Bluffers guide til bogmessen

Bøger på papir er muligvis so last year, men den københavnske bogmesse BogForum er ikke desto mindre en glimrende anledning til at flashe dit kulturelle overskud. Hvis du ikke lige har nået at læse avisernes kultursider, er her nogle bluffs og guidelines til dos & don’ts. Med dem kan du komme gennem bogmessens brogede landskab.
Kaspar Colling Nielsen, dansk forfatter og mest kendt for bogen ”Mount København”
 
Kaspar Colling-bluffet
Du står og mainstream-hygger med at høre Leif Davidsen fortælle om sit forfatterskab, da du møder en kollega. Du skynder dig at fortælle, at du er på vej hen for at høre Kaspar Colling Nielsen fortælle om sin nye bog ”Den Danske Borgerkrig”, som du også vil købe. ”Den er jo kontrafaktisk ligesom hans debut ”Mount København”. Det er sindssygt interessant, at han sætter samtidshistorie op i en fremtidsramme”, påpeger du.
 
Bonusreplik: ”Jeg støder tit på ham på Riccos i Pisserenden (kort pause inden du fortsætter) – var du også forbi receptionen på Malmø, da bogen udkom? Pisse hyggeligt! ”
 
Selvfølgelig er du på vej hen for at høre Kaspar Colling
Nielsen. Det var aldrig din plan at blive ved interviewet
med Leif Davidsen
 
 
Beliggenhed er alt
Nu er det oplagt at nævne, hvor trist det er, at bogmessen er flyttet ud af Forum. Der kunne man gå hen – for rigtige kulturmennesker bor naturligvis i København. Glid af på spørgsmål om, hvor mange gange du rent faktisk har været til bogmesse i Forum og ignorer argumentet om, at det reelt var umuligt at komme rundt på gangene.
 
Bonusreplik: ”Bella Centret er jo et fuldstændig sjælforladt sted, der aldrig kan gøre bogmessen til den københavnerbegivenhed, den var før.”
 
Undgå helt generelt: At citere Henrik Nordbrandts digt om, hvor mange gange det er november i Danmark. Det er lige så originalt som at tage til Thailand i julen. Digtet hedder i øvrigt ”Året har 16 måneder”. Altså fem gange november i alt. 
 
Bogmessens flytning til Bella Centret er helt uacceptabel. Hvad skal vi med al den plads? Og bliver tæpperne også kvalmefarvede i år?Bogmessens flytning til Bella Centret er helt uacceptabel. Hvad skal vi med al den plads? Og bliver tæpperne også kvalmefarvede i år?
 
Cool personer at blive set sammen med på bogmessen
 
Claus Clausen: Med autentisk bohemehår holder han den uafhængige forlægger-fane højt og har fået gjort navnet ”Claus Clausen” til en signatur. To imponerende præstationer! Og så er han så høj, at der er en god chance for, at folk ser, at du hænger ud med ham.
 
Claus Clausen stiftede i 1973 forlaget Tiderne Skifter, der hurtigt gjorde sig bemærket med højprofileret, samfundskritisk fag- og skønlitteratur. Claus er forlagsbranchens svar på tennisgeniet Federe. Den komplette spiller, som kan alle sider af spillet til alle tider. Han fanger alle bolde og bøger, selv når det virker mest umuligt. Han er tidsånd og talent hele tiden på alle siderne til alle sider. Bonusreplik, når du fortæller andre om jeres snak og forhold: ”Han er jo branchens sidste kriger.” Tal nostalgisk om hans berømte Bibliotek Rhodos serie af ideologikritiske udgivelser fra Marx, Foucault, Laing og Ernesto Che Guevara. Fremhæv denne grønne antologi om strukturalisme. Tilføj som bonus bonus mega insider at Claus engang har spist middag i Berlin med Ulrikke og Bader Meinhof fra RAF da hun var redaktør af tidsskriftet Konkret.

Alle private detaljer om Claus Clausens liv, udgivelser og virke er så insider bogbranche power play at selv WAs Klaus Rothstein må anerkende det som ubercool. For Claus "Kluder" Clausen er kongen. Han var det i tresserne og han er det i denne weekend.
 
Bibliotek Rhodos. Det bliver ikke mere epokalt
 
Rune Lykkeberg: Politikens nye kulturredaktør er højpandet på den hjertelige måde og alles darling. Han er ikke på messens program, så du må pendle lidt rundt mellem Gyldendals Tranescene, hvor han har sine gamle venner og Politikens Forlags scene, Under Uret, som er hans nye hood.
 
