Annie Elmegaard
Kenneth Øhrberg
Magnus J
Malene Philippa Laursen
Anne Marie Due de Fønss
Freya Anduin
Boris Gullev
Alexander Petersen
Jes Michael Dam
Allan Due Jepsen
Marie Thyssen
Henrik Andersen
Mette Kristensen
Nethe Nielsen
Kim Johannesen
Troels Tornøe
Filip Lauritzen
Michael Brinch
Mads Nielsen
Natasha Thomsen
Vanessa Højgaard Bang
Maj Jensen Christensen
Anne Cathrine Wolsgaard Iversen
Anne-Mette Johnsen
Christel Søgaard Kirkeby
Klaus Knakkergaard
Styrk dine kompetencer
torsdag d. 12. april 2007
2 914
Du har mulighed for at skrive en kommentar til din anbefaling, dette er valgfrit.
Gem Annuller

Gem som link

Anbefalinger (0)

Ingen anbefalinger

De mærkeligste direktørtaler på YouTube

Esben  Norrbom

Esben Norrbom

Kommunikationsrådgiver, Operate

Operate

Mange direktører holder kedelige taler. Nogle få direktører holder mærkelige direktørtaler. Kommunikationsforum har her samlet et udvalg af de mærkeligste direktørtaler på YouTube. Til skræk og advarsel.

Steve Ballmer, CEO Microsoft

I love this company!

Den vel nok mest entusiastiske og mest mærkelige entre til en talerstol nogensinde. En ubetinget klassiker blandt mærkelige taler. Microsoft direktøren leverede sin berømte entre – også kendt som The Monkey Boy Dance - til en medarbejderkonference i Microsoft i 2001. Ballmer elsker Microsoft. Vi elsker Ballmers Monkey Boy Dance. Se selv hvorfor her.

http://youtube.com/watch?v=EcngwQ9FvKU

 

 

Steve Jobs, Co-founder og CEO Apple

Jobs versus IBM

I denne berømte Jobs tale får konkurrenten IBM en ordentlig bredside for ikke at være lige så modig og nytænkende som Apple. Talen efterfølges af den berømte reklame for Apples 1984 model, Apple Macintosh, hvor en sporty kvinde springer ud som Macintosh-bruger. Think different talen over dem alle. Mærkeligt, men mærkeligt på den fede think different måde.

http://youtube.com/watch?v=Q2EjNc54y8c

 

 

Dr. Vijay Chandru, Chairman & CEO, Strand Life Sciences

Anti-corporate

En mærkelig uformel tale, hvor medicinalfirmaet Strands Life Sciences direktør holder en tale siddende afslappet ved et skrivebord i et kontor, der minder mere om de ydmyge lokaler hos en forsikringsagent end et kontor på direktørgangen. Med en klassisk corporate kaffekop ved sin side holder Dr. Vijay Chandru en tale, som kan roses for sin afslappethed, men som samtidig er så monoton og umotiverende, at medarbejderne i Strand Life Science må være glade for deres arbejde, at de ikke behøver taler, som begejstrer. Mærkeligt på en indisk måde.

http://youtube.com/watch?v=QdCobGqu_UQ

 

 

Family Guy creator Seth MacFarlane visits Harvard

Idealisme a la Harvard

I sin tale til de studerende på Harvard University ironiserer skaberen af kultserien Family Guy, Seth MacFarlane, over livet under og efter studierne. I talens afslutning skyder han med skarpt mod de studerendes idealisme: ”Still have your ideals, do you? Gonna use that big brain of yours to make a difference? Gonna make the world a better place? Be an agent for change? Volunteer? Gonna get a job in the public sector? Sacrifice the big bucks ’cause that doesn’t matter to you? Maybe spend a few years in the Peace Corps? Save the whales, maybe? Maybe join the environmental affairs council? Recycle? … no, you’re going to sell out.” Sandt, men mærkeligt at sige til de unge idealister.

http://youtube.com/watch?v=aJSmANHxY0Q

 

 

