De 7 gode nyheder
Nyhedskriterierne kan ikke stå alene. Der er nemlig også andre grunde til, at en historie bliver til en historie. Helt præcist er der 7. Det har en ny phd.-afhandling netop afdækket. Den peger blandt andet på, at en historie ofte kun bliver til noget, hvis journalisten selv er personligt interesseret i den. Han skal også helst føle, at han selv har fundet en ny historie, der får avisen til at differentiere sig. Og så skal historien også passe til de produktionsvilkår og de produktionskrav, journalisten arbejder med hver dag. Det er en af konklusionerne i den nye phd.
Nyhedskriteriernes utilstrækkelighed
Hvorfor bliver nogle hændelser til nyheder, mens andre ikke gør? For at besvare dette spørgsmål har jeg i forskningsprojektet studeret avisjournalisters helt konkrete hverdag. Mit fokus har været på, hvordan journalisterne hver dag vælger mellem en række ideer til potentielle nyhedshistorier – specielt på, hvilke historie-ideer de vælger fra, og på hvordan man begrunder disse fravalg. Begrebet ’historie-ide’ defineres her som en mere eller mindre præcist defineret ide om at skabe en nyhedshistorie ud fra en given hændelse, sag, emne, person eller andet.
Hovedkonklusionen i afhandlingen er, at nyhedskriterierne, der konsekvent i journalistiske lærebøger fremhæves som forklaringsmodel på praksis, ikke er i stand til at give en dækkende beskrivelse af, hvad der påvirker journalisters vurdering af konkrete historie-ideer. En historie-ide kan sagtens opfylde alle nyhedskriterierne, men samtidig ikke være i nærheden af at blive valgt af en journalist.
Ud fra studierne af praksis og en kategorisering og analyse af journalisternes begrundelser for, hvorfor historie-ideer blev fravalgt – fravalgsbegrundelserne – foreslår jeg, at man i stedet opererer med syv faktorer, som i et kompliceret samspil tilsammen har stor betydning for, hvordan journalister vurderer en helt konkret ide.
De syv faktorer er ikke noget, journalisten møjsommeligt vurderer hver enkelt historie-ide i forhold til – en efter en. Det ville i praksis tage al for lang tid og umuliggøre nyhedsproduktionen. Der er derimod tale om, at faktorerne er en del af den professionelle praktikers ekspertviden. Faktorerne sætter ord på den praktiske og ofte ikke-italesatte viden, journalister til daglig tager for givet. Derfor bruger jeg i princippet et 50 siders langt kapitel i afhandlingen på at beskrive det, journalisten som ekspert og professionel praktiker intuitivt overskuer i løbet af et splitsekund.
DE SYV FAKTORER
Faktor 1: Ide-igangsætter
For det første har det stor betydning for journalisternes vurdering af en konkret historie-ide, hvad de mener, har igangsat deres idegenereringsproces, og hvordan dette er sket. Altså om der er tale om en ide, journalisten føler, han selv eller andre på redaktionen har fundet på, eller om han mener, at der er tale om en ide, aktører uden for redaktionslokalerne forsøger at få ham til at skrive om. Jeg kalder disse to typer af ideer for hhv. internt og eksternt foranledigede historie-ideer.
Journalisterne vil helst skrive de internt foranledigede ideer, fordi de i nogle tilfælde bliver til avisens egne historier, solohistorierne. Her får man mulighed for at adskille sig fra andre journalister og andre medier, og journalisten får mulighed for at arbejde med sin egen ide. Derudover betyder det at arbejde på egne ideer, at journalisterne ikke føler, at de bliver påvirket til at skrive en bestemt historie.
De eksternt foranledigede ideer bliver derimod altid af journalisterne betragtet som udtryk for, at aktører uden for redaktionslokalerne søger at påvirke dem til at skrive bestemte historier, og derfor er journalisterne altid mere på vagt over for denne type af ideer. Man lægger stor vægt på at kunne gennemskue de interesser, der ligger bag en henvendelse udefra, og på ”ikke være i lommen på nogen”.
Der er således allerede i udgangspunktet, når journalisten får en given historie-ide, forskel på, hvordan denne ide vurderes.
Faktor 2: Hændelsen
Mange fravalgsbegrundelser er knyttet til den hændelse, en given historie-ide omhandler. Journalisternes vurdering af en given historie-ide afhænger således i høj grad af, hvordan de vurderer den hændelse, ideen omhandler. Hændelsen skal kunne kategoriseres som væsentlig. Og der skal være tale om noget, journalisten mener, er nyt – nyt både i betydningen ”det er netop sket” og nyt i forhold til, hvad der normalt sker, i forhold til, hvad man vil forvente, vil ske – og nyt i forhold til, hvad medierne allerede har fortalt. Derudover kan fravalg også finde sted, hvis selve sagen er svær at få overblik over for journalisten – eller hvis den ikke kan dokumenteres.