Bonusreplik, når du fortæller andre om jeres snak: ”Man kan vel nærmest kalde ham et Wunderkind.”
 
Spoken word-digteren Frederik Bjerre Andersen, som laver poetry slam sammen med musikeren Gustav Niepoort.
 
Bonusreplik til hvem som helst, der gider høre: ”Det er som et tæppe af tekst, støj og musik.”
 
Jussi Adler: Fordi han tjent så fandens mange penge. Det vil Martin Kongstad, Henrik Dahl og Morten Sabroe også rigtig gerne, for rigtige mænd har penge. De ved bare ikke, hvordan man gør.
 
Bonusreplik: ”Det er sgu da imponerende, at han har kunnet gøre det!”
 
Kære Jussi. Uanset hvad, bøjer vi os i støvet for at du er så pisserig!
Kære Jussi. Uanset hvad, bøjer vi os i støvet for, at du er så pisserig!
 
Yahya Hassan: Fordi han har en 18-årigs sindssyge mod og bruger det. Men tænk dig om, inden du tilbyder ham et sted at bo, for han står faktisk og mangler det.
 
Kan man andet end at holde med denne unge mand?
Yahya Hassan modtog fredag Debutantprisen for sin digtsamling "Yahya Hassa
 
Bonusreplik: Se under Debutantprisen.
 
Uncool personer at blive set sammen med på bogmessen:
Pia Kjærsgaard: I kulturverdenen bliver hun aldrig stueren. Og sådan er det.
 
Henrik Dahl: Fordi det er ærgerligt at være en tudeprins, når man nu så gerne vil være en rigtig mand. Læs også om hvor populær Henrik Dahl er hos det modsatte køn i et interview på Femina her.
 
Jussi Adler: Fordi han er en fabrik og ikke en forfatter. Og hvem fanden finder også på at opkalde sig selv efter en operastjerne?
 
Sørine Gotfredsen: Fordi det er altid er ærgerligt at ville leve af at være klog i år 2013 og mentalt leve i det forrige århundrede.
 
Skal det være hestehale i dag, eller skal jeg bare lade det hænge løst?
Henrik Dahl og hans paryk: Skal det være hestehale i dag, eller skal det bare hænge løst?
 
Der var
"Fordi jeg var nødt til det" hedder bogen om Pia Kjærsgaard, som er udkommet på Gyldendal. Og så er det bare i orden? I hvert fald var der DF-dans i Klareboderne ved udgivelsesreceptionen. Det vil dog ikke være god karma at hænge ud med hende på Bogmessen
 
Debutantprisen: Yahya og alle de andre – og den glemte Tudvad
Bogforums Debutantpris blev uddelt fredag formiddag. Du har ikke læst nogen af de fem, som var shortlistet (Yahya Hassan, Kirsten Myers, Hassan Preisler, Amalie Laulund Trudsø og Maren Uthaug), men du kan sagtens mene, at det var rigtigt, at Yahya Hassan fik den. Det giver dig også en fin lejlighed til at lancere synspunktet, at du ikke mener, at god litteratur kan reduceres til et budskab, som mange jo ellers har forsøgt med Yahyas digte. For selvfølgelig er du på fornavn med ham.

Bonusreplik: ”Den gode litteratur er en gestaltning – en sproglig prægnant og sanseappellerende fremstilling, som ikke kan oversættes til andre ord end bogens egne uden at noget væsentligt går tabt.”
 
Nævn også, at Yahya jo leder efter et sted at bo.
 
Bonusreplik: ”Der har været gang i den på Facebook for at finde noget til ham, men det er desværre ikke lykkedes os endnu.”
 
Du kan mene en masse om Yahya Hassan uden at have læst hans digte.  Du kan også bare læse dem og mene noget for alvor
Du kan mene en masse om Yahya Hassan uden at have læst hans digte. Du kan også bare læse dem og mene noget for alvor
 
Insider-viden om rasende forfattere er altid godt stof, og her smider du Peter Tudvad på banen. Hans forlag glemte at indstille ham til debutantprisen for romanen ”Forbandelsen” om Søren Kierkegaard.
 