Roger Ailes, Chairman Fox News Channel

Watch Fox News

I en takketale ved dette års Radio and TV-News Directors Foundation Awards åbner den kontroversielle direktør for Fox News, Roger Ailes, for sarkasmen mod demokrater og deres ligesindede. Han giver den på alle tangenter i sin ironisering over den globale opvarmning og Hillary Clinton, og han hetzer Frankrigs manglende talent som krigsførende nation. ”I think we need to go really slow on this global warming thing…” udtaler Roger Ailes. Mærkeligt, nu hvor jordkloden er ved at smelte som en soft ice.

http://youtube.com/watch?v=Hko3wOnQd8Y

 

 

Sewells Chairman William Holden

En brite med følelser

Britisk følelseskontrol og selvbeherskelse bliver tilsidesat for at motivere medarbejderne i denne tale fra teknologifirmaet Sewells direktør William Holden. Hvorvidt følelserne løber af med William Holden, kan diskuteres, men det er tydeligt, at direktøren vover pelsen og kaster sig ud i en noget uengelsk ukuelighed. Mærkeligt.

http://youtube.com/watch?v=AcQ59-jprlM

 

 

Richard Branson, Chairman Virgin

Verdens rigeste miljøaktivist

Den karismatiske ejer af Virgin, Richard Branson, er som alle andre milliardærer begyndt at tage verdens problemer alvorligt. Richard Branson er som alle andre imod den globale opvarmning. I sin tale bidrager Richard Branson med 3 mia. dollars til miljøfonden Clinton Global Initiative. Duksedreng og overhovedet ikke mærkeligt.

http://www.youtube.com/watch?v=GPhY0rJJcDo&mode=related&search=

 

 

Rick Wagoner, Chairman General Motors.

Olie og vand

Direktøren for General Motors, Rick Wagoner, fik sin tale ved L.A. Auto Show, 2006 afbrudt af en rasende miljøaktivist. Miljøaktivisten kræver, at direktøren underskriver en kontrakt om at genoptage produktionen af miljøvenlige elbiler. Talen bliver afbrudt af optrinnet, og efterfølgende gør en anden af bilindustriens spidser, Don Fuller, sit til at udstille aktivisten som værende helt ude i hampen med sit krav. Mærkeligt optrin.

http://news.windingroad.com/auto-news/protester-storms-wagoner-speech-at-la-auto-show/

 

 

Skip Bowman - Nuclear Energy Institute (NEI) President og CEO

Atomkraft, ja tak!

En alternativ løsning på verden energiproblemer er atomkraft. Det mener Nuclear Energy Institute. Bag dem står naturligvis atomkraftindustrien i USA, og som repræsentant for dem står Skip Bowman på scenen med sit Atomkraft, ja tak budskab. Sort PR og ond atomlobbyisme, når det er værst. Ikke så mærkeligt, at atomkraft har så dårligt et image med den slags PR repræsentanter.

http://video.google.com/videoplay?docid=1915993097983093448


Følg Kforum

Login med facebook

Folk, der anbefaler 'De mærkeligste direktørtaler på YouTube'

Der er ingen, der har anbefalet 'De mærkeligste direktørtaler på YouTube' endnu. Vær den første!

Du har mulighed for at skrive en kommentar til din anbefaling, dette er valgfrit.
Gem Annuller

Kommentarer (2)

God tone i debatten

Hjælp os med at sikre en sober debat. Hold dig til saglige argumenter og understøt formålet med Kforum, som er at dele viden og erfaringer om kommunikation.

Læs Kforums takt og tone for god debatkultur her

Af: Marie I. / mandag 16. april 2007

Jeg vil også gerne anbefale Steve Ballmer og "developers-developers-developers" peptalken... og den søde lille musikvideo bygget på denne og hans I love this Company... Og jeg spørger mig selv - er min ordførende direktør lidt for ydmyg?
Anders Bach Waagstein

Af: Anders Bach Waagstein / mandag 16. april 2007

Jeg mener helt klart der mangler en væsentlig person i ovenstående kongerække - Dick Hardt. Altså når nu der snakkes om mærkelig på den fede måde, så er det her noget af det mest tjekkede jeg nogensínde har set.

Tjek hans tale om Identity 2.0 her: www.youtube.com/watch?v=RrpajcAgR1E
Hvis du vil deltage i debatten skal du have en profil. Du kan oprette en profil på kforum her. Det tager få minutter.
Login med facebook