Spot Støjbergs støj

Inger Støjberg er placeret på en af de mest profilerede poster i Løkkes regering. Spørger du hende om fortiden, taler hun om fremtiden. Spørger du hende om fremtiden, taler hun om fortiden. Ergo: Hun taler udenom, og hun er god til det. Hun er så god, at det skader demokratiet. Lær at spotte hendes retorik her.
Inger Støjberg er et politisk talent. Hun trækker opmærksomhed til sig. Hun ser også tillidsvækkende ud, med store øjne og et charmerende smil. Hun brager igennem på skærmen som en stor kommunikativ kapacitet. Lars Løkke Rasmussen må have genkendt noget af sin egen stil i hende. Hun elsker, som han, tydeligvis det, hun gør. Og hvad er det så, som Inger Støjberg kan, som har bragt hende helt frem i front?
 
Inger Støjberg er et stort politisk talent, måske regeringens ubetinget største. 
 
Tag de helt aktuelle eksempler som f.eks. annoncerne i mellemøstlige blade, som hun den 7. september fik indrykket for at ”informere sagligt og nøgternt om forholdene i Danmark” - som hun skriver på sin Facebook-profil. Her ser vi et af den moderne politiske kommunikations simpleste trick, som ikke mindst Venstre under Fogh og Løkke har dyrket mesterligt: den Orwell’ske Newspeak.
 
Én tunge i Støjbergs mund siger noget smilende og sødt, men en anden tunge, ude i kinden, signalerer, hvad der egentlig menes, for dem, der gerne vil lytte efter kodesproget.

Har i dag, som lovet, indrykket annoncer i fire libanesiske aviser, der informerer om de ændrede vilkår for personer,...

Posted by Inger Støjberg on 6. september 2015
 
Når newspeak helt diskret er hatespeak
Tvetungetheden er også tydelig på en anden måde i Støjbergs opslag om annoncerne. Hun skriver:
 
”Vi ved, at rejsemønstrene til Europa er styret af menneskesmuglere. Vi ved også, at Danmark er højt på menneskesmuglernes hitliste. Det ønsker jeg at lave om på, for vi kan ganske enkelt ikke følge med den nuværende tilstrømning.”
 
Her er to helt forskellige argumenter for hendes kampagne, der slet ikke spiller den samme melodi. Dels at flygtningestrømmen styres af menneskesmuglere – usle personer, der for blodpenge lader arme flygtninge gå om bord i synkefærdige både. Der er en moralsk tone her – vi støtter ikke kyniske forbrydere!
 
Dels det andet argument, som er det reelle, at vi ikke kan 'følge med' (dvs. have plads til) den nuværende tilstrømning. Det er altså reelt vores kapacitetsproblem, der er argumentet. Vi vil holde dem væk for vores egen skyld - ikke af hensyn til en etisk norm om, at man skal modarbejde kriminelle. Men at den nævnes, lægger en sukkerhinde over den bitre pille. Det er et tyndslidt politisk trick – et 'retskaffent' argument skal dække over en hård, kontant betragtning.
 
Støjberg vinder Detektors stråmandspris
At omvinde sin egen politik med uklart, men lokkende verbalt flor er én af Støjbergs styrker. En anden er at præsentere, hvad modparterne står for, på den mest muligt tumpede måde, men gjort så henkastet, at man dårligt bemærker det. Ikke for ingenting fik hun i februar 2015 Detektors "stråmandspris” for at være god til at fordreje eller karikere modstanderens synspunkt.
 
Eksemplet, som indbragte Detektorprisen, handlede om en diskussion i Debatten, hvor SF’eren Öslem Cekic blandt andet sagde: "Jeg tror ikke det er tonen, der skaber sociale problemer. Vi skal jo gøre hvad vi kan for at løse de reelle problemer … der mangler praktikpladser, der mangler arbejdspladser … ”.
 
 
I Støjbergs version blev Cekics udsagn gradvist transformeret til et åbenlyst tosset synspunkt:
 
”Jeg køber bare ikke præmissen om, at det er mangel på praktikpladser, eller at man bliver afvist på et diskotek, eller at der er en Facebook-opdatering, som går én imod – at det er det, der skaber radikalisering … hvis man kikker rundt i verden, så er det jo ikke sådan at man i Boko Haram har fulgt med på min Facebook-side eller har læst mine kronikker".
 
