Jesper Laugesen
martin liechti
Challenge Copenhagen
Mathilde Kofod
Anders Bisgaard Nielsen
Niels Thimmer
Peter Ludvigsen
Kristoffer Frey
Thilde Kielsgaard Kristensen
Andreas Mikkelsen
Mette Tolling
Else Dokkedal
Jakob Banghøj Nielsen
Christoph Houman Ellersgaard
Anna Bülow
Niels Høgstrup
Sonia Scheel
Anders Witzel
Louise-Marie Törnqvist
Kristina Kvist Mikkelsen
Niels Bjerrum
Dorthe Larsen
Rasmus Jensen
Rikke Reinhard Christiansen
Kristoffer Raun Thomsen
Charlotte Hvam
Styrk dine kompetencer
torsdag d. 16. september 2010
8 5 5646
Du har mulighed for at skrive en kommentar til din anbefaling, dette er valgfrit.
Gem Annuller

Gem som link

Anbefalinger (8)

TONNY WENDEL
Kathrine Bisgaard Vase
paul hertz
Henriette Lungholt
Jacob Gowland Jørgensen
Henrik Løvgret
Zoran Petrovic
Helene Hinz

Det skal du undgå når I laver en kommunikationsstrategi

De syv K-strategiske synder

Timme  Bisgaard Munk
Direktionen kræver det. Den skal være lang, og så skal den ligge på hjemmesiden, og der skal helst stå noget med værdier såsom åbenhed og synlighed. Og glem nu ikke den interne kommunikation eller politikerne. Sådan lyder den kortfattede ordre til mange kommunikationschefer, hvilket gør det til en næsten umulig opgave at skrive en god kommunikationsstrategi.

Artiklen er venligst udlånt af KOM magasinet fra udgave 47/april/2010

Ikke så mærkeligt at det tit går galt og alt for sjældent går rigtig godt når virksomheder skal skrive deres kommunikationsstrategi. Strategiskriveriet kører af sporet fordi ingen rigtig ved hvad der skal stå og ikke stå i strategien.

Det er en genre og tekst som stritter i alle retninger og vil alt for meget for alle og ingen. Den vil være en politik, en vision, en mission, en plan og en medieoversigt samme tid. Ofte er den splittet mellem blotte beskrivelser af hvad man gør, eller floromvundne lovprisninger af hvad man bør gøre.


Det kan gøres bedre. KOM-magasinet har samlet K-strategiens syv dødssynder og opskriften på at undgå dem. Til skræk og advarsel. Til inspiration og indsigt.

Den første synd
Hurra-ord og kommunikationsklicheer

K-strategien er her fyldt med tomme plusord eller eviggyldige sandheder ingen kan være uenige i. Det hele bliver ufattelig intetsigende, ubrugeligt og kedsommeligt. Strategien handler ofte mere om hvad alle bør gøre, end hvad man rent faktisk gør. Klassiske eksempler er formuleringer som "Vi vil være tæt på målgruppen", "Vi melder altid ud internt før eksternt", "Vi kommunikerer klart i kriser", eller "Vi vil være åbne og gå i dialog". Problemet bliver blot forstærket når kommunikationsstrategien er en forklædt kommunikationspolitik med en række almene principper for kommunikation, eller når den i virkeligheden er virksomhedens mission og vision.

Typiske eksempler:
En mellemstor kommune skriver i sin strategi at man er åben, selv om man sjældent kan få fat i den rigtige medarbejder.

Undgå det sådan:
Fjern de tomme plusord og kommunikationsklicheer. En god kommunikationsstrategi handler om fravalg af ord og handlinger. Du skal kun skrive noget i strategien som andre kan være uenige i, og det er altså ikke alverdens hurraord. Prøv at skrive "ikke" foran de ord du overvejer at smide ud. Lyder det for eksempel mærkeligt at virksomheden er IKKE-dialogisk, så skal "dialogisk" ud af strategien.


Den anden synd
Skolemesterstrategien
Her er kommunikationsstrategien forfaldet til udelukkende at være en taktisk og operationel kommunikationsplan eller en alt for overordnet kommunikationspolitik. Altså en kommunikationsmanual fra kommunikationsafdelingen til resten af virksomheden - ofte fyldt med skolemesteragtige regler og retningslinjer for hvordan hjemmesiden, designet eller teksten skal se ud. Meget handler om hvad man ikke må på et alt for lavpraktisk plan, og meget lidt handler om hvad man vil og kan på et mere abstrakt plan. Den er måske god til at styre og gennemsyre en virksomhed med en grafisk identitet eller sproglige udtryk til kundebrevene, men knap så god til strategisk positionering af virksomheden og dens kommunikation.

