DÅNAS ENDVIR UD I BARBLECS

Uret favoriserer spillere, der kan tænke hurtigt og bevare roen under tidspres.

De fleste kender Scrabble og har spillet det en regnvejrsdag i sommerhuset. Og mange lærte at sige Wøørdfjuud, da det i 2010 lykkedes nordmanden Håkon Bertheussen at gøre en digital variant af spillet til en international landeplage og millionforretning. Glem det. Turneringsscrabble er anderledes – og sjovere.

Der afholdes store internationale turneringer i Scrabble og et årligt verdensmesterskab. I Danmark er der endnu kun holdt tre officielle danmarksmesterskaber – med 30-40 deltagere.

Man spiller på tid med skakur, og hver spiller har sammenlagt 25 minutter til at få lagt alle sine ord – altså cirka et minut per tur. Det betyder, at ingen kan lulle modstanderen i søvn ved at gruble en halv time over, hvilket ord bogstaverne AUHEERK kan danne. Uret favoriserer spillere, der kan tænke hurtigt og bevare roen under tidspres.

Når man spiller online, kan man eksperimentere sig frem, indtil man endelig finder et godt og gyldigt ord. De ugyldige får man slet ikke lov at lægge. Når man spiller live, fanger bordet første gang.

Online er det en autoritativ ordliste, der automatisk afgør, hvilke ord der gælder. I livekampe er det modstanderen, der skal vurdere, om ordet mon findes. Det kaldes udfordringsretten. Udfordrer man et ord, der faktisk er gyldigt, mister man sin næste tur. Fanger man derimod modstanderen i at lægge et selvopfundet ord, skal ordet fjernes fra brættet, og man får på den måde selv to ture i træk.

Nok om reglerne. Her kommer mine ti bedste råd til, hvordan man går fra hygge til haj. Fra at sidde i sofahjørnet til at spille finale på storskærm med publikum på. Rådene er personlige og absolut uteoretiske. De bygger på 40 års erfaring som hyggespiller med familie og venner, små tusind onlinespil og de seneste to danmarksmesterskaber, hvor jeg første gang tabte og anden gang vandt finalen.

Her vinder Ola DM. Kæmpe tillykke herfra.

Alle frygter at sidde tilbage med et ubrugeligt Z. Her er dog et lille håb tilbage for både ZAR, ZAP, FEZ og ZEN. Foto fra DM.

Vi begynder med det mest basale.

1. Få dig et ordforråd

Der er ingen vej udenom: Man skal kende tilpas mange af de 60.000 opslagsord i Retskrivningsordbogen (RO), der er spillets autoriserede ordliste. Men for kommunikationsfolk er dét jo sjældent problemet.

Dernæst skal man vide, at ordene må bøjes i alle tænkelige former. Af ordbogens 60.000 opslagsord kan der udledes i alt 333.000 gyldige Scrabbleord. Nyttige at kunne er især de mærkværdige imperativer som for eksempel LU, EX og BU eller YTR, JAMR, FODR.

Hvis du ligesom jeg ikke er typen, der læser ordbøger, er det en sjov ordforrådstræning at spille online. Især mod drevne spillere lærer du efterhånden mærkelige ord som KOHL, ZEBU og CIF.

JAMR og FODR er ikke snyd

2. Se først på brættet

Klassisk begynderfejl. Spillet vindes ikke ved at lave lange ord – ANANAS giver i værste fald omkring 12 point – men ved at få sine dyre bogstaver placeret på de farvede felter, der fordobler eller tredobler bogstavernes eller hele ordets værdi. Et enkelt ords score kan nemt blive tre gange højere, hvis det ligger helt perfekt.

Begynd derfor altid din tur med at spejde efter ’the hotspots’ på brættet – og se derefter, hvad du har af bogstaver, der mathcer dem. Kan du få lagt ZEBRA med Z’et tredoblet og hele ordet fordoblet, er du halvvejs mod sejren.

3. Læg mange ord på en gang

Du får point for alle de nye ord, dine brikker danner på brættet. Hvis du kan kline dine ord tæt op ad dem, der allerede ligger på brættet, får du virkelig valuta for deres værdi. Et ord på tre bogstaver, lagt op ad tre andre, kan give en langt højere score end et længere ord, der kun rører ét andet bogstav.

