Content er det nye marketing pull-paradigme

Du skal ikke længere bombardere kunden med informationer som i det gamle marketing push-paradigme. ”Marketing is dead”, skrev Harvard Business Review forleden. Men det er ikke helt rigtigt. Det er push, der er døende. I stedet kommer pull-markedsføring. I pull tiltrækkes kunderne ved hjælp af kvalitetsindhold. Det er din opgave at sørge for, at I er klar til content 4.0-æraen, hvor I laver content marketing ud fra en content strategy.
 
Content marketing handler om at markedsføre sig ved hjælp af indhold. Det er ikke et nyt fænomen. Markedsføring ved hjælp af deling af unikt indhold kender vi fx fra Karolines køkken (i dag ejet af Arla) og Michelinguiden til restauranter (ejet af Michelin dækfirmaet). Det nye er, at alt går hurtigere og lettere på grund af internettet   
 
 
Content is coming. Den virksomhed, der tilbyder det bedste indhold, vinder. Og det er ikke bare buzz. For det er nogle nye trends, der styrer markederne i dag. Alt kan og bliver delt online. Hvordan sikrer du dig at det er dig, som bliver delt mest muligt flest mulige steder? Du har selvfølgelig en content marketing strategi.
 
Få nogle gode råd til din content marketingstrategi i denne ebog fra Slideshare
 
Ifølge The Marketing Strategist er disse to trends centrale:
   
  • Thought leadership-virksomheder vil vinde. Thought leaders er de bedste. Det er dem, der har styr på deres sager. Det er dem, som folk har tillid til leverer varen. Det er kvalitet. Og det er viden om produkterne og branchen.  
  • Købere vil skubbe salgsfolket ud af købsprocessen. Købere har direkte adgang til de nødvendige informationer via hjemmesider og sociale fora. Købere træffer selv deres beslutninger. Aggressive sælgere, der forsøger at skubbe nye varer over disken, skyder sig selv i foden.     
 
Præmissen bag begge trends er brugen af sociale medier. Kunder har mere magt og indsigt i dag, hvor markeder og organisationer er blevet mere transparente. De virksomheder, som kunder har tillid til, og som giver dem ekstra kvalitetsindhold og nødvendige informationer, vil vinde i det lange løb. Det betyder fokus på content marketing.  
 
 
Coca-Cola arbejder strategisk med Content Marketing, som de fortæller i denne youtube-reklamefilm. Læs mere om deres content strategi her 
 
Content marketing er push i stedet for pull marketing 
Content marketing handler om at lave og dele kvalitetsindhold med brugere. Det er et marketingparadigme, der i stedet for at skubbe informationer ud til brugere og kunder prøver at trække dem ind. Det er pull i stedet for push.
 
Pointen er, at det ikke virker blot at bombardere kunderne med tilfældig virksomhedspropaganda. Det gælder i stedet om at få kunderne til at komme til én, fordi de vil af fri vilje. Og kunder kommer først og fremmest, hvis de får reelt indhold, der gør en forskel for dem. Klassisk marketing er netop blevet dømt død af Bill Lee i Harvard Business Review. Svaret er i stedet content 4.0.
 
 
BusinessInsider har opfundet begrebet Content 4.0. Se mere her. Det handler om at producere og distribuere kvalitetsindhold, som folk af sig selv opsøger og deler med hinanden bagefter 
 
Content 4.0 – det nye marketing-paradigme er awesome to many
Nøgleordet i Content 4.0 er kvalitets-indhold. Det handler om at skabe og dele indhold med kunderne med henblik på at skabe engagement, brandloyalitet og i sidste ende salg og profit. Hvor både content version 1.0 og 2.0 havde indhold i fokus, dog med begrænset effekt, blev content 3.0 lagt ned af jubeloptimistisk begejstring for internettets muligheder for informationsbombardement. Alle delte alt med alle, og alle var forvirrede og kunne ikke finde hoved eller hale i informationerne. Resultatet blev, at formen kom til at overskygge indholdet.
 
Content 4.0 er den kloge reaktion og naturlig videreudvikling, der tager udgangspunkt i præmissen om de sociale mediers nye magt og muligheder. Brugere og kunder vil have nyttige informationer, og det er din opgave at give dem ud fra strategiske overvejelser over hvordan og hvornår. Derfor er content 4.0 = content marketing + content strategy. Det betyder markedsføring ved hjælp af en strategi for at producere og distribuere sublimt indhold, der implicit peger på dit produkt. Grafisk illustreret kan udviklingen se sådan ud:  
 
Marketingparadigme 1.0 var klassisk push-marketing, hvor informationer ukritisk blev sendt ud til kunder. Marketing 2.0 er baseret på at trække kunderne ind. Det gøres ved at skabe og dele kvalitetsindhold (content marketing). Men for at indholdet kan komme til sin ret, kræver det også en strategi for distributionen af indholdet (content strategy)
 
En solid bund af Content Marketing
Information want’s to be free” var mantraet for internetpionererne, og i dag gælder det om at tjene penge på mantraet. Pointen er, at man ved at dele kvalitetsindhold bereder vejen for brandloyalitet og på sigt købelyst. Ved at være en klog og raffineret indholdsudbyder har man sørget for at skabe en relation til kunden. længe inden vedkommende egentlig køber et produkt. For i kundens indledende research har vedkommende fået klogt, ikke-reklamerende, men relevant, informationstungt og gratis indhold. Dette indhold gør kunden tryg ved dit produkt, og derfor køber kunden og forbliver med at være kunde. Købsprocessen opstår således længe før salgsøjeblikket. 
 
