Bordform og bordplacering kommunikerer magt eller samarbejde
Hvor vil du sidde?

Er du til runde eller firkantede borde? Vil du helst sidde ved siden af den, du snakker med? Måske hellere over for personen eller forskudt? Er du til cafeborde eller hestesko? Søger du den tydelige magt for bordenden af det ovale bord? Er du overhovedet klar over, hvor stor effekt bordformen og bordplaceringen har på kommunikationen? Her følger en guide til bordopstillinger, bordforme og bordplaceringer.
Du ankommer til en fest eller et møde. Hvad gør du? Hvor går du hen? Hvor sætter du dig? Ser du, hvor de andre sætter sig først, eller sætter du dig først? Foretrækker du det runde bord, hvor alle kommer hinanden ved, eller det lange, rektangulære bord, hvor du kan sidde i et hjørne?   
 
Typologi over bordkommunikation: placering, form, opstilling 
Der kan peges på tre overordnede måder at anskue bordkommunikation på, gående fra mikro- til makroniveau i forhold til hvor man sidder (placering), ved hvilken type bord man sidder (form), og hvordan bordene er organiseret (opstilling).   
 
Bordplacering: Hvordan sidder deltagerne i forhold til hinanden? Bordform: Hvordan er det enkelte bord formet? Bordopstilling: Hvordan står bordene i forhold til hinanden?
 
Ved valg af bordopstilling, bordform og placering af deltagere lukker man ned for bestemte kommunikationsformer og åbner op for andre. Man kan derfor gennem det fysiske design fremme eller hæmme den ønskværdige kommunikation. En klasserumsopstilling fremmer for eksempel envejstale, mens runde cafeborde fremmer dialog. Byttes der rundt, er det selvfølgelig hæmmende i forhold til formålet. Hvad der er det rette valg til rette tid, er således ikke et trivielt spørgsmål, men kan være den udslagsgivende faktor i forhold til succesfuld kommunikation.
 
Gennemført interaktionsdesign
Bordopstilling (fx hesteskoen) og bordforme (fx firkantede borde) kan man designe og udvælge på forhånd. Man kan også bestemme, hvor folk skal sidde, og hvem de skal sidde ved siden af ved brug af for eksempel bordkort (placering). I den forstand kan man planlægge og styre ned til mindste detalje som et stykke gennemført interaktionsdesign. Det kan være praktisk i forhold til fester og større arrangementer. Bordkort og tydelige bestemmelser af, hvem der skal sidde hvor, er dog endnu ikke almindeligt til møder og andre dagligdags-situationer. Her gælder det derfor mere om at finde den plads, som tjener ens formål bedst. Ens strategi afhænger af, hvilket bord der står i lokalet. Fire bordtyper er klassiske.   
 
De fire bordforme i mødelokalet
Når du kommer ind i et rum til et møde, vil du typisk blive mødt af en klassisk bordform. Enten:
 
1.   Det kvadratiske bord
      En komplet symmetrisk figur, hvor alle deltagere har lige meget plads og med kanter, der tydeligt markerer  ens territorium og således afgrænsning over for de andre.   
 
2.   Det rektangulære bord
      En figur, hvor alle vinkler er rette og dermed tydeligt markerer ens territorium, men med en hierarkisk struktur i kraft af bordenden, der gør personen for enden til noget særligt.  
 
3.   Det runde bord
      En komplet symmetrisk figur, hvor alle deltagere er lige, men med flydende afgræsning af ens præcise territorium.
 
4.   Det ovale bord
      En figur, hvor grænserne for ens territorium er flydende, og hvor afgrænsningen over for andre er til forhandling. Her er samtidig en hierarkisk struktur med en bordende, der differentierer. 
 
De fire bordforme er arketyper og kan fremstilles i en matrix, i forhold til hvor tydelig markering af magt der er mulighed for (bordender), og hvor tydelig afgrænsning af eget territorium der er (bordkanter). 
 
Matrix, der fordeler de fire bordtyper, i forhold til hvor høj grad af territorial afmærkning der er mulighed for, repræsenteret ved bordkanterne (X-aksen), og hvor høj grad af magt der er mulighed for, repræsenteret ved bordenden (Y-aksen).  
 
Hver bordform har således særlige muligheder og begrænsninger. Grundlæggende inviterer de runde/ovale borde mere til ligeværdig dialog, da ingen kanter eller ender kan differentiere deltagerne imellem. Personernes position i forhold til hinanden er dog den samme, hvad end bordet er rundt eller firkantet. Man sidder stadig ved siden af nogen, over for nogen og så videre.
 
At sætte sig for bordenden kan være en symbolsk handling, der markerer magt. Den, der sidder for bordenden, har det bedste overblik og er adskilt fra resten. Bordenden er tydeligst ved det rektangulære bord og det ovale bord, der er designet asymmetrisk. Der er derimod ingen fysisk bordende ved det kvadratiske og runde bord. Men her kan der i overført betydning alligevel være tale om en bordende. Nemlig der hvor personen, der tydeligvis har mest magt, sidder. Som for eksempel praksissen ved Ridderne af det runde bord. Bordformen behøver derfor ikke være det mest afgørende. Det er til gengæld relationen mellem de, der sidder ved bordet. Her kan groft sagt peges på fire strategier for bordpositioner.
 