Faktor 3: Journalisten
Nogle fravalgsbegrundelser refererer først og fremmest til journalisten selv; til hvad der interesserer ham, til hvilke historie-ideer han ”tænder på” og til hans opfattelse af sin egen rolle som journalist.
Journalisterne prioriterer deres engagement og interesse i en given historie-ide højt. Begrundelserne er, at journalistens engagement er vigtigt for hans motivation og arbejdsglæde, at journalistens engagement og interesse i en given historie-ide betyder, at artiklerne bliver af en høj kvalitet. Og endelig forventer man, at det, der interesserer journalisten, også er det, der interesserer almindelige mennesker, og derfor er det i orden, at journalisten skriver om det, der interesserer ham.
Faktor 4: Avisen som organisation
Her er fravalgsbegrundelserne primært knyttet til forhold, der vedrører avisen som organisation. Det drejer sig bl.a. om, hvordan avisen helt konkret har organiseret arbejdet fx med faste stofområder.
Til- og fravalget af en konkret historie-ide afhænger også af produktionsvilkår og produktionskrav – bl.a. af hvad det er muligt at få plads til inden for et relativt fast avisformat, af hvad man kan nå at udrette med det antal journalister, man har til rådighed – og af hvad det er muligt at nå inden den faste deadline.
Den gode historie-ide er altså ikke bare en ide, journalisten selv får (faktor 1), en ide, der handler om noget væsentligt og noget nyt (faktor 2), og som samtidig interesserer journalisten (faktor 3). Det er også den historie-ide, som passer til de produktionsvilkår og de produktionskrav, journalisten arbejder med hver dag.
Faktor 5: Andre medier
Journalisterne vil helst være først med det nyeste og skrive historier, som ikke er identiske med andre mediers historier. Det er et vigtigt mål både for journalisterne og for avisen som organisation at differentiere sig fra andre journalister og andre medier. Idealet er solohistorien.
I hvor høj grad en historie-ide kan opfylde kravet om at sætte journalisterne og avisen i stand til at differentiere sig fra andre, influerer derfor også på journalisternes vurdering af den konkrete historie-ide.
Faktor 6: Læserne
Journalisterne har flere forskellige mål i forhold til læserne. For det første ønsker man at fortælle dem om det, man mener, er ”de vigtigste ting i samfundet”. Derudover skal journalisterne også helst være overbevist om, at det, historie-ideen handler om, vil interessere læserne – og have betydning for og vedrøre flest mulig af dem. Ydermere ønsker journalisterne at skrive historier, som har en effekt – som kan mane til eftertanke hos læserne eller udfordre dem. Og i sidste ende ønsker man at skrive historier, som man forventer, betyder, at man fastholder læserne og måske tiltrækker nye. Journalisternes vurdering af, i hvor høj grad historie-ideerne kan opfylde, eller kan bringes til at opfylde, disse krav, påvirker også deres vurdering af historie-ideen
Faktor 7: Kilden
Nogle fravalg kan finde sted, hvis det ikke er muligt for journalisterne at finde kilder til en historie – og andre gange ønsker kilderne ikke at udtale sig. Nogle kilder er meget opsatte på at komme i avisen, og det kan også få journalisterne til at fravælge dem. De presser for meget på.
Derudover er det vigtigt for journalisterne, at de kan have tillid til kilderne, at disse er troværdige, og journalisterne lægger stor vægt på at kunne gennemskue, hvilke interesser kilderne har i, at en bestemt historie bliver skrevet i avisen.
Stor kompleksitet og relative fravalgsbegrundelser
To overordnede karakteristika gælder for faktorerne: For det første er de præget af en stor kompleksitet. Faktorerne er meget tæt forbundet og vævet ind i hinanden. Ganske som en edderkops spindelvæv. Hvis nogen rører ved spindelvævet, eller hvis noget ændrer sig et sted heri, kan det få konsekvenser for alle andre strenge i vævet; her for alle andre faktorer og for, hvordan de påvirker vurderingen af historie-ideen.
For det andet gælder det, man kan kalde fravalgsbegrundelsernes relative karakter.