Peter Tudvad skifter forlag, fordi hans gamle forlag, Politiken, glemte at indstille ham til BogForums Debutantpris for romanen Forbandelsen.
Peter Tudvad skifter forlag, fordi hans gamle forlag, Politiken, glemte at indstille ham til BogForums Debutantpris for romanen Forbandelsen
 
Bonusreplik: ”Han gav den jo fuld skrue med sin opdatering på Facebook her forleden (du ”råber” lavmælt:) ”Fuck jer, hundehoveder og røvhuller. Jeg er pissetræt af at knokle som en sindssyg og se andre gå hjem kl. fire, mens de lige har glemt, hvad de har udgivet.” (Du skifter til dit normale toneleje:) Men man kan jo også godt forstå, at 50.000 kroner er mange penge, hvis man altid er på røven.”  
 
Hvis din kollega nævner fejden mellem Tudvad og Joachim Garff, som skrev Kierkegaard-biografien ”SAK”, skal du skynde dig at gå tilbage til at snakke om Yahya Hassan. Det andet fører for vidt.
 
Her vil du gerne ses
Den lækreste stand: Under Uret
Af grunde, der fortaber sig i historien, finder du både det elitære Samleren og Ekstra Bladets Forlag på denne stand. Smart at kunne screene det højpandede, når du er færdig med at kigge i bogen om Kessler. Det er også Jussis stand, men det er jo ikke derfor, du er der.
 
Bonus: Du møder måske Rune Lykkeberg. Og Jussi. Samtidig.
 
Den sejeste stand: People’s Press
Forlaget er klassens frække dreng, som gør, hvad fanden der passer dem. Cowboy-forlaget med det åndssvage navn har en helt uigennemskuelig blanding af titler, men du er der selvfølgelig for at finde ”Gul feber” af Michael Rasmussen.
 
Jørgen Leth har smittet dig, og din passion for cykelsport er dyb og ægte. Så husk at have en mening om Kyllingens bog
 
Bonus: Du møder måske Michael Rasmussen. Og Martin Kongstad, der går og leder efter insiders, som skal på fashionabel hotelbar. Det gør forlæggerne nemlig, når de er på bogmesse i Frankfurt, og det ved Kongstad, fordi han gatecrashede frankfurtermessen. Forklar ham, at det her er København og meget lidt internationalt. Og at man som forfatter kun kan blive deprimeret af at være sammen med mange fulde forlæggere.
 
Martin Kongstad vandt Debutantprisen i 2009 for "Han danser på sin søns grav". Ud over at være aktuel med en roman, flakser han omrking blandt forlæggere for at finde ud af, hvad Jussi-tricket går ud på
 
Den uomgængelige stand: Tranescenen
Røvkedelig at se på, men på Gyldendal er man jo også så betydningsfuld, at man åbenbart har pligt til at køre den hjem i hvidt og gråtoner. Vi er i kulturelitens paradis (bortset fra, at det er Bella Centret), hvor der tales og smiles behersket og kultiveret. Lad være med at falde for et messetilbud på den nye bog om Pia Kjærsgaard. Det vil ikke gøre et godt indtryk, hvis du løber ind i Johannes Riis. Heller ikke selvom den er udkommet på hans forlag.
 
Bonus: Du møder måske Johannes Riis. Og Yahya.
 
Ubehersket leen og farver generelt henvises til andre dele af messen
 
Her vil du ikke ses
Bog & idés stand – det siger vel næsten sig selv.
I en kø for at få en bog signeret. En signering er kun blæret, hvis man har et personligt forhold til forfatteren. Det vil sige gennem længere tid, end det tager at signere en bog.
 
Derfor skal du holde dig fra Bog & idés stand
 
Smagsprøver
Gastro er ikke gud på bogmessen. Det er din litterære horisont, du skal flashe, når du er her. Men du kan jo ikke holde dig væk fra Madscene når brødrene Price optræder under den relativt massive overskrift ”Spise med Price – de 100 bedste fra sæson 4, 5 og 6” (svært at læse ironi ind i den!). Konceptet har aldrig været cool, og nu er det også slidt, men der er garanteret nogle gode smagsprøver.
 
 
Bonusreplik, hvis du bliver taget på fersk gerning: ”Man skal jo også have noget til at holde blodsukkeret oppe.” (Efterfulgt at et lille skævt og uhøjtideligt smil, der signalerer, at du godt kan bære at blive afsløret.)
 
Vær kølig om krimi
Kun hvis du er så nørdet, at du har været på Krimimesse i Horsens eller selv skriver på en krimi, kan du flashe din hang til krimier. Går du egentlig bare og glæder dig til den næste Jussi Adler, så gå helt stille med det. Du må gerne synes, det er blæret, at han har tjent alle de penge (jf. ovenfor), men at læse Jussi er endnu mindre street (og vi taler meget endnu mindre) end at høre et interview med Leif Davidsen.
 