Her bliver Cekic tillagt et synspunkt, som hun lige har taget direkte afstand fra. Men at hun sagde, at mangel på praktikpladser er skadeligt for integrationen, slås endda sammen med det noget mere vidtgående synspunkt, at en Facebook-opdatering (f.eks. en af Støjbergs egne) skaber radikalisering, endda hos den afrikanske terrorbevægelse Boko Haram. Og enhver tanke om, at det skulle være et problem for indvandrerdrenge at blive afvist på et diskotek, lyder latterlig i den sammenhæng.
 
At Støjberg behersker disse kneb, kommer af mange års træning. I Detektor-indslaget om stråmandsprisen bliver hun spurgt, om brugen af stråmand er noget, hun er bevidst om:
 
”Jaeh, det er det da,” smiler hun. ”Jeg tror også tit at mine moddebattører har brugt det samme kneb. […] Det er en del af den offentlige debat. Og jeg tror især det er en del af det, når man har prøvet det mange gange".
 
Og Støjberg har prøvet det mange gange. Det virker ikke, som om hun har lært det på et medietræningskursus. Hun har det i blodet. Det har Lars Løkke set. Og hun har set det samme hos ham. Intet under, at hun må være hans idealbillede af politisk talent. 
 
Både Lars Løkke og Inger Støjberg kan det der med stråmænd. De har det begge i blodet. Kilde: Polfoto/Jens Dresling. 
 
Lad os se et par år tilbage på hendes opadstigende karriere. Og på hvordan hun har administreret sit politiske talent i form af kommunikative bedrag.
 
Når en elefant skygger for sandheden
I september 2009 kunne man læse, at VK-regeringen ville tage 450 mio. kr. fra 'Arbejdsmarkedets Feriefond' for at bruge pengene til at finansiere planen om 5.000 praktikpladser til unge. Men det var tyveri fra lønmodtagerne og ville ramme socialt udsatte børns mulighed for hjælp til ferie, mente fagbevægelsen.
 
Hertil argumenterede Støjberg (daværende beskæftigelsesminister), at der stadig ville være penge tilbage i feriefonden. Og at der jo allerede var givet penge derfra til andre formål end ferie for børn:
 
"Fonden har for eksempel også givet penge til elefanthuset i Zoologisk Have", sagde hun. ”Hvis jeg skal vælge mellem det og praktikpladser til unge, så ved jeg godt, hvad jeg vil vælge". Den elefant er en fremragende fundet detalje.
 
George Lakoffs bogtitel 'Don’t Think of an Elephant' minder os om, at uanset hvordan man nævner en elefant, vil den dominere bevidstheden. Man skal koncentrere sig for at bemærke, hvordan bevidstheden nu er ledt helt væk fra hovedkritikpunktet, nemlig at ministeren vil tage nogle andres penge (hvis anvendelse hun i øvrigt ikke skal blande sig i).
 
Et andet eksempel fra Støjbergs tid i VK-regeringen som ligestillingsminister illustrerer samme afledningsmanøvre. Hun blev i december 2009 kritiseret for ikke at have en ligestillingspolitik, fordi hun ikke tog nogen politiske initiativer imod, at kvinder stadig var 17% bagefter i løn og kun havde forsvindende få poster i direktioner og bestyrelser.
 
I et interview blev hun så spurgt, om hun var 'feminist'. Støjberg svarede:
"Det kommer an på, hvad for en form for feminisme I snakker om. De, der tegner butikken i den brede debat, vil jeg kalde den gamle venstreorienterede skude. Jeg mener, at den feminisme, der var grundlaget for rødstrømpebevægelsen, har spillet fallit, og i dag vil jeg betegne dem som kystbanefeministerne: Det er feminister, der vender det blinde øje til, når det gælder de virkelig store problemer med hensyn til ligestilling - nemlig indvandrerkvinderne".
 
Krigen over i fjendens lejr. Igen 'besvarer' hun kritikpunktet ved at tale om modpartens fejl. Det er klassisk Løkke. Siger nogen til dig, at du har et problem, da svar med det virkelig store problem, der handler om noget helt andet – og som ligger hos nogle andre.
 
”Hvad med dig selv”, hedder taktikken i børnehave-sprog. Men Støjberg har jo fat i en modkritik, som mange kan relatere til. Og dét dækker så over, at hun ikke forholder sig til den kritik, der er rettet mod hende.
 
Støjberg er mester i afledningsmanøvrer. Kilde: Polfoto/Jens Dresling. 
 
Spørges du om fortid, tal da om fremtid - spørges du om fremtid, tal da om fortid
I et andet eksempel ser vi, hvordan hun dels mestrer at formulere det springende punkt i en sag med et ganske vagt udtryk, som kan betyde alt muligt. Dels får svaret udenom på en måde, som kun den meget agtpågivende opdager.
 
