspektiverne og de råd, som følger dem.
Diversitetsbingo
Diversitetsbingo går ud på, at man i fællesskab laver en bingoplade. Det kan man gøre ved, at hver person skal skrive tre ting ned om sig selv på en lap papir. Ting, der viser bredden og dybden i ens person; ting, som kollegerne ikke umiddelbart ved om en. Derefter skal spillederen samle alle sedlerne og derudfra lave en bingoplade. Se nogle eksempler på plader her:
Nu skal deltagerne så gå omkring blandt hinanden. De skal gå hen til en kollega, og her må de kun stille ét spørgsmål ud fra bingopladen. Fx: ”er det dig, der kan køre på ethjulet cykel?”. Svarer personen ja, må man sætte personens navn i bingopladens felt, og kan derefter fortsætte sin gang rundt i rummet. Den person, der først får sat navne på alle bingopladens felter, råber bingo og har vundet.
Hvor mange kan være med? 8-20.
Hvad skal man bruge? Papir at skrive på. Noget at skrive med. En computer at skrive ind på. En printer, der kan printe bingopladerne.
Hvad får man ud af det? Legen går ud på at få nedbrudt stereotyper på arbejdspladsen. Det handler om at forstå den mangfoldighed, der eksisterer i gruppen. Den ene medarbejder, der måske altid opfattes som tør og kedelig, viser sig i sin fritid at være en stor bjergbestiger, der har været på toppen af Kilimanjaro og Mont Blanc. Det er en positiv leg, der viser mange nuancer og kvaliteter ved hvert enkelt menneske og således åbner op for et mere harmonisk menneskesyn. Skal bruges i situationer, hvor man i forvejen er kolleger og har et vist kendskab til hinanden. Det gælder jo om at vinde og dermed være den, der er bedst til at kende bredden og dybden af sine kolleger.
De otte originale organisationslege
Det var et kort bud på otte originale organisationslege. Otte ud af et kæmpe lege-ocean. Så hvis du som læser har et godt forslag, så byd endelig ind. For det er legende let at lege godt. Man skal bare vide, hvilke lege man skal lege hvor, hvornår og hvordan.
Her er nogle forslag til videre læsning:
