DBU, elsk for fan jeres fans
I et marked, hvor sponsorerne ikke ligefrem hænger på træerne, må man strække sig langt for at tiltrække og pleje dem. Og DBU strækker sig. Alt for meget. Spillerne i A-landsholdstruppen er DBU’s mest værdifulde aktiv. Spillernes meninger har for DBU en stor kommerciel værdi – som man ved EM 2012 forsøger at malke. Det gjorde man også i 2010. Men i dag er det tydeligt for enhver, at DBU i jagten på sponsorpenge har bevæget sig helt over i den kommercielle grøft og dermed længere væk fra sine fans. DBU bør i stedet gøre som irerne.
af Christian J. Schultz
DBU har i årenes løb haft flere uheldige sager. En af grundene er, at DBU, som det superbrand det er i Danmark, må agere under andre spilleregler end de øvrige aktører i den kommercielle verden. DBU er folkeeje. Vi danskere føler, at vi har en andel i DBU og landsholdet, så når DBU kommunikerer, er det i alles interesse, og vi har alle ret til en holdning. Som udgangspunkt giver det et fantastisk afsæt for DBU’s kommunikation, fordi alle lytter og står klar med mikrofonerne. Men det gør også, at de kritiske debatter om DBU ofte når ekstreme højder, som sagernes natur egentlig ikke berettiger. Problemet for DBU er, at organisationen til tider ikke synes at tage højde for dette specielle forhold til omverdenen.
Samtidig har forholdet mellem DBU og store dele af den danske sportspresse længe været betændt. Hvad der er skyld i det betændte forhold, skal være usagt. Men siden 2-3-sejren i Portugal, hvor landsholdet efterfølgende boykottede pressen, har forholdet været anspændt og med skepsis og mistillid lurende under overfladen. Og når man hører retorikken fra DBU, virker det som om, at DBU lever efter ordsproget ”Den, der tager opvasken, er også den, der taber tallerknerne”.
Faren ved at være folkeeje
Desværre betyder dette betændte forhold, at både spillere og fans ofte bliver taget som gidsler, hvis enten en journalist eller DBU bliver fornærmet over en kommentar (eller mangel på samme). Det, der i den grad er brug for, er relationspleje og dialog mellem de to parter, og den kommende evaluering af EM-slutrunden, som både DBU og medierne vil foretage, vil være en god anledning til at finde ud af, hvordan tvangsægteskabet mellem DBU og medierne skal være, så man i hvert fald har en bedre forståelse af hinandens dagsordner.
Blandt de seneste sager, hvor DBU har kæmpet med sit image, er baneløber-sagen, hvor man fik udskrevet en gigantisk bøde til baneløberen efter hans stunt i den famøse kamp mod Sverige. Principielt var der ikke noget i vejen med dommen, men trodsreaktionen fra befolkningen var så enorm, at man til sidst gav efter for det folkelige pres om at reducere bøden. Et bevis på, at DBU er så integreret en del af befolkningen, at de gængse regler ikke gælder.
Fans skal lede alt for længe efter godterne fra spillerne på bl.a. sitet Danske Opbakning fra Danske Bank. DBU har solgt helt ud til sponsorrne
Tvang til at tale på sponsorernes platforme – det er vildt indviklet
Den 23. april i år blussede debatten (se bl.a. her på Kforum) atter op, da DBU meldte ud, at man forbød Twitter som kommunikationskanal for spillerne under dette års EM. DBU blev kritiseret fra flere parter og har efterfølgende gentagne gange påpeget, at der er tale om en sportslig beslutning.
Det er sikkert reelt nok, men da man så meldte ud, at spillerne ville kommunikere på sponsorernes platforme, genopstod problematikken. Fra en snæver kommerciel synsvinkel er det fantastisk for DBU, at man aktiverer sponsorerne, som man gør. Desværre er det ikke særligt folkeligt. For kommunikationen på sponsorernes platforme er for professionel, orkestreret og gennemtænkt. Det gør, at der i dag ikke er noget frirum mellem spillerne og fans. Der er ikke plads til at skabe bånd. Som fodboldfan skal man navigere rundt på alverdens sponsorers hjemmesider for at finde det fantastiske indhold, som bliver produceret af DBU. Og det er vitterlig fantastisk! Indholdet er bare så svært at finde for en normal dansk fodboldfan, for det kræver, at man skal vide, hvilken sponsor der viser hvem, hvad, hvornår og hvordan.
Jovist, DBU vælger et par godbidder her og der og lægger på dem deres egne sider og deler med medierne. I dag er mediebilledet bare markant anderledes end for blot tre år siden. I dag er man som fan vant til at følge spillerne uredigeret og direkte på Twitter og på klubbernes Facebook-sider. Så når man som DBU engagerer sig med sponsorer på sponsorernes platforme, kræver det for meget af den enkelte fan at skulle navigere rundt blandt Danske Opbakning, Samsung, Ladbrokes og Adidas for at finde en 30-minutters topstyret chat med Bendter. Det ville svare til, at Politikens online-læsere blev tvunget til at navigere over til Mærsk og Illums hjemmesider for at læse om Politikens indlands- og kulturstof. Denne kommercialisering af kommunikationen mellem spillerne og den danske befolkning vil efterhånden dræne interessen og relevansen.
Gør dog som irerne – tjen penge på fans
Men hvad skal DBU så gøre, for de skal jo tjene penge? Hvis vi som eksempel tager det irske fodboldforbund, som af UEFA og FIFA bliver fremhævet gang på gang for deres arbejde med sociale medier, så har de en klar kommerciel tilgang, der går ud på at tjene penge på at binde bånd mellem spillerne og fans. I modsætning til DBU har det irske fodboldforbund taget ejerskab på deres egne kommunikationsplatforme. Her er det ikke sponsorernes platforme, som er udgangspunktet for kommunikationen til fans, men derimod det irske fodboldforbunds egne platforme, hvor sponsorerne får lov til at deltage. Man sikrer dermed, at kommunikationen fra landsholdet og den irske befolkning altid er fra den samme afsender. De irske fodboldfans har altså et fælles referencepunkt. Samtidig får sponsorerne direkte adgang til en stor og dedikeret fanbase, som man kan segmentere i og kommunikere med direkte, uden at man mister den autentiske relation til de irske fans. Alle vinder!
Og lige præcis derfor kunne man godt ønske, at DBU efter EM-slutrunden tog en tur til Dublin og fik sig et par Guinness med teamet hos det irske fodboldforbund.
Skål for fanbasemodellen!