Da krimibølgen åbenbart først slutter, den dag københavnerne ikke kan drikke mere caffe latte – hvilket sandsynligvis vil sige aldrig – kan du måske blive nødt til at bekende et eller andet slags forhold til den. Nævn de interessante franske krimier fra forlaget Labyrint. De har super-æstetiske forsider med sort-hvid-billeder, og du synes, det er vidunderligt, at de er så cool. Og ingen på bogmessen aner, at forlaget findes, så du kan i princippet sagtens være en af dets faste støtter, som køber bøgerne via deres hjemmeside.
 
50 grader af libido
Uanset hvad er der INGEN point at score på at have læst Fifty Shades of Grey eller bare at have overvejet det for nysgerrighedens skyld.
 
Bonusreplik, hvis nogen nævner den: ”Ja, den reddede jo året for Rosinante & co.*, så den har da bidraget til, at vi kan holde liv i den seriøse litteratur.”
 
*50 Shades of Grey udkom på forlaget Pretty Ink, som hører under paraplyforlaget Rosinante & co.
 
Hvis du gerne vil tale om sex, så nævn Morten Sabroes nye bog Libido. Den kan du beskrive som en ”erotisk satire” og så tage den derfra. Desuden ved Sabroe, hvordan man skal bære et par Ray Bans, og det kalder på respekt – men er et goes without saying. Nævn til gengæld Sabroes vendetta mod Henrik Dahl på Facebook. 
 

 
Læs lige her til baggrund Sabroes åbne brev til Libak på FB og raseri over at Henrik Dahl anmelder bøger på WA.
 
HENRIK DAHL – EN MAND IKKE ENGANG HAN SELV KAN NÅ. 

Nå, nu vi er i gang, så kommer her en til Anna Libak, redaktør af Weekendavisens Bøger:

Dit tillæg i Weekendavisen er i en dybt alvorlig anmelderkrise. Det er fint (og dovent) nok at tro man sidder på den grønne gren, mens grenen bliver ædt op indefra … af tillæggets egne medarbejdere. Krisen er dyb. Nu har jeg lige nævnt Lars Bukdahl, hvis selvfuldkommenhed resulterer i en for en avis rystende unøjagtighed, og i forhold til læserne en dyb mangel på troværdighed. Jeg har ikke tænkt mig at træde på alle dine medarbejdere, så har du jo ikke noget tillæg tilbage, men vil, bare sådan for eksemplets skyld, trække en enkelt frem: Henrik Dahl. Man skal ikke pisse på folks frisure, men der er ikke megen tvivl om, at den han har fået anlagt (af en gartner?) er en tro kopi af hans hjerne. Denne mand som ikke har en skid forstand på noget som helst, og slet ikke sig selv, har du ved flere lejligheder givet skønlitterære bøger til anmeldelse. (Den sætning burde jeg egentlig bare skrive en gang til, så folk kan forstå hvor sindssygt det er). Jeg kan huske nogle af hans anmeldelser. Den arrogance han har fejet dem af bordet med, har været omvendt proportional med hans selvfølelse. Den psykologi kender vi skam godt i denne branche, og det havde ikke været kritisabelt hvis der var kommet noget godt ud af det. Det er der ikke. Det er latterligt og undergravende for et tillæg som dit – og for dit eget virke som redaktør – at give ham skønlitterære bøger til anmeldelse. Nogen bør fortælle ham det. Og dig. Det gjorde jeg. Selv tak.
 
Bonusreplik: ”Så du den seneste replik fra Morten på Facebook? Den er gylden: ”Går en tur i Deadline hos Adam Holm i aften 22.30. (KAN KRAFTEDEME IKKE HUSKE HVOR JEG HAR LAGT MIN HENRIK DAHL-PARYK!).”” 
 
Bonusinfo, når du møder Morten Sabroe: "Tillykke med de 5 stjerner, Morten. Helt fortjent!"
 
 
 
Du er pissesulten, men madudbuddet i Bella Centret gør ikke noget godt for din litterære udstråling. Med lidt held kan du få lusket en fyldt croissant ind, mens du sætter kursen mod udgangen. Men pas på – de litterære typer kommer og går hele dagen, så hvem som helst kan pludselig træde ind ad døren. Du og dine tomme tarme vælger at løbe risikoen for at sætte alt over styr.
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job