Hertil er alle, der har taget Scrabble bare en smule alvorligt, nok med endnu. Vi tager nu ét skridt op ad ambitionstrappen.

4. Kend ALLE danske småord

Fordi det er sidegevinsterne ved de mange små ord, der gør forskellen, er du nødt til at kende dem alle sammen. Ja, alle. I hvert fald dem på to bogstaver. Der er 159. De fleste kender du jo allerede, men for eksempel YT, OV, HM, UG og FI er gode at kende, og du må gerne lægge HA, men ikke HO. Det er lidt værre med de 1095 godkendte ord på tre bogstaver. Dem tjekkede jeg for første gang i år før mesterskaberne – og udfordrede alligevel fejlagtigt ét af dem i finalen. POG – et ældre udtryk for ’en lille dreng’.

På Dansk Scrabbleforenings hjemmeside finder du disse lister – og mange andre.

5. Forcér eller blokér

Ligesom i fodbold kan man vælge at spille ’brasiliansk’ eller ”italiensk”. Spektakulært, offensivt – og risikabelt i forsvaret. Eller kontrolleret, defensivt – og kedeligt. Man er nødt til at mestre begge stilarter. I det offensive spil tager man chancer, åbner brættet med lange ord og giver dermed modspilleren mange muligheder for at score højt. Det kan være nødvendigt, hvis man er kommet stort bagefter.

Har man derimod allerede lagt sig solidt i spidsen, kan man gå målrettet efter at spænde ben for modspilleren. Ved hele tiden at snuppe de gode hotspots, lægge ord, der ikke kan bygges videre på – og først og fremmest spærre for, at modspilleren kan komme af med alle syv brikker – en såkaldt bingo, der udløser en bonus på 50 point. Her er for eksempel et snapshot fra DM-finalen, hvor jeg satsede hårdt på at konsolidere en hurtig føring. Kun halvdelen af brættet er i brug.

Slutstillingen i DM-finalen: Spillet er presset helt sammen i nederste højre hjørne. Foto taget med rystende hænder lige efter finalesejren, derfor sløret. Bemærk jokeren i FEZ.

6. Tænk et træk frem

Selv øvede spillere bliver så begejstrede for det dyre ord, de kan lægge, at de glemmer at tænke over, om dét giver modstanderen en oplagt chance for at score endnu højere. Inden man slår på skakuret og sender turen over på den anden side af bordet, bør man altid overveje 1) hvad kan modstanderen bruge det til og 2) hvordan kan man selv udnytte det i næste runde, hvis modstanderen ikke spænder ben?

En særlig raffineret variant er at lægge oplæg til sig selv, som man er næsten sikker på, at modstanderen ikke kan udnytte. Hvis man for eksempel kan lægge BLAF, kan man holde B’et tilbage og kun lægge LAF, så man næste gang kan bygge videre på ordet og måske opnå en værdifuld tredobling – fordi man ved eller håber på, at modstanderen ikke har et B og P – det eneste bogstav, der kan ligge foran LAF.

7. Byt i tide

Man har gennem hele spillet lov til at bruge sin tur på at udskifte et valgfrit antal brikker. Den trang melder sig især, hvis man er havnet med lutter konsonanter, fem-seks vokaler, mange ens bogstaver eller mange ’vanskelige typer’, som det kan blive svært at komme af med. Alle frygter X, C og Z, men ofte er for eksempel H eller J heller ikke rare.

Drevne spillere har lært sig mange ord med de vanskelige typer – og med kombinationer af dem – CAJUN, HYÆNE, JOCKEY eller det fantastiske CZARDAS. De træner ord med særlig mange konsonanter eller vokaler – YOGA, OUZO, EFEU, ALOE og så videre. Og de sørger for så vidt muligt at holde en god balance mellem konsonanter og vokaler (mindst to) på deres bogstavholder, RACKEN.

Hvis man har udsigt til mange runder, før man kan begynde at score højt igen, er det tit en god ide at skaffe sig nye bogstaver. Helt særligt gælder det, hvis man mod slutningen af et (lukket) spil er ved at brænde inde med nogle af de tre dyre X, C og Z. Sidder man tilbage med dem, når modstanderen har lagt sit sidste bogstav, koster de hver 16 strafpoint.

