Debat

Tak for en tiltrængt og eftertænksom modreaktion på tidens modestrømninger. Jeg blander mig sjældent, men dette her var alligevel for vigtigt. Jeg syntes dog du tager fejl på et afgørende punkt. Lad mig forklarer: Du skriver at klima bølgen er en modestrømning, som vil gå over som alle andre modestrømninger. Argumentet er at alle moder heriblandt den aktuelle klimakorrekte mode følger en bestemt cyklus fra hype til ligegyldighed som du så beviser med en række allegorier som opbakning. Om disse allegorier holder og kan sidestilles med et så omfattende globalt problem som at jordkloden er ved at smelte som en soft ice er et åbent spørgsmål. Inspirationen er tydeligvis Rogers Difussion of Innovation og ideen om at alting har en central tidslig dimension og kan beskrives igennem tidslige segmenter. Du fejlfortolker blot Rogers teori og bygger din egen position på en stærk modesociologi hvor alting er flygtige moder, der vil gå af mode fordi alting i fortiden har været flygtige moder. Problemet er blot for at sige det akademisk at mode begrebet ikke selv i sig selv (immanent) kan forklarer mode begrebet alene. Noget uden for modens cyklus bestemmer om det bliver en døgnflue eller en evergreen. Rogers skriver fx om diffusion, hvad der betyder at hvad der starter som en hype modestrømning netop ikke i alle tilfælde dør ud, men ofte diffudere ud og bliver allemands eje fordi det opfylder et behov / løser et problem for mange. Lige netop hvad der er sket med U2, Tina Turner, Ipoden, Økologiske gulerødder, rygeforbuddet og snart vil ske med klima spørgsmålet. At det er hype nu er derfor ikke beviset på at det vil gå af mode som en døgnflue, men snarre at det bliver en naturlighed og nødvendighed for alle. Hvad der igen er forskellen på en tilstrækkelig og en nødvendig betingelse for et forhold. Hvad der heldigvis blot er at sige Cool til for alle os som bor på planeten. Lad os derfor håbe klima er en evergreen.

En enkelt tilføjelse herfra skal være, at artiklens argument i høj grad virker til at tage udgangspunkt i virksomheder, produkter og forbrugsvaner, der baserer sig på det efterhånden så berømte fænomen greenwashing, hvorved de banebrydende og derfor 'sande' grønne produktopfindelser ikke kommer med i billedet - nemlig dem, der grundlæggende ændrer vaner og dermed klmiasituationen. Den engelske forfatter John Grant henviser eksempelvis til E-bay som en grøn opfindelse, som blot ikke er brandet grøn. Altså netop det modsatte af greenwashing, og dette kan næppe siges at være en flygtig og fortænkt døgnflue.

I 1960'erne var det manglen på mad, der skræmte. I 1970'erne var det manglen på olie. I 1980'erne var det syreregn og i 1990'erne var det terror - og nu er det klimaet. Der er selvfølgelig sandhed i det meste af det - i hvert fald på det tidspunkt, hvor historien bider sig fast. Men reaktionen er ofte alt for overdrevet. Mediernes og politikernes trang til at fokusere meget smalt på tidens problemer og få den bedste historie ud af det betyder, at risikohistorierne til sidst bliver for udvandende. Spørgsmålet er, om vi kan blive ved med at blive skræmt? eller vi vælger at lukke ørerne? Vi kan i hvert fald ikke blive ved med at bekymre os om klimaet de næste 50 år.
Enten løses problemerne eller også opstår der en ny historie, der er større.
Til trods for den stigende fokusering på milørigtig adfærd - og de mange penge, der ligger i den industri, der beskæftiger sig med den globale opvarmning - er der faktisk forskere, der mener, at menneskets adfærd kun er af maginal betydning for jordens klima. Jorden har gennem milliarder af år haft isperioder og varmeperioder - alle med varierende indhold af CO2. Nordamerika og sydamerika smeltede sammen til et kontinent for milliarder af år siden, golfstrømmen ændrede vand- og vejrforhold i resten af verden, Jylland og England hang engang sammen, mens Nordsøen først meget sent skabte England, Danmark og Tyskland. Måske er der brug for, at geologer forklarede politikerne og befolkningen lidt mere om jordens historie og om forhold, der ikke kan ændres radikalt i løbet af kort tid - og i hvert fald ikke i løbet af en valgperiode. Klimaet har nemlig altid passet sig selv og vil nok gøre det i fremtiden.

