Anne Mette Svane, 34 år

2002 Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole

2002 Sportsreporter, JP Århus

2003 Politisk reporter, Morgenavisen Jyllands-Posten

2006 Politisk redaktør, Morgenavisen Jyllands-Posten

2009 Indlandschef, Politiken

2010 Nyhedschef, Politiken

2010 Chefredaktør på Politiken

Christian Jensen, 38 år

1999 Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole

1999 Journalist på den samfundspolitiske redaktion, Berlingske Tidende

2001 Søndagsredaktør, Berlingske Tidende

2004 Nyhedschef, Berlingske Tidende

2007 Chefredaktør, Berlingske Tidende

2010 Chefredaktør på Information

Kforum har med email sat de to bladfolk i stævne. Vi lader nu først Politikens Anne Mette Svane spørge og Informations Christian Jensen svare.

Svane spørger: Først tillykke med jobbet. Dit jobskifte kom som en stor overraskelse for de ansatte på Berlingske Tidende, som jeg har talt med. Hvorfor vil du hellere være chefredaktør på en centrum-venstre nicheavis som Information frem for en borgerlig omnibusavis?

Jensen svarer: Jeg har store venerationer for Informations historie og kultur. En avis grundlagt i kampen for det frie ord, da det var allermest under pres, er en avis, jeg gerne vil være en del af. Information har desuden en masse engagerede og dygtige medarbejdere og ledere, som jeg glæder mig til at arbejde sammen med. De laver allerede i dag en god avis, som jeg glæder mig til at være med til at gøre endnu bedre.  Adm. direktør Mette Davidsen-Nielsen var medvirkende til, at jeg sagde ja til jobbet. Hun er kreativ og knalddygtig. Vi passer godt sammen. Vi veksler mellem seriøs og sjov på en interessant måde. Hende glæder jeg mig til at samarbejde med, ligesom jeg glæder mig til samarbejdet med Bent Winther, som jeg kender fra Berlingske Tidende.

Når det er sagt, så har det da været en vanskelig beslutning. Jeg har haft 11 fantastiske år på Berlingske Tidende, som har givet mig alle muligheder både som undersøgende journalist og som redaktør. Når jeg ser på den journalistik, Berlingske Tidende leverer i dag - og har gjort de seneste år - så bliver jeg stolt. Men nu skal jeg prøve at se et andet hus indefra, og jeg glæder mig til at komme i gang med arbejdet til oktober.

Svane spørger: Du har - mig bekendt - aldrig givet udtryk for dine private og politiske holdninger som journalistisk chefredaktør. Hvordan har du med at skulle skrive ledere, og vil du eksempelvis kunne støtte Socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt som Informations foretrukne statsministerkandidat?

Jensen svarer: Jeg glæder mig til at begynde at skrive ledere i Information. Det vil være helt forkert at lægge sig fast på færdigsyede konklusioner på det spørgsmål allerede nu. Information har en lang og smuk tradition for en ideologisk uforudsigelighed. Vi skal ikke pådutte vores læsere bestemte holdninger. Det er de alt for kloge til, og den slags kan man i øvrigt få andre steder i byen. Information skal fremlægge oplysninger, så læserne kan kvalificere deres egne standpunkter. Information vil til alle tider være i opposition til de siddende magthavere. Sådan skal det være. 

Svane spørger: Vil du i udgangspunktet være mere positivt stemt over for S-SF planen ’Fair Forandring’ end regeringens genopretningsplan i en leder om den økonomiske politik?

Jensen svarer: Igen - ingen færdigsyede holdninger her. Min holdning beror på planernes holdbarhed og ansvarlighed, og det er en journalistisk opgave at godtgøre det. Det er Informations opgave at gå kritisk til såvel regeringens som oppositionens politik. Det er journalistikkens opgave, og på Information blandes journalistik og politik ikke sammen. Også den slags kan man få andre steder i byen. Lad mig i øvrigt minde om, at Information har leveret en række kritiske og velunderbyggede artikler om grundlaget for "Fair Forandring".

Svane spørger: Er det problematisk, at avisens journalister kan skrive ledere om emner, som de dækker journalistisk?

Jensen svarer: På Information elsker vi plenum. Vi er en lille avis med engagerede medarbejdere, der diskuterer i åbne rum. Det er vores ledere et udtryk for. Journalisterne på Information kan godt skelne mellem genrene journalistisk reportage, analyse og ledere. De personer, der har undersøgt sagerne, er jo også dem, der mest kvalificeret kan skrive lederen. Desuden har Information signerede ledere, så der er fuld åbenhed overfor læserne. Rent journalistisk er det afgørende, at man aldrig lade sine egne holdninger være styrende i research og vinkling. Det kan man med ingen ret sige er tilfældet på Information.

Svane spørger: Hvordan ser du den typiske Information-læser, og hvilken målgruppe skal Information lave avis til?

Jensen svarer: Jeg glæder mig til at komme tæt på Informations læsere. Det er jeg i fuld gang med i øjeblikket, og alt hvad jeg hidtil har set, gør mig glad. De er veluddannede, de er dybt engagerede i både i politik og kultur og væsentligst af alt - de ønsker ikke at få nemme svar på vanskelige spørgsmål. Informations læsere elsker ord, bogstaver, tanker og holdninger, og de er storforbrugere af det. Samtidig interesserer og engagerer de sig i verden og deres medmennesker. På den måde er Informations læsere er en drøm at skrive til, og jeg glæder mig til at arbejde med målgruppen sammen med adm. direktør Mette Davidsen-Nielsen, der allerede har målgruppen inde under huden fra sit arbejde med at opbygge DR2.