Typiske eksempler:
En kommunikationsstrategi som opstiller kommunikationspolitiske regler for størrelse på logo, for e-mail-signatur, for henvendelsesform i kundebreve og for svarfrister. Og ikke så meget mere.

Undgå det sådan:
Ophøj ikke simple regler og retningslinjer til en strategi. HR opfatter jo heller ikke personalehåndbogen som virksomhedens HR-strategi. Man skal se ud over regler og arbejdsgange og udstikke virksomhedens retning på et højere plan. Det handler om nøglebudskaber og en egentlig kommunikationsplatform eller -positionering.


Den tredje synd
Hverdagen med et fint ord
Her er der slet ikke tale om en strategi, men blot om generel beskrivelse af hvad I faktisk gør og producerer i kommunikationsafdelingen. Punktum slut. Så er "strategien" i virkeligheden en forklædt kommunikationsplan for årets aktiviteter og produkter brudt ned på web, presse, personaleblad og intranet. Det giver ikke meget strategisk retning, men blot et godt budgetoverblik og en klassisk køreplan. Ofte har opremsningen af kommunikationsafdelingens mange medier som eneste mål at få årets budget plus 10 procent igennem. Det er ikke godt nok.

Typiske eksempler:
En kommunikationsplan for en større virksomhed hvor afsnittene er bygget op omkring medier og produkter med korte tekster. Kort sagt en uinspirerende produktoversigt.
Du kan kende på formuleringer som: "Igen i år afholder vi årsdag for …" eller "Vores hjemmeside er en vigtig indgang for mange af vores målgrupper, derfor er forsat udvikling og vedligeholdelse vigtig …". Men hvorfor disse produkter produceres, fortaber sig.

Undgå det sådan:
Forstå at hvorfor og hvad du kommunikerer, er vigtigere end hvad du kommuniker igennem. The medium is not the message. Budskabet kommer før medierne. En plan er ikke en strategi.


Den fjerde synd
Follow the money too much
Dette er en synd man ofte ser i private virksomheder. En god kommunikationsstrategi er tilpasset og udtrykker forretningsstrategien som kommunikation. En dårlig kommunikationsstrategi er forretningsstrategien og intet andet - altså når det kammer over og man tror forretningsstrategien ukritisk kan rulles ud som intern kommunikation. Et typisk top-down-ledelsesperspektiv der overser at kommunikation i virksomheder er andet end aktionærernes interesser. Denne fejlslutning kan enten direkte komme til udtryk ved at omdrejningspunktet for kommunikationen bliver overskudsgraden, eller mere indirekte at kommunikationen bliver en forklædt marketingstrategi. Altså presse reduceret til produkt-pr. Ekstern kommunikation reduceret til investor relations. Intern kommunikation reduceret til udrulning af forretningsstrategien. Pengene, profitten og forretningen kommer her til at fylde det hele på bekostning af kommunikationsfagligheden.

Typiske eksempler:
En multinational medikovirksomhed som mener EBIDAT-marginen eller bruttoanvancen er nøglebudskabet. Det klassiske eksempel er at de så opkalder kommunikationsstrategien efter omsætningsmålet på 2 milliarder i 2010. Alt for meget forretning og alt for lidt kommunikation.

Undgå det sådan:
Tænk på hvad du kan bidrage med som hverken er kommunikeret forretningsstrategi eller simpel marketing. Din opgave med kommunikationsstrategien er at fungere som spejl og vindue mellem virksomheden og alle dens interessenter. Her er aktionærerne blot én blandt mange, og marketing er kun en lille del af virksomhedens samlede kommunikation og identitet.