Det betyder dels, at alle fravalgsbegrundelser ikke altid er relevante i forbindelse med alle historie-ideer, og dels at kravene til en historie-ide generelt højnes, jo flere ”gode” historie-ideer journalisten eller redaktionen kender til en given nyhedsdag. Eksempelvis skal en given historie-ide helst kategoriseres som væsentlig i sig selv, men også helst som væsentligere end de fleste andre historie-ideer på dagen, hvis den ikke skal fravælges. Man kan sige, at kravene til den enkelte historie-ide er ligefrem proportionale med antallet af, hvad man betegner som ”gode historier”.
Disse to karakteristika har som konsekvens, at det bliver umuligt at opsætte enkle og statiske regler og modeller for journalisters vurdering af historie-ideer.
Ekspliciteringen af de syv faktorer bliver en eksplicitering af dele af journalisternes ekspertviden omkring deres rutiniserede nyhedsvurdering. Det bliver en eksplicitering af store dele af deres ekspertviden om, hvad ”en god historie” består af, og hvilke krav den skal leve op til. Man kan ikke ud fra denne beskrivelse udfærdige en facitliste på, præcis hvad en god historie er, for svaret på det er nemlig: ”Det kommer an på …”.
Det kommer an på to helt fundamentale ting, som jeg ser det: Vurderingen af historie-ideer afhænger dels af, i hvor høj grad den enkelte ide opfylder de krav, der stilles til den via faktorerne, og hvordan sammensætningen af opfyldte krav er. Og dels afhænger det af, hvilke andre historie-ideer journalisterne kan vælge mellem denne dag – i hvor høj grad disse ideer lever op til kravene, som er beskrevet i faktorerne, og hvordan kombinationen af opfyldte krav er. Derfor bliver faktorerne kun pejlemærker.
Resultaternes anvendelighed
For journalisterne medfører denne beskrivelse af praksis og af deres praktiske viden, at de får et mere nuanceret blik på egen praksis – og mulighed for at diskutere og tage stilling til denne praksis. For professionelle kommunikationsmedarbejdere, som dagligt samarbejder med journalister, betyder ekspliciteringen, at man har mulighed for at optimere sin indsats, når man forsøger at levere historie-ideer til journalister – historie-ideer, man ønsker skal vælges til og ikke ende i journalistens skraldespand.
Afhandlingen opregner også seks typer af historie-ideer og viser, hvordan man kan hierarkisere disse ideer i forhold til, hvor attråværdige de er for journalisterne. Også denne inddeling er vigtig for komunikationsmedarbejderen at have in mente, hvis han vil kvalificere sin ide
Ph.d.-afhandlingen ”En nyhed er en nyhed. Et studium i journalistisk praksis og selvforståelse med fokus på fravalg”.
Hvorfor bliver nogle hændelser til nyheder, mens andre ikke gør? For at besvare dette spørgsmål har jeg i forskningsprojektet studeret avisjournalisters helt konkrete hverdag. Mit fokus har været på, hvordan journalisterne hver dag vælger mellem en række ideer til potentielle nyhedshistorier – specielt på, hvilke historie-ideer de vælger fra, og på hvordan man begrunder disse fravalg. Begrebet ’historie-ide’ defineres her som en mere eller mindre præcist defineret ide om at skabe en nyhedshistorie ud fra en given hændelse, sag, emne, person eller andet.
Hovedkonklusionen i afhandlingen er, at nyhedskriterierne, der konsekvent i journalistiske lærebøger fremhæves som forklaringsmodel på praksis, ikke er i stand til at give en dækkende beskrivelse af, hvad der påvirker journalisters vurdering af konkrete historie-ideer. En historie-ide kan sagtens opfylde alle nyhedskriterierne, men samtidig ikke være i nærheden af at blive valgt af en journalist.
Ud fra studierne af praksis og en kategorisering og analyse af journalisternes begrundelser for, hvorfor historie-ideer blev fravalgt – fravalgsbegrundelserne – foreslår jeg, at man i stedet opererer med syv faktorer, som i et kompliceret samspil tilsammen har stor betydning for, hvordan journalister vurderer en helt konkret ide.
De syv faktorer er ikke noget, journalisten møjsommeligt vurderer hver enkelt historie-ide i forhold til – en efter en. Det ville i praksis tage al for lang tid og umuliggøre nyhedsproduktionen. Der er derimod tale om, at faktorerne er en del af den professionelle praktikers ekspertviden. Faktorerne sætter ord på den praktiske og ofte ikke-italesatte viden, journalister til daglig tager for givet. Derfor bruger jeg i princippet et 50 siders langt kapitel i afhandlingen på at beskrive det, journalisten som ekspert og professionel praktiker intuitivt overskuer i løbet af et splitsekund.
