De 10 største løgne om innovation

Rækken af halleluja-opskrifter på innovation er endeløs. Innovation kan og skal redde verden, virksomheden og dit job. Det kan det bare ikke, og de fleste såkaldte Innovationskonsulenter lyver, når de sælger trylleformlen for gode ideer. De bygger alt for ofte på falske præmisser og procesbeskrivelser. Her er samlet de 10 største løgne om innovation. Det er en god ide at kende dem, næsten gang du møder en innovationskonsulent med regnbuefarvet tænkehat, som sælger innovationsprocesser, facilitering, ledelse, koncepter og design i metermål. Fejlen er, at de ofte reducerer innovation til netop en ting, et trick eller teknik. Løgnens kerne er, at de sælger form frem for indhold, når indholdet frem for formen er innovationens sande væsen. Kforums ph.d.-stipendiat Brian Due, som forsker i innovation i mikroprocesser, samler her op på de værste løgne, der sælger som varmt brød i konsulentbranchen lige nu.

1. Innovation er ikke et resultat af teknikker
Der findes bunker af koncepter og kreative teknikker. Både konsulenter og medarbejdere kan have en fanatisk tro på, at hvis man blot anvender og applikerer de rigtige teknikker, opstår automatisk en overflod af ideer. Den kreative konsulent har enten opfundet sit eget trademark eller er discipel for et stort koncept som fx de Bonos regnbuefarvede tænkehatte, eller har påført sig den nyeste kognitive kappe, hvor det hele blot handler om at lære at bruge den højre hjernehalvdel. Hver for sig tror de, at den kreative værktøjskasse er nøglen til succes. Men det er løgn og teknikreduktionisme. Det hele kommer an på de mennesker, der bruger dem, og de strukturer de er en del af.

2. Innovation er ikke konsulentens fortjeneste

Kreativitet og innovation kan hurtigt blive noget mystisk noget, som man vist hellere må lade fagfolk om. Organisationer ved, at de har brug for nogle gode nye ideer, men ikke hvordan de får dem. Så de kontakter konsulenterne. Konsulenterne viser deres standardslides med teknikker og processer og andet buzz, og så går de igen. Hvis man tror, det kan flytte de store nødvendige forandringsprocesser, kan man godt tro om igen. Så er man havnet i konsulentreduktionisme. Reel innovation, der kan leves ud i praksis, skal komme fra medarbejdere, der kender kulturen indefra.

3. Innovation er ikke et resultat af gruppesammensætningen

Nogle mener, at hvis man blot sørger for at have en tilpas homogen gruppe, er alt godt. Konflikter og misforståelser skyldes uoverensstemmelse i normer, værdier, erfaringer, sprog, kultur, etc. Og konflikter skal for alt i verden undgås, da de skaber angst og utryghed. Hvis man derfor bare sammensætter en homogen gruppe, er alt godt. Andre mener omvendt, at hvis man blot sørger for, at gruppen er sammensat af tilpas divergente medarbejder, er man sikret en mangfoldighed af kompetencer og perspektiver. I spændingsfeltet mellem forskellighederne opstår de gode ideer. Nogle vælger her blot at se hen på fx Kelleys 10 personaer eller Belbins populære team-rolle-model, der omhyggeligt beskriver, hvilken sammensætning der er optimal. Om man vælger den homogene model, diversitetsmodellen eller kompetencemodellen er ligegyldigt. Tror man, at ideerne automatisk blot vælter frem, kan man godt tro om igen. For så er man havnet i sammensætningsreduktionisme. For det første er ethvert menneske meget mere end en teoretisk målbar kompetence, og for det andet kan organisationer sjældent vælge mellem en overflod af forskellige kompetente medarbejdere. Virkeligheden i de fleste organisationer er, at team-sammensætningen er defineret af tid og ressourcer. Man må så få det bedste ud af det, man har.