Som virksomhed har man en række forskellige kanaler, hvorigennem indhold kan distribueres. Her er en oversigt over nogle af dem, fordelt på hyppighed:
 
 
Oversigt over forskellige medieformer, som indhold bliver distribueret igennem. Læs mere hos Content Marketing Institute
 
Pointen er ikke mediet, men indholdstypen i mediet. Mediet er ikke budskabet, men mediet er centralt. Budskabet er derimod indholdet (content). Det gælder således ikke om at bombardere kunden og brugeren med indhold gennem de forskellige medietyper, men om at vælge at give særligt interessant indhold gennem forskellige medietyper. Formålet er ikke at reklamere direkte for produktet, men at give klog baggrundsviden om produktrelaterede emner. Den bagvedliggende teori er, at hvis du oplyser forbrugeren, vælger vedkommende af sig selv dit produkt.
 
"Innovation by you" er et Coloplast-produkt. Men det er et selvstændigt site med vigtig, nyttig viden om stomi og kontinens. Der er brugergenereret indhold og nyeste viden fra Coloplast store ekspert-netværk. Men man skal lede længer efter Coloplast-ejerskabsforholdet. Kun det lille logo i højre bund afslører ejerskabet. På Coloplast moder-sitet, skal man også lede længe efter linket til "Innovation by you". Hele vejen igennem er sitet udtryk for Content Marketing der kun implicit peger på Coloplast. Spørgsmålet er selvfølgelig om Content Marketing-strategien kan pege for langt væk fra hovedforretningen og dermed væk fra salg af produkter
 
En top af Content Strategy
Content Strategy er en moderne form for knowledge management. Det er dog ikke al indhold og viden i virksomheden, der er relevant for kunderne. Du bør derfor have en indholdsstrategi for al indhold i din virksomhed generelt og en særlig strategi for den del, der er relevant for kunderne. Læs mere om en generel Content Strategy i artiklen her.   
 
Pointen er, at hvis du ikke sammentænker content marketing med content strategy, havner du igen i content 3.0, hvor du tæppebomber brugeren og kunden, nu ikke blot med informationer, men også mere kompleks viden. Har forbrugeren ikke selv efterspurgt den viden, er resultatet irritation snarere end mere forbrug. Derfor er content 4.0 = content marketing + content strategy. 
 
Content 4.0 = content marketing + content strategy
Det gælder om at have en strategi for at producere og distribuere kvalitetsindhold til forbrugere, så de af sig selv opsøger og køber dit produkt. For at nå dertil er der ifølge Joe Pulizzi en række overvejelser man må gøre sig:
 
  • Skab forandringen i din organisation nu
    • Tænk og få de andre til at tænke i information og viden i stedet for i salg
    • Tænk og handl som en forlægger eller redaktør snarere end som en sælge
    • Hav tålmodighed og gåpåmod: det kræver lang tid at skabe godt indhold
 
  • Følg B.E.S.T-modellen
    • Behavioral: Hvad vil du have dine kunder til at gøre?   
    • Essential: Producer indhold, der har en reel praktisk værdi for dine kunder i deres beslutningsproces
    • Strategic: Content marketing-initiativer skal hænge sammen med forretningsstrategien
    • Targeted: Bliv klar over, om du har forskellige kundegrupper med forskellige behov  
 
  • Skab og distribuér indhold
    • Ansæt en skrivende person eller outsource noget af opgaven: Kvaliteten skal være i orden
    • Udvikl en redaktionsplan, der varer cirka et år frem i tide
    • Ansæt en chief content officer (CCO), der har ansvar for indholdet og også kan tænke det strategisk i forhold til medietype
    • Identificer eksisterende indholdsproduktion: Holder direktøren fx løbende præsentationer, der kan videreudvikles til whitepapers; har en medarbejder tidligere haft forskerkarriere med paper-produktion, der kan videreudvikles, etc.  
 
Læs mere
Mangler du en god case på Content Marketing så læs mere her
Content Marketing Institute har flere gode whitepapers om emnet
Få en definition af Content Marketing her
Se et slideshow her og her
Se nogle gode eksempler her
Se hvad forskellen på Content Strategy og Content Marketing er her
Se ny forskning om forbrugere fra ITSMA her
 
 
---
 
 
 
 
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job