Daniel Karnøe Svendsen
Danni Veng
Sophia Alexandra Lunde
Christina Ravn Nielsen
Nui Lauridsen
Per Harup
Jeanette Lemmergaard
Rasmus Michelsen
Anne Viksøe
Raymond Kolbæk
Hans Læsø
Theresa Emcken
Louise Leisemei Paustian
Marianne Voigt
Bjarne Gregersen
Søren Aalykke
Maja Torp Städe
Arne Simonsen
Nels Karsvang
Thomas Tønning Knudsen
Rune Hausner
Claus Alvdahl Hansen
Vibeke Vipse Blohm
Hans-Ole Nielsen
Christian Hjulmand
Frank Steffensen
Styrk dine kompetencer
tirsdag d. 26. februar 2008
Du har mulighed for at skrive en kommentar til din anbefaling, dette er valgfrit.
Gem Annuller

Gem som link

Anbefalinger (0)

Ingen anbefalinger

Debat

Cool it!

Jesper Bo Jensen
Klimadebatten drøner derudad. Det politisk korrekte er erstattet af det klima-korrekte, og ve den, der lige har købt en ny firehjulstrækker eller glemmer at købe afladskvoter hos flyselskabet inden rejsen til Østens varme strande. Klima-hypen er over os!

Men Cool it! Det går over. Debatten topper nu, og der er efter sommerferien kun nedgangen tilbage. Klimadebatten er en tendens på lige fod med alle de andre tendenser, vi har set gennem årene. Det begynder i det små, og tendensen vokser sig stor, hvis de rigtige betingelser er til stede. Det har de været på klimaområdet. Al Gores film satte tendensen i gang for alvor i efteråret 2006. Den nuværende regering konverterede til klimaeffekten i løbet af 2007. Og ikke blot statsministeren ændrede signaler. Nej, vi er sågar også blevet beriget med et klimaministerium og tilsvarende minister.

 

Klimadebattens cyklus

Bevægelsen ser sådan ud: Først opstår der en bekymring for klimaet i en mindre gruppe – måske som følge af den videnskabelige debat eller som et fænomen fra udlandet. Det omsættes til tendenser og meninger og i dette tilfælde også til et demonstrativt forbrug: Vis, hvor klimarigtig du er. Det er de såkaldte trendsættere, der er i spil.

 

Dernæst overtages fænomenet af trendfølgere og kendisser. De tager stilling til sagen og demonstrerer gennem deres forbrug denne stillingtagen. U2-forsangeren Bono har i år kørt klimasagen frem i Davos, Leonardo DiCaprio har også lavet en klimafilm, og rækken af kendisser for klimaet bliver hver dag længere. En gang var de for Afrika. Men det gik over, og Afrika er stadig det mindst udviklede område i verden. Hvordan kommer det mon til at gå med klimaet?

 

Den klima-korrekte forbruger

Klimaet er som forbrugertendens en modebølge. Det er lige der, vi er nu. Alle er for klimaet, ja selv de mest forstokkede er med på bølgen. Det minder lidt om Danmark i midten af 1990’erne, hvor bevidst­heden om den politisk-korrekte forbruger som en aktør på miljøområdet var meget stor. Alle ville bruge den politisk-korrekte forbruger i deres sag – blot ikke forbrugerne. Klima-korrekthed har fået et tilsvarende trendbåret løft i dag. Det betyder, at de virksomheder, der har indarbejdet klima-korrekthed i deres virksomhedsdrift – herunder hele energisiden – kan få et mersalg i de kommende måneder. Men man skal skynde sig. Det går nemlig snart over igen. At være late mover er også en fadæse på klimaområdet.

 

Økobomuld fra begyndelse af 1990’erne var super hot – det gik over på 2 år. Greenpeace er ikke længere et hit blandt de unge. De vil hellere hjælpe Unicef med at uddanne verdens fattige. At redde sæler, hvaler og alle andre dyr var ellers en meget stor tendens i 1990’erne. Nuttede sæler som krammedyr, hvalsang som taffelmusik til den gode middag og en tiger på bankkontoen til beskyttelse af truede dyr var datidens klimaindsats. Hvorfor gik det over?