4. Innovation er ikke et resultat af gruppedynamik
Teams er geniale. Man sætter sig lige ned og brainer og laver lidt ping-pong, og vupti opstår der synergieffekt. Danske virksomheder er team-organiserede som aldrig før. De mødes konstant og ideudvikler på livet løs. Men når svaret er gruppen, hvad var så spørgsmålet? Grupper falder ofte i den fælde, man kalder social loafing, hvilket medfører tab af motivation. Teammedlemmer kører på frihjul, kæmper om positioner, taler i øst og vest og bliver lullet ind i illusionen om, at de faktisk er vældig produktive og kreative. Men det er løgn. Ofte er teams mere hygge-snakke-klubber end ide-fabrikker. Hvis spørgsmålet er bedre innovation, er svaret langt oftere at pege på det enkelte kreative, kompetente individ, i stedet for gruppen.

5. Innovation er ikke et resultat af omgivelser og materialer
Innovation-labs med post-it, legoklodser, Fatboys i hjørnet, bordfodbold og skrigende farver på væggen er formlen for succes. Argumentet er, at folk ikke er inspirerede af det almindelige mødelokale med dets kønsløse borde og stole, der står opstillet på den mest forudsigelige og kedelige måde. Hvis man blot fylder rummet med glade farver, legetøj, papir og tusch, og i øvrigt tvinger folk til at sidde på gulvet på puder, så vælter ideerne automatisk frem. Men det er løgn, og det er materialereduktionisme. Et spændende rum er selvfølgelig en god ide, men ideudvikling kræver langt mere end det.

6. Innovation er ikke for alle
Alle kan opfinde et genialt nyt produkt. Alle kan få gode ideer. Vi er alle lige, og har lige ret til at være med. Ingen skal holdes uden for en innovationsproces. Det er argumentet i den socialdemokratiske virksomhedskultur. Men det er løgn. Der er stor forskel på, hvor gode folk er til at få ideer. Og nogle medarbejdere vil decideret trække en proces ned i niveau. Problemet er, at udvikling af nye ideer kræver en konkret forankring i viden om materialers egenskaber. Innovation i jernindustrien kræver viden om jern. Innovation i kommunikationsbranchen kræver viden om kommunikationsteori. Osv. Der er forskel på medarbejdere. Forstår man ikke det, producerer man lighedsreduktionisme.

7. Innovation kan ikke bare tales frem
Man har jo oceaner af erfaringer og viden, og hvis man blot møder frem til et ideudviklingsmøde, skal man nok i fællesskab med sine kompetente team-kollegaer få talt ideerne frem. Ideer er blot sociale konstruktioner, der opstår i samtalen. Taler man længe nok og rigtigt nok, vokser de geniale ideer frem. Nej, det er dialogreduktionisme. Der er ingen smutvej til innovationens himmel. Innovation kræver langt mere end gode taleegenskaber. Det kræver seriøs forberedelse, indhentning af ny viden og erfaringer fra andre dele af branchen/verden. Ideudvikling kræver ressourcer.

8. Innovationen kan ikke processeres frem
Hvis bare folk følger en bestemt formalistisk proces, der bliver styret af en fabelagtig facilisator, bliver alt godt. Det er troen på, at hvis bare processen følger et bestemt spor og gennemløber nogle særlige mønstre, opstår de geniale ideer. En typisk simpelt gengivet procesmodel fortæller, at man først skal brainstorme frit. Derefter skal de bedste ideer samles sammen. Så skal de allerbedste videreudvikles og afprøves. Får man ikke de geniale ideer, skyldes det nok, at man ikke var tro mod processen. Men det er løgn og procesreduktionisme. Selv den bedste proces gør det ikke ud for geniale, forberedte medarbejdere.

9. Innovation kræver mere end succes i organisationen
Hvis man blot har et genialt produkt, går resten af sig selv. Markedet vidste slet ikke, at det manglede lige præcis jeres geniale produkt. Ens innovative løsninger er jo guds gave til markedet. Men det er løgn og organisationsreduktionisme. En succesfuld innovation kræver langt mere end et genialt produkt. Markedet i al dets abstrakthed skal være klar det til. Det kan selv den største interne innovationssucces ikke lave om på.

