Det er ingen udfordring at lave pr for perfekte produkter som superpædagogisk legetøj. Det sælger jo nærmest sig selv. Er du ambitiøs, skulle du hellere prøve kræfter med den tæt på umulige opgave at skabe goodwill om de stærkt irriterende og fejlbehæftede produkter, som plager vores hverdag. Hvad med at lave pr for hotlines, for eksempel?
Når der bliver uddelt priser for public relations, går de altid til store, veldrevne virksomheder. Og ikke bare det: de går til store, veldrevne virksomheder, der fremstiller gode og nyttige produkter. Men helt ærligt: hvor svært kan det være at lave pr for gode og nyttige ting, der virker efter hensigten? Er der i virkeligheden ikke tale om, at produkterne laver deres egen pr, som de heldige medarbejdere i kommunikationsafdelingen bagefter stjæler æren for?
Derfor bringer vi en liste over dårlige produkter, der ikke virker efter hensigten, og som faktisk kræver noget af deres pr-medarbejder. Hvis du er bare lidt ambitiøs, er det sådan noget, du skal lave pr for. Ikke insulin uden bivirkninger eller avancerede høreapparater eller superpædagogisk legetøj. Det er simpelthen for let.
Velkommen til håndtørrernes helvede
Hvad med at lave pr for håndtørrere, for eksempel? Mange ejere af motorvejsrestauranter og værtshuse er for nærige til at investere i håndklæder eller andet, der efter håndvask kan aftørre vandet. På den anden side er de flove over at sætte et skilt op, hvor der står: ”Tør det af i bukserne”. Hvad gør de så? De opsætter en mekanisme, hvorpå der står Dandryer eller andet. Man trykker på knappen, holder hænderne under en slatten og lunken luftstråle – og tørrer så alligevel resten af i sit eget tøj. Ikke særlig rart og decideret pinligt, hvis man umiddelbart efter træffer nogen. ”Det er kun vand!” er en dårlig replik, når man giver hånd og gerne vil gøre et positivt indtryk. Her er der oplagte udfordringer for den ambitiøse pr-ekspert.
Prøv lige at sælge denne ubrugelige ostedims
Eller hvad med de apparater, der findes på morgenbordsbuffeter på mange hoteller? To blokke ost stilles på en cirkelformet anordning. I toppen af anordningen findes et stavær, der har en overfladisk lighed med en osteskærer. Staværet føres nu hen over osten, men der sker ikke noget. Så føres det igen hen over osten, uden at der sker noget. Og en gang til. Til sidst giver man op og spiser cornflakes. Apparaterne opstilles af nærige hotelejere, der gerne vil have en blok gul ost til at vare i fjorten dage. Og betjenes af personer, der gerne vil have ost på deres rundstykke, men i stedet må kigge i vejviseren efter den og nøjes med billig junkfood. Var det ikke noget at lave public relations for sådan en fin maskine, hvis man for alvor er god?
Hotlines der er helt kolde
Eller hvad med at lave pr for en hotline? Hvis man sælger et kompliceret produkt, men ikke nænner at tage omkostningerne til servicemedarbejdere ud af sin profit, kan man oprette en hotline. Helt ærligt? Er der nogensinde nogen, der har fået et problem løst ved at kontakte en hotline? Nej. Efter halve timers venten får man en sludder for en sladder, eller værre endnu: venlig deltagelse i anledning af, at ens gps eller modem eller nye software ikke virker. Og så: ingenting. Hotlines er svindel og humbug, og det burde ikke være tilladt at spise uskyldige, servicetrængende mennesker af med dem. Fuldkommen oplagt for et ambitiøst, ungt menneske med kommunikations- eller journalistbaggrund at forklare alverden, at hotlines er bare det bedste.
Far, jeg kan ikke få hul på slikposen
Eller hvad med slikposer? Da jeg var barn, kunne man åbne en slikpose ved et moderat, men fast, træk i sammenføjningen øverst. Det kan man ikke i dag. Jeg har mange fingerkræfter og en muskuløs overkrop, men det er totalt umuligt at åbne en pose Salte Fisk på en fornuftig måde. Hvis man ikke lægger kræfter i, sker der intet. Og hvis man fyrer armkræfterne af, sker der en eksplosionsagtig destruktion af posen, så et større område med en selv i midten pludselig er dækket af et jævnt lag salte fisk. Ham eller hende, der kan få den slags til at lyde som en fordel for kunden, har talent for pr, vil jeg mene.
Intakt cd-boks efterlyses
Endelig vil jeg gerne nævne cd-bokse (selvom cd’en er på vej ud som lagringsmedium). Hør nu her: en cd-boks virker ikke. Slut-prut. Der er ikke andet at sige. De små tappe, låget svinger på, er designet til at knække efter cirka fem ganges brug, og efter yderligere et par ganges vil låget flække og holdemekanismen til selve cd’en bryde sammen. Hvordan nogen kan være bekendt at sælge et produkt, der i den grad ikke virker, og hvorfor alle har fundet sig i det i 25 år, kunne jeg godt tænke mig at opleve, at en dygtig pr-person forklarede på en overbevisende måde.
Noget genialt må der være sket
Der er flere andre områder, hvor ambitiøse retorikere kunne vælge at folde sig ud, men ikke gør det. På moderne køkken- og toiletpapir er perforeringen det stærkeste sted? Hvad er lige logikken i det. Vita Wrap kan ikke skæres i mindre stykker – og slet ikke med den takkede kant, der sidder på pakken. Kombinerede højre-/venstrehåndskartoffelskrællere med bevægeligt blad kan ikke skrælle kartofler. Og så er det stort set umuligt at få korkpropper op af vinflasker uden at skrue et stålgevind ned igennem dem. Uanset hvad opfindere af snedige dimser, man kan få til en formue i Illums Bolighus, så end påstår.
Når jeg møder en FC Barcelona-fan, tænker jeg altid: ”Hvor svært er det lige at have en fotomodel-kæreste, der er enormt sød og har en IQ på 140?” Prøv at tænke på, hvordan det er at elske en møgkælling som AGF. Det kræver faktisk en indsats. Hav lidt respekt for dem, der alligevel gør det.
Jeg har aldrig hørt pr for de håbløse produkter, jeg har nævnt her. Og alligevel klarer de sig i den forstand, at man ikke kan komme af med dem. Meget rosværdigt. Men hvad er forklaringen?