 

Tendensen er flygtig

Vi orker simpelthen ikke at interessere os for politiske sager længe ad gangen. De er som alle andre forbrugerfænomener flygtige i karakter, og derfor er det allerede i dag sikkert, at klima-hypen går over – og det sker i løbet af 2 år. Almindelige danskere har mistet 2 timers fritid om dagen de seneste 20 år. Vi har slet ikke tid til alle de bekymringer. Bare se på DR’s klimaprogram. Her kan man allerede klart fornemme, hvilken vej det går. Og det er ikke klimaets vej.

 

Når hele verden mødes i Danmark til klimakonference i december 2009, er danskerne allerede på jagt efter en ny tendens. Når en modebølge bliver til et massefænomen, er de trendsættende på vej i en ny retning. Se bare på hjemmet. Efter år med lys, luft og hvide vægge er det trendsættende naturligvis ovre i det mørke og lukkede – hulen er på vej tilbage. Sådan vil det også gå med klima-hypen.

 

Ingen frelse for de frelste

Så den eneste måde at få noget ud af klimaet som virksomhed er ved at udvikle ordentlige produkter, der kan sælges uden medvind fra modeindustrien. Når noget bliver til mode, er flygtigheden i top. Der skal noget nyt på programmet hver sæson – ellers klinger mønterne ikke i kisten. Men lad være med at købe mere aflad på klimafronten. Der er ingen frelse i sigte for de frelste.

 

Så tag det køligt. Sommeren bliver nok ikke særlig varm i år. Drop alle de politisk rigtige forslag og meninger. Opfør jer i stedet almindeligt hæderligt og ordentligt. Det er der virkelig brug for.


Følg Kforum

Login med facebook

Folk, der anbefaler 'Cool it!'

Der er ingen, der har anbefalet 'Cool it!' endnu. Vær den første!

Du har mulighed for at skrive en kommentar til din anbefaling, dette er valgfrit.
Gem Annuller

Kommentarer (13)

God tone i debatten

Hjælp os med at sikre en sober debat. Hold dig til saglige argumenter og understøt formålet med Kforum, som er at dele viden og erfaringer om kommunikation.

Læs Kforums takt og tone for god debatkultur her
Allan Andreasen

Af: Allan Andreasen / tirsdag 26. februar 2008

Jeg er helt enig i, at emner dukker op og svinder hen med jævne mellemrum, men hvis man zoomer ud og ser de seneste 30 års miljødebat, er billedet så det samme?
Jeg ved det ikke med sikkerhed, men jeg fornemmer personligt en "makro-ændring" i forhold til bæredygtighed på kloden. Jeg har fx svært ved at se en rennæscance for den klassiske industri-retorik, hvor vækst glorificeres uden at man nævner den uundgåelige pris-etiket i form af miljøbelastning etc. - netop fordi der er etableret en makrodagsorden om miljø.
Men som sagt, jeg har ikke empirisk viden til at bakke mit synspunkt op, så jeg vil gerne blive klogere...
Timme Bisgaard Munk

