CoryDong på afveje

Corydon og hans spinteam begik katastrofale kommunikationsbrølere med salget af DONG-aktier til de berømte og berygtede Goldman Sachs. Og tre fatale fejl sendte S til tælling og SF ud i mørket.

af Jon Kiellberg

Flere hundrede tusinde danskere og potentielle S-vælgere skrev under på, at regeringen skulle stoppe salget af aktier til Goldman Sachs, SF brændte sammen, forlod regeringen, og de socialdemokratiske vælgere flygtede som mus fra en synkende skonnert.

DONG-sagen er et eksempel på, at det kan gå meget galt, når en minister og hans spindoktor glemmer at kommunikere og i stedet forskanser sig i et lukket værelse i Finansministeriet. En lille tur ud på Facebook havde også været en god ide. Hvordan kan man overse en så vigtig platform for debat? Foto: Polfoto/Jens Dresling

Det er resultatet efter flere ugers tumultariske opløb med salget af 19 procent af DONG-aktierne til Goldman Sachs. Men forløbet er i endnu højere grad fortællingen om, hvor galt det kan gå, når en minister og hans spindoktor glemmer at kommunikere og i stedet forskanser sig i det lukkede værelse i Finansministeriet med hørebøffer til tonerne af Supertramps ”Crisis? What cricis”?

Hvad gik galt? Tre punkter

Det, som gik galt i DONG-kommunikation og sendte Corydon og co. til tælling i meningsmålingerne – endnu en gang – var:

1) Fortælling? Hvilken fortælling?

Det lyder banalt. Men det havde krævet en fortælling, hvis Corydon skulle have haft nogen som helst chance for at overbevise vælgerne, forligspartnerne og medierne om, at salget af de berømte aktier til GS var ”det bedste tilbud”. Dette var det eneste, Corydon messede, da kritikken først begyndte at blomstre i pressen og siden eksploderede på de sociale medier.

Før det – i oktober måned og frem – var der hverken en fortælling eller en forklaring på, hvad salget ville betyde, en forklaring på, hvorfor det var en indlysende god idé. Heller ikke til baglandet lykkedes det Corydon at lave en gennemgående fortælling, som kunne berolige dem, og som de kunne sælge videre til vælgerne.

Hvorfor solgte Corydon og hans særlige rådgiver for eksempel ikke historien om, at Anders Fogh Rasmussen i sin tid ville sælge hele DONG på Børsen? Alle aktier. Ikke kun de sølle 19 procent. Og om, at det kun er takket være venstrefløjen, at staten kom til at beholde aktiemajoriteten. Samt at Goldman Sachs aldrig vil kunne få kontrol over det danske gasnet.

DONG-kommunikationen manglede en fortælling. Hvorfor solgte Corydon og hans særlige rådgiver for eksempel ikke historien om, at Anders Fogh Rasmussen i sin tid ville sælge hele DONG på Børsen? Foto: Polfoto/Jens Dige

I stedet var der stille. Meget stille. Indtil Corydon for alvor kom i baghjul og i modvind.

Så næste gang, Bjarne: Find en fortælling. Og fortæl den i god tid.

2) Undervurdering af folkedybet

Den anden kommunikationsbrøler er for så vidt også indlysende. Finansministeren undervurderede igen-igen vælgerhavet. Don Corydon burde ellers efterhånden vide, at vælgerne ikke ligefrem tilbeder ham, når de mest af alt føler, at han kører dem over med en damptromle. Tænk bare på lærerkonflikten i foråret 2013, den nye offentlighedslov eller de utallige upopulære reformer, som regeringen har gennemført. Vælgerne ser rødt, når de tænker på blå Bjarne fra Finansen.

Efter dette katastrofale forløb må Corydon og hans særlige rådgiver Sten Kristensen i træningslejr, i gruppeterapi eller blot ringe til et kommunikationsbureau, som kan fortælle dem en ting eller to om kunsten at prime og frame, når man skal lancere nye initiativer eller lovforslag – eller sælge ud af statens arvesølv. Med salget af DONG undervurderede de igen den folkelige modstand og forberedte ikke i tide vælgerne på, hvad sagen handlede om. I stedet oplevede hundredetusinder af danskerne, at Corydon og hans bjørnebande kom som tyve om natten og ville sælge statens ejendomme for ussel mammon.

Læren må være: Undervurder aldrig vælgerne. Politik handler om de små skridt og det lange, seje træk. Bare spørg den tidligere finansminister Claus Hjort Frederiksen.

3) Vi lytter. Kun til os selv

Den sidste kommunikationsbrøler er den alvorligste. For når du i den grad har ryggen mod muren, vinden blæser orkanstyrke, og du har en ringe sag i medierne, så hjælper det ikke at lukke ned og negligere både modstandere og medspillere. I sådan en situation er det helt afgørende, at du møder modstanderne og vælgerne på deres banehalvdel. Eller i det mindste anerkender befolkningens bekymring – uanset deres manglende viden om emnet.

I stedet så vi en finansminister, der småfornærmet og lettere arrogant forsvarede salget til Goldman Sachs med næb og klør og uden nogen form for imødekommenhed, hverken over for SF eller vælgerne. Krisekommunikationen slog igen grueligt fejl. Eller rettere sagt: Fraværet af krisekommunikation var en katastrofal fejl.

I DONG-sagen så vi en finansminister, der småfornærmet og lettere arrogant forsvarede salget til Goldman Sachs med næb og klør, uden nogen form for imødekommenhed. Vi vil se mennesket bag finansministeren. Frem med hjertet. Væk med de forproducerede papegøjetalepapirer. Foto: Polfoto/Lars Just

Det lykkedes hverken Corydon at minimere skaderne eller at gøde olie på vandene gennem en autentisk og ærlig kommunikation. Vi vil se mennesket bag finansministeren. Frem med hjertet. Væk med de forproducerede papegøjetalepapirer. Og værst af alt: Det virkede mest af alt, som om Corydon var irriteret over, at han overhovedet skulle ulejlige sig med at forsvare salget. Men det handler ikke om at have ret. Det handler om at få ret. Og her er det grundlektien, at opfattelsen af ens budskaber er alt. Uanset hvad, står det ikke til at ændre.

Så Bjarne, et sidste råd: Næste gang skal vælgerne mærke dit engagement. Hvad brænder du for? Indtil videre fremstår du først og fremmest som en Finansminister, der ikke ønsker genvalg.