Den femte synd
Én målgruppe fylder det hele
Denne synd ses i lige så mange varianter som der er målgrupper. Fælles er at en bestemt målgruppe overvurderes, og kommunikationsstrategien i virkeligheden kun er en strategi for hvordan man skal kommunikere og overbevise den. Alle andre er i virkeligheden glemt og gemt væk. Ofte vil strategien indeholde lidt om alle målgrupperne, men når alt kommer til alt, er det journalisterne, kunderne og politikerne som det hele handler om. I det offentlige er det ofte politikerne som fylder for meget, mens det hos ngo\\'er ofte er pressen og de frivillige som fylder mest. I fagforeningerne ses det ofte at medlemmerne bliver omdrejningspunktet for al kommunikation, selv om ikke-medlemmer eller tidligere medlemmer burde være mindst lige så interessant en målgruppe.

Et typisk eksempel:
En offentlig organisation hvor kommunikationsstrategien næsten kun handler om synlighed og dermed indirekte kun om pressekontakt.

Undgå det sådan:
Tjek efter om du giver plads til alle målgrupper og ikke fejlagtigt overvurderer betydning af nogle målgrupper på bekostning af andre.


Den sjette synd
Det hele og lidt til
Nogle kommunikationsstrategier er det hele og lidt til. Et stort masterdokument som vil alt for meget. Her er virksomhedens vision, mission, politik, strategi, branding og produkter skrevet sammen hulter til bulter. Resultatet er en skizofren tekst som skaber mere støj og forvirring fordi de enkelte elementer ofte direkte strider mod hinanden eller peger i alt for forskellig retning.

Et typisk eksempel:
En stor region eller fusioneret virksomhed som er blevet skabt af politiske eller økonomiske grunde, men ikke ved hvad den er eller skal blive. Samtidig skal alt tænkes på ny, og hvorfor ikke lige samle det i et samlet dokument. Dårlig ide.

Undgå det sådan:
Skeln skarpt mellem vision, mission, strategi og politik. Bland det ikke sammen i samme dokument.


Den syvende synd
Én kommunikationsdisciplin fylder for meget eller det hele
Står organisationen lige nu over for en central og aktuel udfordring som fusion, nedskæring eller ny forretningsmodel eller -produkter, kan det komme til at fylde for meget. Den skygger så at sige for de klassiske kommunikative opgaver og udfordringer som er mindst lige så vigtige. De er bare ikke så synlige som den aktuelle udfordring. Kommunikationsstrategien bliver derfor en forklædt kriseplan, forandringsplan eller produktlancering designet til en bestemt situation og til en særlig udfordring på en alt for kort bane. Det store billede og de daglige udfordringer på den lange bane går tabt.

Et typisk eksempel:
Den aktuelle kommunesammenlægning betød at alt for mange kommuners kommunikationsstrategier blev alt for meget fusion og forandringskommunikation. Glemt blev borgerne.

Undgå det sådan:
Tjek din strategi for om alle kommunikationsdisciplinerne er med og fylder det de skal. Mærk efter om den aktuelle udfordring skygger for noget vigtigere.

Følg Kforum

Login med facebook
Du har mulighed for at skrive en kommentar til din anbefaling, dette er valgfrit.
Gem Annuller

Kommentarer (5)

God tone i debatten

Hjælp os med at sikre en sober debat. Hold dig til saglige argumenter og understøt formålet med Kforum, som er at dele viden og erfaringer om kommunikation.

Læs Kforums takt og tone for god debatkultur her
Kasper Bergholt

Af: Kasper Bergholt / fredag 16. april 2010

Skarp opridsning. Og dette er ikke en kritik amademikerstyle kamoufleret som et spørgsmål, men oprigtigt ment: har Kforum en kommunikationsstrategi?
Rune Huvendick Jensen

Af: Rune Huvendick Jensen / mandag 19. april 2010

Glimrende artikel - kan vi få en opfølgning der handler om hvordan man får implementeret strategien efter den er lavet? Selv den bedste strategi ender vel nemt i skuffen, hvis der ikke er sat tid og midler af til at overbevise, vise, lokke, evt. bestikke kollegerne til at bruge den aktivt....
Kathrine Bisgaard Vase

Af: Kathrine Bisgaard Vase / mandag 19. april 2010

Tilslutter mig det rosende kor af denne glimrende artikel.
Netop udfordringerne i ikke at få blandet politik, strategi og plan sammen kan være store -ikke blot når man selv i en kommunikationsafdeling bidrager til at udfærdige strategien, men også når der skal forventningsafstemmes med ledelsen.
For når de efterspørger en kommunikationsstrategi, hvilket produkt har de så i virkeligheden i tankerne?
Tilslutter mig derudover interessen for implementeringen - for det er nok mange steder den allerstørste udfordring...