10. Innovation er ikke livsnødvendig

Man må være innovativ. Ingen moderne organisationer kan overleve i det lange løb, hvis de ikke er innovative. De må være "on the edge" og tænke "out of the box". Management-litteraturen flyder over med ivrige konsulenter, der proklamerer behovet for at være "first mover". Langt hovedparten af danske organisationer er dog langt bedre tjent med blot at gøre det, de gør, og gøre det godt. Meget tyder på, at det ikke gælder om at være først med en god ide, hvis man vil tjene penge, men om at være en hurtig nummer to. Strategien hedder Fast Second og har gennem historien vist sig at virke. Så tænk dig om en ekstra gang, før du kaster alt efter en innovationsstrategi med dertilhørende innovationsguruer og -teknikker.




Relaterede artikler

Tænk altid IKIWISI - nye trends i strategiforskningen når krisen kradser - Ved indgangen til det nye år er der i managementforskningen en udbredt opfattelse af, at de begreber og redskaber, der d...
Innovation: En tango mellem top- og bundlinie - Hvor mange topledere har truffet beslutning om virksomhedens innovationsstrategi? Hvor mange har også overvejet og beslu...
Image kan måles, vejes og sammenlignes - En række aviser og magasiner måler og vejer med mellerum danske virksomheder. Et eksempel er den årlige imageanalyse i B...
Fast Second - Det gælder ikke om at være først med en god ide, hvis man vil tjene penge, men om at være nummer to. Lær af andres fejl,...
Vidensdeling & social innovation - Ingen er længere i tvivl om, at vi lever i et videnssamfund. Derfor gælder det for alle organisationer om at give medarb...
Imitationskraften - I 1989 da friheden marcherede i Østberlins gader, og muren blev hakket i stykker af en jublende folkemængde, blev der et...
Viden skal on the record - I modsætning til budskabet i Timme Bisgaards artikel ”Off the record” (bragt i Kommunikationsforum den 1. november 2005)...
CustomerMade: Hvorfor og hvordan? - Forbrugerne har i dag langt større magt over virksomheder, end de havde for en årrække tilbage. Dette skyldes blandt and...
Hvor kreativ er en myre når det regner? - Hvad er hemmeligheden bag Wikipedia og Open Source-metoden? Det spørgsmål stiller alverdens forskere sig i disse år. Ny ...
THE EXPERIENCE ECONOMY WILL NOT BE CAPITALIST! - We are told that the experience economy is the next step in the development of capitalism. But a lot of factors make it ...
Idéfase + iværksættelsesfase + idræftsættelsesfase = innovation - Behov for oplevelser, unikke ydelser og nyskabelser på markedet peger på en ny rolle for kommunikation i moderne virksom...
Fra vugge til vugge - Forstil dig en verden uden bilkirkegårde og lossepladser. En verden af absolut og ekstrem genbrug. En verden, hvor et pr...
Ive the iMan - Han begyndte med at designe toiletter. Nu designer han alle Apples produkter. Navnet er Jonathan Ive. Han er nu det enes...
Inno-hva? - Innovation har været et af de seneste års buzzwords og bliver af mange anset som kilden til overlevelse i en omskiftelig...
Bedre brainstorming - Virksomheder er afhængige af medarbejderes gode ideer. Men den gode brainstorming er mange steder fraværende eller ineff...
Test: Er du den nye Steve Jobs? - Bag nye geniale opfindelser som for eksempel Apple-produkter, Google og Amazon står geniale opfindere som Steve Jobs, Se...
Brainstorming er spild af tid - Organisationer og teams vælger ukritisk brainstorming som en automatrefleks når nye ideer skal udvikles. Men problemerne...
Stealthstorm din næste ide - Du har fået en god ide. Nu gælder det om at få den ført ud i livet. Men du møder modstand alle steder. Og ideen bliver a...

Giv din stemme

8 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Kursus

Content marketing bootcamp

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Få nyhedsbrev

Job

Kommunikationsrådgiver

Frist: 26. november

Kommunikationsstudent

Frist: 26. november

Praktikant

Frist: 10. december
Se alle job Indryk job

Netværk

Webansvarlige

Kun få ledige pladser

Se alle Læs mere

Tilmeld nyhedsbrev

Få alt, hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.