Jeg beklager overskriften. Den er ikke personligt ment. Men det er jo langt fra alle virksomheder, der er ude på at narre kunderne ved at iklæde sig lånte fjer. Udviklingen af grøn teknologi og knowhow er ikke et modelune. Det er grundlaget for en fortsat positiv udvikling af samfundet, at vi får afkoblet CO2-udslippet fra den økonomiske vækst. Det er der intet nyt i, men det der i det faktum, at der er større opbakning til at gøre noget end nogen sinde før– lokalt, nationalt og globalt. Der er kommet en konsensus over midten, der gør det svært at finde nogen, der mener at FN’s klimapanel tager fejl - at vi blot skal læne os tilbage for at se, hvad der sker, og mr. ”Cool It” er blevet sendt ud i kulden.
Det har før hen været det store kommunikationsproblem, at journalister i jagten på konflikten, eller et misforstået forsøg på at afbalancere deres historier, har hevet de få klimaskeptikere frem i medierne, og de på den måde blev stærkt overrepræsenteret.
Altså har en stor gruppe naturligvis sat spørgsmålstegn ved, om problemet overhovedet var reelt. CO2-problematikken lå heller ikke i nærheden af nærhedsprincippet – men i sommers kom det pludseligt tættere på med rapporter fra steder i Danmark, der mindede om steder i Bangladesh.
Klimaet har også fået andre talsmænd. Det store arbejde NGO’er har gjort for at få klimaet på dagsordenen skal ikke fornægtes, men de var måske kun i stand til at løfte det så langt. En stor virksomhed som NOVO implementerer nu en klimastrategi, Al Gore ligner heller ikke dommedagsprofeterne i fodformede sandaler vi var vand til fra tidligere. De blev ikke taget seriøst, af de blå erhvervsfolk og politikere, der bestemte.
Men er en global trussel, som bliver taget mere alvorligt end nogensinde før. Samtidig bliver know-how inden for miljøområdet, formentlig noget af det, vi skal leve af i fremtiden. Klimadebatten er derfor ikke længere et spørgsmål og for eller imod, men et spørgsmål om hvor meget vi skal gøre hvornår.
Der kan naturligvis være udsving i hvor meget klimaet fylder på mediernes dagsorden – vi er vel på den tredje bølge nu - men indtil COP5 i 2009, er jeg temmelig sikker på, at klimaet med jævne mellemrum vil klæbe sig fast til forsiderne. Og der skal da også nok komme en modreaktion på ”nypuritanismen” der sige ”we dont’ care”. Men jeg tvivler på at denne modkultur vil tage sigte på ligepræcis klimaet - mere sandsynligt på karrierepres og snerpet moral – altså tilbage til noget der ligner sex, drugs and rock’nroll.

Hvor er det ærgerligt så mange mennesker, der bruger tid på at forholde sig æstetisk/retorisk/ironisk til samfundsdebatterne - snarere end til deres indhold.

Naturligvis skal vi opføre os "anstændigt." Men: Er der ikke også behov for en politisk handlen? Hvis vi - også på K-Forum - brugte lige så meget tid på at tale om samfundets og individernes ansvar og forpligtelser som om selve debattens form, ja så fremtiden bedre ud. Med andre ord; Mindre taletid til sofisterne. Mere taletid til dem, der tager et ansvar.

_ksj

Det gælder om at gøre de små ting grønnere. Bare der snart kommer grønne coaches på banen der kan optimere hele vejen rundt.