Hun spørges i Politiken den 20.5.2014, om Lars Løkke efter de seneste bilagssager stadig er ”den moralske statsminister” (et klassisk Venstre-udtryk, som man ikke har hørt så meget til, efter at Løkke selv blev statsminister efter en massiv personlig tilbagegang).
 
Støjberg: "Lars Løkke har gjort det rigtig godt, og jeg har aldrig hørt nogen beklikke hans politiske evner. Jeg synes personligt, at han er den dygtigste politiske håndværker på Christiansborg".
 
Her bliver den 'moralske' kvalifikation gledet hen på begrebet politisk håndværker – som i sig selv er ganske tvetydigt: Handler det om hans evner til at manøvrere strategisk, eller om han kan lave den bedste, mest velfungerende politik for Danmark? Journalisten Jesper Vangkilde spørger: 
"I forklarede i flere dage, at det var helt rimeligt – professionelt – at Venstre betalte for tøj, Mallorca-ture osv. Mener I stadig, at det var rimeligt?".

Støjberg: "Ja, for det var jo efter de gældende retningslinjer på det tidspunkt. Det er vigtigt at sige, at Lars Løkke ikke selv har efterspurgt dette her. Det er blevet betalt efter gældende retningslinjer. Og retningslinjerne er så blevet ændret siden da". 
Her bliver 'rimeligt' skiftet ud med 'efter reglerne'.
 
"Var de retningslinjer så forkerte?", spørger journalisten – naturligt nok, for man har jo ændret dem.
 
Støjberg: "Vi har valgt at ændre dem siden da”.
 
En tautologi - og hvad den skal udtrykke, er aldeles uklart.
”Og det står enhver ledelse frit for at ændre retningslinjerne".

Her bliver spørgsmålets emne – nemlig om ændringen var begrundet i, at reglerne ikke var rimelige – forskudt hen til, at man havde ret til at ændre dem. Hvilket ingen betvivler, at man har.
 
Jesper Vangkilde giver ikke op: "Men man ændrer dem vel kun, hvis de ikke er gode nok?"
 
Støjberg: "Eller tidssvarende nok". 
 
Her antydes en grund til, at man ændrede reglerne. Men emnet – nemlig om der var noget dårligt ved reglerne – forskydes hen under det uklare begreb 'tidssvarende'. Hvad skal det sige? Hvad kan have ændret sig på de få år?
 
Jesper Vangkilde: "Kun halvdelen af jeres egne vælgere ser Lars Løkke som den rigtige formand. Hvad fortæller det dig?".

Støjberg: "Der er ikke noget at sige til, at det ser sådan ud i en tid, hvor Lars Løkke har været igennem mediemøllen. Det ændrer ikke ved, at han er den dygtigste politiske håndværker på Christiansborg, og at han fortsat er vores statsministerkandidat”.
Her får 'nogle andre' - altså medierne - skylden for Løkkes misere. Det uklare 'håndværker'-begreb må igen trække læsset. Og at Løkke fortsat er Venstres kandidat, er en trivialitet, alle ved.
 
Journalisten vender tilbage til det moralske emne: "Ifølge de kritiske lokalformænd derude handler det om moral at bruge folks kontingentkroner på ferier og habitter?".
 
Støjberg svarer: "Der er ikke andet at sige, end at retningslinjerne er ændret siden da".
Men vi fik aldrig at vide hvorfor. 
 
"Derfor er det ikke det samme i dag. Vi taler hele tiden om datid. Det kunne være befriende at komme til at tale om nutid".
 
Her ser vi politikeres måske foretrukne udenomssvar-strategi: tidsforskydningen. Spørges du om fortid, tal da om fremtid. Spørges du om fremtid, tal da om fortid.
 
De lytter ikke
Ikke uden grund er Støjberg med i den bog, som for få dage siden udkom med titlen 'De lytter ikke: Politikernes udenomssnak - spot den, stop den'. Bogen er skrevet af journalisten Magnus Boding Hansen og overtegnede. Den henvender sig ikke mindst til journalister, der gerne vil slå effektivt ned på politikeres udenomssvar.
 
Men den er også stilet til danske borgere og vælgere, der føler, at den politiske kommunikation er blevet mere og mere utroværdig og frastødende. De skulle i bogen gerne finde midler til at gennemskue, hvad det er, der foregår.
 
Og til politikerne siger bogen: Hold op med det dér. Det virkede måske engang, men flere og flere gennemskuer det. Og det skader jer selv, jeres egen troværdighed - og demokratiet.
 
'De lytter ikke' udkom 1. september på Hans Reitzels Forlag.
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job