Danske Bank har et kommunikationsproblem

I Danmark findes en bank, som har bundet selve sin egen mission op på et løfte om at fokusere på det, den gør bedst.
Det, Danske Bank er bedst til, skulle gerne være at skabe værdi for kunderne og tjene penge til aktionærerne. Og kommunikation er ikke per definition omfattet af løftet. Men med tilbagelænet arrogance – og en temmelig udviklet evne til at gøre dyb brancheindsigt alment forståelig – har Peter Straarup opbygget et velfortjent ry som den danske banksektors fremmeste talsmand.
De seneste måneder har Danske Banks ordførende direktør dog ikke just levet op til titlen. Og da han først åbnede munden, var det for at forklare et mere end almindeligt trist årsresultat. Det gjorde han godt. Det manglede også bare.

Forud var nemlig gået en tavshed så rungende, at bankens troværdighed begyndte at lide under det. Spekulationer om bankens økonomiske tyngde fik frit spil. Og teorier om, at banken var på randen af afgrund, forekom pludselig ikke som ren science fiction.

I krisetider træder lederen frem
Nu må man aldrig forveksle dårlige økonomiske resultater med ringe kommunikation. Og finanskrisens overordnede effekter kunne Straarup hverken forudse eller forhindre. Men det er netop i krisetider, at folket forventer, at lederskikkelserne træder frem og træder i karakter. Om ikke andet for at skabe sikkerhed for, at de er der endnu.

Nu er Straarup jo først og fremmest leder for de ansatte i Danske Bank. Men banken og Straarup har gennem de senere år – overlagt og målrettet – indtaget en så stærk lederposition i banksektoren, at forpligtelserne ikke stopper internt. Vi andre – kunderne, medierne, analytikerne – vil også have klar besked. Om prioriteringer, prognoser og ikke mindst tryghed. Det forsømte Straarup, alt imens den økonomiske krise rasede og alverdens regeringer forhandlede bankpakker.

Jeg har set argumenter om, at Straarup ikke havde tid til at kommunikere, fordi han havde travlt med at passe butikken og redde stumperne. Det er en sympatisk tanke – som ingen bør lære af. At lade åbenhed være afhængig af forretningsmæssige resultater er den direkte vej til tab af troværdighed. Naturligvis kan man kommunikere, når tallene er dårlige og presset er stort. Selvfølgelig kunne Straarup have taget ordet. Kan man ikke kommunikere indhold, må man i det mindste tale proces. Meget tyder på, at Straarup snarere er blevet lullet i søvn af fortidens gode kommunikationspræstationer og på den måde er kommet til den vildfarelse, at han helt selv kan bestemme, hvornår han vil kommunikere.

God kommunikation af et dårligt regnskab

Og så kom 2008-resultatet. Det var skidt – men kommunikationen var fin. Straarup var tilbage. Med overskud, ærlighed, kløgt og et klædeligt strejf af ydmyghed kunne Straarup fortælle Jersild og os andre, at verden var af lave, men ikke mere, end at Danske Bank kunne håndtere det. Vi åndede lettede op, og børsanalytikerne tilgav den kattepine, banken havde bragt dem i ved at skabe rum for resultatforventninger, der svingede flere milliarder. Der er trods alt finanskrise. Og banken kunne med god samvittighed og løftet pande nikke ”ja tak” til Bankpakke II.

Den vitaliserede kommunikation varede i få dage – så vendte banken tilbage til bunkeren. Og skabte dermed tvivl om, hvorvidt den fine taktiske håndtering af resultatet overhovedet er forankret i en tydelig strategi.

The IT-factor
Anledningen var antydninger af – og senere helt åbne påstande om – at Danske Bank for flere år siden var blevet eksplicit advaret om en vis Stein Baggers kreative evner udi regnskabsførelse. Og imens banken gik i dialog med sig selv om de nøjagtige tab og pantonefarven på de røde ører, måtte vi andre nøjes med ”ingen kommentarer”. Nu går vi igen og venter på, om der er flere skeletter i skabet. Som banken i givet fald burde have fortalt os, da posen med dårlige nyheder var åben.

Så Danske Bank har et kommunikationsproblem. Auraen er brudt. For det første er vi kommet i tvivl om bankens styrke i modgangstider. Er det virkelig Danske Bank, vi skal fæstne vores lid til som finansiel bastion? For det andet er der kommet ridser i lakken i bankens fremmeste løfte. Gør de virkelig det, de er bedst til? Og er det i så fald særlig imponerende? Endelig har Danske Bank i flere år – i høj grad båret af Straarup – indtaget en lederposition i den danske bankverden. Dén rolle kan Nordea med en vis ret påberåbe sig – med de store potentielle fordele, det nu engang fører med sig.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job