Danske Bank skifter strategi

Danske Bank deler nu organisationen i to bankdivisioner, der for fremtiden skal konkurrere med hinanden.

Danske Bank deler nu organisationen i to bankdivisioner, der for fremtiden skal konkurrere med hinanden. Dermed bliver BG Bank og Danske Bank hver sin division, der får hver sin skarpe profil. Målet er at vinde nogle af de kunder tilbage, som koncernen har tabt siden fusionen med BG Bank. Ordførende direktør Peter Straarup udtaler, at det i den nuværende struktur er for svært at fastholde de to divisioners forskellighed over for kunderne. Og Danske Bank vurderer, at medarbejderne og ledelsen bliver endnu mere motiveret af at kunne se den direkte effekt af deres arbejde i regnskabet. Finansanalytiker Jesper Brydensholdt fra Enskilda Securities vurderer også, at det vil øge medarbejdernes og ledelsens motivation, at hvert brand får en mere synlig strategi samt egne regnskaber.
Jyllands-Posten/Morgenavisen 10-10-2003

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job