Disse syv første trin vil enhver habil hyggespiller uden de helt store anstrengelser kunne lære sig. Nu bliver det mere nørdet. De sidste tre er for dem, der vil hele vejen op på præmiepodiet til næste års mesterskaber.

8. Træn din bingoevne

De fleste har prøvet at sidde og rykke brikkerne uroligt frem og tilbage på racken, indtil det magiske ord endelig viser sig – HEUREKA! Når man spiller på tid, skal man hurtigt kunne vurdere, om man har en sådan bingo på vej – og håbe, at den kan passe ind på brættet. Den evne har jeg selv trænet med naturmetoden. Rigtig mange spil, hvor jeg øver mig i at finde bingoen – det lykkes én gang i de fleste spil.

Men de virkeligt dedikerede går mere systematisk til værks. Flere af de bedste i Danmark har med computerhjælp identificeret tusindvis af de almindeligst forekommende syvbogstavsord og derefter øvet sig i at genkende dem lynhurtigt, uanset hvilken rækkefølge bogstaverne står i. Der er ingen tvivl om, at den slags er vejen frem, hvis man har temperamentet til det. Jeg har ikke.

Her er fem racks med syv bogstaver at øve sig på – de skal bare lige byttes lidt rundt, så er der bingo: GÆVKVAL, KRÆGØDE, SAGRIBA, TISNÆRT, LORTEVE. Svarene står nederst i artiklen.

9. Hold tal på brikkerne

Der er 100 brikker i posen, når man starter (i turneringen tages W ud, selvom det er med i de nye spil, der sælges i butikkerne). Det står i siden af brættet, hvor mange brikker der er af hver. Og da man kan se alle de bogstaver, der er brugt, kunne man jo regne ud, hvilke der er tilbage i posen – eller på modstanderens rack. Når man spiller på tid, er det imidlertid svært at holde styr på i praksis, og de færreste gider gøre sig den umage, men …

Alligevel bør man som seriøs spiller:

holde øje med, hvilke af de særlige brikker der er tilbage – som minimum X, C, Z og de to blanke, men også gerne J, Æ, Ø, Å og Y
være opmærksom på, om der er flere af de fem S’er tilbage; det kan være afgørende for, om man tør lægge et ord, der risikerer bagefter at blive lagt i ejefald eller passiv.
være klar til – hurtigt – at lave en totaloptælling af hele brættet, når der ikke er flere bogstaver i posen. Dermed vil man kende modstanderens bogstaver og kunne tage højde for dem i det afgørende slutspil.

10. Bluff – hvis du tør

Som i al anden kontaktsport er der en god del kamppsykologi i turnerings-Scrabble. Hvem har for eksempel mest respekt for den anden – og hans eller hendes ordforråd? Hvis man i et spil opdager, at modstanderen end ikke overvejer at udfordre nogle af ens sjældne ord, kan man tage chancen og begynde at lægge plausible, men ugyldige ord som DECK, PITAEN eller NEDER.

Danmarks højest ratede spiller og sidste års danmarksmester, Christian Kongsted, forklarede i en temaudgave af Romerriget om Scrabble (sendt i Radio24syv på finaledagen), at bluffen endda kan give dobbelt gevinst. For hvis modstanderen bygger videre på det ugyldige ord (DECKS, NEDEREN og så videre), kan man selv udfordre det, så modspilleren mister sin tur. Så udspekuleret tror jeg nu aldrig, jeg bliver.

…. hvis du stadig hænger på, er du godt på vej mod mesterklassen og har kun brug for ét sidste råd: Spil for sjov. Der er ikke andet at komme efter. Der er ingen danske turneringer med andet end symbolske præmier, og selv på internationalt topniveau spiller man om peanuts. Spillet inviterer heller ikke til at sætte penge på højkant, og den danske elite kan i sagens og sprogets natur ikke gøre sig forhåbninger om international stjernestatus. Der er kun æren at spille om – ikke engang håneretten, for den slags benytter sprogets ladies and gentlemen sig ikke af.

Ses vi til DM i 2015? Måske inden da på Wordfeud eller den endnu bedre danske app Ordkamp? Begge steder er mit spillernavn ’klartekst’.

Svar på bingotræningen: KVÆGAVL, KÆDERØG, AIRBAGS, TRÆSNIT, REVOLTE. Fandt du andre? Tjek på sproget.dk, om de også står i Retskrivningsordbogen.