Er otte timers dagligt medieforbrug for et barn alt, alt for meget? Eller er det en nødvendighed i et medialiseret samfund? Den bekymrede position har i tyve år stået stejlt over for den blinde tro på ’det kompetente barn’. Udviklingen i medieforbruget kræver nu en opblødning af fronterne. Børn har brug for medierne i deres leg – og har samtidig brug for sparring med forældrene om medieforbrugets farer.
Man har bekymret sig over de første illustrerede børnebøger i 1700-tallet, over filmen i begyndelsen af det 20. århundrede, videovold i 1980’erne og over sociale medier i dag. Eksperter og lægfolk har udtrykt bekymring for potentiel skadelig påvirkning, fysisk inaktivitet, kommerciel udnyttelse, voldelig adfærd, promiskuitet og social isolation. Som modvægt til alt dette har vi de seneste ca. tyve år set et anderledes synspunkt med udgangspunkt i forståelsen af ’det kompetente barn’ og børn som digitalt indfødte. – Hvilken af de to tilgange er den rigtige?
For nylig har TNS Gallup kunnet dokumentere, at danske børn i alderen fem til seksten år i gennemsnit bruger knap otte timer om dagen på medier. Bag de nye tal ligger en række forandringer, både vedrørende de strukturelle rammer for børn og unges hverdagsliv og mere specifikt vedrørende medieudviklingen. Forandringer, der betyder, at medierne spiller en anderledes og større rolle i børns liv end for et par generationer siden. Og forandringer, der nødvendigvis må tages med i betragtning, når det skal vurderes, om børnenes tidsforbrug med medierne bliver for meget.
Overvægt blandt 6- til 11-årige amerikanere er firedoblet i de seneste 30 år, jf. Center for Disease Control and Prevention. Medieforbruget blandt børn er i samme periode steget kraftigt
Hvor fedt er det lige?
Vi ved, at der er sammenfald mellem udbredelse af nye digitale medier, nedgang i fysisk aktivitet og stigning i overvægt blandt børn og unge. Derfor er der al mulig grund til at tage disse diskussioner alvorligt. Til gengæld ved vi ikke, om dette sammenfald også er ensbetydende med en sammenhæng. Der tales meget om, at børn ikke leger (fysisk) og i stedet bruger medier, men sjældnere om, hvorfor det er tilfældet. Vi ved, at børn i dag bruger meget mere (lege-)tid foran tv- og computerskærme end tidligere. Ofte betyder det, at børn sidder mere stille, og der er ikke tvivl om, at det har betydning for deres sundhed. Men om det også betyder, at medierne i sig selv er årsag til børnenes ændrede aktivitetsmønster, er mere tvivlsomt.
Inspiration til leg kommer i dag mere fra medierne end fra ældre søskende, fordi aldersgruppernes hverdag er mere adskilt. Her har Starwars-figuren Anakin inspireret til udklædning
Medier er den nye storesøster og storebror
Barndommen har de seneste generationer undergået en række strukturelle ændringer, der betyder:
-
at børn tilbringer mere tid i institution
-
at deres fritidsliv er mere organiseret og voksenstyret
-
at de tilbringer størstedelen af deres vågne tid sammen med børn på deres egen alder.
Det betyder, at viden om leg, som er nødvendig for legens udførelse, og som tidligere blev overleveret fra ældre børn til yngre, nu må hentes andre steder fra. Og her spiller medierne en afgørende rolle.
Den mest umiddelbare sammenhæng mellem leg og medier er de tilfælde, hvor børn leger noget, de har set på film eller tv. Her er der tale om, at børn bruger mediernes fortællinger, narrative universer, musik og visuelle udtryk som inspiration til leg. Dette har nok altid fundet sted i et vist omfang. Det nye er, at med de ændrede betingelser for legen, som jeg skitserede ovenfor, er denne form for inspiration blevet mere nødvendig for, at legen kan finde sted. Der må hentes inspiration fra medierne, fordi legen ikke længere i samme omfang som for et par generationer siden nedarves fra ældre til yngre børn, samtidig med at børn og voksnes sfærer er mere adskilte, og børn derfor ikke har så direkte adgang til inspiration fra eksempelvis forældrenes arbejdsfunktioner. Det får således stor betydning, hvilke medieprodukter børnene bruger, om de inspirerer til leg, og om de vækker genklang blandt børnenes kammerater.
Her byder såvel fakta som fiktion i medierne sig til som et overflødighedshorn af inspiration og det fælles råstof, børn kan mødes om. Derfor er adgangen til medierne ofte en nødvendighed for at deltage i legefællesskabet (ligesom det er en nødvendighed for voksne at følge med i nyheder og eksempelvis dramaserier for at kunne deltage i snakken omkring frokostbordet i kantinen på arbejde). Man er nødt til at kende til de mest fremtrædende figurer og det grundlæggende plot i Harry Potter eller Star Wars eller de bedste dansetrin fra MGP, hvis det er den leg, der er in i institutionen eller i børnegruppen. Man skal også vide, hvordan man udfører legen.
