I slutningen af sidste årtusinde skulle alle på Internettet. I starten af dette skal alle brandes. Hvad bliver det næste???

Lad mig starte med pointen - bare for at skille mig ud, være unik, differentiere mig fra mængden, brænde igennem osv.

Sandheden er, at vi kun er mennesker.

Den er vist hørt før, men den dækker over nogle væsentlige betragtninger, som er afgørende for værdien af alle de bestræbelser, som virksomhederne gør sig for at skabe sig en materiel- eller immateriel merværdi.

Gennem de sidste 10 år er det blevet sagt, at den eneste knappe faktor der er tilbage - er tiden. Kunne det tænkes, at vi mennesker stadig selv havde en del.

Konkret tænker jeg på det sande engagement, fagligheden, interessen eller det mærkelige begreb som hedder rummelighed.

Jeg kan allerede høre kommentaren "tal for dig selv". Mit postulat er blot, at disse egenskaber generelt kun foldes ud for det enkelte individ i en snæver kontekst. En kontekst som typisk kun omfatter ens familie, venner og arbejdsområde.

Med mit forskud på kommentaren og ved anvendelsen af ordet generelt skulle jeg nu ligge i læ af stormen. Det er dog ikke hensigten at træde nogen over tæerne, da jeg dybest set er stor tilhænger af nogle af de tiltag og gøremål som er forbundet med det at brande. Effekten af et godt brand er jeg da også bekendt med. Jeg må dog erkende, at jeg i skrivende stund synes at være vidne til ”en halv kejserens nye klæ`r”.

Da Jesper Kunde for to år siden proklamerede Internettets exit som verdens frelser og markant fik sat indenlandsk fokus på branding som et værdiskabende værktøj, skete der det som altid sker - alle falder over hinanden i bestræbelserne på at formulere og håndtere de ”nye” vise sten.

Resultatet udeblev da heller ikke. Alskens virksomheder får i denne tid defineret nogle nøgleord, et mantra eller løfte som de tager med sig ud på markedet og det er der jo intet forgjort i. Problemet er blot, at jeg som privatperson først bliver bevidst om disse bestræbelser, når jeg ikke får min avis til tiden, hvis min computer pludselig går død eller når jeg ved en fejl får slugt mit Dankort.

Nu kommer så det paradoksale. Jeg er dog stadig den, som køber en Bosch boremaskine til kr. 700,- i stedet for et bambus mærke med de samme funktioner og kvalitet til kr. 400,-. Simpelthen fordi jeg ALDRIG vil blive lige så tilfreds med den ukendte boremaskine, som jeg vil blive med min nyerhvervede Bosch.

Årsagen er vel i bund og grund, at jeg ikke er teknisk mindet, har interesse, engagement eller den rummelighed der skal til for, at blive tryg i min søgen efter kvalitet, funktion eller hvad det nu er mit behov fordrer mht. virksomheder, produkter eller ydelser som jeg ikke ”kender”.

Som privatperson er det mig lige meget om det vand, som pumpes rundt i mit badeværelse er bundet op på ordene Be/Think/Innovate – bare vandet kommer. Så er der vel nogen som siger, at disse ord blandt andet skal sikre, at de ansatte hos Grundfos kan trække i samme retning.

Her er det så, at jeg påstår, at hvis man tager til Bjerringbro og spørger to tilfældige i virksomheden om meningen med eller indholdet af et af disse tre ord, så vil man opleve nogle vidt forskellige svar. Svar der spænder fra ”ved ikke” til svar som fra en hjerne der er sat på automatpiloten.

Og hvorfor nu det?

Det kan måske bedst forklares med et sandt eksempel. En stor dansk virksomhed er (som så mange andre) pt. i gang med at brande sig selv. I den forbindelse blev en af de menige ansatte spurgt om, hvad han synes om det igangværende arbejde, hvorpå han i personalebladet svarede: ”jeg synes, at det er godt med den nye udvikling som er igangsat. Ellers så vil jeg blot sige, at jeg glæder mig til vores kommende julefrokost”.

Sig mig er manden så dum, uoplyst eller blot mentalt fraværende. Ingen af delene – udtalelsen er blot et udtryk for, at det er denne begivenhed i virksomhedens regi, som fylder mest i hans univers.

Konklusionen på dette må jo så være, at fordi en ledelse eller vi der arbejder professionelt med kommunikation synes, at branding og andre relaterede processer er yderst vigtige, så er det altså ikke ensbetydende med, at andre internt som eksternt finder arbejdet lige så relevant eller interessant.

Jeg er klar over, at mit bidrag til debatten måske ikke er så nuanceret og at der i forbindelse med branding er en lang række andre faktorer, som også afgør sandsynligheden for succes eller fiasko. Samt at virksomheder kan spare store summer på en entydig og stringent brug af grafiske elementer og opnå betydelige gevinster ud i produktudviklingen ved at skabe familieskab i produktporteføljen osv.

Dog vil jeg alligevel vove at påstå, at ambitionsniveauet i langt de fleste tilfælde overstiger det reelle udbytte i virkelighedens verden.

Tilbage er der så blot at vente på, at der er en virksomhed, som efter en gennemført branding proces tør stå frem og sige: ”jamen jeg har jo ikke noget tøj på”.