DE SYV FAKTORER
Faktor 1: Ide-igangsætter
For det første har det stor betydning for journalisternes vurdering af en konkret historie-ide, hvad de mener, har igangsat deres idegenereringsproces, og hvordan dette er sket. Altså om der er tale om en ide, journalisten føler, han selv eller andre på redaktionen har fundet på, eller om han mener, at der er tale om en ide, aktører uden for redaktionslokalerne forsøger at få ham til at skrive om. Jeg kalder disse to typer af ideer for hhv. internt og eksternt foranledigede historie-ideer.
Journalisterne vil helst skrive de internt foranledigede ideer, fordi de i nogle tilfælde bliver til avisens egne historier, solohistorierne. Her får man mulighed for at adskille sig fra andre journalister og andre medier, og journalisten får mulighed for at arbejde med sin egen ide. Derudover betyder det at arbejde på egne ideer, at journalisterne ikke føler, at de bliver påvirket til at skrive en bestemt historie.
De eksternt foranledigede ideer bliver derimod altid af journalisterne betragtet som udtryk for, at aktører uden for redaktionslokalerne søger at påvirke dem til at skrive bestemte historier, og derfor er journalisterne altid mere på vagt over for denne type af ideer. Man lægger stor vægt på at kunne gennemskue de interesser, der ligger bag en henvendelse udefra, og på ”ikke være i lommen på nogen”.
Der er således allerede i udgangspunktet, når journalisten får en given historie-ide, forskel på, hvordan denne ide vurderes.
Faktor 2: Hændelsen
Mange fravalgsbegrundelser er knyttet til den hændelse, en given historie-ide omhandler. Journalisternes vurdering af en given historie-ide afhænger således i høj grad af, hvordan de vurderer den hændelse, ideen omhandler. Hændelsen skal kunne kategoriseres som væsentlig. Og der skal være tale om noget, journalisten mener, er nyt – nyt både i betydningen ”det er netop sket” og nyt i forhold til, hvad der normalt sker, i forhold til, hvad man vil forvente, vil ske – og nyt i forhold til, hvad medierne allerede har fortalt. Derudover kan fravalg også finde sted, hvis selve sagen er svær at få overblik over for journalisten – eller hvis den ikke kan dokumenteres.
Faktor 3: Journalisten
Nogle fravalgsbegrundelser refererer først og fremmest til journalisten selv; til hvad der interesserer ham, til hvilke historie-ideer han ”tænder på” og til hans opfattelse af sin egen rolle som journalist.
Journalisterne prioriterer deres engagement og interesse i en given historie-ide højt. Begrundelserne er, at journalistens engagement er vigtigt for hans motivation og arbejdsglæde, at journalistens engagement og interesse i en given historie-ide betyder, at artiklerne bliver af en høj kvalitet. Og endelig forventer man, at det, der interesserer journalisten, også er det, der interesserer almindelige mennesker, og derfor er det i orden, at journalisten skriver om det, der interesserer ham.
Faktor 4: Avisen som organisation
Her er fravalgsbegrundelserne primært knyttet til forhold, der vedrører avisen som organisation. Det drejer sig bl.a. om, hvordan avisen helt konkret har organiseret arbejdet fx med faste stofområder.
Til- og fravalget af en konkret historie-ide afhænger også af produktionsvilkår og produktionskrav – bl.a. af hvad det er muligt at få plads til inden for et relativt fast avisformat, af hvad man kan nå at udrette med det antal journalister, man har til rådighed – og af hvad det er muligt at nå inden den faste deadline.
Den gode historie-ide er altså ikke bare en ide, journalisten selv får (faktor 1), en ide, der handler om noget væsentligt og noget nyt (faktor 2), og som samtidig interesserer journalisten (faktor 3). Det er også den historie-ide, som passer til de produktionsvilkår og de produktionskrav, journalisten arbejder med hver dag.
Faktor 5: Andre medier
Journalisterne vil helst være først med det nyeste og skrive historier, som ikke er identiske med andre mediers historier. Det er et vigtigt mål både for journalisterne og for avisen som organisation at differentiere sig fra andre journalister og andre medier. Idealet er solohistorien.
I hvor høj grad en historie-ide kan opfylde kravet om at sætte journalisterne og avisen i stand til at differentiere sig fra andre, influerer derfor også på journalisternes vurdering af den konkrete historie-ide.