Af: Timme Bisgaard Munk / tirsdag 26. februar 2008


Tak for en tiltrængt og eftertænksom modreaktion på tidens modestrømninger. Jeg blander mig sjældent, men dette her var alligevel for vigtigt. Jeg syntes dog du tager fejl på et afgørende punkt. Lad mig forklarer: Du skriver at klima bølgen er en modestrømning, som vil gå over som alle andre modestrømninger. Argumentet er at alle moder heriblandt den aktuelle klimakorrekte mode følger en bestemt cyklus fra hype til ligegyldighed som du så beviser med en række allegorier som opbakning. Om disse allegorier holder og kan sidestilles med et så omfattende globalt problem som at jordkloden er ved at smelte som en soft ice er et åbent spørgsmål. Inspirationen er tydeligvis Rogers Difussion of Innovation og ideen om at alting har en central tidslig dimension og kan beskrives igennem tidslige segmenter. Du fejlfortolker blot Rogers teori og bygger din egen position på en stærk modesociologi hvor alting er flygtige moder, der vil gå af mode fordi alting i fortiden har været flygtige moder. Problemet er blot for at sige det akademisk at mode begrebet ikke selv i sig selv (immanent) kan forklarer mode begrebet alene. Noget uden for modens cyklus bestemmer om det bliver en døgnflue eller en evergreen. Rogers skriver fx om diffusion, hvad der betyder at hvad der starter som en hype modestrømning netop ikke i alle tilfælde dør ud, men ofte diffudere ud og bliver allemands eje fordi det opfylder et behov / løser et problem for mange. Lige netop hvad der er sket med U2, Tina Turner, Ipoden, Økologiske gulerødder, rygeforbuddet og snart vil ske med klima spørgsmålet. At det er hype nu er derfor ikke beviset på at det vil gå af mode som en døgnflue, men snarre at det bliver en naturlighed og nødvendighed for alle. Hvad der igen er forskellen på en tilstrækkelig og en nødvendig betingelse for et forhold. Hvad der heldigvis blot er at sige Cool til for alle os som bor på planeten. Lad os derfor håbe klima er en evergreen.

Af: Boj Bro / onsdag 27. februar 2008

Først troede jeg, vi endelig ville få en ordentlig analyse af klimadebatten. Så fik vi bare en mening. Den ringeste. "Det er bare et modefænomen". Kors. Alt er jo i den forstand "mode", og så er vi lige vidt. Der er ikke en gang læst på lektien. F.eks. efterspørges bomuld produceret miljøvenligt i en sådan grad, at produktionen ikke kan følge med. Jeg troede kun, det var gamle mænd, der sad og skældte ud på fjernsynet. Deprimerende. Der er brug for en, der kan sit stof og kan tage temperaturen på klimadebatten. For ja, der er meget varm luft på området. Men hvad er det et argument for?
Charlotte Martens

Af: Charlotte Martens / onsdag 27. februar 2008

En enkelt tilføjelse herfra skal være, at artiklens argument i høj grad virker til at tage udgangspunkt i virksomheder, produkter og forbrugsvaner, der baserer sig på det efterhånden så berømte fænomen greenwashing, hvorved de banebrydende og derfor 'sande' grønne produktopfindelser ikke kommer med i billedet - nemlig dem, der grundlæggende ændrer vaner og dermed klmiasituationen. Den engelske forfatter John Grant henviser eksempelvis til E-bay som en grøn opfindelse, som blot ikke er brandet grøn. Altså netop det modsatte af greenwashing, og dette kan næppe siges at være en flygtig og fortænkt døgnflue.
paul hertz

Af: paul hertz / onsdag 27. februar 2008

Hvor er det ærgerligt, at en i øvrigt fornuftig og "rigtig" pointe drukner i overdreven retorik og "forkerte" analogier.

For Jesper Bo Jensen har jo ret i sin konklusion i sidste afsnit ("Ingen frelse for de frelste"). Hvis vi ellers tog os sammen, droppede alle modelunerne og begyndte at gøre det rigtige i stedet for at lade en masse hovsa-løsninger og signalværditunge ideer definere, hvordan vi bedst undgår, at verden går under (lige om lidt versus uundgåeligt en gang), så ville vi ikke have brug for den pludselige overdrevne opmærksomhed på klimaet.

Desværre er debatten allerede forvrænget og forenklet, så det er svært for den almindelige lægmand m/k at vide, hvad der er sandt og falsk. Det, der synes miljørigtigt den ene dag, udråbes til forkert den næste. Vi leder alle efter nogle enkle sandheder, vi kan klynge håbet op på. Men verden er kompliceret, og de enkle svar findes ikke i denne klimadebat.

Derfor kan det ikke overraske, at nogle opfatter det hele som mode. En storm i et glas vand der snart er ovre. Enhver megatrend har en modstrømning, som fremtidsforskerne plejer at sige.

Men det kan bekymre og forekomme lige lovlig populistisk, når en fremtidsforsker - endda en ph.d. af slagsen - forfalder til ovenstående bulder og brag, som gør det svært for læseren at nå helskindet frem til den efter min mening både relevante og rigtige pointe. Med mindre det udelukkende er for at skabe netop "debat", hvor indlægget jo er placeret. Og den del er jo allerede lykkes.