Selvom bordet ingen ender har, er det alligevel tydeligt, hvor bordenden er: der, hvor kongen sidder, markerer enden, hvorfra hierarkiet nedefter starter. Status og relationer kan altså være mere afgørende end bordformen 
 
De fire strategier for bordpositioner
Hvor sætter du dig, når du kommer ind i et mødelokale? Er der forskel på, om det er en MUS-samtale, en jobsamtale, et idéudviklingsmøde eller et informationsmøde? Måske sætter du dig det samme sted altid, men det kan være en fordel at skifte, alt efter hvad der er formålet med mødet, alt efter hvor meget intimitet eller distance du ønsker at skabe. Som følgende figur viser på et kontinuum: 
 
Fire positioner ved bordet på et kontinuum gående fra intimitet til distance i relationen 
 
Strategi 1: Samarbejdsposition A
I sidder ved siden af hinanden. I har dermed mulighed for at se på det samme og skabe noget sammen. I har overskredet den normale intimitetszone, og ingen af jer har et territorium at knytte sig til. I er begge blottede over for hinanden. Ikke i samme grad som hvis I sad over for hinanden uden et bord, men nok så tæt man kan komme på hinanden i et mødelokale. Der er rig mulighed for kropslig kontakt, men visuel kontakt er vanskelig, da man så skal dreje hovedet væk fra det, man samarbejder om. Det kan skabe en særlig intim situation, og strategien bør kun benyttes, hvis man er sikker på, at den anden deltager ikke føler ubehag ved situationen.  
 
Strategi 2: Samarbejdsposition B
I sidder skråt over for hinanden ved en bordkant. Bordkanten markerer afstand og territorial tryghed. I er tæt på hinanden men også afskåret fra den helt nære intimitet. I har god mulighed for øjenkontakt, men er ikke på samme side som i Samarbejdsposition A, så hvis der skal samarbejdes om noget konkret, må I vende og dreje papiret. Det er en tryg base med god mulighed for åbenhed og nærvær, men også stadig en ret intim position. I er ikke ”tvunget” til konstant øjenkontakt, da I også har bordet som fælles orienteringspunkt. I mange tilfælde er Samarbejdsposition B den mest optimale. 
 
Strategi 3: Konkurrencepositionen
I sidder over for hinanden på hver jeres side af bordet. Her er tydelig territorial markering, og begge er i defensiven. Bordet er usynligt delt på midten, og I har hver lige meget plads og magt. Der er god øjenkontakt, men også potentielt ubehageligt meget ”nødvendig” øjenkontakt, da I er symmetrisk sat over for hinanden. Bordet er en kampzone, og det er en klassisk position for forhandling og konkurrence.   
 
Strategi 4: Distancepositionen
I sidder ved det samme bord, men forskudt for hinanden. Der er en meget lille grad af intimitet og en meget høj grad af distance. I har gode muligheder for at etablere jer i sikkerhed og med tydelig territorial markering. I kommunikerer meget lidt samarbejde men til gengæld meget høj grad af individuel tid til selvstændige handlinger. En optimal position for at undgå unødig megen kommunikation. Det er typisk den position, folk tager i det offentlige rum, eksempelvis i toget. 
 
At sidde til venstre eller til højre
Skal du sætte dig til venstre for de andre eller til højre for de andre? Skal du sætte dig til venstre i lokalet, når der gives informationer eller til højre? Det er faktisk ikke et ligegyldigt spørgsmål. Undersøgelser viser, at det er mest naturligt for os at kigge ligeud (44 %), dernæst at kigge til venstre (39 %) mens vi sjældnere kigger til højre (17 %). Så sæt dig til venstre for de andre.
 
Bordopstillingerne
Afslutningsvis kan vi knytte en kommentar til makroniveauet: opstillingen af mange borde. Det er typisk noget, der sker ved større arrangementer og fester, hvor flere borde placeres i forhold til hinanden. De klassiske bordopstillinger kan deles op i de dialogbaserede over for de monologbaserede. 
 
Dialogbaserede opstillinger
Dialogbaserede opstillinger har samtale i fokus. Formålet er, at deltagere skal kunne tale sammen undervejs i arrangementet. Ulempen er, at nogle ofte kommer til at sidde med ryggen til det, der ellers foregår. De tre klassiske opstillinger er: 
  • Gruppeopstilling med ordnede firkantede borde i række efter hinanden. 
  • Cafeopstillingen i uordnet form med runde eller firkantede borde spredt ud i lokalet.
  • Forhandlingsopstillingen, hvor alle borde er sat rundt i en afsluttet firkant  
 
Monologbaserede opstillinger
Monologbaserede opstillinger har undervisningen eller den passive information i fokus. Formålet er, at så mange som muligt skal kunne se og høre, hvad der foregår. Ulempen er, at nogle for let bliver for passive. De fem klassiske opstillinger er: 
  • Klasserumsopstillingen i række efter række, to og to ved hvert bord. 
  • Sildebensopstillingen med skrå langborde. 
  • Konferenceopstillingen med lige, parallelle langborde.
  • Biografopstillingen i række efter række uden borde. 
  • Hesteskoen/uformen med borde  
 
 
 
 
 

Relaterede artikler

Starthjælp til bedre samtaler - Vi gør det igen og igen og igen og igen. Hver eneste dag indgår vi i mange forskellige samtaler. Og næsten lige så mange...

Giv din stemme

10 stemmer
4,5/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Netværk

Kommunikatører

Gruppen er udsolgt - venteliste

Se alle Læs mere

Få nyhedsbrev

Job

Studentermedhjælper

Frist: 20. december

Senior Manager

Frist: As soon as possible

Projektleder

Frist: 19. december
Se alle job Indryk job

Netværk

Kommunikatører

Gruppen er udsolgt - venteliste

Se alle Læs mere

Kom til K-dag om Facebook

Lær, hvordan du får mere ud af din indsats på Facebook

8. februar

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.