Studier tyder på, at børn er meget aktive, f.eks. med sang og dans, under tv-forbrug. Overgangen mellem virtuelle og fysiske aktiviteter er flydende. Kilde: Jackie Marsh, University of Sheffield
Legen er medialiseret før, under og efter
Film og tv-programmer følges i et hidtil uset omfang op af merchandise – legetøj, tøj, figurer, spil mm. – som kan inddrages i legen og føre den i nye retninger. Man kan lege Star Wars med en pind som lyssværd, men man kan også købe, ønske sig og eje et elektronisk lyssværd af plastic, der kan skifte farve og afspille lyden af ’kraften’. Man kan også spille Star Wars, Harry Potter, fodbold eller lege med virtuelle kæledyr og Barbiedukker på computeren, på spillekonsoller eller på mobile platforme.
Legen har dermed gennemgået en direkte medialisering – og finder altså sted igennem og på medierne, i en virtuel frem for en fysisk form. Den fysiske leg ophører dog ikke med at eksistere, men suppleres af den medialiserede leg. Det er således ikke den enkelte medieplatform i sig selv, der har definerende betydning for legens udfoldelse, men i lige så høj grad legens bevægelse mellem platforme, mellem det fysiske og det virtuelle. Det svarer til den måde de fleste af os får vores behov for nyheder eller underholdning dækket igennem forskellige medier, afhængig af tidspunktet på dagen, og hvor vi befinder os rumligt og socialt – i bilen, derhjemme og på arbejde.
Er ubegrænset medieforbrug så ok? Nej!
Det er igennem medierne, at børnene får inspiration til leg, koordinerer deres hverdagsliv og holder kontakten med venner, bekendte og familie ved lige. Men er det ensbetydende med – som man var tilbøjelig til at hævde for tyve år siden – at børn skal have ubegrænset adgang til medier af alle slags?
Det korte svar på dette er ’alting med måde’. Et aktivt barn, der fungerer socialt, har overskud til skole og fritidsaktiviteter og ikke mindst bevæger sig i henhold til Sundhedsstyrelsens retningslinjer kan sagtens have plads til tv, computerspil eller Facebook i sin hverdag også. Men det er afgørende, at barnets forældre tager aktivt del i barnets mediebrug, lige fra barnet er ganske lille, så der skabes gode rammer omkring det, og barnet efterhånden lærer, hvordan det bruger medier mest hensigtsmæssigt.
Forældre må tage aktivt stilling til indholdet i børnenes medier. Man må forsøge at se på medierne med barnets øjne og forstå, hvad det er, der er så appellerende ved et bestemt tv-program eller et digitalt socialt netværk. Ofte vil det eksempelvis være behovet for at deltage i fællesskabet med online- og offline-venner, der er det primære for barnet.
Vi voksne må turde give slip på den udbredte læringsdiskurs, der har sat sig tungt på debatten om børns mediebrug i disse år, og som promoverer et noget ensidigt syn på, hvilke kompetencer vores børn har brug for. Vel har de brug for bogstaver, matematik og fremmedsprog, men det er mindst lige så afgørende at huske på behovet for leg (og inspiration hertil), for sociale relationer og for opøvelse af evnen til kompleks tænkning.
Mediespørgsmålet har derfor brug for nuancering.
Fem anbefalinger
-
Tal om det – Interessér dig for dit barns mediebrug. Gør det til en vane at tale om medier, det gør det også lettere at tage diskussionen, når barnet med tiden skal bevæge sig ud på egen hånd på eksempelvis de sociale medier.
-
Forstå fortællingerne – Se på medierne med barnets øjne. Forsøg at forstå, hvad det er barnet finder så fascinerende ved både Thomas Tog og Twilight. Forhold dig til fortællinger, interaktioner og universer frem for til den ene eller den anden teknologiske platform.
-
Vær rimelig – Acceptér at ting tager tid, og at gode historier kalder på fordybelse og gentagelser. Det er ikke let at komme langt i et computerspil, hvis æggeuret ringer efter 30 minutter.
-
Se på dit barn – Trives dit barn med kammerater, aktiviteter, skolen? Hvilken rolle spiller medierne for barnets relationer – både positivt og negativt? Hjælp barnet, hvis det har behov herfor, eksempelvis hvis tonen i sms’er eller på chatten bliver ubehagelig.
-
Del overvejelserne – Diskutér medier med andre voksne – pædagoger, forældre og lærere. Der er mange muligheder for leg, læring og sociale oplevelser, hvis medier får en god og fornuftig plads i barnets forskellige sociale sfærer.
---
Læs mere