Svane spørger: Du har haft stor succes med gravergruppen på Berlingske Tidende. Hvordan vil du prioritere langt færre ressourcer på Information til den undersøgende journalistik, og skal Information have en gravergruppe?

Jensen svarer: Nu skal Information jo ikke være spækket med undersøgende journalistik fra første til sidste side. Slet ikke. Det skal være ét aspekt af den samlede journalistiske pakke. Allerede i dag leverer avisen god undersøgende journalistik, og der er et yderligere potentiale på det område, ligesom der ligger et stort potentiale i at involvere Informations engagerede læsere i journalistikken. Her er erfaringerne fra Berlingske Tidende jo rigtigt gode. Journalistik skal være en tovejskommunikation med læserne.

Det er klart, at Information ikke har de samme redaktionelle ressourcer som Politiken og Berlingske Tidende. Men gode ideer koster jo ikke koster penge. De kommer af et kreativt, engageret og innovativt redaktionsmiljø, hvor alle har lyst til at gøre en ekstra indsats for at fortælle de rigtige og vigtige historier. Det kan godt ske, at vi på Information kan gennemføre færre projekter. Men det gør ikke så meget; bare vi gennemfører de rigtige. Og det er ikke et spørgsmål om gruppe eller ej. Det er et spørgsmål om metode.

Svane spørger: Har du et erklæret mål om, at Information skal kunne klare økonomisk uden statslig støtte?

Jensen svarer: Ingen aviser i Danmark i dag kan klare sig uden statslig støtte i form af momsfritagelse og distributionsstøtte. Det vil da være skønt, hvis danske medier kunne klare sig uden støtte, men det er nok desværre ikke realistisk.

Og så lader Kforum de to chefredaktører bytte rolle, idet Informations Christian Jensen spørger, og Politikens Anne Mette Svane svarer.

Jensen spørger: Politiken har de seneste år forfulgt en viewspaper-strategi, hvor holdninger blandes med klassisk journalistik på de redaktionelle sider. Hvordan vil du ændre den strategi?

Svane svarer: Dit spørgsmål er stillet ud fra en forkert præmis. Politiken går på to ben og har en meget klar opdeling mellem journalistik og holdninger. Vores nyhedssider i 1. og 2. sektion er dedikeret til klassisk journalistik, der bredt beskæftiger sig med samfundsrelevante og aktuelle spørgsmål inden for undersektionerne Danmark, International, Økonomi, Sport og Kultur. Holdningsstoffet står i 2. sektion på siderne for kritik og debat. Når Politiken er så markant en avis, skyldes det ikke mindst, at vi går målrettet efter at have de bedste og skarpeste debattører, kritikere og analytikere, som har stor gennemslagskraft i den offentlige debat.

Jensen spørger: Politiken skal styrke den undersøgende journalistik, siger du. På hvilke områder - og vil I oprette en egentlig gravergruppe?

Svane svarer: Politiken vil satse på den undersøgende journalistik, fordi vi gerne vil have flere afslørende historier, der afsøger konsekvenser og flytter den offentlige debat. Politikens journalistik er troværdig, uafhængig og kritisk over for alle magthavere i samfundet, og derfor vil vi gerne have et ekstra og vedholdende journalistisk gear ved at prioritere journalister til at arbejde med undersøgende journalistik. Om den konkrete model for satsningen bliver en gravergrupper eller ej, bliver Politikens medarbejdere de første til at vide, når jeg er klar til at præsentere tiltaget om kort tid.

Jensen spørger: Hidtil har Politiken og pol.dk været adskilt redaktionelt. Vil du fortsætte den strategi?

Svane svarer: Ja. Vi tror på, at net og papir er så vigtige platforme hver for sig, at det kræver de bedste, dygtigste og mest dedikerede journalister, der forstår det medie, de skriver til. Netjournalister er i stand til at skrive om dagens største historier inden for alle stofområder. Det stiller store krav til præcision, informationssøgning, evnen til at udvikle nye vinkler og hurtighed. En papirjournalist har stor faglig viden inden for sit stofområde og skal kunne sætte nyhedsdagsorden, give indsigt og mestre flere fortællegenrer.

Jensen spørger: Hvad er de tre største styrker ved Politiken?

Svane svarer: Det er landets bedste og smukkeste kvalitetsavis, når det gælder journalistik, foto, tegninger og design. Politiken er det mest markante brand i kraft af journalistikken, stærke profiler og skarpe holdninger. Og så står Politiken for det overraskende, når det gælder humor, aktivistiske tiltag og mod til at gå nye veje.

Jensen spørger: På hvilke tre områder er der mest plads til forbedring på Politiken?

Svane svarer: Vi skal blive bedre til at udnytte nettets muligheder for at fortælle historier på nye måder. Eksempelvis ved større brug af databasejournalistik og interaktive grafikker. Vi skal også blive bedre til at prioritere den undersøgende journalistik, som skal dække avisens stofområder bredt. Rigtig mange læsere holder Politiken, fordi vi har en fremragende kulturdækning. Her kan vi blive endnu bedre til at få kulturstoffet skrevet frem til forsiden.

Jensen spørger: Hvad har været den største overraskelse ved at komme ind i Politikens Hus med din fortid på Jyllands-Posten?

Svane svarer: At der er en åben, kritisk og kærlig dialog og diskussion mellem medarbejdere og ledelse. På Jyllands-Posten var der ingen intern debat, fordi medarbejderne frygtede sanktioner, hvis de kom med kritiske indlæg mod ledelsen. I det lys har det været en fornøjelse at komme på Politiken. Og jeg sætter stor pris på den interne debat, fordi det udvikler avisen, når holdninger brydes. Og så skal man ikke undervurdere, at intern debat kan give ny luft, vildskab, kreativitet og energi.