Faktor 6: Læserne
Journalisterne har flere forskellige mål i forhold til læserne. For det første ønsker man at fortælle dem om det, man mener, er ”de vigtigste ting i samfundet”. Derudover skal journalisterne også helst være overbevist om, at det, historie-ideen handler om, vil interessere læserne – og have betydning for og vedrøre flest mulig af dem. Ydermere ønsker journalisterne at skrive historier, som har en effekt – som kan mane til eftertanke hos læserne eller udfordre dem. Og i sidste ende ønsker man at skrive historier, som man forventer, betyder, at man fastholder læserne og måske tiltrækker nye. Journalisternes vurdering af, i hvor høj grad historie-ideerne kan opfylde, eller kan bringes til at opfylde, disse krav, påvirker også deres vurdering af historie-ideen
Faktor 7: Kilden
Nogle fravalg kan finde sted, hvis det ikke er muligt for journalisterne at finde kilder til en historie – og andre gange ønsker kilderne ikke at udtale sig. Nogle kilder er meget opsatte på at komme i avisen, og det kan også få journalisterne til at fravælge dem. De presser for meget på.
Derudover er det vigtigt for journalisterne, at de kan have tillid til kilderne, at disse er troværdige, og journalisterne lægger stor vægt på at kunne gennemskue, hvilke interesser kilderne har i, at en bestemt historie bliver skrevet i avisen.
Stor kompleksitet og relative fravalgsbegrundelser
To overordnede karakteristika gælder for faktorerne: For det første er de præget af en stor kompleksitet. Faktorerne er meget tæt forbundet og vævet ind i hinanden. Ganske som en edderkops spindelvæv. Hvis nogen rører ved spindelvævet, eller hvis noget ændrer sig et sted heri, kan det få konsekvenser for alle andre strenge i vævet; her for alle andre faktorer og for, hvordan de påvirker vurderingen af historie-ideen.
For det andet gælder det, man kan kalde fravalgsbegrundelsernes relative karakter.
Det betyder dels, at alle fravalgsbegrundelser ikke altid er relevante i forbindelse med alle historie-ideer, og dels at kravene til en historie-ide generelt højnes, jo flere ”gode” historie-ideer journalisten eller redaktionen kender til en given nyhedsdag. Eksempelvis skal en given historie-ide helst kategoriseres som væsentlig i sig selv, men også helst som væsentligere end de fleste andre historie-ideer på dagen, hvis den ikke skal fravælges. Man kan sige, at kravene til den enkelte historie-ide er ligefrem proportionale med antallet af, hvad man betegner som ”gode historier”.
Disse to karakteristika har som konsekvens, at det bliver umuligt at opsætte enkle og statiske regler og modeller for journalisters vurdering af historie-ideer.
Ekspliciteringen af de syv faktorer bliver en eksplicitering af dele af journalisternes ekspertviden omkring deres rutiniserede nyhedsvurdering. Det bliver en eksplicitering af store dele af deres ekspertviden om, hvad ”en god historie” består af, og hvilke krav den skal leve op til. Man kan ikke ud fra denne beskrivelse udfærdige en facitliste på, præcis hvad en god historie er, for svaret på det er nemlig: ”Det kommer an på …”.
Det kommer an på to helt fundamentale ting, som jeg ser det: Vurderingen af historie-ideer afhænger dels af, i hvor høj grad den enkelte ide opfylder de krav, der stilles til den via faktorerne, og hvordan sammensætningen af opfyldte krav er. Og dels afhænger det af, hvilke andre historie-ideer journalisterne kan vælge mellem denne dag – i hvor høj grad disse ideer lever op til kravene, som er beskrevet i faktorerne, og hvordan kombinationen af opfyldte krav er. Derfor bliver faktorerne kun pejlemærker.
Resultaternes anvendelighed
For journalisterne medfører denne beskrivelse af praksis og af deres praktiske viden, at de får et mere nuanceret blik på egen praksis – og mulighed for at diskutere og tage stilling til denne praksis. For professionelle kommunikationsmedarbejdere, som dagligt samarbejder med journalister, betyder ekspliciteringen, at man har mulighed for at optimere sin indsats, når man forsøger at levere historie-ideer til journalister – historie-ideer, man ønsker skal vælges til og ikke ende i journalistens skraldespand.
Afhandlingen opregner også seks typer af historie-ideer og viser, hvordan man kan hierarkisere disse ideer i forhold til, hvor attråværdige de er for journalisterne. Også denne inddeling er vigtig for komunikationsmedarbejderen at have in mente, hvis han vil kvalificere sin ide
Ph.d.-afhandlingen ”En nyhed er en nyhed. Et studium i journalistisk praksis og selvforståelse med fokus på fravalg”.
