Chinese take away? Peking eller blive hjemme

BIG, tænkte Bjarke Engels. Havfruen skal til Kina. Modigt? BIG mistake? Ren kreativ klasse spas. DF anti automat reaktion? Kforum ser på pro et contra for at sende den unge kvinde til Kina. Bureauchef Morten Kold fra 1 plus 2 er pro på ideen. Ikke så mærkeligt, fordi han har fået ”the BIG idea” sammen med Bjarke. Mens Kforum er contra. Tænk, at den unge kvinde skulle ende som Chinese take away? Eller et helt fantastisk innovativt pletskud fra Bjarke igen igen? Hvad tænker du?


Pro Chinese take away


Genialt og billigt trækplaster
Havfruens rejse vil gøre den danske pavillon til en af de mest besøgte på en verdensudstilling, hvor rigtig mange lande med meget større budgetter konkurrerer om opmærksomheden. Havfruen er det ultimative trækplaster, der for en meget begrænset udgift kan få kunderne til at komme ind i pavillonen, hvor de så kan se, hvad vi har at byde på i det moderne Danmark.

H.C Andersen på hovedet helt fantastisk

H.C. Andersen har en position i de kinesiske hjerter, som man ikke kan undervurdere. Det ville være direkte dumt ikke at gribe den bold, der hedder H.C. Andersen, når man skal markedsføre Danmark i Kina. Konceptet er at tage afsæt i kinesernes kendskab til Danmark og vende deres forventninger på hovedet, når de kommer ind i en gennemført moderne pavillon.

Den forsvundne havfrue er godt for turismen
Den lille havfrue er en hensygnende turistattraktion i København, og Wonderful Copenhagen vurderer, at hendes rejse vil være gavnlig for turismen. Mens hun er væk, vil hendes sten blive indtaget af et værk af en af de bedste kinesiske samtidskunstnere, så for turisterne og ikke mindst for danskerne vil Langelinie være en større attraktion end nu, når havfruen er væk.  

Exit havfrue er et symbol på åbenhed og kulturel udveksling

Havfruens rejse er stor ståhej for ingenting ... eller hvad? Hele debatten om havfruens rejse lægger sig i forlængelse af den megen debat om vores kulturarv. Det er klart, at det at være dansk i høj grad handler om åbenhed og kulturel udveksling.

Danmark er kontroversiel, derfor er et lidt kontroversielt valg et godt valg
Debatten om den lille havfrue er første skridt i en kampagne, der igen skal gøre verdensudstillingerne til noget, man taler om. Danmark er ikke noget, man bare sådan kan være enig om, tværtimod er en stor del af ærindet med EXPO-kampagnen at rejse en diskussion af, hvad vi har at vise frem som nation.




Contra Chinese take away

H.C.A. er old school
Fuck fairy tale. Det er en plat ide. HC Andersen-året var et flop. Det her er også et flop. Det er pissekedeligt og set 100 gange før. Danmark er IKKE et eventyrland, og eventyrland sælger ikke Danmark.  H.C.A. er old school. Havfruen peger tilbage, når udstillingen skal pege frem på et andet Danmark. Hvad med en kopi af Thors hammer og et vikingeskib? Det er vel det samme.

En ide fra en plat fredagsbar på bureauet
Det er ustrategisk kommunikation. Enhver idiot eller idiotisk AD’er kunne få den ide. Er det en god ide og strategisk kommunikation, hvis italienerne sender Det Skæve Tårn i Pisa? Franskmændene Eiffeltårnet og tyskerne Berlinmuren? Nej. Det er bare en ide fra en plat fredagsbar på bureauet. Det er slet ikke det, som skal med på en verdensudstilling. Det er en ide, det er ikke et koncept eller en strategi. Det er alt for løst koblet i forhold til en strategisk positionering af Danmark som brand.

Stakkels de japanske turister, som har rejst tusindvis af kilometer

Det er at fucke turisterne. Hvordan ville du have det, hvis Eiffeltårnet, Operaen i Sydney, Colosseum og Pyramiderne var sendt til Kina et års tid ? Du ville føle, at du som turist blev svigtet Big Time.

Konformt kontroversielt
Det er den kreative klasses kreative ideer på slap line. Det er provokation for provokationens skyld. Intetsigende og kedsommeligt, fordi havfrueballade er en ren kliche. Det er slet ikke kontroversielt. Det er konformt kontroversielt.
 
Hvad med Muhammed-tegningerne næste gang ?

Det er konfrontatorisk uden grund. Hvorfor sende hende af sted, når over halvdelen af befolkningen og DF er imod? Er det ikke muligt at finde noget, vi kunne være stolte og fælles om ? Det er vel hele Danmark, som skal repræsenteres? Hvad med Muhammed-tegningerne næste gang ? Alle de samme pro-argumenter gælder for den ”idé”.


Læs mere om projektet her

Læs interview med Bjarke Ingels her

Skriv selv flere argumenter pro et contra her som kommentar i bunden af artiklen.


Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også