Af: Peter / onsdag 27. februar 2008

I 1960'erne var det manglen på mad, der skræmte. I 1970'erne var det manglen på olie. I 1980'erne var det syreregn og i 1990'erne var det terror - og nu er det klimaet. Der er selvfølgelig sandhed i det meste af det - i hvert fald på det tidspunkt, hvor historien bider sig fast. Men reaktionen er ofte alt for overdrevet. Mediernes og politikernes trang til at fokusere meget smalt på tidens problemer og få den bedste historie ud af det betyder, at risikohistorierne til sidst bliver for udvandende. Spørgsmålet er, om vi kan blive ved med at blive skræmt? eller vi vælger at lukke ørerne? Vi kan i hvert fald ikke blive ved med at bekymre os om klimaet de næste 50 år.
Enten løses problemerne eller også opstår der en ny historie, der er større.
Til trods for den stigende fokusering på milørigtig adfærd - og de mange penge, der ligger i den industri, der beskæftiger sig med den globale opvarmning - er der faktisk forskere, der mener, at menneskets adfærd kun er af maginal betydning for jordens klima. Jorden har gennem milliarder af år haft isperioder og varmeperioder - alle med varierende indhold af CO2. Nordamerika og sydamerika smeltede sammen til et kontinent for milliarder af år siden, golfstrømmen ændrede vand- og vejrforhold i resten af verden, Jylland og England hang engang sammen, mens Nordsøen først meget sent skabte England, Danmark og Tyskland. Måske er der brug for, at geologer forklarede politikerne og befolkningen lidt mere om jordens historie og om forhold, der ikke kan ændres radikalt i løbet af kort tid - og i hvert fald ikke i løbet af en valgperiode. Klimaet har nemlig altid passet sig selv og vil nok gøre det i fremtiden.

Af: Jesper bo Jensen / onsdag 27. februar 2008

Det er nok usædvanligt at redaktøren kommentere, men måske lige så usædvanligt at kommentatorer svarer på kommentarer. Men Timme, du blander modestemning (folkestemning) sammen med realiteter og politisk indsats. Det er netop som modestemning, at miljødebatten går over, men det bliver et vigtigt indsatsområde i fremtiden. Der er rigtig meget arbejde fremover på klimaområdet, men det kan ikke drives af fænomener på lige fod med den politiske forbruger, Afrika-hjælpen eller bekymringen for fødevaresundhed. Der skal gedigne, politiske instrumenter til frem for folkestemning. Det er den forskel, der afgør om indsatsen for succes - og ikke kendisser og modeluner