Af: Lotte Leth-Sørensen / mandag 19. april 2010

Tilslutter mig også, men ønsker at tilføje en ottende synd: Mange virksomheder gør også den fejl i kommunikationsstrategien at skrive: 'Vi ønsker at være synlige i medierne og være proaktive' uden at der er taget strategisk stilling til, hvorfor man vil det, hvad man vil opnå med det og hvilken rolle virksomheden ønsker at spille'. Dette ofte fordi, der stadig sidder topchefer som har den opfattelse, at de selv kan styre, hvad medierne skriver og måler kommunikationsarbejdet kvantitativt i forhold til antallet af skrevne pressemeddelelser i stedet for at vurdere det strategisk og kvalitativt i en seperat pressestrategi.
Jacob Gowland Jørgensen

Af: Jacob Gowland Jørgensen / tirsdag 20. april 2010

Der bliver uden tvivl syndet en del når det kommer til at skabe kommunikationspolitikker, -strategier eller hvad de nu kaldes rundt omkring, og det er vildt ærgeligt, når det nu er sådan et fantastisk værktøj!

Jeg hopper gerne med på opgøret med synd 1; hvis ikke vi selv som kommunikatører kan gøre det konkret og vedkommende så kan andre vel heller ikke. Det er nemt at blive blind for at man bruger store, frække ledelsesord, fordi vi selv hører dem ofte, men det gør dem jo ikke mere anvendelige til andre faggrupper. At køre banalitets-testen eller bullshit-prøven på sin tekst er vældig sundt af og til. Og nej, det er ikke en banalitet, at dømme efter de mange timers bullshit-bingo man ville kunne spille med bare et par strategier i hånden.

Synd 4 er for mig at se kun en synd nogle steder. For der er stadig mange der ikke får kommunikationsstrategien tæt nok på formålet med forretningen eller organisationen. For det er uden tvivl en værdig og relevant opgave at formidle forretningsstrategien - det er bare ikke den eneste, selvom et helt hold af direktører nok skal mene noget andet.

Hvorfor det ikke er det eneste? Bl.a. fordi man så typisk nedprioriterer det faktum, at organisationen er mere end dens næste forretningsmål - den er en (forhåbentlig) kontinuerlig institution, som rummer mennesker, historie og en endnu ukendt fremtid efter målene. Hvis forretningsmålene må skrottes fra den ene dag til den anden er der stadig en organisation, der producerer og kommunikerer.

Derudover kan man nemt komme til at nedtone hvad kommunikation egentlig kan gøre for organisationen. Prøv at læse denne sætning: "IT kan effektivisere og udvikle vores forretningsmodel", sagt af en IT-mand. Det er der næppe mange der ville sætte spørgsmålstegn ved. Men hvis det er: "Kommunikation kan effektivisere og udvikle vores forretningsmodel", og endda sagt af en kommunikatør, så må man da være en kommunikationsmand for at acceptere det - eller hvad? Der sidder kommunikatører rundt omkring, der ikke bare kan finde ud af at bruge kommunikation som taktisk værktøj, men som også bidrager til organisationens udvikling, til dens strategi og mål. Og som af og til får vist at kommunikation - helt uhørt - nogle gange kan have et formål i sig selv, og kan skabe ny forretning eller et nyt serviceniveau. At kommunikation og kommunikationskompetencer ganske enkelt kan være præmissen for forretningsudvikling.

Derudover er jeg helt enig i kommentarerne - forankring (før implementering) og bevidst og modig forandringskommunikation, hvor modtagerne er med og ikke bare bliver "de implementerede" er den største og vigtigste opgave. Men uden en ordentlig skrevet strategi er der ikke noget at forankre - virkeligheden i en organisation kan være hård for en dårlig strategi.

Så lad os vise hvad vi kan som kommunikatører, der ved hvordan en strategi skal skrues sammen, og som ved, at kommunikation primært ikke udgår fra kommunikationsafdelingen, men fra alle dele af organisationen. Det skal nok skabe lidt ekstra synlighed for kommunikationsarbejdet...

Hvis du vil deltage i debatten skal du have en profil. Du kan oprette en profil på kforum her. Det tager få minutter.
Login med facebook