Af: Mads Sønnegaard Poulsen / onsdag 27. februar 2008

Jeg beklager overskriften. Den er ikke personligt ment. Men det er jo langt fra alle virksomheder, der er ude på at narre kunderne ved at iklæde sig lånte fjer. Udviklingen af grøn teknologi og knowhow er ikke et modelune. Det er grundlaget for en fortsat positiv udvikling af samfundet, at vi får afkoblet CO2-udslippet fra den økonomiske vækst. Det er der intet nyt i, men det der i det faktum, at der er større opbakning til at gøre noget end nogen sinde før– lokalt, nationalt og globalt. Der er kommet en konsensus over midten, der gør det svært at finde nogen, der mener at FN’s klimapanel tager fejl - at vi blot skal læne os tilbage for at se, hvad der sker, og mr. ”Cool It” er blevet sendt ud i kulden.
Det har før hen været det store kommunikationsproblem, at journalister i jagten på konflikten, eller et misforstået forsøg på at afbalancere deres historier, har hevet de få klimaskeptikere frem i medierne, og de på den måde blev stærkt overrepræsenteret.
Altså har en stor gruppe naturligvis sat spørgsmålstegn ved, om problemet overhovedet var reelt. CO2-problematikken lå heller ikke i nærheden af nærhedsprincippet – men i sommers kom det pludseligt tættere på med rapporter fra steder i Danmark, der mindede om steder i Bangladesh.
Klimaet har også fået andre talsmænd. Det store arbejde NGO’er har gjort for at få klimaet på dagsordenen skal ikke fornægtes, men de var måske kun i stand til at løfte det så langt. En stor virksomhed som NOVO implementerer nu en klimastrategi, Al Gore ligner heller ikke dommedagsprofeterne i fodformede sandaler vi var vand til fra tidligere. De blev ikke taget seriøst, af de blå erhvervsfolk og politikere, der bestemte.
Men er en global trussel, som bliver taget mere alvorligt end nogensinde før. Samtidig bliver know-how inden for miljøområdet, formentlig noget af det, vi skal leve af i fremtiden. Klimadebatten er derfor ikke længere et spørgsmål og for eller imod, men et spørgsmål om hvor meget vi skal gøre hvornår.
Der kan naturligvis være udsving i hvor meget klimaet fylder på mediernes dagsorden – vi er vel på den tredje bølge nu - men indtil COP5 i 2009, er jeg temmelig sikker på, at klimaet med jævne mellemrum vil klæbe sig fast til forsiderne. Og der skal da også nok komme en modreaktion på ”nypuritanismen” der sige ”we dont’ care”. Men jeg tvivler på at denne modkultur vil tage sigte på ligepræcis klimaet - mere sandsynligt på karrierepres og snerpet moral – altså tilbage til noget der ligner sex, drugs and rock’nroll.
Jacob Antvorskov

Af: Jacob Antvorskov / torsdag 28. februar 2008

Hej Peter
Der er jo altid flere sider af en sag. -også blandt forskere.

Det ville være herligt hvis nogen kunne lave en liste over de forskere der mener at "Menneskets aktivitet har marginal betydning for klimaet".

Jeg er i tvivl om der altid henvises til teorien om solpletter.
Jeg hører nemlig tit om disse forskere, men det er aldrig lykkedes mig at få andre navne på end Henrik Svensmark.
Kresten Schultz Jørgensen

Af: Kresten Schultz Jørgensen / torsdag 28. februar 2008

Hvor er det ærgerligt så mange mennesker, der bruger tid på at forholde sig æstetisk/retorisk/ironisk til samfundsdebatterne - snarere end til deres indhold.

Naturligvis skal vi opføre os "anstændigt." Men: Er der ikke også behov for en politisk handlen? Hvis vi - også på K-Forum - brugte lige så meget tid på at tale om samfundets og individernes ansvar og forpligtelser som om selve debattens form, ja så fremtiden bedre ud. Med andre ord; Mindre taletid til sofisterne. Mere taletid til dem, der tager et ansvar.

_ksj
Jacob Antvorskov

Af: Jacob Antvorskov / torsdag 28. februar 2008

Hej Kresten
Bare rolig. Vi der gerne vil tage ansvar i klimaspørgsmål, bruger masser af krudt på dét!
Men i klimadebatten møder vi konstant sofister og relativister.
Og da det her på K-forum handler om K, så ender det ofte med debatten om debatten hér.

Politiske tiltag: Du har helt ret: Ellers ender det jo altid med at man skal huske at købe en el-sparepære og noget Al Gore-merchandice for at få aflad for eget og andres forbrug.....=:)

se evt. min blog om klimaspørgsmål på:
http://www.kommunikationsforum.dk/Jacob-Antvorskov/blog
-hvor man fx kan hitte "how to talk to climate skeptics"

Af: Anette Gjurup / fredag 29. februar 2008

Det gælder om at gøre de små ting grønnere. Bare der snart kommer grønne coaches på banen der kan optimere hele vejen rundt.
Jacob Antvorskov

Af: Jacob Antvorskov / fredag 29. februar 2008

Ja! Eller følg med i det sidste nye på www.Ecogeek.org

Eller bliv overbevist om at klimadebatten er en evergreen ved at genhøre Shubiduas "Costa Kalundborg" om drivhuseffekten.
-En sang fra 1982!
Hvis du vil deltage i debatten skal du have en profil. Du kan oprette en profil på kforum her. Det tager få minutter.
Login med facebook